Valdemar Sejrs sønner og den store aerkebispestrid : udvalg af kilder til Danmarks historie i aarene 1241-1274

'-V

yL

* ^ v i

>>

4T

&

j&gl

. > - .*.

>2M

. .

THE LIBRARY

J UN 2 4 1960

Digitized by Google

t.

1 4» i ’■ +

Digitiz^cJ by Google

1

I

I

/

Digitized by Googlc

VALDEMAR SEJRS SØNNER
06 DEN STORE ÆRKEBISPESTRID

UDVALG AF KILDER TIL DANMARKS HISTORIE
I AARENE 1241 -1274

I OVERSÆTTELSE VED

JØRGEN OLRIK

UDGIVET AF

SELSKABET POR HISTORISKE KILDESKRIFTERS OVERSÆTTELSE

MED UNDERSTØTTELSE AF

MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET

KØBENHAVN

1 KOMMISSION HOS DET SCHØNBERGSKE FORLAG

TRYKT HOS NIELSEN ft LYDICHE (AXEL SIMMBLKIÆR)

1906 — 08 .

Digitized by Google

‘WS.'fdZ

Ot 7

FORORD.

-vt ærværende samling oversættelser er udarbejdet efter op-
1.1 fordring af professor Kr. Erslev med A. D. Jørgensens
»Valdemar Sejr« som forbillede, idet Selskabet for historiske
kildeskrifters oversættelse har ønsket også de følgende afsnit
af Danmarks Middelalder oplyste ved et lignende fyldigt
udvalg af samtidige kilder som det A. D. Jørgensen har givet
for Valdemar Sejrs tid. Hvor ulige de to tidsrum end er i
hele deres præg — hist den store konges harmoniske skik-
kelse som tidsalderens midtpunkt, her kiv og ufred mellem
magtsyge høvdinger, blandt hvilke kun Jakob Erlandsøns
myndige og stridbare prælatskikkelse rager kendelig op —
så har deres kildestof dog mange indbyrdes ligheder. Fælles
for dem begge er den fuldstændige mangel på sammen-
hængende skildringer af fædrelandets historie, der står i så
mærkelig en modsætning til den forholdsris rige og fyldige
historieskrivning i 12. århundrede; men i begge tidsrum
kaster heldigvis både pavebreve og udenlandske krøniker lys
over mange sider af Danmarks historie. De to samlinger
er derfor byggede op på omtrent samme måde, om end jeg
er mig bevidst at have gjort udvalget af kilder noget fyl-
digere og udførligere end det er i A. D. Jørgensens bog. —
Stoffet har ganske naturlig leddelt sig i flere grupper: først
årbøgerne, hvis kortfattede optegnelser strækker sig gennem
hele det omhandlede tidsrum ; dernæst de ret talrige og ud-
førlige beretninger om brodermordet på Slien, der åbenbart
har sat sindene i stærk bevægelse ; fremdeles den store ærke-

Digitized by Google

bispestrid, hvis dokumenter er mærkelig godt bevarede, og
Øm klosters krønike, hvis livfulde enkeltskildringer stiller
datidens ufred og mangel på lov og ret lyslevende frem for
vore øjne. Af udenlandske kilder er særlig Håkon Håkon-
søns saga og den brunsvigske rimkrønike af betydning. En-
delig er der retskilderne (især købstadlove og gildeskråer);
og sidst, men ikke mindst, må nævnes datidens øvrige om-
fattende brevstof, der vel ofte ligesom årbøgerne kan være
noget tørt og ensformigt, men dog i mange måder er en
hovedkilde til forståelsen af tidens rets- og samfundsforhold.

Til slut har jeg en hjærtelig tak at bringe professor
Erslev, hvis sagkyndige gennemsyn jeg skylder mangfoldige
vink og forbedringer, og professor Gerlz, der på adskillige
punkter har hjulpet mig med at klare de vanskeligheder,
den overleverede tekst frembød.

Oktober lå08.

JØRGEN OLR1K.

Digitized by Google

Danske årbøgers efterretninger 1241 — 74.

Det kan ikke nægtes, at datidens årbogsstof er tørt og
usammenhængende. Da det imidlertid er det eneste kilde-
stof, der når helt gennem perioden fra ende til anden og
så at sige danner den naturlige rygrad for fremstillingen af
dens historie, er det her sat i spidsen. Heldigvis er der
andre kilder, der på enkelte begrænsede områder kan give
os et langt fyldigere indblik i tidens hændelser og hele
særpræg.

Nogen fuldstændig systematisk oversigt over hele årbogs-
stoffet for dette tidsrums vedkommende har det ikke været
hensigten at give. Det vil derfor som oftest ikke være sær-
skilt angivet, når en efterretning — hvad der ofte finder
sted — går igen i en række forskellige årbøger. Det ofte
meget vanskelige spørgsmål om årbøgernes indbyrdes forhold
til hverandre som kilder vil der i det hele ingen grund være
til at komme synderligt ind på. — Fortrinlig hjælp ved ud-
arbejdelsen har oversætteren haft af en af professor Erslev
foretagen synkronistisk sammenstilling af årbogsefterretning-
erne, der velvilligt har været udlånt ham. — Det er ikke
sjældent, at der i årstallene er indløbet fejl på 1 å 2 år;
i sammenstillingen er efterretningerne dog altid anbragte ud
for det årstal, der formentlig er det rette. Ligeledes er
efterretningernes indbyrdes orden stundom lidt forandret for

Danm. 1241-1271. 1

Digitized by Google

2

Danske årbøger.

oversigtens skyld. — En ganske kort omtale af de vigtigste
årbøger skal forudskikkes 1 .

1. Lundedrbogen. De ved ærkebispekirken førte år-
bogsoptegnelser er selvfølgelig af største vigtighed. De slut-
ter ved 1265, men er fortsatte til 1307 i Esrom kloster.
De er udgivne af Waitz i Nordalbingische Studien V, - og
bedre i Monum. Germaniæ, Script. XXIX; Esromhåndskriftet
med årbogens fortsættelse i Script, rer. Dan. I, m.

2. Sællandske årbog. Slutter ved år 1282, men er
fortsat til 1307. Udmærker sig navnlig ved sine indskud,
tagne fra Sakse og helgenlevneder m. m. Dens fortælling
om Erik Plovpennings drab er oversat særskilt nedenfor. Trykt
i Script, rer. Dan. II, eoa.

3. Rgdårbogen. Skrevet i det sønderjyske Cistercien-
serkloster Ryd (senere Lyksborg) i Angel. Slutter med år
1288; en middelalderlig dansk oversættelse når til 1314.
En af de vigtigste danske årbøger, personlig i stil og tone
fremfor de andre, røber en varm understrøm af fædrelands-
kærlighed og sorg over landets ulykker. Trykt i Script, rer.
Dan. I, ua og bedre i Monum. Germaniæ, Script. XVI, sss;
den danske oversættelse i Ny Danske Magazin V, xei.

4. Årbog, sluttende 1286. Dominikaneroptegnelser,
antagelig redigerede i 16. årh. Trykt i Script, rer. Dan.
II, 4S3*.

5. E8senbækdrbogen, sluttende 1323. Skrevet i Bene-
diktinerklostret Essenbæk ved Randers. Trykt i Script, rer.
Dan. II, 580.

6. Næstveddrbogen, sluttende år 1300. Trykt i Script,
rer. Dan. I, ses.

7. Sorødrbogen , sluttende 1347. Trykt i Script, rer.
Dan. V, 456 .

8. og 9. Årbøger , endende 1313 og 1317. Beslæg-
tede med Rydårbogen. Trykte i Script, rer. Dan. IV, as og II, iso.

') Jfr. Erslev. Kilderne til Danmarks hist. i Middelalderen.

*) En anden, mindre samling årbogsoptegnelser 1260— 86 er nær
i slægt med Jyske Krønike. Trykte i Ser. rer. Dan. V, «u.

Digitized by Google

Danske årbøger.

3

10. Jyske krønike, forfattet kort efter 1340, hoved-
sagelig bestående af et vidtløftigt udtog af Sakse med kort
fortsættelse. Trykt i Script, rer. Dan. II, *s6.

11. RoskUdekanniken Peder Olsens årbogsoptegnelser
fra 16. årh., der bygger på ældre, delvis tabte årbøger.
Trykte i Script, rer. Dan. V, 528 (»Arbog til 1410«) og I, ni.

1241.

Lundeårbog : Kong Valdemar døde d. 28. Jilarts.
aftenen før Skærtorsdag. — Samme år var der sol-
formørkelse, og Tartarerne 1 faldt ind i Ungarn og hær-
gede. — Peder Strangesøn døde i Ribe på vejen til
Jerusalem *.

Rydårbog: Døde kong Valdemar II, højlovlig ihu-
kommelse, på Skærtorsdag. Ved hans død faldt for
sand kronen af de danskes hoved. Ti fra den stund
gav de sig hen til at fejde indbyrdes og lægge hver-
andre øde, så de blev til spot for alle nabofolk; og de
lande, som deres fædre ærefuldt havde vundet med
sværd, faldt ikke blot fra der$s herredømme, men slog
endog riget de sværeste sår og stedte det i ynkeligt
virvar, idet rigets høvdinger stod imod kongen 3 og søn-
dersled og hærgede hverandre indbyrdes. — Kong Erik,
søn af Valdemar II, fik enestyret i Danmark. — Der var
solformørkelse. — Peder Strangesøn døde.

*) Mongolerne.

*) Sæl), årb. m. fl. har beslægtede notitser. — Peder Strangesøn
var en af Valdemar Sejrs betydeligste mænd og rådgivere,
gift med Esbem Snares datter Ingeborg.

*) Her er rettet lidt i teksten.

1 *

Digitized by Googl

4 Danske årbøger.

1242.

Lundeårbog : Dette år døde pave Gregor og efter-
fulgtes af pave Innoeentius IV.

Rydårbog m. fl.: Der opkom fejde mellem brødrene
kong Erik og hertug Abel. — Ringsted kloster lagdes
øde af ild 1 .

1243.

Lundeårbog m. fl.: Dette år førte kong Erik sin
hær mod sin broder Abel ved Kolding.

Rydårbog m. fl.: Nonneklostret i Roskilde brændte.
— Innoeentius IV besteg pavestolen.

Peder Olsen: Holmekloster brændte 2 .

1244.

Lundeårbog: Dette år var kong Erik og hertug Abel
på vej til Reval, men vendte om, da de var nåede til
Ystad.

Årbog til 1286: Den herre pavens nuntius 3 udskik-
kes til Danmark.

Essenbækårbog : Randers lagdes øde af ild.

Peder Olsen: Kong Erik III af Sverige holdt Bryl-
lup. — Bisp Jens af Slesvig døde. og Provst Eskil blev
valgt og viet. — Henrik Harpestreng, læge og kannik i
Roskilde, døde 4 .

1245.

Lundeårbog: Dette år blev bisp Nils af Roskilde
uretmæssigt forjaget fra sit stift, ikke for nogen egen
brødes skyld, men som følge af kongens og hans mænds

’) Næstvedårbogen henfører, uden tvivl med retle, denne ilde-
brand til 1241 og nævner dagen derfor, Fredag d. 31. Maj.
*) Det nuværende Brahetrolleborg på Fyn.

*) Pavelig sendemand, der ikke er kardinal.

*) Kendt som forfatter af en dansk lægebog.

Digitized by Google

Danske årboger.

5

ondskab. — Samme år døde Vagn Gunnesøn 1 . —
Der holdtes almindeligt kirkemøde i Lyon af pave Inno-
centius IV*.

Ptder Olsen: Der holdtes kirkemøde i Odense.

1246.

Lundeårbog: Døde hr. Jakob Sunesøn. from ihu-
kommelse 3 . — Og der opkom fejde mellem kong Erik
og hans brødre, nemlig hertug Abel og Kristoffer.

Rydårbog: Jakob Sunesøn døde. — Kong Erik
førte en hær mod sin broder; denne drog ham imøde
med en tysk hær, men der blev sluttet våbenstilstand
for en tid.

Sællandske årbog: Juris Stigsøn blev dræbt 4 .

Essenbækårbog : Bisp Peder Topasøn døde 5 .

1247.

Lundeårbog: Dette år brændte Sorø kloster med
kirken helt op. — Bibe indtoges af hertug Abel sam-
men med gode mænd 6 af Danmark, men genvandtes
atter af kong Erik.

Rydårbog: Sorø og Colbaz 7 lagdes øde af ild.
Odense blev stukken i brand af Tyske. Kong Erik
brændte hele Svendborg by. Kort sagt, først lagde de
ynkeligt riget øde, og til slut veg de end ikke tilbage
for lige derefter at tilføje sig selv og riget evigt vanry
ved at udgyde broderblod.

*) En fremragende ridder.

*) Flere årbøger har beslægtede notitser.

*) En fremragende sællandsk stormand og en af kong Valde-
mars vigtigste rådgivere.

*) »af sine egne mænd«, tilføjer en anden årbog. Han var bro-
der til ovennævnte bisp Nils Stigsøn.
s ) Der må menes Århusbispen Peder Elavsøn.

*) Der menes: stormænd.

7 ) Cistercienserklostre, det sidste i Pommern.

Digitized by Google

6

Danske årbøger.

Peder Olsen: D. 28. April indtog hertug Abel Ribe
by, og der blev den herre bisp Esger der af staden
fangen med mange riddere og svende af den herre
kongens. Samme år d. 3. Juni tog kong Erik byen til-
bage. — To kongesønner, nemlig junker Kristoffer og
hertug Knud, toges til fange af kong Erik.

1248.

Lundeårbog: Dette år gjordes tog mod Arreskov 1 .
Og kong Erik tiltager sig alle sine brødres borge og
ejendomme.

Sællandske årbogs tilføjelser: Kong Erik førte hær
til Femern*. — Kristoffers bryllup stod.

1249.

Lundeårbog: Kong Erik tvang hele Danmark i vogn-
eller plovskat. Og han kom til Skåne for at kræve den,
men blev med stort mandetab slagen på flugt af bøn-
derne og forjagen fra Lunde by, Tirsdag inden Påske,
d. 30. Marts. Derpå belejrede bønderne ham i Hel-
singborg indtil Langfredag, da kongen i løn om natten
flygtede over til Sælland. Senere, anden Påskedag,
vendte kongen tilbage til Skåne og drog for Lunde by,
og der blev forlig mellem Skåningerne og kongen. —
Dette år døde bisp Nils af Roskilde, from ihukommelse,
i Clairvaux 3 .

Rydårbog m. fl.: Havn 4 brændtes af Lybekkerne 5 .

*) I Sydfyn.

*) Således også Essenbækårbog.

') »og Jakob valgtes til bisp«, tilføjer Årbog til 1300.

4 ) København.

b ) Rydårbogen har urigtigt denne notits ved 1248, de andre år-
bøger ved 1249. Desuden har Rydårbogen ved 1249 notits
om bisp Nits' død (jfr. ovenfor) og Erik Svenskekonges død
(se nedenfor).

Digitized by Google

Danske årbøger.

7

Peder Olsen: Døde bisp Nils af Roskilde, og den
herre paven gjorde provst Jakob til bisp, men kong
Erik og flere kanniker satte magister Asgot over Ros-
kilde stift. — Kong Erik blev Tirsdag før Påske jaget
ud af Lund af Skåningerne, men anden Påskedag kom
han igen og lagde Lunde borgere i en bøde af 15,000
mark *.

1250.

Lundedrbog: Dette år blev kong Erik dreven ud af
Frisland, hvor såre mange af hans riddere mistede
livet. Senere blev han i hellig Lavrentius’ nat* svige-
fuldt tagen til fange ved Slesvig af Lave og hans fæller,
lagt i lænker og, efter at have aflagt et godt skrifte-
mål, halshugget og kastet i Mysund d. 9. Avgust. Kort
efter vælges hans broder Abel til konge og krones på
Alle helgens dag 3 .

Rydurbog: Hertug Abel tog sin broder kong Erik
forrædersk til fange i Slesvig i den hellige Lavrentius’
nat. En af samme hertugs riddere. Lave Gudmundsøn,
førte ham på skib til Mysunde, hvor han dræbte ham
og sænkede ham i Slien uden hertugens vidende. —
Samme år blev hertug Abels søn Valdemar på hjem-
vejen fra højskolen i Paris fangen af den herre bispen
af Kølns riddere. — Hertug Abel blev valgt til konge
og kronet.

Årbog til 1317 : Hertug Abel lod troløst sin broder
kong Erik gribe i Slesvig, da han sad ved tærningspil,
i den hellige Lavrentius’ nat, og lod ham dræbe ved
Mysund og sænke i vandet af ridderen Lave Gudmund-

*) Den sidste notits står urigtigt ved 1250.
*) 9. — 10. Avgust.
s ) 1. November.

Digitized by Google

8

Danske årboger.

søn 1 . — Hertug Abel valgtes til konge og kronedes
Alle helgens dag, efter at han med 24 ridderes hånd
havde renset sig for sin broders død*.

Peder Olsen: Kong Erik lod Slesvig by tage og
hærge og inddrog bispens gods, fordi bisp Eskil ej vilde
modtage kronens ret af hans hånd. men holdt med den
herre hertug Abel. Bispen drog i landflygtighed til In-
nocentius IV.

Flere årbøger: Erik, konge af Sverige, døde.

Flere årbøger: Oluf skænk døde.

Næstvedårbog : Døde abbed Nils.

1251 .

Lundeårbog: Dette år blev Folkungerne dræbte i
Sverige 3 .

Rydårbog m. fl.: Kejser Frederik døde. — Grev
Nils 4 døde. — Kong Ludvig af Frankrige toges til fange,
og hans broder Robert blev dræbt 5 .

Sællandske årbog og årbog til 1286: Bisp Gunner
af Viborg døde.

1252 .

Lundeårbog: Dette år blev Abel, Danernes konge,
ihjelslagen af Friserne i Utland 6 ved Husumbro på

*) Ellers som Rydårbogen. — Årbogen til 1313 tilføjer: »Han
fandtes af en fisker og jordsaltes først hos prædikebrødrene
(o: Dominikanerne), der da boede udenfor murene, senere
hos vor frue på holmen (o: nonneklostret på holmen udenfor
Slesvig), tredje gang i den hellige Peders kirke (o: domkirken
i Slesvig)*.

*) o: svoret sig fri derfor med 24 riddere som medédsmænd.

*) Der sigtes til Birger jarls svigefulde drab på flere fremra-
gende medlemmer af Folkungeætlen, som havde rejst oprørs-
fanen mod Birgers søn Valdemar.

‘) af Halland.

s ) På korstog i Ægypten.

*) Nordfrisland.

Digitized by Google

Danske årbøger.

9

apostlene Peders og Povls dag 1 . — Og samme år døde,
from ihukommelse, ærkebisp Uffe af Lund, 16. Decem-
ber. — Kristoffer valgtes til konge.

Rydårbog: Kong Abel drog med en hær ind i Ej-
dersted for at kæmpe og blev fældet der 4 . — Uffe
ærkebisp døde. — Kristoffer bliver konge.

Sællandske årbogs tilføjelser: Kong Abel blev fæl-
det i Frisland ved Mildenburg Peders og Povls aften.

Peder Olsen: Henrik af Æmeltorp indtog Møn, og
alt kongens gods blev ført bort fra Møn og Falster, og
der blev taget stort bytte*.

1253.

Lundeårbog l : Dette år lagdes Svendborg øde Og
Henrik Æmeltorp byggede borg i Skelskør og holdt
den og havde strid med kong Kristoffer og slog ham
paa flugt. — Dette år valgtes Jakob til ærkebisp.

Peder Olsen: Kong Kristoffer indtog og nedrev
borgen Svendborg og halshuggede borgens mænd.
Samme år kom Henrik Æmeltorp med en hær til Sæl-
land og tog Skelskør, og da kong Kristoffer drog ham
imøde med en hær, blev han slagen af den nævnte
Henrik, mange Daner tagne til fange, og Sælland vidt
og bredt hærget. — Kong Kristoffer belejrede Skelskør
by og slog den nævnte Henrik på flugt.

Rydårbog: Der stod en kamp ved Skelskør mellem
kong Kristoffer og Henrik Æmeltorp 5 . — Jakob blev

*) 29. Juni.

s ) »hvorover Holstenerne blev vrede og hærgede Danmark«, til-
føjer Årbog til 1317.

3 ) Den nordtyske ridder Henrik Æmeltorps tog er sikkert et led
i Holstenernes bestræbelser for at styrte Kristoffer fra tronen.

*) urigtigt under 1254.

s ) Hvor Rydårbogen fortæller om kæmpen Starkad, meddeler
den: »Hans tand førtes som en mærkværdighed fra Danmark

Digitized by Google

10

Danske årbøger.

ærkebisp og Peder Skjalmsøn bisp i Roskilde. — Kong
Kristoffer gav Valdemar, kong Abels søn, hertugdømme
med lensfane ved Kolding 1 .

Essenbækårbog : Kong Kristoffer førte hær mod
Svendborg og Skelskør. — Kamp i Slesvig mellem Dan-
ske og Tyske.

Årbog tU 1317: Møn tages, og Svendborg, og kon-
gens fjender slås ned.

Årbog til 1313: Den gang hændte i Slesvig de jær-
tegn, der er skrevne om den derværende kirkes helgen-
levninger, idet røvere blev grebne af en ond ånd og
dnebte sig selv 8 .

1254.

Lundeårbog: Pave Innocentius IV døde; han fulg-
tes af pave Alexander IV.

Peder Olsen: Erik Kristoffers søn valgtes til konge.
— Sveerne og Nordmændene vilde gøre tog mod Dan-
mark, men vendte hæderløst hjem.

1255.

Årbog til 1286: De norske brændte Halland.
Lundeårbog: Dette år var bønder galne mod æd-
linge.

1256.

Lundeårbog: Revshaleborg 3 blev belejret og lagt øde.
Rydårbog: Kådkarle var alle galne med køller *. —
Kejser Vilhelm døde i Frisland.

til Tyskland af ridderen Henrik Æmeltorp; den var 6 tommer
stor<.

*) De to sidste notitser står fejlagtigt ved 1254.

J ) Jævnfør nedenfor s. 50 ff. Med røvere menes kirkeranere.

3 ) Kongens borg ved Maribo sø.

4 ) Denne sætning står ordret således på dansk midt imellem
årbogens latinske efterretninger. — I et andel håndskrift står:

Digitized by Google

Danske årbøger.

11

Sællandske årbog m. fl.: Bønderne rasede mod rid-
derne med køller. — Peder Ebbesøn døde 1 .

Peder Olsen: Ærkebisp Jakob holdt landemode ved
Vejle, og kong Kristoffer holdt møde ved Nyborg.

1257.

Årbog til 1270: Kong Kristoffer, kong Håkon af
Norge og hertugen af Sverige 2 mødtes i Købmannehavn
og svor forlig.

Rydårbog: Kong Håkon af Norge var i Danmark 3 .

— Hertug Valdemar døde.

Næstvedårbog : Kong Kristoffer forligtes med Norges
konge.

1258.

Rydårbog: Kong Erik føres af sin broder kong
Kristoffer bort fra den hellige Peders kirke 4 i bisp Nils’
fravær. — Der var kamp mellem kongen og bønderne.

— Ruppin by 5 med alt sit tilliggende lagdes ved Guds
dom øde.

Essenbækårbog : Koug Erik føres fra Slesvig over
til Ringsted. — Bønderne blev slagne ved den bro, som
hedder Lejre.

Soreårbog m. fl.: Der var kamp ved Kisserup 6
mellem kongen og bønderne.

Peder Olsen: Der holdtes landemode i Havn i tiden
om den hellige Mortens dag 7 .

»Kølleloven bliver gældende«. — Med kådkarle menes hus-
mænd, indsiddere.

*) Sællandsk stormand, søn af Ebbe Sunesøn.

*) Birger jarl, den svenske kong Valdemars fader.

*) Således også Sællandske årbog m. fl.

<) Slesvig domkirke. Eriks lig førtes som bekendt til Ringsted.
6 ) I Mecklenborg.

*) I nærheden af Lejre.

*) 11. November.

Digitized by Google

12 Danske årbøger.

1259 .

Lundeårbog : Dette år blev ærkebisp Jakob tagen
til fange i den hellige jomfru Agathes nat 1 , på gården
Gislebjærg 8 , på kong Kristoffers bud. — Samme år døde
kong Kristoffer, og ærkebispen slap ud af fængslet. —
Samme år kom Jærmer 3 til Købmannehavn med en stor
hær Fredag i påskeugen 4 . Og der var kamp ved
Næstved.

Rydårbog: Ærkebisp Jakob af Lund toges til fange
og sattes i fængsel på Hagenskov borg 5 . — Kristoffer
døde i Ribe. — Efter ham herskede hans søn Erik,
som gjorde meget ondt ved at rane fra kirker og ved
ingen ret at skaffe dem, der havde lidt vold og uret.
Også klostrene, som hans forfædre havde bygget enten
selv eller ved deres mænd, udsugede han ynkeligt med
sine heste og hunde 6 . — Greverne af Holsten hærgede
en stor del af hertugdømmet. — Jærmer, Ryboernes
fyrste, hærgede en stor del af Sælland. Jærmer anret-
tede et stort nederlag på bønderne ved Næstved 7 .

Jyske krønike 8 : Erik, søn af Kristoffer, fulgte ham
på tronen. Han tog kirkernes tiende, gjorde intet af
hvad ret er, udpinte klostrene ved sine heste og hunde,
var fra top til taa en liderlig karl og krænkede ædlin-
genes hustruer. Derfor gjorde ifølge Guds dom greverne
af Holsten og Jærmer, Rygens fyrste, riget meget
ondt.

*) 4.-5. Februar.

*) 1 Skåne.

*) Rygens fyrste, ærkebisp Jakobs forbundsfælle.

4 ) 18. April.

6 ) Nu Frederiksgave. ved Assens.

•) Der menes, at han plagede dem med gæsteri.

7 ) Denne sidste notits står urigtigt under 1260.

*) Under 1260. efter notitser om ærkebispens tilfangetagelse og
kongens død. Åbenbart skrevet på grundlag af Rydårbogen.

Digitized by Google

Danske årbøger.

13

Soreårbog og Årbog til 1300: Kongen kom af dage
ved gift.

Næstvedårbog : Kong Kristoffer døde. — Ærkebisp
Jakob slap fri. — Erik, kong Kristoffers søn, krones i
sit 11. år. — Jærmer indtog Sælland 5te Påskedag. —
Bønderne led nederlag ved Næstved på den hellige
Basilius’ dag om morgenen 1 . — Markgreven og Danerne
blev udsonede. Der var møde i Rostock*.

Peder Olsen : Ærkebisp Jakob toges til fange i den
hellige Agathes-nat med vold i sit eget hus af kongens
svend Henrik af Meklenborg og Nils gælkær 3 af Lund,
på kong Kristoffers og dronning Margaretas bud. for
den danske kirkesags skyld; han blev sendt til Born-
holm (!) og sat i fængsel på Hagenskov borg, hvorfor
der blev lagt forbud 4 over riget, som dog kun blev
overholdt af få i Roskilde og Lunde stifter, af ingen i
Jylland. Men efter kong Kristoffers død blev forbudet
skærpet og fornyet mod dronning Margareta og hendes
mænd. — Samme år døde kong Kristoffer i Ribe og
blev jordet der; han blev forrædersk dræbt eller kom
ifølge andre af dage ved gift. Erik, Kristoffers søn,
fulgte ham på tronen og blev kronet i det Kristi år
1260 5 . — En stor del af Sønderjylland nede omkring
Slesvig hærgedes af greverne af Holsten. — Samme år
hærgede Jærmer. Ryboernes fyrste, Sælland vidt og
bredt, anrettede et stort nederlag på bønderne ved Næst-
ved og indtog denne by med bistand af Peder Bang,

*) 14. Juni.

*) Mellem markgreverne af Brandenborg og enkedronningen.

*) Gælkær er den øverste embedsmand i Skåne. Nils var ærke-
bispens broder.

*) Kirkeligt forbud, interdikt, hvorved al gudstjeneste standsedes.
5 ) En anden optegnelse af Peder Olsøn lyder. »Samme år (1260)
blev Erik Kristoffers søn kronet til konge i Viborg på
Juledag«.

Digitized by Google

14

Danske årbøger.

bisp af Roskilde, søstersøn af ærkebispen; der faldt
3000 mand dels på Vendernes, dels på bøndernes side.

— Albert Krantz siger 1 , at kong Kristoffer var ilde lidt
af sine egne mænd og blev jaget ud af riget af dem.

Samme år kom den hellige Claras orden til Dan-
mark, hvor den især blev indført og rigt udstyret af
grevinde Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesøns datter,
der grundlagde et adeligt nonnekloster i Roskilde og
lagde dertil rige gaver; hun førte søstre derhen fra
Strassburg og blev jordet hos de små brødre * i Roskilde.

1260.

Årbog til 1270: Bisp Peder flyede ud af Danmark.

— Jærmer døde. — Bisp Oluf* dræbtes på den hellige
Johannes’ halshuggelsesdag 4 under messen. Provst
Ugot dræbtes af de samme mænd.

Årbog til 1317 5 : Oluf bisp af Børglum blev dræbt
i Hvidbjærg kirke ved Oddesund af ridder Jens Glob
og hans mænd 6 .

Sællandske årbog: Venderen Jærmer omkom, der
havde tilføjet Sællænderne meget ondt.

Årbog til 1300: Jærmer dræbes med skam af en
kvinde.

1261.

Lundeårbog: Dette år kom Birger, Sveernes hertug 7 ,
til Købmannehavn med en stor hær. — Samme år blev

*) Lybsk historieskriver i 16. årh. s begyndelse. Efterretningen
er urigtig.

*) Franciskanerne.

•) af Børglum.

4 ) 29. Avgust.
s ) fejlagtig under 1262.

®) »og blev jordsat der i koret», tilføjer Årbog til 1313
7 ) Birger jarl, jfr. ovenfor s. 11.

Digitized by Google

Danske årbøger.

15

kong Erik og dronning Margareta tagne til fange på
Lohede, og de bedste mænd 1 af Danmark blev dræbte
eller tagne til fange. Ogsaa bispen af Slesvig blev tagen
til fange og kastet i fængsel.

Rydårbog: Hertug Erik, søn af kong Abel. blev
tagen til hertug*. — Der stod et slag på Lohede mel-
lem kong Erik Kristoffersøn og hertug Erik Abelsøn på
hellig Olafs aften 3 , og kongens hær blev oprevet og han
selv tagen til fange dér med sin moder dronning Mar-
gareta *.

Næstvedårbog 5 : Den 26. April, tredje påskenat,
natten efter Marcus evangelists fødselsdag, brændte
Næstved kloster.

1262 .

Lundeårbog: Dette år gik ærkebisp Jakob i land-
flygtighed til Sverige. — Og hertugen af Brunsvig kom
til Danmark og gjorde meget ondt 6 . Efter bud af denne
hertug og magister Gerhard og Jon kaldet Litie 7 blev
alt gods, Lunde- og Roskildekirken tilhørende, plyndret,
ligeledes blev kannikernes gods inddraget, præster blev
med hån tagne til fange, førte bort i fangenskab og
røvede for alt deres eje. Hvor meget ondt Gud lod

') stormænd.

*) Denne efterretning står ved året 1260.

*) 28. Jali.

4 ) Jyske krønike giver hende tilnavnet Sprænghest. Samme
krønike tilføjer: »og dér faldt Danernes ædlinge på kongens
side på grund af Peder Finsøns forræderi, der var fører for
kongens hær.« — Denne senere overleverings troværdighed
er tvivlsom.

6 ) Foruden notits om slaget på Lohede.

*) Hertug Albrecht af Brunsvig indkaldtes af dronning Marga-
reta som en art rigsforstander.

7 ) Magister Gerhard var pavelig nuntius i Danmark i anledning
af ærkebispestriden og stillede sig afgjort på kongens side.
Jon Litie var en fremragende stormand på kongens side.

Digitized by Google

16

Danske årbøger.

ske ved denne hertug af Brunsvig og hans fæller, vil
det være for vidtløftigt at fortælle i det enkelte. — Åhus 1
blev belejret og nedrevet.

Rydårbog: Hertugen af Brunsvig var i Danmark.
— Kong Erik overgives til markgreverne. — Dron-
ningen kom ud af fængsel. — Fru Ingeborg af Kallund-
borg blev fordreven*. — Der var solformørkelse 5. Av-
gust. — Bisp Nils blev taget til fange.

Nmtvedårbog : Hertug Albert af Brunsvig blev Da-
nernes fyrste.

Essenbækårbog: Randers brændte.

Peder Olsen 3 : Men da ærkebispen undveg og flyg-
tede, blev forbudet 4 eftergivet af ham, alene med und-
tagelse af de steder, hvor dronningen opholdt sig med
sine værkfæller.

1263 .

Lundeårbog: Dette år belejrede Skåningerne Hel-
singborg, og Skåningerne tog borgen 5 . — Hertugen af
Brunsvig drog ud af Danmark med stor vanhæder og
blev ifølge Guds retfærdige dom fangen af markgreven
af Meissen. — Peder Finsøn blev hængt 6 .

Rydårbog: Iver Tagesøn og Peder Finsøn blev
hængte. — Bisp Nils 7 kom løs.

Årbog til 1270: Biskop Nils kom løs og svor her-
tugen troskab, som han dog snart brød og flygtede. —
Der var solformørkelse.

’) Ærkebispens borg i Skåne, der var besat af de kongelige.
s ) Denne sidste notits om Esbern Snares datter står kun i Ryd-
årbogens danske tekst.

*) linder 1261.

*) o: det kirkelige interdikt.

R ) Fra hertugen af Brunsvig.

•) På hertugen af Brunsvigs bud.

7 ) af Slesvig.

Digitized by Google

Danske årbøger.

17

Essenbækårbog : Magister Tyge vies til bisp i Arhus
af paven.

Jyske krønike 1 : Hun* lod straks Peder Finsøn gribe
af Mads Flortorp og hænge i den højeste galge ved
Nyborg.

Årbog til 1313: Agnes, datter af kong Erik, viede
sig i fasten til Gud i den hellige Agnes’ hus i Roskilde
i hertugen af Brunsvigs nærværelse og trods hans ind-
sigelse s .

Sællandske årbog: Skåningerne stod hertugen af
Brunsvig imod.

Peder Olsen: Håkon, Norges konge, døde, og Mag-
nus, kongens søn, kom på tronen i hans sted. Samme
år kronedes Magnus, Norges konge, der tog til hustru
en datter af den hellige kong Erik, Valdemar U’s søn,
ved navn Ingeborg. — Samme år på Pinsedag brændte
i Lund fire kirker og en stor del af staden. — Her-
tugen af Brunsvig blev kaldt til Sælland af Kristoffers
enke og lagde sine mænd i alle byer og borge der på
øen, men da han vilde drage ind i Skåne, slog Skå-
ningerne ham tilbage*.

1264.

Lundeårbog: Kong Erik blev fri af fangenskab. —
Og ærkebisp Jakob tog vejen til Romerhoffet.

Årbog til 1270*: Kongen gav markgreven gidsler

') ved år 1262.

*) Dronningen.

*) Ellers som Lundeårbog; dog tilføjes om hertugen af Bruns-
vig: »Samme år blev han fangen i kamp ved Mikkelsdags
tider«.

*) Notitsen om Agnes’ klostergivelse findes i denne årbog urig-
tigt ved år 1253; den ovenfor anførte notits om Magnus’
kroning ved 1262; den sidste sætning ved 1263.

6 ) Under 1263.

Danm. 1241—1274. 2

Digitized by Google

18 Danske årbøger.

for 6000 mark sølv [og trolovede] desuden markgrevens
datter K

Ryddrbog: Kong Erik kom ud af fængsel. — Arre-
skov nedrives. — Ærkebisp Jakob drog til paveholTet*.

Jyske krønike: Det følgende år 3 kom kongen løs
på det vilkår, at han tog Agnes, markgreven af Bran-
denborgs søster, en skøn jomfru, til hustru uden
medgift.

1265.

Lundeårbog: Døde bisp Nils af Slesvig og jordsat-
tes i Vordingborg.

Ryddrbog: Clemens IV besteg pavestolen. — Nils,
bisp af Slesvig, døde. Og Bonde blev kåren. — Møgel-
tønder slot blev nedbrudt 1 .

Årbog Hl 1300: Ærkebisp Jakob flygtede af Dan-
mark.

Næstvedårbog : Døde abbed Nils Pine.

1266.

Lundedrbog: Kardinal Guido kom til Danmark. —
Birger, Sveemes hertug, døde®.

Ryddrbog: Guido kardinal kom til Danmark og
satte kongen og dronningen i band. — Hertug Birger
af Sverige døde.

Jyske krønike 6 : Guido, pavens kardinal og legat,
var i Danmark og lagde riget under interdikt på grund
af ærkebisp Jakob af Lunds tilfangetagelse.

*) Agnes af Brandenborg.

*) Denne sidste notits findes ved år 1265. — De to første no-
titser går igen i Sællandske årbog m. fl.

•) Hermed menes 1263.

4 ) Den sidste notits kun i den danske tekst.

•) Birger jarl, jfr. ovenfor s. 11 og 14.

•) Ved år 1267.

Digitized by Google

Danske årbøger.

19

Sællandske årbog: Anders skænk blev fangen.

Arbog til 1313: Jutta, Agnes’ søster, følger hende 1 .

Peder Olsen: Omsider 1266 kom Guido kardinal
og pavens legat til Danmark for at mægle fred mellem
den herre kongen og ærkebispen. Men da han så, at
han intet udrettede, skyndte han sig at drage bort igen
efter at have bandlyst kong Erik og hans moder Mar-
gareta med mange andre klerke og lægfolk og deres
gudfrygtige tilhængere og lagde riget under interdikt,
der dog kun blev overholdt af få. Dog overholdt de
Ribe kanniker og nonnerne sammesteds samt Cister-
eienserklostrene og de små brødre* hele Danmark over
det i 87 s år, men fik kun liden tak af kirken for deres
lydighed.

1267.

Rydårbog: Fru Ingeborg af Kallundborg døde*. —
Bisp Bonde blev indviet.

Essenbækårbog : Nils, bisp af Viborg og kansler,
døde.

Årbog til 1313: Agnes fritages for stillingen som
priorisse, og Jutta stadfæstes i den.

Peder Olsen: Riget lagdes påny under interdikt, og
et landemode holdtes af fire bisper, nemlig ærkebisp
Jakob af Lund, Peder af Roskilde, Esger af Ribe og
Bonde af Slesvig. På dette landemode blev bisperne
Tyge af Århus, Jens af Børglum og flere andre præ-
later bandlyste. — Men den ærværdige ærkebisp lod

') Nemlig som klosterets priorinde, se nedenfor ved 1267 og
ovenfor ved 1263. — De to sidste notitser findes hos Peder
Olsen nrigtigt ved 1266.

*) Franciskanerne.

*) »i Hadeby«, tilføjer årbogens danske tekst og Sællandske årbog •
Jfr. ovenfor ved 1262.

2 *

Digitized by Google

20

Danske årboger.

sig på grund af alvorlig svækkelse fritage for præste-
gerning og trådte ind i de små brødres orden i Lund '.

1268.

Årbog til 1270: Kong Erik byggede borg ved Kol-
ding.

Rydårbog: Koldinghus blev bygget. — Ærkebisp
Jakob drog anden gang til pavehofiet. — Løgumkloster
lagdes øde af ild.

Årbog til 1313: Hellig Knuds kirke i Ringsted 2
blev indviet af bispen af Winchester 3 Søndagen før
Kristi himmelfarts dag, og han gav 60 dage 4 til dem,
der besøgte den eller stod lønligt skrifte 5 på Søndagene
og Fredagene og på årsdagen for dens indvielse og
ottendedagene derefter.

Peder Olsen: Der var stor tørke fra den hellige
jomfrus bebudelsesdag til Botulfs dag 6 , der faldt ingen
regn, og dog var året frugtbart.

1269 .

Lundeårbog 7 : Den herre pave Clemens døde ved
St. Andreas dags tider 8 . — Dette år kom ved Mariæ
himmelfarts tid 9 fru Sofia, dronning af Sverige, til sin
fader, den hellige kong Erik 10 .

*) Dette sidste er næppe rigtigt; men mulig har ærkebispen dog
næret bestemte planer i så henseende.

*) genopbygget efter branden 1241.

•) Bisp Johan af Winchester opholdt sig da i Danmark på vej
til Rom.

4 ) o: 60 dages aflad.

6 ) mittentibus, læs poenitentibus.

•) 25. Marts — 17. Juni.

0 Ved år 1268.

8 ) 80. November.

9 ) 16. Avgust.

10 ) o: hun aflagde besøg ved kongens grav i Ringsted.

Digitized by Google

Danske årbøger.

21

Rydårbog: Pave Clemens døde. — Konrad, kejser
Frederiks sønnesøn, blev fangen og halshuggen.

Sællandske årbogs tilføjelser: Albert, markgreve af
Brandenborg. ægtede Mektilde, datter af kong Kristoffer.

Arbog til 1286: Benedikt, pavens nuntius, var i
Danmark for at samle tiende. — Der kom brødrelag 1
i Helsingborg og Holbæk.

1270.

Lundeårbog: Efter denne pave Clemens’ død stod
Romersædet tomt i tre år.

Årbog til 1270 m.fl.: Mads drost med andre Daner
faldt i Estland.

Rydårbog: Solen formørkedes om morgenen på
Midfaste Søndag. — Anders skænk, søn af Oluf skænk,
døde*.

1271.

Rydårbog: Ribe by brændte. — Kong Ludvig af
Frankrig døde®. — Junker Nils 4 døde. — Der var jord-
skælv somme steder i Sverige 5 .

Næstvedårbog : Næstved brændte.

1272.

Lundeårbog: Pave Gregor X blev valgt Midfaste
Søndag.

l ) af Dominikanerordenen.

*) Lignende notitser i årbog til 1900 og Essenbækdrbog ; i Ryd-
årbogen står de ved år 1272. — Anders var en fremragende
sællandsk stormand.

*) >i leding på sin Jorsalfærd«, tilføjer årbogens danske tekst.
4 ) af Halland.

*) Denne sidste notits kun i årbogens danske tekst.

Digitized by Google

22

Danske årbøger.

Rydårbog: Hertug Erik 1 døde, og hertugdømmet
med hertugens søn gaves i kong Eriks hænder. —
Samme år d. 21. Avgust besatte de Tyske Slesvig by
med en talrig skare, og d. 27. Avgust drog de atter
bort med tab af nogle af deres hærmænd, men med
stort bytte af ranet fæ af forskellig art. — Kong Erik
begyndte at lægge Sønderjylland øde*. — Pave Gregor
blev valgt, der atter samlede kirken 3 . — Guido kardi-
nal døde. — Hertuginde Margareta døde i barsel-
seng 4 .

Jyske krønike og den beslægtede årbog til 1286:
Herefter døde Erik, Jyllands hertug. Kong Erik vilde
tage styret for hertugens små børn, og gav sig derfor
til at besætte borge og faste huse, hvad også greverne
af Holsten forsøgte på, hvisårsag der opstod fejde mel-
lem dem.

Sællandske årbog: Hertug Erik Abelsøn døde. —
Kongen hærgede hertugdømmet i Jylland.

Næstvedårbog : Hertug Erik døde. — Jens Hvitting
drost førte en stor hær til Slesvig.

Essenbækårbog : Der var jordskælv ved lille St.
Hansdags tider 6 . — Bisp Tyge døde.

1273.

Rydårbog: Bisp Esger af Ribe døde. — Hr. Mikkel,
abbed af Ryd, døde. — Grev Rudolf valgtes til kejser.

Sællandske årbog m. fl.: Rudolf bliver kejser. —
Kongen ægtede Agnes, markgrevens datter.

*) *kong Abels søn*, tilføjer årbogens danske tekst.

*) Denne notits findes kun i den danske tekst.

*) Der sigtes til forhandlingerne om den græske kirkes genfor-
ening med Rom. Se nedenfor ved 1274.

‘) Den sønderjyske hertug Eriks hustru.

*) 6. Maj. Jfr. notits i Byddrbog ved 1271.

Digitized by Google

Danske årbøger. 23

1274.

Lundeårbog: Almindeligt kirkemøde holdes i Lyon
under pave Gregor X. — Hr. Jakob, ærkebisp af Lund,
døde, og Erland kåres.

Næstvedårbog : Samme år holdtes almindeligt kirke-
møde i Lyon, hvor det besluttedes at betale tiende i
6 år til det hellige land. — Jakob ærkebisp døde på
første Søndag i Fasten. Erland ærkedegn kåredes til
bisp anden Søndag efter Påske.

Rydårbog 1 : Hele Grækenland blev omvendt til
troen*. — Tyge kåredes til bisp i Ribe 3 .

Årbog tU 1300: Jakob ærkebisp døde på Rygen.

Essenbækårbog m. fl.: Dronning Agnes fødte kong
Erik en søn.

Tillæg: Valdemarssønnemes eftermæle. Folke-
sagn i Jyske krønike, nedskrevet kort efter 1340 4 .

Det fortælles, at kong Valdemar engang, da han
just var ved at stige til hest og ride afsted, blev stående
som fastgroet i dybe tanker ved siden af hesten en
stor del af dagen. Da han endelig kom til sig selv
igen, spurgte en ridder ham i fortrolighed, hvad han
var falden i saa dybe tanker over. Til svar bød han
ridderen straks ile til Sverige og hos en ridder der-

*) Foruden notits om Lyonmødet.

*) Forhandlingerne på kirkemødet i Lyon drejede sig for en
stor del om den græske kirkes genforening med den romer-
ske, men noget positivt resultat nåedes ikke.

*) Denne sidste notits kun i årbogens danske tekst.

*) Oversat efter Script, rer. Dan. II, ssi.

Digitized by Google

24

Danske årbøger.

ovre, som han navngav ham, skaffe sig kundskab om
denne sag. Ridderen undrede sig over denne sæl-
somme sendefærd, men drog til Sverige, hvor han i
nogle dage nød en hæderfuld behandling hos den
nævnte ridder og fik dette svar af ham: »Sig kong
Valdemar, at han tænkte på sine sønner, hvordan de
skulde enes efter hans død. Hils ham fra mig og svar
ham, at de skal enes såre slet, dog skal de alle blive
konger, den ene efter den anden.«

Digitized by Google

Uddrag af nordtyske årbøger
1241 — 1274 .

Blandt de samtidige nordtyske krøniker og årbøger er
den betydeligste ubetinget den, der er skrevet af abbeden
Albert i Vor frue kloster i Stade og ender ved år 1256.
Hertil slutter sig nogle hamborgske årbogsoptegnelser, endende
ved 1265. Endelig indeholder nogle lybske annaler fra
1264 — 1324 enkelte ting af vigtighed for Danmarks historie.
Den lybske historieskrivnings hovedværk, Franciskanerlæse-
mesteren Detmars krønike fra 14. årh.s slutning, indeholder
derimod for nærværende tidsrums vedkommende så godt
som intet særskilt stof til belysning af Danmarks historie,
men kun efterretninger, der dels stammer fra de tre oven-
nævnte årbøger, dels fra Rydårbogen. Den er derfor ikke
medtagen her. De tre årbogsuddrag er oversatte efter de i
Monumenta Germaniæ historien, Scriptores, XVI, 367 ff., ago ff.,
4is f. trykte tekster.

Af Albert af Stades krønike.

1241. Danmarks konge Valdemar døde Skær-

torsdag d. 28. Marts og efterfulgtes af sin søn Erik.
Abe! Jyllands hertug gav i Hamborg på St.

Digitized by Google

26

Nordtyske årbøger.

Villads’ dag 1 afkald på sit formynderskab over broder
Adolfs 2 sønner, hvis søster Mektilde, der senere ægtede
hertugen af Sverige, var hans hustru. Tilstede var
ærkebisp Gerhard af Bremen, som også ved den lejlig-
hed virksomt arbejdede på at få hertug Abel til at tage
vennehuldt mod grev Gunzelin af Schwerin, hvem han
tidligere havde været” dødsfjende af, fordi hans fader
havde taget kongen til fange 3 . Men denne Gunzelin
skrev med skam slig hertugens huldskab mod ham i
glemmebogen og undså sig siden ikke for af al magt
at fejde mod samme hertug og hans svoger grev Johan
af Holsten sammen med kongen af Danmark, der for-
smædeligt vilde underkue hertugen. — —

1246. Grev Johan af Holsten, som var søn

af broder Adolf og da 16 år gammel, med samt hans
broder Gerhard vendte uskadte hjem fra Paris, hvor de
havde opholdt sig i over to år; de var ventede med
ikke ringe længsel af deres folk og blev om Fredagen,
ottendedagen efter den hellige Frants’ dag 4 , modtagne
i Hamborg med stor jubel af præsteskab og folk. De
forefandt deres land stedt i fejde, angrebet af kong Erik
af Danmark med alle dem, som han havde kunnet
formå til at hjælpe sig.

1247. Grev Gunzelin og Venderne, der hjalp

kong Erik af Danmark mod grev Johan af Holsten, kom
på den hellige Brictius’ dag 5 med fjendehånd til Oldes-
loe. fangede nogle af ridderne og fældede mange af
Holstenerne, der mandigt satte sig til modværge. Sam-
tidig begyndte kong Erik af Danmark at plage sin bro-

') 8. November.

*) Grev Adolf af Holsten var som bekendt trådt ind i et Fran-
ciskanerkloster.

s ) Grev Henrik af Schwerin, der tog Valdemar Sejr til fange.

*) 8. Oktober.

*) 13. November.

Digitized by Google

Nordtyske årbøger.

27

der hertug Abel i hans hertugdømme, jog sin broder
Kristoffer ud af sine lande og tog sin halvbroder her-
tug Knud af Biekinge 1 til fange. Denne blev senere
mandeligt sat i frihed af Lybekkerne, der erobrede
Stegeborg, hvor han sad fangen; desuden hærgede de
flere gange Danmark med søtog og vendte hjem med
stort bytte. — —

1249. — — Hertug Abel blev atter ven med sin
broder kongen af Danmark. Som følge deraf blev der
intet ud af et hærtog mod Danmark af ærkebispen af
Bremen og grev Johan af Holsten og deres hjælpere.

1250. Grev Johan udbød med hjælp af ærke-
bispen af Bremen og sin onkel bisp Simon af Pader-
born tog mod Danmark, med en stor hær, i Avgust
måned, og drev først med kraft på belejringen af Rej-
noldsborg (Rensborg), som kongen havde befæstet meget
stærkt og givet tapre mænd til værn. Imidlertid kom
der ved tiden omkring den hellige Lavrentius' dag usa-
lige rygter i omløb om kong Erik af Danmark, idet
nogle påstod, han var fangen, andre, at han var død.
Endelig kom sandheden for en dag: mens han trygt sad
ved tærningspil i et hus nede ved vandet, kom hertug
Abel, hans broder, der venligt havde indbudt ham did-
hen, uventet over ham, tog ham til fange med fjende-
hånd og kastede ham ned i et skib, der med vilje var
bragt hen til dette sted. Han førtes så midt ud på det
vand, der hedder Sli, og Lave, en af Danernes stor-
mænd, hvem hertugen satte pris på, kom hastigt til på
et andet skib, lod ham halshugge og hans lig sænke i
vandets dyb, nedtynget af en mængde jern, der an-
bragtes derpå. Da kongen så sin uundgaaelige død for
øje, bad han om at få en præst og fik ham, og efter

*) Uægte søn af Valdemar Sejr.

Digitized by Google

28

Nordtyske årbøger.

at have aflagt skriftemål skal han, så siger man. i sit
inderste have tilgivet bødlen hans skændselsdåd og have
sagt. just som han skulde halshugges: »Nu lader min
broder mig lide en forsmædelig død, som jeg desværre
har fortjent det for Gud, men hvis han ikke bedrer sig,
vil han selv få en endnu forsmædeligere.« Dette skete
i den hellige Lavrentius’ nat. Ikke længe efter fandtes
liget, belæsset med alt jernet, af nogle prædikebrødre;
hovedet hang endnu ved halsen. Prædikebrødrene jor-
dede det i deres kirke i Slesvig. Senere lod hans bro-
der Abel det grave op og jorde i nonnernes nye kirke
der i byen. — Hæren hævede belejringen og drog hjem.
— På Allehelgens dag 1 krones Abel til konge og hans
hustru Mektilde til dronning, men deres søn Valdemar,
der endnu var et barn, var på hjemvejen fra Rouen
bleven fangen af ærkebispen af Køln og holdtes endnu
i fangenskab.

1252. På apostlene Peders og Pauls dag*

blev Danekongen Abel uformodet dræbt af Strand-
friserne, da han vilde ave deres overmod. Hans broder
Kristoffer fulgte ham på tronen. Den førnævnte Lave
flygtede til Holsten med kongekronen og en stor sum
penge, han havde fået overdraget af Abel, men her
blev han dræbt ikke lang tid efter.

Af de hamborgske årbøger til 1265.

1252. Ridder Herman af Kerkwerder, som

var den, der havde spillet tærninger med kong Erik i

*) 1. November.

*) 29. Juni.

Digitized by Google

Nordtyske årbøger.

29

den stund, han blev fangen, blev dræbt af nogle bønder,
hvem han tvang til at grave i jorden; de slog ham ihjel
med de spader, de havde i hænderne 1 .

1268. Grev Bernhard af Bernburg ægtede en dat-
ter af kong Abel* i Hamborg på den hellige Blasius’
dag 3 . — —

1259. Kong Kristoffer af Danmark dør, og hans
søn Erik krones, 7 år gammel. Erik, søn af kong Abel,
tages til hertug 4 . — —

1261. Dronning Margrete af Danmark med sin
søn kongen drog mod greverne af Holsten med en stor
skare mænd på Lohede, men greverne vandt ved Guds
nåde sejr, tog dronningen til fange og førte hende i
hæderligt fangenskab til Hamborg. Straks faldt hertug
Albrecht af Brunsvig med hjælp af Lybekkerne og nogle
utro Holstenere ind i Holsten og indtog borgen Pløn.
Ved dens forsvar faldt en brav og tro ridder, hvem
Gud være nådig i døden; han blev først jordet i Sege-
berg, men de hamborgske kanniker førte ham, fordi han
var deres medkannik, til Hamborg og jordede den
døde dér; han hvile i fred! — Han belejrede også
byen Kiel, men havde her ingen fremgang.

1262. Medens dronningen holdtes i fangenskab i
Hamborg, indledtes der fredsunderhandlinger. Hertugen
og markgreverne 5 samt greverne Johan og Gerhard

*) Årbogens tidligere afsnit bygger på Albert af Stade. Beret-
ningen om Eriks drab stemmer således ordret med denne
(se ovenfor), blot at Herman Kerkwerder nævnes. Om Abels
unge søn Valdemar har årbogen den tilføjelse: »Han udløstes
af grev Johan for 6000 mark rent sølv.«

*) Ved navn Sofie.

*) 3. Februar.

4 ) I Slesvig.

6 ) Af Brandenborg.

Digitized by Google

30

Nordtyske årbøger.

holdt møde i Quedlinburg og senere i Salzwedel. Dron-
ningen var også tilstede, men vendte dog senere tilbage
til Hamborg, og efter dronningens hjemkomst mundede
forhandlingerne ud i følgende endelige forlig, at de hol-
stenske overløbere blev udsonede med greverne og fik
deres godser igen, og dronningen vendte tilbage til
Danmark. — —

126S. Grev Johan af Holsten døde og blev jordet
i Reinfeld. — — Samme år vendte hertugen af Lyne-
borg hjem fra Danmark og drog med en stor skare
ind i markgreven af Meissens land. men blev fangen af
ham sammen med mange grever og landherrer; han
sad et år og seks uger i fangenskab. Han toges til
fange på apostlene Simons og Judas’ aften 1 .

Af de lybske årbøger 1264—1324.

1266. Sendte paven en kardinal ved navn Guido
til Danmark, der bandlyste kongen og dronningen, fordi

de havde taget ærkebisp Jakob af Lund til fange.

1268. Erik Danekonge byggede borg i Kol-

ding mod Erik. Jyllands hertug. — —

1272. Samme år døde hertugen af Jylland og
efterfulgtes af sine sønner Valdemar og Erik, men disse
var mindreårige og måtte døje mangen undertrykkelse
af Danekongen Erik. Dog opnåede de endelig af
hans medlidenhed at få, Valdemar: hertugdømmet i
Jylland, og hans broder Erik: herredømmet over Lange-

*) 27. Oktober.

Digitized by Google

Nordtyske årbøger.

31

land. Valdemar blev en gavmild herre, Erik en kæk,
og begge kloge og elskelige til deres livs ende. —
Dette år besatte de Tyske med en stor hær Slesvig by
og hærgede landet med rov og brand.

1273. — — Erik, Danemes konge, søn af Kri-
stoffer, ægtede Agnes, datter af markgreven af Bran-
denborg, søster til markgreve Otto med pilen og mark-
greve Henrik kaldet »uden land«.

Digitized by Google

Beretninger om Erik Plovpennings død.

Af sådanne er der levnet os tre mere udførlige, hvoraf
de lo er afTattede i Danmark på Latin, den tredje i Nord-
tyskland på Plattysk. De er vistnok alle nedskrevne tem-
melig kort tid efter mordet og gengiver de rygter, der gik
mellem mand og mand om den grufulde begivenhed på
Slien i nattens mørke. Hvor stor troværdighed der bør
tillægges dem, er vanskeligt at afgøre; med sikkerhed
kunde man jo åbenbart intet vide om enkelthederne ved
udåden.

Den udførligste danske beretning danner afslutningen
på en kongerække, der ligesom andre tilsvarende skrifter
fra 13. årh. indirekte bygger på Sakse, men tillige ses at
have optaget visse enkeltheder fra Sven Aggesøns Danmarks-
krønike, ligesom dens lille fortale ganske er skreven ud af
Sven Aggesøns. Også håndskriftligt er denne krønike knyt-
tet til Sven Aggesøns værker, idet den fandtes sammen med
disse i et middelalderligt håndskrift, der brændte med Uni-
versitetsbiblioteket 1728, men forinden var udgivet af Ste-
phanius 1642’. — Krøniken går til Kristoffer I’s død; den
er uden tvivl affattet snart efter overførelsen af Eriks lig til
Ringsted (1258), og dens forfatter har rimeligvis stået Ring-

*) Om dens forhold til Sven Aggesøn jfr. Axel Olrik, Kilderne
til Sakses oldhistorie I, iosf.

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

33

sted kloster nær. Den består af en ganske tør kongerække
til Valdemar Sejr; om denne berettes lidt udførligere, dog
intet om hans styrelse, men om hans to giftermål og hvilke
sønner han fik. Forfatterens sympati er i høj grad på Eriks
og navnlig på Kristoffers side, hvem han lovpriser højt,
medens Abel fordømmes som den afskylige brodermorder,
»skønt han var dygtig nok i det verdslige«. — Krøniken er
trykt (efter Stephanius’ udgave) i Langebek, Scriptores rerum
Danicarum I, 20-5, og denne tekst er lagt til grund for over-
sættelsen.

Den anden danske beretning findes indflettet i den sæl-
landske årbog, der slutter ved 1282. Den er sikkert af
omtrent lignende alder som foregående, men er mere kort-
fattet og dramatisk i sin fortælling og bærer præget af at
stå rygtet som det lød på folkemunde langt nærmere, end
den foregående fortælling gør med sit noget præstelige sving.
Sællandske årbog indeholder flere sådanne udførlige tilføjel-
ser, der for de ældre tiders vedkommende overvejende er
tagne fra helgenlevneder eller fra Sakse. Desuden findes
mellem tilføjelserne til Sællandske årbog en kortere beret-
ning om begivenhederne inden mordet. Disse to tekster er
her oversatte efter aftrykkene i Scriptores rerum Danicarum
II, 630-1 Og 634.

Den plattyske beretning findes i et håndskrift af den
såkaldte holstenske rimkrønike og går rimeligvis tilbage til
en (tabt) mere udførlig udgave af Albert af Stades verdens-
krønike. Dens sammenstilling af Erik og den hellige Ven-
ceslaus, hvis skæbne havde visse lighedspunkter, lå åben-
bart særdeles nær for middelalderlig fromhed. Afsnittet om
den hellige Venceslaus er i øvrigt taget af Dominikaneren
Martin af Troppaus verdenskrønike (c. 1270, se nedenfor).
Trykt i Monum. Germ. hist., Deutsche Chroniken II, 6s» f.

En mere kortfattet plattysk beretning i den samtidige
»saksiske verdenskrønike« er beslægtet med Albert af Stades
fortælling. Trykt sstds. s. 257. — Mere udsmykkede og
sagnagtige beretninger findes hos den nævnte Martin af
Troppau (Monum. Germ. hist., Scriptores, XXII, 464. 47 *)
Danm. 1241-1274. 3

Digitized by Google

34

Erik Plovpennings dod.

samt i Englænderen Matthæus af Paris’ (d. 1259) store
verdenskrønike (sstds. XXVIII, 323).

A. Den udførligste danske beretning.

Valdemar II havde fire ægte sønner, dog ej med
en og samme hustru. Med sin første ægtefælle, kongen
af Bøhmens datter Margareta, en ædel dronning, fik
han en søn af samme navn, som han lod vælge til
konge og gav del i riget. Men han levede ej længe og
blev altfor tidligt kaldt bort fra denne verden. Efter
hans moders død tog han sig en anden hustru ved
navn Berengaria, datter af kongen af Portugal, og med
hende fik han tre sønner, hvoraf den ældste hed Erik,
den mellemste Abel og den yngste Kristoffer. Og da
hans førstefødte søn Valdemar III var død, hvem han
havde ønsket til medkonge, valgte han med samtykke
af alle Danmarks stormænd højtidelig den ældste af de
tre andre, Erik, til at råde for riget sammen med ham,
og satte ham højtidelig på tronen. Valdemar styrede
lykkeligt riget i 40 år, og da han var gammel og mæt
af dage, døde han i fred efter at have ordnet alt i sit
rige vel og blev jordet hos sine fædre. Kongemagt og
rige gik i arv til den ældste, Erik, som vi har nævnt
ovenfor.

Da Erik havde fået fri rådighed over rigets tøjler,
var han ved sin ærefulde færd en pryd for konge-
magten, vennehuld og fjendegram. Han måtte også
døje megen modgang af sine avindsmænd lige til den
stund, da de ondes råd sejrede, og han på den hellige

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

35

Lavrentius’ aften 1 , just som han sad og spillede med
sin avindsmand som med en ven. ganske uventet toges
til fange og mod al lov og ret slæbtes bort, lagdes i
jernlænker, slængtes således på ugudelig vis ned i en
båd og førtes hastig ud ad Slistrømmen til den ydre del
af denne. Da den fromme konge nu så sig på dødens
tærskel, tænkte han i besk sjælevånde tilbage på sit
livs svundne år og bad indtrængende søfolkene, der jo
måtte være medvidere i hans død, om dog ikke at
nægte ham en stund til anger og skriftemål — det være
så kort det skulde. Nogle var også stemte herfor,
men andre — thi også heri var de indbyrdes uenige —
mente, at det vilde spilde for megen tid; dog samtyk-
kede de tilsidst, ikke frivilligt, men snarere nødtvungne,
i at der skulde sendes bud til den nærmeste landsby og
hentes præst til ham. Da denne så kom tilstede, kræ-
vede kongen heftigt det samme af ham. Ti aldrig havde
han i de forgangne tider næret så brændende et ønske
som just i dette øjeblik efter at sikre sig i sin død ved
from sønderknuselse. Så vidt da den korte frist tillod
det — ti hans drabsmænd havde en så brændende
tørst efter hans blod som hunde på spor efter en hare,
og trængte hårdt ind på ham — fik han aflagt sit
skriftemål for præsten i den største hjærtets sønder-
knuselse; og ved ydre tegn lagde han sin indre' sjæle-
kvide for dagen: håret på sit kongelige hoved, der én-
gang havde båret guldkronen, gav han sig således til
med egne hænder at rive voldeligt af, øjnene fyldtes
med tårer; åsynet, der ellers var så fint og skønt,
kradsede han grumt med neglene: brystet, hans mandige
hjærtes sæde, slog han sig hæftig for med hænderne,
og alle lemmer, hvormed han kunde mindes at han

’) 9. Avgust.

3 *

Digitized by Google

36

Erik Plovpennings død.

havde syndet, gav han, alt efter som han fik lov dertil,
deres fortjente straf, alt imens han bønfaldt den barm-
hjærtige, ham som lover barmhjærtighed, at han dog i
sin vante mildhed og evige godhed ikke vilde undslå sig
for at være ham uværdige synder nådig.

Da skriftemålet så var holdt, råbte de andre lydt
på hans død; og da han intet mere havde af alle sine
kongeskatte, så hægtede han sig op og gav sit gyldne
spænde samt kjortelen, han var iført, i sjælegave som
skænk til præsten, idet han tillige betroede sig til hans
forbønner og gav sin sjæl i den nådige og gode Guds
vold. Samtidig gav han sin skriftefader et vink om, at
han i løn skulde flygte og fjerne sig skyndsomst,
hvad denne heller ikke tøvede med at gøre. Da dette
nu lykkeligt var fuldbragt, ventede man ikke længere;
disse Djævelens tjenere er straks ved hånden, slæber
uden ynk Herrens offer afsted med deres rå hænder,
bringer ham på forsmædelig vis ombord på skibet og
byder en ud af deres midte at slagte Herrens offerdyr
ved at halshugge ham. Denne lod sig imidlertid
skræmme tilbage af skræk derfor og begyndte så småt
at sige sig fra sådant hverv som uværdig dertil. Men
da der lovedes ham penge, drog han sit sværd og skilte
i to hug det kongelige hoved fra kroppen.

Da sådant ynkeligt og uhørt mord var fuldbragt,
tog de det livløse legeme, bandt hjælmen, der sad på
hans hoved, fast til martyrens højre arm, for at han
aldrig skulde kunne findes af noget menneske, og kast-
ede liget i strømmen. Med så forrettet sag vendte
udådens håndlangere tilbage til udådens ophavsmand
og aflagde en usalig beretning om den fuldbyrdede mis-
gerning. Da blev der glæde blandt Abels folk, men
stor sorg og kvide blandt Eriks. Straks tages nemlig
de mere ædelbårne af Eriks mænd til fange, fangne

Digitized by Googte

Erik Plovpennings død. 37

lægges de i lænker, lænkede sættes de i fængsel. Men
nok herom.

På den næstfølgende dag efter det ynkelige mord
kom nogle fiskere i deres dont hen til det selvsamme
sted, satte deres garn ud og fik den hæderkronede
martyrs hæderkronede lig i nettet, da de trak det op
på stranden 1 . Med undren i sinde så de, at hovedet
ikke sad på kroppen, og kroppen lå skilt fra hovedet,
og de kunde for skræk næppe få et ord frem. Men da
de nøjere betragtede det kongelige blodvidnes hæder-
kronede hoved og berømmelige krop, så genkendte de
endelig på selve trækkene og på visse tegn, der fra
tidligere tid var dem kendte, deres fordums høje konge
og herre. De bragte så liget ombord på et fartøj, så-
dan som det var, med hjælm og klædningsstykker og
lænker om benene, og førte det med så stor hæder,
som de kunde vise det, til prædikebrødrenes* kirke i
Slesvig by og jordede det her, hvormed disse brødre
fromt hjalp dem, idet de viste ikke ringe jubel og glæde
over en så stor og kostbar skats lidelse og død®.

Dér lå det så begravet i nogen tid, indtil det af
bispen dér i byen med hæder føres over til den større
kirke, som var viet til den hellige Peder apostel 4 , og
efter at være ført herover, dyrkes det med skyldig
hæder og forherliges af stadige jærtegn 5 .

Nu lyster mig at beundre den barmhjærtige Guds

') Ifølge den anden danske beretning først nogle uger efter.

*) Dominikanernes.

s ) De glæder sig over, at kongens blodvidnedød skaber kirken
en ny helgen.

•*) Domkirken.

6 ) Om de jærtegn, der skete ved hans grav, henvises til de i
H. Olrik, Danske helgeners levned s. 374—403 oversatte be-
retninger.

Digitized by Google

38

Erik Plovpennings død.

nådige miskundhed i dette værk, forherlige ham i min
beundring, lovsynge ham i min forherligelse, prise ham
i min lovsang. Han, der er sanddru i sine løfter, har
på dette kongelige blodvidne trofast og sandfærdig op-
fyldt, hvad han éngang nådigt og mildt har vidnet ved
sin profet med de ord: »I selv samme stund synderen
sukker, er han frelst* *. Ti ved ordene »i selv samme
stund* har han udelukket al tvivl om den afgørende
nødvendighed af skriftemål og anger på det yderste, og
ved ordene »er du frelst« har han givet håb om nåde.
Han har også bekræftet dette herlige ord af den hellige
Avgustinus: »Sand anger kommer aldrig for sent«.
Dette går for sand daglig i opfyldelse på dette konge-
lige blodvidne, der uskyldig blev grumt myrdet af ugude-
lige mænd. Skønt han nemlig i sin ungdoms tid havde
været forfængelig, ustadig, og ikke lidet hengiven til ver-
dens lyst og vellevned, så er dog hans synder bievne
aftvættede ved den beske og skændige død, han
fik, og den sande hjærtets sønderknuselse, han som
ovenfor nævnt viste, hvorom de hyppige jærtegn vidner,
som sker ved hans grave, både dér, hvor han først
blev jordet, dér, hvor han efter nogen tids forløb blev
ført hen, og endelig også på det sted, hvor han efter
Guds nåde nu hviler 2 . Der findes nemlig mange sand-
færdige vidner, der har set, hvorledes ved hans legems
berømmelige støv blinde får deres syn igen og kan
skelne tydeligt, vanskabte og forkrøblede får deres
legems førhed igen og kan gå sikkert omkring, døve
får deres hørelse, stumme deres mæle, ja endog døde
genoprejses.

*) Hvor dette skriftsted findes, har det ikke været mig muligt at
efterspore.

*) Der menes Ringsted kirke, hvorhen Kristoffer 1258 lod Eriks
lig føre. Jfr. ovenfor s. 11.

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

39

Det skændige og rå drab, der var øvet på denne
hellige mand, lod Gud, den retfærdige dommer, ikke gå
uhævnet hen. Ti han, som var drabets hovedmand og
ophav, blev ikke længe efter grumt dræbt i eget land
af egne folk, idet Herrens gengældelse ramte ham l . Og
han, som i råd og dåd var den ledende ved dette
værk, blev som landflygtig og fordreven mand ynkelig
dræbt i byen Kiel*. Men han, der med brødefulde
hænder fuldbragte den skændige dåd, blev ved byen
Køln radbrækket og lagt på hjul og stejle og lod så-
ledes galgebakken sin krop, men helvede sin sjæl til
ynkelig straf og pine i al evighed 3 . .

Da nu altså denne såre fromme konge, Erik, som
skal mindes med al ærefrygt, så lykkeligt var taget bort
fra verdens trængsler op til det himmelske rige, som
det ovenfor er fremstillet, følger i hans sted hans broder,
af navn Abel, men i gerning Kain, og sættes højtidelig
på rigets trone. Hans tidligere bedrifter, der jo er alle
såre vel kendte, anser jeg det for overflødigt at frem-
stille, så meget mere, som hans rygte er nået langt
udenfor Danmarks grænser med frasagnene om den
vilde dåd, han udtænkte mod sin broder Erik efter op-
fordring og tilskyndelse af Lave Gudmundsøn, der havde
den afgørende stemme ved hans rådslagninger. Også
en anden, hvis navn vi dog ikke skal nævne for ikke
at få ord for at bringe nogen i vanry, siges at have
mere del i dette onde råd end tilbørligt var 4 . Selv om
denne mand nu er opblæst over sine erhvervede skatte,
er rask og sund af legeme og svulmer af hovmod over
sin magt, burde han dog lytte til besindige mænds råd

*) Der sigtes til Abels fald på tog mod Friserne.

*) Der sigtes til Lave Gudmundsøn.

*) Der sigtes sikkert til Herman Kerkwerder.

*) Der sigtes uden tvivl til Tyge Bost, kong Abels kammermester,
der beholdt sin stilling under Kristoffer.

Digitized by Google

40

Erik Plovpennings død.

og sørge for, hvad der kunde både ham selv så vel
som hans sjæl, så han samler sig i sit stille sind og
ikke lader den tid til anger. Gud tilstår ham, gå upå-
agtet hen, at han ikke til slut skal hjemfalde til Guds
hænder — han, i hvis hænder det er skrækkeligt at
falde 1 — og af ham få sin fortjente straf.

Denne Abel, Danernes konge, styrede dygtigt nok
i det verdslige; men da han en gang, endnu inden to
år var gåede efter hans tronbestigelse, drog over til
Jylland for at tugte nogle oprørere, blev han derovre
dræbt af Friserne og måtte således selv tømme den
bitre kalk, han før. havde iskænket sin broder. Derfra
bragtes han af sine mænd til Slesvig og jordedes i den
hellige Peders kirke, hvor hans broder, som før omtalt,
tidligere var bleven jordet.

Efter ham fulgte den sidste af de brødre, vi oven-
for har nævnt, Kristoffer af navn og ikke mindre af
gavn; ti han agtede altid på sit navns afledning; Kri-
stoffer betyder nemlig: Kristi offer 3 . Han slægtede for
vist sin fader på og beflittede sig med held på at øve
faderens id ; han var tålsom overfor forurettelser og tog
ikke nogen overilet hævn for sådanne, men glemte dem
dog heller ikke af overbærenhed; han var en gudhen-
given og gudfrygtig mand, i kamp en rask og modig
kriger, fromt betænkt på at give almisser, helt af-
vigende fra sine brødre ved sin kyskhed, forstandig i
tale, ren af sæder, og overhovedet udmærket ved al
hæder og dyd ; kun havde han den fejl, at han sjælden
vilde åbne sin knyttede hånd og strække den frem til
håndslag. Han var, som nævnt, smykket med kyskhed

*) Hebr. 10, 31 .

*) Abel faldt 29. Juni 1252.

*) Som bekendt er denne afledning aldeles urigtig, da Kristoffer
er det græske Christoforos, >Kristi bærer*.

Digitized by Google

Erik Plovpenmngs død.

41

og blufærdighed, og vilde ikke give sit rene legeme hen
at besudles af nogen, være sig ædelbåren eller uadelig,
lige indtil han på sine brødres og venners råd ægtede
Margareta, en datter af Zambor, en såre ædelbåren
Venderfyrste, broder til Zvantepolk, Pomrernes konge 1 .
Han blev, som nævnt, lovlig valgt til konge på Viborg
ting med alles fælles samtykke, og salvedes derpå høj-
tidelig til konge af den ædelbårne ærkebisp Uffe i dom-
kirken i Lund tilligemed sin ædelbårne ægtefælle, den
nævnte Margareta, for at de to, der alt fra tidligere tid
var fælles om stue og seng, nu herefter dags også
skulde være enige og fælles om magtens og rigets
højhed.

Hvor megen modgang og overlast han måtte døje
af sine avindsmænd, der hadede og misundte ham,
derom kan de mænd vidne, der har delt krigens mange
farer med ham. Men da han så havde styret i nogen
tid, og det nævnte rige i fred havde været ham under-
lagt, udvalgte han med fælles samtykke af alle hæders-
mænd i riget 2 sin søn til konge, hvem hans ædelbårne
hustru havde født ham på Låland inden hans tron-
bestigelse 3 , og lod den udvalgte konge bekræfte i sin
stilling, ved at alle riddere aflagde hyldingséd til ham.
Men den gamle fjende 4 så skævt til ham og fik sine
fæller til troløst at sammensværge sig mod kongens liv,
lige til det lykkedes disse ved deres forfølgelse og onde
råd at styrte ham i dødens vold. Efter sigende blev
han til slut ryddet af vejen ved gift. Den såre kriste-

*) Kristoffer ægtede 1248 den pommerske hertug Zambors datter
Margrete, der stundom efter faderen kaldes med tilnavnet
Zambiria.

*) Der menes stormændene.

*) Kristoffer var hertug af Låland og Falster i sine brødres
kongetid.

4 ) Satan.

Digitized by Google

42

Erik Plovpennings død.

lige kong Kristoffer døde i Ribe by i det Herrens år
1259 og jordedes i Vor frue kirke 1 . Efter ham kom
hans søn Erik til styret. Om hans indgang og udgang
ved vi ingen besked og overlader derfor andre at for-
tælle derom.

B. Tilføjelserne i Sællandske årbog.

1 . Erik var en meget smuk mand og såre blid
ridder, overmåde huld mod alle, og øvede mangen kæk
dåd. Mellem ham og hans broder hertug Abel var der
stor splid, der varede længe. Ti Abel havde til hustru
en søster af de holstenske grever, hvem kongen på
enhver måde vilde lægge under Danernes herredømme*.
Hertug Abel satte sig da for at forsvare disse op mod
sin broder og kæmpede for den sags skyld mangfoldige
gange imod ham hjulpet af en tysk hær. Til slut blev
hertug Abel nødt til at lægge liv og gods i kongens
hænder, og således blev de tilsyneladende venner.
Herpå svor tyve ædlinge og herrer på hertugens vegne
i så måde, at om hertugen nogensinde skulde sætte sig
op mod kongen, da var disse tyve pligtige at forlade
hertugen og tage tjeneste som kongens mænd og her-
tugens fjender. Siden belejrede ærkebisp Gerhard af
Bremen, biskop Simon af Paderborn og greverne af
Holsten kongens borg Rensborg med 1400 hestfolk.
Mod dem drog kong Erik kamprustet, med en stor hær,

l ) Domkirken. Kristoffer døde 29. Maj.

*) Abel havde 1237 ægtet Mektilde, datter af grev Adolf af Hol-
sten.

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

43

og kom til Danevirke. Men da han bøjede af fra vejen
og tog ind i Slesvig by hos sin broder Abel for at give
ham oprejsning, da der jo tidligere var sluttet fred
mellem dem, blev han i den hellige Lavrentius’ nat
tagen til fange af sin broder Abel og dræbt ved Mysund
af en af hertugens riddere, Lave Gudmundsøn, og hans
lig sænket i Slien.

2. Kong Erik blev i fredstid i hellig Lavrentius’
nat tagen til fange i Slesvig af hertug Abel. Da han
havde fængslet ham, sagde han — ifølge en mands
udsagn, der påstår at vide besked derom — til kongen:
»Husk, at forgangen år, da du hærgede denne by,
måtte min datter flygte og søge skjul blandt fattige
kvinder!« Kongen svarede: »Kæreste broder, vær ved
godt mod, ti endnu har jeg med Guds vilje så gode råd,
at jeg fuldelig kan erstatte din datter hendes sko!«
Hertugen svarer: »Det skal du aldrig komme til at
gøre!« Da der ikke fandtes nogen, der kunde rive
kongen ud af hans hænder, overlod hertugen ham til
en af sine ridderes varetægt, hvis navn var Tyge Bost.
Ridderen spurgte så hertugen: »Hvorhen skal jeg føre
din broder kongen?« Hansvarede: »Før ham hvorhen
du vil, og gør med ham hvad dig lyster!« Han og
hans svende rev da ilsomt kongen bort mellem sig,
bragte ham om bord i en båd, der lå nede ved broen,

og roede bort med ham. Inden de var komne ret

langt bort fra byen, hørte de stærke og lydelige åreslag
bag ved sig og stemmer af rorkarle, der indbyrdes op-
muntrede hverandre til at fremskynde farten. Kongen
sagde da til sine ledsagere: »Hvem tror I det kan
være, som kommer efter os?« De svarer ham: »Vi
kan høre på stemmen, at det er hr. Lave Gudmund-
søn.« Kongen siger da: »Så beder jeg eder, mine

kæreste herrer, alle, som er ombord på dette skib, at

Digitized by Google

44

Erik Plovpennings død.

I skaffer mig en præst, jeg kan skrifte for, inden jeg
dør; ti jeg er vis på, at jeg aldrig slipper levende
af Laves hænder.« Man søger så en præst, finder ham
ved Guds nåde med det samme og bringer ham ud på
skibet til kongen. Da så skriftemålet var fuldbyrdet,
griber disse Satans tjenere kongen, fører ham over til
den vestlige kyst af fjorden Sli, halshugger ham og
sænker den halshuggede i dybet efter at have bundet
hjælme og stormhuer fast til liget. Men efter nogle
ugers forløb blev det fundet af fiskere, bragt til staden
og jordet i nonnernes lille kirke 1 . Senere førte hans
broder Kristoffer det over til Ringsted og gav det med
al skyldig ærefrygt en kongelig jordefærd, som det for-
tjente. — løvrigt må man vide, at alle ophavsmændene
til kongens død ramtes efter kort tids forløb af Guds
retfærdige hævn, så at end ikke én af dem blev tilbage,
men alle fik de en ynkelig død. Talrige troende og
fromme folk, der ofte i trængsler har prøvet det, for-
sikrer, at Herren gennem sit blodvidnes fortjenester
hjælper alle, der påkalder ham i sandhed. Derfor læser
man også på hans gravmæle:

Herunder hviler kong Erik, en ven af den øverste
konge, o. s. fr.

J ) Som den udførlige beretning meddeler, jordedes det først i
prædikebrødrenes kirke, senere lod Abel det flytte ud i non-
nernes kirke på holmen ved Slesvig; derpå lod bispen det
føre til domkirken (jfr. ovenfor).

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

45

C. Den plattyske beretning.

Her fortælles videre om de to førnævnte brødre
kong Erik af Danmark og hertug Abel, hvordan de kom
af dage.

I det Herrens år 1250, da de to brødre gensidig
havde hærget og brændt hinandens lande og derfor
levede i stort indbyrdes had, som man finder det skrevet
i sandfærdige skrifter, da havde hertug Abel, kong
Eriks broder, sat i værk, at kong Erik venlig blev buden
til gæst i Slesvig. Og han kom i god tro og love til
Slesvig og blev kærlig modtaget og godt behandlet på
sømmelig vis med god mad og kostbare drikke. Da så
måltidet var forbi, gav kong Erik sig til for tidsfordriv
at lege tavl 1 med en ridder ved navn Herman Kerk-
werder. Derpå blev han grebet på fjendtlig vis af sin
broders, hertug Abels mænd og med vold slæbt om-
bord i et skib. Og da det var iværksat, så kom der
en Daner, en stor karl, hvis navn var Lave, han bandt
den ædelige herre lænker og sten om hans hals og
kastede ham i dybet på det vand, der hedder Slien.
Således fik den ædelige herre i god tro sin død. Dette
skændige værk og denne umenneskelige ondskab gik
for sig på den hellige martyr St. Lavrentius' dag. —
Den ædelige konges lig blev fundet, og brødrene af
prædikeordenen jordede det i deres kirke i Slesvig.
Der lod Gud ved ham ske mangfoldige undere til vid-
nesbyrd om hans hellighed. Derefter lod hans broder
Abel ham atter grave op igen og jorde i den ny kirke
ved nonneklostret.

Denne død ved forræderi var tilforn vel forudsagt

*) »Worptafelspele«, o: Trictrac.

Digitized by Google

46

Erik Plovpennings død.

den ædelige kære herre kong Erik af den kære hellige
martyr St. Venceslaus. — Således læser man i den romer-
ske krønike 1 , at 300 år tilforn, inden denne onde død
skete, da man skrev år 940 efter Guds byrd, på den store
kejser Ottos tid. da omvendte kongen af Bøhmen sig
for første gang til kristentroen; han hed Spitingneus.
Den samme konge af Bøhmen Spitingneus havde to
sønner. Venceslaus og Boleslaus. Efter faderens død
blev Venceslaus konge over Bøhmen, han var hellig
og from i al sin færd. Han styrede og optrådte til en-
hver tid med det for øje : at øge gudstjenesten. Et be-
vis på sin ydmyghed gav han sålunde: skønt han var
en konge og en fyrste, gik han ofte i løn om natten
med én tjener ud i skoven, bar brændet på sine
egne skuldre og lagde det foran stakkels vanføre men-
neskers døre, for at de kunde værne sig mod kulden.
Og ofte hentede han negene fra sin egen mark om nat-
ten og ud af sin egen lade og tærskede dem med egne
hænder og gav det korn til de fattige, på det at han
også ved eget arbejde kunde erhverve Guds løn. Og
sådanne gode værker af den kære hellige konge St.
Venceslaus fortælles der mange af. Men disse gode,
milde værker af den hellige Venceslaus dem hadede
hans broder Boleslaus og slog ham forrædersk ihjel,
under dyb fred, på kirkegården, for at han kunde blive
konge efter ham.

D. Beretningen i den saksiske verdenskrønike.

I de dage var der også stor tvedragt mellem kong
Erik og hans broder hertug Abel. Hertugens hjælpere

') Martin af Troppau, se indledningen.

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

47

var greve Johan af Holsten, bispen af Bremen og hans
hjælpere og også Lybekkerne. Hertug Abel vandt Ribe
by fra kongen og plyndrede den og fangede der hans
mænd. Kongen vandt den atter tilbage og holdt den
mandelig. Hertug Abel og bisp Gerhard af Bremen,
grev Johan og mange andre herrer kom imidlertid til
Danmark med stor hær og vilde igen afvinde kongen
Ribe; den forsvarede kongen tappert. De belejrede
den da så længe, til sulten drev dem derfra. Da ud-
sonede kongen og hertugen sig, og de andre herrer
blev der uindbudne. Lybekkerne fejdede også meget
på kongen med skibe, og plyndrede til søs, de fangede
og dræbte mangen uskyldig mand.

Efter kongens og hertugens udsoning indbød her-
tugen kongen til sit hus i Slesvig. Der sad kongen og
legede tavl. Hertugen bad ham stå op, kongen svarede:
»Bi dog, broder, til spillet er ude!« »Herre, det er
mit ønske, I skal stå op!« Da sagde kongen: »Herre
broder, und mig livet!« Da greb han kongen og lod
ham halshugge og sænke i vandet. Dette skete St.
Lavrentius’ aften 1250. En del folk har den tro, at
han er hellig. Straks efter den milde kong Eriks død
blev den troløse Abel konge, og ikke længe derefter
blev han forsmædelig ihjelslagen af Friserne i året 1251.

E. Beretningen hos Martin af Troppau 1 .

Tre hundrede år efter sin lidelse og død viste den
hellige Venceslaus sig i drømme for Danernes konge

*) Martin fortæller om den hellige Venceslaus i nøje overens-
stemmelse med den ovenfor oversatte plattyske beretning, der
har sin visdom fra ham. Derefter fortsætter han som følger.

Digitized by Google

48

Erik Plovpennings død.

Erik og åbenbarede ham, at han skulde lide samme
død som han selv, sagde at han hed Venceslaus. og
bød ham bygge et kloster til sin ære. Kongen foer
skrækslagen op af søvne ved det syn og gav sig nu til
at udspørge bisper og andre, hvem den hellige Ven-
ceslaus Var, da han aldrig havde hørt tale om ham, og
da han så fik at vide, at han havde været fyrste i Bøh-
men og var bleven dræbt af sin broder, begyndte han
til hans ære at bygge et Cistercienserkloster i Reval
og lægge meget gods dertil l . Men før han var færdig
dermed, blev han på sin broder Abels råd taget af dage,
således som den hellige mand havde åbenbaret ham det.

I det Herrens år 1250 blev i Danmark den berøm-
melige Danekonge Erik sænket i havet af sin yngre
broder Abel, der vilde have riget efter ham. Samme
Abel høstede dog kun ringe ære og udbytte deraf, ti i
sit næstfølgende kongeår blev han dræbt af Friserne,
da han vilde lægge dem under sit åg.

F. Beretningen hos Matthæus af Paris.

Om Danekongen Eriks død. — — Samme år* ud-
brød en afskylig krig og tvedragt om riget mellem den
fordums Danekonge Valdemars sønner. Og mens hele
verden med afsky så

broder slå imod broder og hadefuldt kives om riget
frækt, på ugudelig vis*,

») Selvfølgelig er alt dette en fabel, der udspringer af ligheden
mellem de to fyrsters skæbne.

3 ) Beretningen står urigtigt ved 1253.

*) Citat efter den romerske digter Statius' Thebaide L i.

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

49

lagde Abel, den førstefødte 1 , der rettere burde hedde
Kain, onde råd op mod Erik, og engang, da denne
havde leget tavlebord og vilde gå i bad efter legen,
kom Abel brat over ham, dræbte sin broder på lumsk
og skændig vis og kastede ham i vandet. Men havet
bar tre gange liget op på tør strand. Dog, det umen-
neske til Abel vilde ikke jorde liget, men lod det kaste
ud længere borte og sænke til bunds. Endnu engang
blev den uskyldige konges lig efter Herrens vilje skyllet
op på den kyst, hvorfra det var kastet ud, og nu jord-
fæstede de små brødre* med ære i deres kirke hans
lig, som de havde krævet at få. Her lader Gud i sin
nåde undere ske for dem, der påkalder ham. Og på
det at ingen skal kunne søge ly bag egen lumskhed,
dømte Danmarks stormænd den blodige brodermorder
Abel, der end ej vilde unde sin drøbte broder en grav,
til evig landflygtighed, og da han prøvede at sætte hårdt
mod hårdt, tog de ham af dage 3 . I hans sted fulgte
efter alles vilje den tredje og yngste broder Kristoffer,
der for tiden lykkelig styrer land og rige fra sin
kongestol.

J ) Dette er som bekendt urigtigt.

*) Franciskanerne. I virkeligheden var det Dominikanerne, se
ovenfor s. 8. 28. 37.

*) Hele denne fortælling er en mærkelig prøve på, hvor hurtig
begivenhederne i Middelalderen forvanskedes af rygtet, så-
snart dette nåede til fjærnere lande; den er nemlig, som den
sidste sætning viser, skrevet endnu i Kristoffers kongetid.

Oanm. 1241-1274. 4

Digitized by Google

60

Erik Plovpennings død.

Tillæg: Beretning om undere i Slesvig domkirke
under Holstenernes plyndring 1252.

Denne lille optegnelse er vel ikke synderlig betydelig,
men kaster dog et ejendommeligt lys over Holstenernes iver
for efter Abels død at fortrænge Kristoffer og over det danske
sindelag hos præsteskabet i Slesvig by, foruden at dens
underfulde indhold er typisk for datidens kirkelige smag.
Den er uden tvivl forfattet meget snart efter 1252. Trykt i
Script, rer. Dan. V, ssi.

I det Herrens år 1252, under kong Kristoffers konge-
tid, den 24. September, det er, fjerdedagen efter Sles-
vig bys erobring og plyndring, åbenbarede den herre
Jesus Kristus i sin nåde store og øjensynlige undere
ved den hellige Peders fortjenester — han, der var
førstemand blandt apostlene 1 — i kirken dér i Slesvig.
Til den ovenfor nævnte tid kom greven af Holsten med
sin hær og med ham tilhængerne af den nys dræbte
kong Abels sønner, og plyndrede kirker og klostre, rige
og fattige, klerke, lægmænd. og nonner. Ved den tid
blev en af røverne, der havde øvet stort hærværk i den
hellige Peders kirke, afsindig der i kirken. Da han
derpå blev slæbt ud af kirken, udstødte han et højt
vræl, sønderrev sig med sine egne negle, flængede hal-
sen over på sig midt på torvet og udåndede ynkeligt
i manges nærværelse, hvoriblandt to kanniker, herrerne
Peder og Nils. Denne forbandede havde sagt, mens
han endnu var i live, at når billederne havde svedt af
afsky for den nævnte plyndring, var det bare, fordi
kvinder havde hældt vand på dem, og taget sig et ilde
anbragt grin derover. — En troværdig og hæderlig frue

*) Til ham var domkirken viet.

Digitized by Google

Erik Plovpennings død.

51

påstod med mange andre at have set, hvordan der var
dryppet oljedråber ned fra det kors, der hang i kirken
over korskranken. Der var også en broder ved navn
Frede, der vidnede, at han havde set en tåre samle
sig i den hellige jomfrus øje og derfra trille ned ad
kinden på hende. Der var også én, der stod foran
korset midt i kirken og så de uævnte Guds undere,
men gjorde sig lystig derover; han blev blind, så han
ikke kunde finde døren. Også den hellige Peders bil-
lede og et andet kors, der fandtes i kirken nær ved
Syddøren, svedte meget stærkt, hvad mange brødre og
lægmænd vidner at have set. Der var fremdeles en
krigsmand, der led svar pine, fordi han ikke vilde fæste
lid til disse Guds undere og storværker; deraf skræm-
tes hans fæller, gik i sig selv og bragte med største
iver tilbage hvad de havde røvet i den hellige Peders
kirke. Endvidere har broder Robert med mange andre
forsikret, at da en af røverne trængte ind i den hellige
jomfrus kirke og havde røvet en æske, hvori Herrens
højhellige legeme lå, fulgte en nonne dér fra huset 1
ham tæt i hælene og fordrede og krævede indtrængende
denne æske tilbage. Denne forbandede drog da sit
sværd af skeden og truede hende dermed, om hun ikke
veg fra ham. Hun svarede: »Dig og ikke mig volde
denne kniv harm!« Og kort efter tog han sig selv af
dage med samme kniv. Fremdeles har også herren af
Slesvig* fortalt, at mens han som fange opholdt sig i
Segeberg, kom en bueskytte til ham og betroede ham,
at de havde stået tre mænd sammen og snakket om,
hvad hver især havde røvet i Slesvig by, og den tredje
af dem havde rent ud nægtet, at han havde noget,
skønt de fuldt og fast vidste, at han havde røvet mangt

*) Nonneklostret.

’) Bispen.

4 *

Digitized by Google

52

Erik Plovpennings død.

og meget. Men han drog sin kniv og sagde med en
éd: »Gid denne kniv må gøre mine ord til løgn og sidde
i min hals, om jeg har fået noget i Slesvig ved rov!«
Hvorpå ånden straks indgav ham at stikke sin egen
kniv i sin egen hals. Herover var den nævnte bueskytte
bleven forfærdet, lovede at give alt tilbage, hvad han
havde røvet, lod sig mærke med korsets tegn og slut-
tede sig til pilegrimsfærdene mod Preussen 1 , samt
lovede og svor en éd i bispens hånd derpå, at han al-
drig i fremtiden vilde sende nogen pil mod nogen
kristen mand. Hvorfor skulde jeg ikke nævne, hvad
troværdige mænd har hørt, at der kan opregnes 19
røvere, der ikke vilde gå i sig selv og alt nu har lidt
en forsmædelig død. Disse undere er skete i den hel-
lige Peders kirke i Slesvig i udvalgte og troværdige
mænds påsyn. Til vidnesbyrd herom er det skrift,
hvori dette indeholdtes, blevet beseglet af den herre
bispen af Slesvig og kapitlet der i byen.

') Der må menes korstogene mod de hedenske Preusser.

Digitized by Google

Oldbreve til oplysning af Valdemars-
sønnernes styre, ærkebispestriden fra-
regnet.

Erik Plovpenning vil begraves i Franciskaner-
kutte. 5. Juni 1241.

(Trykt efter en afskrift af Peder Olsøn i Rørdams Monumenta,

2. R. II, «.)

Vi Erik af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge har i nærværelse af vor hustru dronningen og
med hendes bifald, og i nærværelse af Ulrik af de små
brødres orden og af Peder vor præst, ved fuldt hel-
bred og legemssundhed aflagt det løfte, at vi skal dø i
de små brødres ordensdragt og jordes i samme dragt
hos de små brødre i Roskilde. Til vidnesbyrd herom
har vi ladet delte brev skrive samme dag og besluttet
at bekræfte det ved vort vedhængte segl. Givet i Ros-
kilde i det Herrens år 1241 den 5. Juni 1 .

l ) I den o. 1340 affattede »jyske krøniket findes følgende sagn,
der knytter sig nøje til ovenstående brev: »Da han (kong
Erik) skulde halshugges, spurgte krigsmandene ham om hans
skat; han svarede dem, at den største skat, han havde i
verden, lå i en kiste hos de små brødre i Roskilde, og gav
dem nøglen til kisten. Hans broder Abel glædede sig, da
han fik nøglen af dem; men da han kom til Roskilde, fandt
han intet andet i bemeldte kiste end en ordensdragt med til-
hørende reb. Han forstod heraf, at det havde været kongens
forsæt at indgå ordenspagten, og sørgede dybt over hans
død.«

Digitized by Google

54

Oldbreve.

Ærkebisp Uffe stadfæster et om valg af
kanniker ved Arhus domkapitel sluttet forlig.
18. Januar 1245.

(Trykt efter afskrift i Århus kapitels brevbog i Script, rer. Dan.

VI, <M.)

U. af Guds nåde ærkebisp af Lund og Sveriges
kirkefyrste, sender [alle der får nærværende brev at se]
sin hilsen i alles frelser. Såsom vor fromme moder
kirken glæder sig over sine sønners enighed og ro — dem
hun ved kærlighedens bånd forener med Gud vor fader
— og lider smerte og tvedragt i sine lemmer ved al
den kiv og strid, der lægger denne ro øde, så er det
hendes ønske med fornuftig forsorg at betro hvad der
er gjort for fredens genoprettelse, til det skriftlige vid-
nesbyrds værn, på det at ikke menneskenes kortræk-
kende hukommelse, som ikke ret længe kan have fuldt
kendskab til alt — hvad der også snarere måtte kaldes
guddommens end de dødeliges sag — , skal volde, at
de engang lovmæssigt afsluttede og ved forsynlig over-
vejelse dæmpede tvistigheder blusser op igen og vender
tilbage som følge af onde menneskers rænker. Således
er det nu hændt os, at da vi for tilsynets skyld foretog
en rejse over til Århuskirken, fandt vi denne kirke stedt
i såre svar splid og virvar på grund af en trætte mel-
lem vor ærværdige broder i Kristus på den ene side
og kapitlet ved bemeldte kirke på den anden side om
retten til at vælge kanniker til de ledige præbender 1
ved samme kirke, en trætte, som de i længere tid
havde drevet på med svære udgifter og stor møje, idet
hver af parterne påstod, at bemeldte ret alene tilkom
ham, uanset modpartens indsigelse, efter god gammel

') Præbender er de til kannikdømmeme knyttede indtægter, for-
nemmelig af jordegods.

Digitized by Google

Oldbreve.

55

sæd og skik. Derfor tog vi broder Absalon, provincial-
prior 1 , med på råd samt flere andre, hvis råd vi fandt
nødvendigt i denne sag, og efter en længere forhand-
ling med tilhørende omhyggelig overvejelse mellem dem
opgav endelig begge parter at lade sagen gå til doms
med gny og bulder og samtykkede fuldt ud i, at når
en præbende står ledig, så skal bispen selv, for så vidt
han vil og kan, pleje samråd om valg og indsættelse af
en ny kannik med de andre kanniker — enten de boer
ved kirken eller ej — ; de skal møde hos ham så
mange, som han kan få fat på, og bispen skal vælge
ham i fællesskab med dem. Hvis den ene halvdel af
bemeldte kapitel vælger én, og den anden halvdel en
anden, da skal bispen tildele hvem af disse lo valgte
han vil, bemeldte præbende; ti hans stemme, lagt til
den ene eller den anden af parterne, skaber flertal og
derved den afgørende part. Men overgår den ene part
den anden med to eller flere stemmer, da skal bispen
ved udnævnelsen følge flertallets valg. Såsom nu altså
samme biskop på egne vegne og på den anden side
ærkedegnen på egne og kapitlets vegne ved fuldmagt
fra bemeldte kapitel har aflagt en korporlig éd i vore
hænder og højt og dyrt lovet, at de vil holde be-
meldte forlig fast og urokket, har vi på begge parters
bøn til vitterlighed ladet nærværende brev bekræfte
med vort, bispens og kapitlets segl. Sket i Århus, i
nærværelse af de herrer ovennævnte broder Absalon
provincialprior, provst Peder. Ka(rl), notar hos den herre
hertugen, samt vore klerke, magister Saser og Nils
Tysk, kannik i Lund, magister Sven, kannik i Ribe,
Illuge og Nils af Daldorp, præster, Jens degn af Malend,
i det Herrens år 1245 den 18. Januar.

*) for Dominikanerne.

Digitized by Google

56

Oldbreve.

Odensestatuterne mod kirkens fjender.

22. Februar 1245.

(Kendes i flere afskrifter, hvorom se Repertorium dipi. I, no. ns.

En gamtnel oversættelse i Ny kirkehist. Saml. III, *»o.)

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Vi Uffe af Guds nåde ærkebisp af Lund, Sveriges
kirkefyrste, bandsætter i Gud faders og den hellige
jomfrus og i nærværende kirkemødes navn alle dem,
som for nogen slags vinst, had eller gunst eller for
nogen anden sags skyld af ret ondskab djærves at
skille kirker ved deres ret eller vover og stræber af
ondskab at bryde og overtræde deres friheder; samt
alle dem, der med vold og overlast Uegger hånd på
kirkens gods, og alle dem, der sådant lader gøre,
byder eller tilskynder dertil. Ingen sådan skal kunne
løses af dette band uden af sin stiftsbiskop, dog først
efter at have givet fyldestgørende bod for skade og uret.
Hertil føjer vi også det bud, at nærværende band skal
kundgøres for klerke og lægmænd og lyses overalt
på alle bispernes landemoder, og det samme byder
vi også bestemt alle sognepræster at holde sig
efterretteligt ved de store højtider i deres kirker. —
Givet på ærkestifts-kirkeinødet i Odense i nærværelse
af vore lydbisper Gunner af Viborg, Nils af Roskilde,
Peder af Århus, Gunner af Ribe, Jens af Børglum,
Eskil af Slesvig og hans medhjælper magister Peder
Danske, samt Ivar, bisp af Odense. Tilstede var også
den herre pavens sendemand (nuntius) magister Johan-
nes af Piacenza. I det Herrens år 1245 Onsdag efter
Søndag Sexagesima *.

’) Søndagen før Fastelavn.

Digitized by Google

Oldbreve.

57

Pavebrev til Erik Plovpenning med tilladelse
til for Estlandstogets skyld at oppebære en del
af tienden i tre år. 2. Marts 1245.

(Trykt efter pavens brevbog i Ny kirkehist. Saml. III, »o.)

Innocentius bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin
hjærtenskære søn i Kristus, Danmarks høje konge, sin
hilsen og apostoliske velsignelse. Ligeså meget som vi
elsker din person med oprigtig hengivenhed og ønsker
at hædre dig særskilt fremfor de andre jordens fyrster,
i samme grad låner vi gerne og villigt øre til dine bøn-
ner og åbner med glæde bønhørelsens dør, navnlig da
de skønnes at være fremsatte til den katholske tros
værn og vækst. Da det nu forholder sig således, som
det fra din side er meddelt os. at ifølge gammel hævd-
vunden vedtægt, der til denne dag fredeligt er over-
holdt i Lunde ærkestift. deles kirkernes tiende i det
nævnte stift i tre dele, hvoraf bisperne i vedkommende
stift oppebærer den ene, kirkernes forstandere eller
sogneherrer 1 den anden, medens den tredje tilflyder
kirkernes byggefonde; og da du, optændt af iver for
troen og fromheden, tænker at drage i åbenbar våben-
færd* mod de hedenske og vilde folkeslag, der på
mangfoldig vis tynger og plager de nyomvendte i Est-
land, så lytter vi til din højheds bønner og mener at
burde indrømme dig, der således står i Jesu Kristi
sold, til hjælp ved dine udgifter bemeldte tredjedel,
som er tillagt byggefondene, på tre år, dog således, at
der deraf overlades en passende del til at holde de

*) Sognepræsterne.

*) I den latinske tekst: potentel • et patenter, hvad der også
giver en art rim-klang.

Digitized by Google

58

Oldbreve.

nævnte bygninger vel ved magt og til lys i de nævnte
kirker. Givet i Lyon den 2. Marts i vort pavedøm-
mes andet år 1 .

Pavebrev til Simon af Auvergne om at under-
søge Erik Plovpennings beskyldninger mod bisp
Nils Stigsøn af Roskilde. 21. Juli 1246.

(Trykt efter afskrift fra pavens brevbog i Thorkelin, Dipi.
Arnamag. I, s. ih.)

Innocentius bisp. Guds tjeneres tjener, sender sin
elskede søn broder Simon af Auvergne af de små
brødres* orden [sin hilsen og apostoliske velsignelse].
Ligeså oprigtig en kærlighed, vi omfatter vore brødre
bisperne med — de. som med os er kaldede til sjæle-
sorgens id — ligeså stor en smerte rammer der os. så
ofte der om deres vandel kommer os sådanne ting for
øre, som skader den præstelige værdighed. Nu er det så
— ■ efter hvad vor hjærtenskære søn i Kristus, Danmarks
høje konge, har forebragt os — at skønt bemeldte
konge havde foretrukket vor ærværdige broder bispen
af Roskilde fremfor andre til at røgte hvervet som hans
riges kansler og havde åbenbaret sit hjærtes løndomme
for ham som den, hvem han gav fortrin fremfor alle
andre og hædrede med en ganske særlig kærlighed, så
har denne dog glemt den fra kongen modtagne nåde,

') Kort i forvejen (24. Febr.) havde paven af hensyn til samme
Estlandstog taget kongens person og hele riget under den
hellige Peders og sin beskyttelse. — Tilladelsen til at oppe-
bære kirketienden fornyedes for 6 år, inden de 3 år var ud-
løbne; men toget kom aldrig i stand.

*) Franciskanerne.

Digitized by Google

Oldbreve.

59

har løftet sin røst imod ham og gengældt godt med
ondt, har givet ham had for kærlighed, galde for hon-
ning, stene for brød og slange for æg \ idet han siges
at have vist sig som en lønlig efterstræber af bemeldte
konges liv og rige og som en mand, der i al stilhed
plyndrede hans ejendomme, og desårsag på skændig vis
har sammensvoret sig mod ham med flere medskyldige
og frænder af ham samt bundet sig ved éd til dem.
Og såsom den tilsigtede ondskab ikke kunde nyde frem-
gang, fordi Guds nåde bragte den for dagens lys, så er
den nævnte bisp for at vise sig for sine mænd som
den, der ikke har rene hænder, ret som var han sig
sin skyld bevidst, draget bort fra bemeldte rige til
fjærne egne. Eftersom nu sådant, om det er sandt,
ikke bør lades uoplyst, og det derfor er vort ønske at
skride ind og se, om bemeldte bisp virkelig i handling
har fuldført ovennævnte ting, giver vi dig det hverv, at
du med flid undersøger sandheden desangående og
sørger for omhyggeligt at optegne alt hvad du udfinder,
samt under dit segl sende det til os, for at vi kan få
al fornøden oplysning af din beretning og derpå gå så-
ledes frem, som vi mener at vi med Gud må handle.
Givet i Lyon den 21. Juli i vort pavedømmes fjerde år.

') Jfr. Matt. VII, .-,o. Luc. XI, »-«.

Digitized by Google

60

Oldbreve.

Pavebrev om Roskildebispen Nils Stigsøns
genindsættelse. 19. December 1247.

(Trykt efter originalen i O. Nielsen, Kbh.s Dipi. I,«.)

Innocentius bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin

ærværdige broder *. bisp af Slesvig og sine

elskede sønner , provincialprior for Prædike-

brødrene, og minister 2 for de små brødre i

Danmark, sin hilsen og apostoliske velsignelse. Jo mere
vor hjærtenskære søn i Kristus Danmarks høje konge
rager op over andre ved sin høje rang. des mere søm-
mer det sig for ham at holde sine hænder rene for
overgreb mod andre, samt når han har tilføjet nogen
nogen uret. da at gøre des hurtigere fyldest derfor.
Hertil opfordrer vi gerne ved vort brev den nævnte
konge, hvem vi som kirkens inderlig kære søn ønsker

alt held og lykke. Vor ærværdige broder , bisp

af Roskilde, er, som vi i sin tid har erfaret af hans
meddelelser, af frygt for kongen veget bort i elendig
landflygtighed fra sit eget sæde og er bleven berøvet
Købmannehavns borg og andre af sine bispelige ejen-
domme, og det ikke uden kongens stiltiende samtykke,
tiltrods for at vi har befalet vor elskede søn broder
Simon af de små brødres orden flittigt at mane og
minde nævnte konge om at lade sådant bispens gods
give tilbage til ham og unde ham frit ophold i sit eget
bispedømme. Da imidlertid bemeldte konge hidtil ikke
af egen vilje og tykke har ladet sådant komme til ud-
førelse. har den føromtalte bisp ydmygt anmodet os om
at skaffe ham hans ret i denne sag. Og da vi — hvor-

*) Efter en i det pavelige kancelli ofte fulgt sædvane er der en
åben plads i steden for navnet.

*) Overtilsynsmand (= provincialprior).

Digitized by Google

Oldbreve.

61

meget vi end elsker denne konge med oprigtig kærlig-
hed i Herren — hverken kan eller bør lukke øjnene
for og 'se gennem fingre med, hvad skade og tynge
denne bisp lider, byder vi ved apostolisk skrivelse Eders
skønsomhed, at I alvorlig maner bemeldte konge og de
mænd — hvem det nu end er — der holder fast på de
nævnte godser og den omtalte borg, til at give eller lade
dem give tilbage til bemeldte bisp og tillade ham frit at
opholde sig i sin by og i sit stift, således at kongen
giver ham fyldestgørende sikkert lejde. Endvidere skal
I bevæge den nævnte konge hertil ved at lægge det
bånd på ham, at I lyser interdikt over hans særlige
jorder og over Roskilde stift: og de andre, der holder
fast på de nævnte godser eller hindrer sådan deres til-
bagegivelse, skal I tvinge ved bands dom, uden at
ænse nogen slags vanskeligheder, og uanset, om der
skulde være indrømmet bemeldte konge eller nogen
anden den gunst af det apostoliske sæde, at de ikke
kan bandlyses eller afsættes eller deres land læg-
ges under interdikt ved noget brev fra dette sæde, der
ikke omtaler dette forhold, samt uansét, om der skulde
være indrømmet Eders ordener den gunst af det nævnte
sæde, at I ikke kan forpligtes til at anstille undersøgel-
ser i nogen Eder af det nævnte sæde overdragen sag
ved apostolisk brev, der ikke omtaler sådan gunst, og
uansét forordningen om de to dagsrejser 1 , der er ud-
stedt på almindeligt kirkemøde. Det forudsættes, at

vor ærværdige broder ærkebisp af Lund, lader

bemeldte borg, når den er givet tilbage til omtalte bisp,
i Roskildekirkens og bemeldte biskops navn overgive til
sådanne mænds varetægt, der ikke står kongen imod,

5 ) Nemlig den bestemmelse i kirkeretten, at ingen kunde stilles
for kirkelig domstol mere end to dagsrejser udenfor sit eget
stift.

Digitized by Google

62

Oldbreve.

indtil bemeldte bisp fuldt har genvundet kongens nåde.
Såfremt I ikke alle kan være med til at bringe dette til
udførelse, da skal du, broder bisp, sammen med en af de
andre ikke desmindre skride til udførelsen. Givet i
Lyon den 19. December i vort pavedømmes femte år.

Pavebrev til bispen af Slesvig om Nils Stigsøns
genindsættelse i sit bispedømme. 2. April 1248.

(Trykt efter original i O. Nielsen, Kbh.s Dipi. 1, 7-».)

Innocentius bisp. Guds tjeneres tjener, sender sin

ærværdige broder bisp af Slesvig, sin hilsen og

apostoliske velsignelse. Vor ærværdige broder

bisp af Roskilde, har i ansøgning til os godtgjort, at da
han. dreven af frygt for kongen, havde forladt Dan-
marks rige og landflygtig dvælede i fjerne lande, er
alle hans biskoppelige indtægter bievne beslaglagte, så-
vel borgen i Købmannehavn som andre ham tilhørende
steder, der efter hans besætnings udjagelse er bievne
overgivne i andres varetægt, og alt dette holdes beslag-
lagt til hans skade, idet indehaverne unddrager ham det
efter eget tykke. Derfor har vi på hans bøn rettet vor
skrivelse til broder Simon af Auvergne af de små
brødres orden, gående ud på, at han personlig skulde
drage op til hine egne, hvor de foranførte begivenheder
umuligt kunde være ukendte, og i vort navn lade den
nævnte bisp genindsætte i besiddelse af Roskildekirken
med ovennævnte borg og steder og de øvrige bispelige
ejendomme samt de i mellemtiden af dem oppebårne
indtægter, og dem som kunde været oppebårne deraf;
og han skulde lade ham enten personlig eller ved en

Digitized by Google

Oldbreve.

63

stedfortræder nyde godt af besiddelsen af alle ejen-
dommene, samt lægge bånd på hver. der monne gøre
indsigelse, ved med tilsidesættelse af al appel at lyse
band over deres personer og interdikt over deres lande,
dog med den undtagelse, at han ikke som følge af
den ham tilstillede forskrift skulde forgribe sig på den
høje Danekonges person — vor hjærtenskære søn i
Kristus — eller på den ham særlig tilhørende jord. Nu
har denne broder som en forfaren og skønsom mand
optrådt med omtanke ved udførelsen af sådan forskrift,
har tilkaldt alle, som han fandt burde tilkaldes i denne
sag, har skaffet sig sandheden at vide i fuldt omfang
med hensyn til alle ovennævnte begivenheder, der var
almenkendte og ikke kunde dølges ved nogen art ud-
flugt, og har ved dom tilkendt vor ærværdige broder

, ærkebisp af Lund, samme Roskildebiskops

stedfortræder, på den nævnte biskops vegne kirken,
borgen, de nævnte steder og alle bispegodser, samt gen-
indsat nævnte bisp i alt det ovennævnte, idet han har
indrømmet ærkebispen fri adgang til at besøge disse
godser, tiltræde overtagelsen af nævnte borg, steder og
ejendomme, og holde dem i sit værge på ovennævnte

biskops vegne. Samtidig har han pålagt dekan

og kapitlet i Roskilde, at de fuldelig i alle dele skulde
stande ærkebispen til rette som bispens stedfortræder,
og pålagt Nils præst og magister Peder, kannik i Ros-
kilde, der efter den ovenomtalte biskops bortrejse havde
taget de førnævnte godser i varetægt, at 1 de ikke
måtte tøve med i urørt stand at overdrage de deraf
oppebårne indtægter, samt dem, der kunde været oppe-
bårne, til bemeldte stedfortræder. Endelig har han i al
almindelighed udtalt bands dom over alle, der nedlagde
indsigelse eller gjorde modstand herimod. Fra denne

*) Efter predicta må vel indføjes ut.

Digitized by Google

64

Oldbreve.

hans fremfærd har imidlertid visse personer for at for-
hale sagen appelleret, nemlig magister Feder, kannik i
Roskilde, kaldet kansler, de nævnte godsers indehaver,
og Jens ærkebisp 1 , der optrådte som selve kongens
fuldmægtig, hvorved ovennævnte bisp endnu ikke har
kunnet høste nogen gavn af den omtalte dom, hvorfor
han har set sig nødsaget til atter at ty til vor forsorg.
Derfor byder vi ved apostolisk skrivelse din broderlig-
hed, at du sørger for at bringe til udførelse den nævnte
broders fremfærd, der er foretaget med omtanke, og
som vi kender gyldig og stadfæster med apostolisk
myndighed, uanset enhver hindring, som opsættelse,
vanskeligheder eller appel kunde bringe, og uden hen-
syn til forud indgivet appel. Hvo der nedlægger ind-
sigelse og gør modstand, skal du med tilsidesættelse af
al appel lægge bånd på ved at lyse band over deres
personer og interdikt over deres lande. Disse domme
skal du på vore vegne hver søn- og festdag, ved klokke-
klang og tændte lys, på sådanne steder, du finder det
tjenligt, lade højtidelig forny og ukrænkelig overholde,
indtil fyldestgørende bod gives. Herved kan du se bort
fra, om det af det apostoliske sæde er indrømmet
nogen af dem, der nedlægger indsigelse eller gør mod-
stand — dog med undtagelse af den nævnte konges
person — at de ikke kan bandlyses, afsættes eller sæt-
tes under interdikt ved en skrivelse fra dette sæde, der
ikke indeholder en fuld og udtrykkelig omtale af så-
danne indrømmelser, samt fra den på almindeligt kirke-
møde udstedte forordning om de to dagsrejser*. Givet
i Lyon den 2. April i vort pavedømmes femte år.

') Ærkebisp må vel være fejlskrift for ærkedegn el. lign.
*) Jfr. ovenfor s. (il.

Digitized by Google

Oldbreve.

65

Pavebrev om tilbagegivelsen af Roskildekirkens
gods til den efter Nils Stigsøns død nyvalgte
Roskildebisp Jakob Erlandsøn. 18. Maj 1250.

(Trykt efter original i O. Nielsen, Kbh.s Dipi. I, ».)

Innocentius bisp, Guds tjeneres tjener, sender vor
elskede søn, vor sendemand i Danmarks lande, broder
Nicolaus, almisseuddeler i klostret Trenorchia og kapel-
lan hos vor elskede søn P., kardinalpræst af den hellige
Marcellus, sin hilsen og apostoliske velsignelse. Da
bispen af Roskilde, salig ihukommelse, var bleven
tvungen til at gå i landflygtighed af vor hjærtenskære
søn i Kristus, Danmarks høje konge, der havde ladet
borgen i Købmannehavn og alle bemeldte biskop til-
kommende indtægter beslaglægge, lod vi ved broder
Simon af de små brødres orden, der udskikkedes i sær-
skilt sendefærd fra os i den anledning, samt ved præ-
later af selve riget, den kære konge mane om at til-
bagegive de nævnte ejendomme og stille bispen selv
sikkerhed for, at han kunde dvæle i det nævnte rige *.
Men såsom denne slet ikke gik ind på deres forman-
inger, så tilkendte bemeldte broder, efter at have ud-
forsket sandheden angående de førnævnte ting, ved dom
Lundeærkebispen på nævnte biskops vegne, som den-
nes daværende stedfortræder i disse anliggender, Ros-
kildekirken, borgen og de andre biskoppelige ejen-
domme, således som del tilkom ham i kraft af hans
apostoliske hverv, og han pålagde nogle af kannikerne
ved samme kirke, at de sørgede for at tilbagegive be-

*) Foruden de ovenfor oversatte to pavebreve til bispen af Sles-
vig findes der endnu et pavebrev af 11. April 1248 til bispen
af Slesvig, og et andet af 27. Juli 1249 til ærkedegnen i
Arhus om bisp Nils' genindsættelse.

Danm. 1241-1274. 5

Digitized by Google

66

Oldbreve.

meldte bisp alt. hvad de i hans landflvgtigheds tid havde
oppebåret af ejendomme, hørende under den nævnte
bisp, samt hvad der kunde være oppebåret deraf. Des-
uden afsagde han bands dom over dem, der nedlagde
indsigelse herimod, og navnlig over Hasten præst og
nogle lægmænd af Roskilde stift for den sags skyld, at
de holdt fast på noget af det førnævnte gods og nægt-
ede at give det tilbage, samt overhovedet over alle,
som trådte i vejen for eller dristede sig til at hindre,
at samme biskop fik sin ret, eller som holdt noget til-
bage af hans gods uden hans eller hans stedfortræders
samtykke. Da bemeldte konge hørte dette, forbød han
tværtimod under utvivlsom straf, at nogen måtte stå
denne biskop eller hans stedfortræder tilrette angående
bispegodserne, og han vilde ikke tilbagekalde sådant
forbud, skønt vi mente at måtte formane hain desan-
gående ved vor skrivelse. Og således gik det til, at
bemeldte bisp endte sit liv i landflygtighed.

Nu er det vor faste tro, at selv om bemeldte konge
af en eller anden grund har fattet nag 1 til denne bisp,
så vil han nu, da han er taget bort herfra, let kunne
dæmpe sit oprørte sind i denne sag og tage en for-
nuftigere beslutning, navnlig da det er vor ærværdige
broders, bemeldte biskops efterfølgers, forsæt at vinde
yndest hos hans kongelige højhed, med forbehold af sin
kirkes rettigheder. Derfor har vi ved en anden vor
skrivelse overdraget dig det hverv, at du skal drage
op til dette rige og eftertrykkeligt minde og mane be-
meldte konge om at sørge for, at borgen og hvad andet
af det ovennævnte der er oppebåret og har kunnet
oppebæres af bemeldte efterfølgers rettigheder fra den
tid, hans forgænger gik i landflygtighed, uformindsket
gives tilbage til nævnte efterfølger med behørig skades-

') Foran conceperit må vel indføjes odium.

Digitized by Google

Oldbreve.

67

erstatning og bod for al overlast, der i mellemtiden af
ham er påført bemeldte kirke, og om at lade ham i fred
nyde besiddelsen af Roskildekirken, borgen og alt,
hvad der hører under ham. Men skulde efterfølgeren
ikke selv være tilstede i bemeldte rige, da skal du ikke
undlade at gøre krav gældende på de ovennævnte ting
i vort og Romerkirkens navn. Men skulde bemeldte
konge ikke ville føje sig efter dine formaninger, da
skal du enten selv eller ved en eller flere andre gå
frem i denne sag uden vidtløftighed og uden opsigt-
vækkende dom, men sammenkalde prælater og andre,
hvem du finder det tjenligt for sådan sag at kalde sam-
men, på et sted, hvor det kan ske bekvemt og trygt,
selv om det skulde falde udenfor bemeldte rige, når
det blot er i nærheden af dets grænser, og der med
apostolisk myndighed lægge de steder under kirkeligt
interdikt, hvor denne konge eller hans ædlinge eller
hvilke som helst andre, der har tiltaget sig bemeldte
biskops godser og rettigheder, færdes, så længe de op-
holder sig der, således at der i den tid ikke holdes
nogen gudstjeneste der, fraregnet døendes skriftemål og
småbørns dåb. løvrigt vil vi, såfremt de lemfældige
råd ikke nytter til at helbrede den hårde sygdom, ikke
til alvorlig skade for både kongens og vort eget velfærd
undlade at bringe kraftigere lægemidler til anvendelse,
hvorfor vi ved apostolisk skrivelse overdrager til din
skønsomhed det hverv, at du, hvis bemeldte konge og
indehaverne af godset heller ikke da kommer til bedre
indsigt, og såsom straffen skyldigt bør stige for sådan
trods, efter passende ventetid tvinger kongen med samt
bemeldte tilhængere og indehavere — være sig ædlinge
eller hvem andre det nu være kan — til de førnævnte
ting ved at lyse band over deres personer saml inter-
dikt over bemeldte rige og sådanne mænds jorder.
Dette skal du, om fornødent, foretage også udenfor

68

Oldbreve.

selve riget fra et passende opholdssted, hvorhen du kan
sta*vne detn, som sagens tarv kræver stævnede. Disse
domme skal du højtideligt offentliggøre ved klokkeklang
og tændte lys samt lade dem urokkeligt overholde af
alle, indtil fyldestgørende bod gives. Skulde der muligt
være nogen, der ikke overholder bemeldte domme, da
skal du ved kirkens tugt tvinge dem til at møde for
dig for at modtage løn efter fortjeneste, på det at de,
der øver sligt, i al fald da kan gribes af undseelse og
ved bod forsone sig med Gud, fra hvem de er komne
langt bort ved sådan overtra^delse. Uansét om det er
bevilget denne konge eller nogen som helst andre per-
soner af det apostoliske sæde, at de ikke kan stævnes
udenfor dette rige, eller at der ikke kan lyses band
over deres personer og interdikt over bemeldte rige
eller de nogen af dem tilhørende jorder; og ligeledes
uansét hvilken som helst bevilling fra det nævnte sa*de,
hvorved vort buds udførelse i denne sag kan hindres
eller forhales, eller hvoraf der burde findes en fuld og
udtrykkelig omtale i nærværende brev; uansét endelig,
om ifølge bemeldte sædes bevilling ingen af din orden,
vor søn Nicolaus, kan tvinges til at undersøge og ud-
føre sådanne sager, og uansét forordningen om de to
dagsrejser, udstedt på almindeligt kirkemøde 1 . Givet i
Lvon den 18. Maj i vort pavedømmes syvende år 4 .

•) Jfr. ovenfor s. 61.

*) Tre dage efter afgik en pavebulle af tilsvarende indhold til
Danmarks konge.

Digitized by Google

Oldbreve.

69

Paveligt formaningsbrev til kong Erik om at
holde fred med Lybekkerne. 5. November 1249 1 .

(Trykt efter original i Urkundenbuch der atadt Liibeck I, uo.)

Innocentius bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin
hjærtenskære søn i Kristus, Danmarks høje konge, sin
hilsen og apostoliske velsignelse. Altid bør din højhed
stunde imod, at der både i dit rige og på dets grænser
hersker en frodig fred, der stænger al fare ude, som
har sin rod i krigens uvejr. Nu er det så, hjærtens-
kære søn, at den ufred, der er i gang mellem dig og
vore elskede sønner, rådet og almuen i Lybek, truer
mange ikke blot med farer for liv og gods, men også,
hvad værre er, med sjæleskade; kirkens frihed lider
overlast derved, og den handel og omsætning, som
finder sted i Liflands og Preussens egne, hindres på
mangfoldig vis. Da det nu, som bemeldte råd og al-
mue forsikrer, efter Guds tilskyndelse er deres ønske,
at al anledning til slig skade aldeles skal ophøre, og
at der skal være fuld fred og enighed mellem dig og
dem, således at dit rige for fremtiden slet ikke for-
ulæmpes af dem, har vi ment at burde rette en hen-
given bøn i Herren til dig og opfordre dig til af ær-
bødighed for det apostoliske sæde og os aldeles at af-
stå fra at forulæmpe bemeldte råd og almue, så at vi,
når vi af fuldbragt værk kan erkende, at du på vor
bøn elsker fredens frugt, som følge deraf til belejlig
tid kan skænke dig en velfortjent gunst til løn. Givet

*) Allerede 3. Sept. 1247 udstedte den pavelige legat kardinal
Peder et brev, hvori han lovede Lybekkerne sin medvirkning
ved fredsmægling mellem dem og kong Erik.

Digitized by Google

70

Oldbreve.

i Lyon den 5. November i vort pavedømmes syv-
ende år *.

Kong Abels privilegium til Hamborgerne an-
gående strandretten. 11. November 1250.

(Trykt efter original i Hamburg. Urkdb. I, »g.)

Abel, af Guds nåde Danernes og Vendernes konge
og Jyllands hertug, sender alle, der får dette brev at
se, sin hilsen i Herren. Vide skal nulevende såvel
som efterkommere, at vi har indrømmet borgerne af
Hamborg følgende frihed: Skulde det formedelst et eller
andet uheld times dem at lide skibbrud i nogen vort
riges dele, da skal de have så meget af deres vraggods,
som de ved egen møje og for egen regning kan bja'rge,
urørt og uanfægtet og frit for hvermands påtale. Der-
for byder og befaler vi udtrykkeligt alle ved vor nåde,
at de ikke djærves at bryde denne de nævnte borgere
indrømmede frihed, medmindre de vil udsætte sig for
vor hævn. På det at disse nu ej i fremtiden skal
være udsatte for nogen forvanskning af denne sag, har
vi besluttet at bekræfte denne handling med vort
segl.

Så sket i det nådens år 1250 den 11. November i
nærværelse af følgende herrer og riddere: hr. Eskil,
bisp af Ribe; hr. Johan, greve af Holsten; grev Ernst*;
hr. Jermer, herre af Rygen; hr. Lave; hr. Tyge Bost;

') Samme dag afgik et aldeles tilsvarende pavebrev til ærke-
bispen af Bremen og bispen af Schwerin med anmodning
om at mægle mellem kongen og byen.

’) af Gleichen, en frænde af kongehuset.

Digitized by Google

Oldbreve.

71

hr. Markvard af Rønnov; hr. Ditlev af Bokvold og
mange andre. — Givet i Roskilde*.

Pavebrev, hvori Lybekkerne bandlyses for at
have brændt København. 7. Marts 1251.

(Trykt efter original i O. Nielsen, Kbh.s Dipi. I, i».)

Innoeentius bisp, Guds tjeneres tjener, sender sine

elskede sønner provincialminister 3 for Danmark,

og broder Jakob Skogby af de små brødres orden, sin
hilsen og apostoliske velsignelse. Vor ærværdige broder
bispen af Roskilde har i en klage til os godtgjort, at
fogeden og borgerskabet i Lybek by har under påskud
af en på den tid udbrudt fejde mellem dem og kongen
af Danmark, højsalig ihukommelse, sendt nogle sørøvere
på fjendtlig vis på deres skibe og for deres regning
mod borgen Købmannehavn og de nærliggende byer,
der hører under bispens bord, har ladet kirkerne i
borgen og bemeldte byer foruden andre huse og byg-
ninger stikke i brand af bemeldte sørøvere og på
skammelig vis har bortført derfra helgenlevninger, bøger,
fribreve, alterprydelser og andre ejendele, som de fore-
fandt der 3 . Derfor giver vi ved apostolisk skrivelse

') 15. Nov. udstedtes i Vordingborg et aldeles enslydende brev
til Lybekkerne med følgende tilføjelse: »Alle rettigheder og
friheder, der gavmildt er tilståede oftnævnte borgere ved vor
elskede faders nåde, højlovlig ihukommelse, stadfæster vi
for dem, sålsenge de holder uvægerlig fred med os.« (Ur-
kundenbuch der Stadt Liibeck I, i««). Samme dag fik Lybek-
kerne frit lejde til at færdes i alle rigets dele (sstds.).

*) Øverste for Franciskanerordenen.

*) Dette foregik ifølge årbøgerne 1249.

Digitized by Google

72

Oldbreve.

Eders skønsomhed det hverv, at I, om det forholder sig
så, med udelukkelse af al appel offentlig erklærer be-
meldte helgbrydere bandlyste og får alle til at sky dem
helt — så længe indtil de giver bemeldte bisp tilbørlig
bod for den af dem tilføjede overlast og med Eders
skriftlige vidnesbyrd kommer til det apostoliske sæde
for at få afløsning. — Uanset, om det af det apostoli-
ske sæde er bevilget dem, at der ikke kan lyses inter-
dikt eller band over dem ved apostolisk skrivelse, med-
mindre denne indeholder en udtrykkelig omtale af så-
dan bevilling; uanset en bevilling, hvorved det siges at
være indrømmet Eders orden af samme sæde, at ingen
af denne orden er forpligtet til mod sin vilje at anstille
undersøgelse i processager, der overdrages dem ved
apostolisk skrivelse; uansét endelig den på almindeligt
kirkemøde udstedte forordning om de to dagsrejser 1 .
Såfremt I ikke begge kan overvære udførelsen heraf,
da bringe lige fuldt den ene af Eder det til udførelse.
Givet i Lyon den 7. Marts i vort pavedømmes ottende år*.

Abels privilegium for borgerne i Wismar.

13. Avgust 1251.

(Trykt efter afskrift i Mecklenburg. Urkdb. II, io.)

Abel af Guds nåde Danernes og Vendernes konge,
hertug af Jylland, sender alle, der får nærværende brev

') Jfr. ovenfor s. 61.

*) Meget synes der ikke at være udrettet ved dette pavebrev, ti
over to år senere (26. Juli og 30. Sept. 1253) lover Jakob
Erlandsøn og domkapitlet i Roskilde, at de vil tilgive Lybek-
kerne, når de har fået skadeserstatning for det ved branden
lidte tab. I disse breve klages der også over flere klerkes
tilfangetagelse.

Digitized by Google

Oldbreve.

73

at se, sin hilsen i Herren. På det at den id, der øves
i tiden, ikke skai gå under med tiden og svinde bort,
må den foréviges ved skriftligt vidnesbyrd. Derfor har
vi lånt øre til den os elskelige hr. Johan af Meklen-
borgs bønner, som også hans fortjenester har forskyldt
det, og tilstår hans borgere i Wismar en særlig nåde,
idet vi indrømmer dem frihed til, at de, hvis lykken en
gang skulde gå dem imod, så de led skibbrud ved
nogen af vort riges kyster, kan gøre krav på alt det
vraggods, som de kan redde fra havets og stormens
oprør, så de beholder det til eget brug og nytte. Ti
det synes at måtte kaldes umenneskeligt og ugudeligt,
når det gods, man har vundet med nød og møje, ranes
af uvedkommende mænd af havesyge, med foragt for
al fromhed. Desuden tilstår vi også af god vilje ud-
trykkeligt bemeldte borgere af Wismar alle rettigheder
og de samme friheder, som er tilståede borgerne af Ly-
bek af vor fader Valdemar, from ihukommelse, og af
os selv, i Skanør og andre vort riges egne, således
som det fyldigere er udtrykt i vort herom udfærdigede
brev, så længe bemeldte hr. Johan forbliver os hørig.
Vi forbyder udtrykkeligt alle fogeder og ombudsmænd
i vore lande, at nogen i nogen måde vover at volde
disse borgere overlast for denne vor indrømmelses
skyld. For at imidlertid denne de bemeldte borgere til-
ståede indrømmelse kan have fornøden fasthed, har vi
ladet bekræfte nærværende brev med vort segl. Givet
i Flensborg i det Herrens år 1251 den 13. Avgust.

Digitized by Google

74

Oldbreve.

Abels forordning om told i Skanør.

24. September 1251.

(Trykt efter original i byen Kampens arkiv i Hansisches Urkun-
denbnch I, m.)

Abel af Guds nåde Danernes og Vendernes konge,
hertug af Jylland, sender alle, der ser dette brev, sin
hilsen for stedse. Tiden måler os al tings ustadighed
og omskiften, hvorfor det fra gamle dage med skellig
grund er fastsat, at alt, hvad der øves i tiden, skal, for
at det ikke tillige skal gå under med tiden, modtage
bekræftelse ved skriftligt vidnesbyrd. For nu at af-
vende al den kiv, strid og uenighed med samt mened
angående betaling af told på markedet ved Skanør. der
i sin tid fandt sted fra de mænds side, der hedder Um-
landsfarerne 1 — ti sådant kan ingenlunde jævnligt ske
uden at udsætte sjælene for svarlig fare — så er der
meget forsynligt for stedse mellem os og disse indgået
følgende overenskomst, hvortil vort og deres samtykke
er givet efter tilbørligt samråd: Af hver kogge 2 , der
fra Skanør vender tilbage til Vestens lande, skal udredes
32 skilling i gode sterlinger 3 ; men om nogen af de
ovennævnte vil drage til østlige egne og efter opfordring
fra vor side desangående aflægger korporlig éd på, at
han vil sejle did, da skal der tages i told af ham to
ørtug i skånsk mønt af hver læst. Men om nogen øver
svig i foranførte sager og bliver befunden og overbevist
herom, da skal alle hans ejendele tilfalde os til brug;
vil han ikke komme tilbage til vort rige og vi så sender
vort sendebud til det land eller den by. hvor han bor,

*) De nederlandske handelsskibe, der sejlede udenom landet
(Jylland) til Skåne.

*) En slags større handelsskibe.

3 ) Engelske penninger. En skilling er 12 sterlinger.

Digitized by Google

Oldbreve.

75

for at opnå ret over ham, da bør hans medborgere
fremstille ham med samt alt hans gods for vort sende-
bud. Ti dette er bestemt lovet af bemeldte Umlands-
farere, der har udbedt sig nærværende skrivelse. Men
skulde hans medborgere vise sig forsømmelige heri og
ikke bryde sig om at skaffe os vor ret over bemeldte
mand. da skal sådant med rette lægges hele landet
eller byen, hvor han bor, til last. Fremdeles, hvo der
af de bemeldte Umlandsfarere vil komme på førnævnte
marked med sit skib og sine varer og derfra fare til
Norge og ikke fører sild med sig, men lærred og salt
eller fødemidler til eget brug, han være fri for tolds
tynge, dog således, at vor kammermester eller en anden
på vor eller hans vegne har ret til at ransage hans
skib og ladning. Endvidere, såsom der ofte i vore for-
fædres tid gjordes de skibbrudne vold og uret, bestem-
mer vi, at hver, som har lidt skibbrud, frit skal have
alt vraggods, som han ved egen møje og for egne
midler kan redde og bjærge, og hverken vor foged
eller nogen anden må i nogen måde befatte sig med
deres sålunde bjærgede gods. Hvo der forsynder sig
mod dette fribrevs indhold, skal ikke blot lide tab af sit
gods, men heller ikke undslippe vor hævn. På det at
disse førnævnte ting skal stå fast og sikkert, har vi be-
kræftet nærværende brev med vort segl. Givet i Skanør
i det Herrens år 1251 den 24. September i følgende her-
rers nærværelse: vor kære frænde grev Ernst 1 og vore
tro mænd vor kammermester Tyge, vor gælkær i
Lund Nils 2 , Morten Portagal og mange andre klerke
og lægmænd i vor kirke.

l ) af Gleichen, en frænde af kongehuset.

*) Om Abels kammermester Tyge Bost se ovenfor s. 39 og 43. Nils
gælkær var broder til ærkebisp Jakob Erlandsøn. Gælkæren
var den højeste kgl. embedsmand i Skåne. Jfr. ovenfor s. 13.

Digitized by Google

76

Oldbreve.

Kong Kristoffer pantsætter Samsø og Endelave til
hertug Albrecht af Brunsvig. 21. Oktober 1253.

(Trykt efter original i Schl.-HolsL-Lauenb. Urkdb. I. m.)

Kristoffer af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge sender alle, der får dette brev at se, sin hilsen.
Vide skal alle og enhver, at vi til vor elskede frænde
den højædelige fyrste Albert, hertug af Brunsvig, har
pantsat to vore lande, nemlig Samsø og Endelave med
samt vore ejendomme dér. såvel arvegods som kron-
gods, og med al kongelig ret, indtil han får øen Als,
som vi har overdraget ham til at besidde med livs-
varig ret; og skal han i mellemtiden oppebære alle
indkomster deraf. Dog må ikke indbyggerne på disse
øer, være sig klerke eller lægmænd. i nogen måde fra-
røves deres ejendomme og friheder, som de fra gam-
mel tid har haft. Også skal den nævnte hr. hertug,
når han kommer i virkelig besiddelse af øen Als, give
os eller vore rette arvinger de nævnte, ham pantsatte
lande urørte tilbage i lige så god stand, som han vides
at have modtaget dem. Til vidnesbyrd herom har vi
udstedt ham nærværende brev, bekræftet med vort
segl. Givet i det Herrens år 1253 i Skelfiskør den 21.
Oktober.

Pavebrev i anledning af bisp Nils af Slesvigs
fængsling. 24. Februar 1257.

(Trykt efter afskrift fra pavens brevbog i Hasse, Schl.-Holst.
Regesten u. Urkd. II, »7).

Alexander bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin
elskede søn gardian 1 for de små brødre i Brunsvig

') Klosterforstanderen hos Franciskanerne.

Digitized by Google

Oldbreve.

77

sin hilsen og apostoliske velsignelse. Det er vor tro,
at det står fast indpræntet i vor elskede søn den
ædelige mand hertugen af Brunsvigs hjærte, at han
altid bør holde sig rede og villig til alt, hvad der
smager af retfærd og rummer dyd. Derfor er det med
undren i sinde, vi har erfaret, og med smerte, at vi
meddeler, at fortabelsens søn Tyge, kaldet Liden, af
Danmark, og lægmand i Slesvig stift, ved nattetid med
væbnet skare har overfaldet vor ærværdige broder Nils,
bisp af Slesvig, mens han sov, med fræk helligbrøde
har vovet at tage ham til fange, ikke uden at lægge
voldelig hånd på ham, samt røve ham for alle hans
ejendomme, og holde ham fast i fængsel og varetægt i
bemeldte hertugs land, så længe, til han med magt og
ved at udnytte den skræk, der ved voldsfærd kan falde
selv over en mand af fast sind, har tvunget ham til at
forpligte kirken i Slesvig til at betale ham 1000 mark
sølv, samt har afnødt den ovenomtalte bisp hans ede-
lige løfte og presset ham til at stille mænd til at gå i
borgen for, at han ikke vilde sagsøge ham for de
nævnte overgreb, samt tillige elleve gidsler af bispens
slægt som pant for betalingen af sådan sum. Derfor
giver vi vor ærværdige broder ærkebispen af Lund ved
vort brev på udtrykkelig vis det hverv, at han i vort
navn skal tvinge den nævnte helgbryder og hans med-
skyldige i denne sag til at yde bemeldte bisp oprejs-
ning for de forudgangne begivenheder samt, om deres
hårdnakkethed kræver det, påkalde den verdslige arms
hjælp mod dem 1 . Men såsom denne helgbryder vides
at stå under nævnte ædlings domsmagt og, efter hvad
vi har hørt, dvæler i hans tjeneste, har vi ment at

') Af dette brev, der er udstedt samme dag, ses, at ovennævnte
gidsler var i forvaring hos de to brødre ridderne Otto og
Henrik af Barmstadt i Bremen stift.

Digitized by Googte

78

Oldbreve.

burde rette en indtrængende bøn og påmindelse til
denne ædling, at han forstandigt tager i betragtning,
hvor meget hans gode navn og rygte lider ved sådanne
formastelige handlinger af bemeldte helgbryder, og at han
derfor, når han af bemeldte ærkebisp bliver opfordret
dertil, tvinger den omtalte helgbryder til at give be-
meldte bisp oprejsning for det forudgangne i kraft af
den ham overdragne myndighed, uden nogen opsættelse
og uden at gøre vanskeligheder, således at al grund til
mulig misstemning mod ham svinder, medens han der-
ved vinder den guddommelige velsignelses løn, den
menneskelige lovprisnings ros og tillige vor velfortjente
taksigelse. Derfor overlader vi ved apostolisk skrivelse
til din skønsomhed at opmuntre og opfordre hertugen
kraftigt hertil. Givet i Lateranet den 24. Februar i vort
pavedømmes tredje år.

Pavebrev i anledning af, at Københavnerne
havde hængt en diakon som røver. 25. Avgust

1258.

(Trykt efter original i O. Nielsen, Kbh.s Dipi. !,»»).

Alexander bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin

ærværdige broder , bisp af Roskilde, sin hilsen

og apostoliske velsignelse. Du har, broder, meddelt
os. at borgerskabet i Købmannehavns borg i dit stift,
der hører under dig med fuld ret både i åndelig og
verdslig henseende, har grebet en forbrydersk diakon,
der var åbenbar røver og hildet i endnu flere forbrydel-
ser, og af sær dumdristighed klynget ham op i galgen,
hvisårsag de ydmygt har bedet om, at afløsningens

Digitized by Google

Oldbreve.

79

nåde måtte blive dem til del. Der er derfor fra din
side rettet en indtrængende bøn til os om, at vi nådigt
vilde tage os af dem i denne sag. Da vi har fuld tillid
i Herren til din omtanke, giver vi ved apostolisk skriv-
else din broderlighed det hverv, at du giver dem, du
anser for hovedmændene ved drabet på bemeldte dia-
kon, bestemt pålæg om at fremstille sig personlig for
vort åsyn, medens du tildeler de andre — såsom en
stor mængde er delagtige i denne sag — afløsningens
nåde på vore vegne i overensstemmelse med den i så-
danne anliggender sædvanlige kirkelige form, og efter
omhyggelig overvejelse af deres brøde påbyder dem bod
til deres frelse, foruden hvad der bør pålægges og sæd-
vanlig bliver pålagt i sådanne tilfælde. Givet i Viterbo
den 25. Avgust i vort pavedømmes fjerde år.

Pavelig giftermålstilladelse for Kong Valdemar
af Sverige og Sofia, Erik. Plovpennings datter.
1. Marts 1259.

(Trykt efter afskrift fra pavens brevbog i Dipi. Svecanum I, nr. sot).

Alexander IV, pave, sender Jarler, ærkebisp af Up-
sala samt bisperne af Linkøping og Viborg 1 sin hilsen
og apostoliske velsignelse. Fra vore kæreste sønner i
Kristus de høje konger Valdemar af Sverige og Kri-
stoffer af Danmark er der blevet rettet en ydmyg bøn
til os om, at vi i kraft af det apostoliske sædes vel-
vilje vilde give bemeldte konge af Sverige og den
ædelbårne kvinde Sofia, broderdatter af bemeldte

*) I Finland.

Digitized by Google

80

Oldbreve.

konge 1 af Danmark, lov til at indgå ægteskab med
hinanden, fuldbyrde pagten og retmæssigt forblive i den,
uansét at de er knyttede til hinanden ved kødeligt
slægtskabs bånd i tredje led*. Vel forbyder kirkeret-
ten at knytte ægtepagt mellem sådanne; men såsom
der for os er blevet fremsat visse grunde, der taler for,
at bemeldte sædes nåde med ære kan tilstå oven-
nævnte gunst, og navnlig fordi de tilgrænsende heden-
ske folk uafladelig angriber Sveriges rige, la*gger be-
meldte riges byer og kirker øde, stikker ild på dem og
grumt dræber deres indbyggere, hvilke hedenske ind-
fald lettere og med større held vil kunne forebygges,
når der ved sådant ægteskab sluttes forbund mellem
bemeldte konger og deres riger — så ønsker vi at vise
disse konger al den nåde, vi med Gud kan vise dem,
hvortil også deres fortjenester opfordrer, og overdrager
derfor Eders broderlighed, til hvem vi har fuld tillid i
Herren, at I på vore vegne giver bemeldte personer
den ønskede tilladelse og yderligere fritager dem for
sådan slægtskabs hindring, — hvis det efter forudgangen
overvejelse samt omhyggelig undersøgelse og indtræng-
ende ransagning af andre nødvendige og nyttige grunde
forekommer Eders skarpsyn tjenligt. Givet i Anagni
den 1. Marts i vort pavedømmes femte år.

*) Regni, læs regis.

*) Valdemars mormoder Richissa, den svenske kong Eriks dron-
ning, var nemlig datter af Valdemar den store.

Digitized by Google

Uddrag af Håkon Håkonsøns saga.

Om Norges berømmelige konge Håkon Håkonsøn
findes en anselig saga, der vides at være forfattet af Is-
lænderen Sturla Thordsøn, en brodersøn af den store saga-
mand Snorre Sturlasøn. Det var kong Hakons egen søn og
efterfølger Magnus (Lagabøter), der år 15J64, kort efter
faderens død på et Skotlandstog, overdrog Sturla at skrive
hans historie. Sagaen har således ligesom Sverres saga en
slags officiel karakter og kan derfor næppe antages for fuld-
stændig upartisk; imidlertid er den uden tvivl i del store og
hele sandfærdig, da dens forfatter var en pålidelig og ædrue-
lig mand, der også ellers syslede med store historiske ar-
bejder (Sturlungasaga m. fl.). Også kan man sige, at netop
Sturlas nære forhold til kong Magnus — denne beskikkede
ham bl. a. til lagmand på Island — har givet ham adgang
til kilder, som andre næppe kunde antages at ville have
fået lejlighed til at udnytte. Sturla skrev også som fort-
sættelse af Håkons saga Magnus’ saga, men af denne sidste
er så godt som intet bevaret. I fortællemådens klarhed og
liv har sagaen Islændernes sædvanlige fortrin uden dog at
komme op på siden af »Heimskringlas eller Sverres saga.
— Kun de afsnit, der direkte vedrører Danmarks historie,
er her oversatte. Til grund for oversættelsen er lagt Konunga
Søgur ed. Unger, Chria. 1873; Ryghs norske oversættelse
(Chria 1871) er jævnlig rådspurgt.

Damn 1211-1374. 6

Digitized by Google

82

Af Håkon Håkonsøns saga.

Så er fortalt, at på den tid rådede kong

Erik Valdemarsøn over Danmark. Der opstod da tve-
dragt mellem kong Erik og hans broder Abel, der da
var hertug over Jylland. Danerne holdt også på den
tid strid med mændene af Lybek. og det var da ikke
godt for tyske mænd at sejle gennem Danmark. I
Grønsund var nogle norske skibe bievne plyndrede af
Danerne, så vel som også af Lybekkerne, den sommer
da kardinalen var i Bergen ! . Da havde kong Håkon
ladet beslaglægge alle de skibe, der var fra Danmark,
samt gods fra nogle kogger 2 , der ejedes af tyske mænd.
Men de mænd, som ramtes heraf, bad kardinalen om
den nåde, at han vilde lægge et ord ind hos kongen
for at de kunde få fat på deres gods. Kardinalen frem-
førte dette for kongen, bad ham vise dem nåde for
hans skyld og føjede til, at man snarest måtte vente
at disse mænd var sagesløse. Kongen svarede, at han
vilde for kardinalens skyld lade dem komme til deres
gods igen, men, sagde han, ingen kunde vente, at han
jævnlig skulde finde sig i den uret, som Danerne jævn-
lig øvede mod Nordmændene. Købmændene fik så
deres gods og var vel tilfredse med kongen og kardi-
nalen. — —

— — Denne sommer (o: 1250) hændte der store
tidender i Danmark: Abel tog sin broder kong Erik
svigefuldt til fange og lod ham tage af dage på Lav-
rentiusaften. Siden lod hertugen sig tage til konge

over Danevælden og blev en mægtig høvding.

Om vinteren for ordsendinger mellem Abel Danekonge

') I sommeren 1247 kom kardinal Vilhelm af Sabina som pave-
lig legat til Norge og kronede kong Håkon med stor højtide-
lighed i Kristkirken i Bergen, den 29. Juli.

2 ) Større handelsfartøjer.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

83

og kong Håkon. Kong Håkon sendte Bjarne Mosessøn
sydpå med breve, og kong Abel sendte andre mænd
sydfra dem i møde med sine breve. Det blev aftalt, at
de skulde mødes om sommeren ved landegrænsen og
jævne de kæremål, som kong Håkon havde mod
Danerne. — —

— — Kong Håkon for om høsten (o: 1251) øster
til Viken 1 og agtede sig til møde med Danekongen,
som de havde aftalt. Det havde også været på tale, at
de skulde slutte svogerskab indbyrdes, og at junker
Magnus 2 skulde ægte kong Abels datter. Men da
kongen kom til Elven 3 , var Danerne ikke komne der
endnu. Kong Håkon for da helt østpå til Mostersund 4 .
Der spurgte han, at Danekongen ikke vilde komme til
møde med ham 5 . Kong Håkon vendte da om med sit
følge og for om høsten ind til Oslo og redte sig vinter-
sæde der. — —

Så er fortalt, at mellem kong Håkon og

kejser Frederik var der det stærkeste forbund. Jævnlig
for der mænd mellem dem med herlige gaver. Kong
Håkon havde skrevet til kejseren, at Nordmændene
havde ikke fred til at sejle til Lybek for de rans skyld,
som før er nævnte. Det var kejseren, der var stadens
overherre 3 . Den sommer, da kong Erik blev svegen i

*) Viken er kystegnene i hele det sydlige Norge lige fra Gøta-
elv til Rygjarbit (mellem Arendal og Kragerø).

*) Kong Hakons næsUeldte søn, der fulgte ham på tronen.

s ) Gøtaelv.

4 ) I det nordlige Halland.

& ) Andre håndskrifter fortæller lidt vidtløftigere: »Der kom mange
kogger, både Vendlandsfarere og andre købmænd, og af dem
erfarede kongen, at kong Abel ikke agtede sig til mødet <.

®) Lybeks stilling som fristad umiddelbart under kejseren gik
tilbage til Frederik I's frihedsbrev 1188.

6 *

Digitized by Google

84

Af Håkon Håkonsøns saga.

Danmark, kom der brev ude fra kejseren, der vidnede,
at kejseren havde sendt brev til Lybek gående ud på,
at Nordmændene skulde nyde den bedste fred dér. Der
stod også i kejserens brev, at han vilde vise kong
Håkon større hæder end nogen anden mand i de nord-
lige lande, på den vis at han vilde give staden Lybek
i hans vold, således at han fri og frels skulde være
stadens herre og høvding; han lovede at give brev og
segl herpå, om kongen vilde lade bede herom. Kong
Håkon sender nu mænd både til kejseren og til Lybek
for at ordne disse forhold. Til Lybek f6r Bjarne Moses-
søn, men til kejseren sira Askatin og Åmunde 1 . De
kom på den trettende dag i Julen* til Venedig og
spurgte da den tidende, at kejseren var død i Apulien
før Jul. De vendte da om og agtede sig til Schwaben
for at træffe hr. Konrad, kejserens søn, og på den færd
blev de tagne til fange og satte i fængsel. De var i
det fængsel, indtil hr. Konrad fik det at vide og sendte
mænd for at løse dem ud. Og da de traf Konrad, tog
han sømmeligt imod dem, men dog fik de ikke så god
en udgang på deres ærinde, som de vilde have fået,
om kejseren havde levet. Det er folks tale, at han har
været den gæveste af kejserne i den senere tid. Han
var kejser i fyrretyve vintre på nær en. Derefter faldt
kejserdømmet hen, så at der ingen kejser har været
siden 3 . Askatin og Åmunde for nordpå til Norge, traf

*) Askatin var kongens hofkapellan og blev senere kong Magnus’
kansler og 1270 bisp i Bergen. Sira var i Norge en hæderstitel
for præster. — Åmunde, søn af Harald Stangarfylja, var en
norsk stormand.

*) 6. Januar 1251. — Andre håndskrifter tilføjer: »De fér om
høsten ved vinternatstid (o: 14. Oktober) syd på til Danmark
og kom på den 13. dag< o. s. fr.

*) Andre håndskrifter tilføjer: »indtil denne bog blev sammen-
sat, da kong Magnus havde været konge i Norge i to vintre
efter at kong Håkon fdr vest over havet«. Heraf ses, at sa-
gaen er forfattet 1265.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

85

kong Håkon i Bergen og fortalte ham tidender, således
som de var. Kejserens død syntes kongen at være den
største skade. Bjarne Mosessøn kom også tilbage, han
havde da sluttet fred med Lybekkerne. De var siden
kong Håkons venner.

Om våren 1 for kong Håkon øster til Elven 2

og traf der Birger jarl. Kong Håkon klagede til jarlen
over den uordholdenhed, kong Abel havde vist mod
ham, idet han havde brudt deres ledingsstævne. Jarlen
sagde også på sin side, at Danerne havde gjort Sveerne
den største skade med ran og manddrab, dengang de
havde understøttet herrerne 3 . De aftalte nu, at de i de
næste tolv måneder skulde ruste en hær i begge riger.
Kong Håkon skulde møde med en flåde fra Norge, men
jarlen med fem tusinde mand fra Sverige; de skulde
mødes om våren ved Elven. Kong Håkon skulde da
sejle til Øresund med sin flåde, men Birger jarl ride
syd på gennem Halland. De skulde så mødes nede i
Øresund og dér tage deres råd 1 . Derefter skiltes de,
og jarlen drog op i Svithjod, men kong Håkon f6r om
sommeren til Bergen. — —

') »i fasten«, tilføjer andre håndskrifter. — Der menes året 1252.

*) Gøtaelv.

3 ) »til deres hærfærd ind i Sverige«, tilføjer andre håndskrifter.
— Birger jarl havde efter den svenske kong Eriks død 1250
fået sin søn Valdemar udråbt til konge. Flere medlemmer
af samme mægtige slægt, FolkuDgerne, hvortil Birger selv
hørte, mente sig forbigåede herved, rejste opstand mod den
ny konge og faldt med dansk hjælp ind i Sverige; men ved
Herrevads bro i Veslmanland blev de ved svig tagne til
fange af Birger og halshuggede.

*) Andre håndskrifter: »det råd, som tyktes dem at love bedst
fremgang, hvis ikke Danerne gjorde dem sømmeligt forligs-
tilbod«.

Digitized by Google

86

Af Håkon Håkonsøns saga.

— — Denne sommer holdt kong Abel strid med
Friserne. Han vilde lægge større skat på dem, end
der før havde været. Friserne havde nogen hær sam-
let og lod skoven være deres værn; og da kong Abel
ledte efter dem. blev han ramt af en pil og fik sin
bane deraf. Danerne tog da til konge Kristoffer, broder
til Kong Erik og Abel. Han fik så hele Danmark
under sig 1 .

Kong Håkon lod rede til vintersæde i Bergen. Det
var den sjette vinter i hans regerings fjerde tiår 2 . Da
det våredes, sendte han udbudsbreve over hele Norge
og opbød stor leding med levnedsmidler og skibsrust-
ning; han agtede sig med den hær til Danmark. Der
kom en stor skare sammen om sommeren. Kongen
styrede først til Viken, men hver især styrede til mødes
med kongen eftersom han var færdig dertil. Og da
kongen kom til Tunsberg, efterlod han der dronningen
fru Margreta og dronning Rikiza 3 , men selv sejlede
han øster om ad Folden 4 . Kong Håkon havde da
Olafssuden, den unge konge Dragen 5 . Mange andre
af dem havde store skibe. Kongen lagde ind i
Hermdesund*; der kom til ham hovedstyrken af hæren.
Kongen for derfra ind til Ravnsholt; der stod det store
skib, som Gunnar kongsfrænde havde ladet bygge efter

*) »og blev en stor høvding«, tilføjer andre håndskrifter.

3 ) Der menes vinteren 1252 — 3.

*) Hakons dronning Margrete var datter af Skule jarl; Birger
jarls datter Rikiza havde nylig ægtet hans ældste søn, den
udvalgte konge Håkon.

*) Folden er den ydre del af Kristianiafjord.

6 ) Skibsnavne ligesom de følgende. Sude er et klinkbygget skib.
— Nogle af håndskrifterne tilføjer: »Knud jarl: Dragsmarken,
Sigurd Kongssøn: Rygjabranden, Peder fra Giske: Borgunds-
båden, Agmund Krøkedans: Gunuarsbåden. Bård af Hestbø
havde også et stort skibs.

®) Ved øen Oroust ud for Båhuslen.

Digitized by Google

Af Håkon Hakonsøns saga.

87

kongens bud, det var et af de største, der er bievne
byggede i Norge. Kongen lod skibet løbe af stabelen,
og forinden holdt kongen en smuk tale, gav skibet
navn og kaldte det Korssuden. Kongen lod så skibet
udruste; men selv f6r han da til mødes med hæren,
sejlede sønder på til Ekerøerne 1 og lod det meste af
hæren ligge dér, men kongerne og de fleste lender-
mænd gik ombord på lette skibe, lagde ind i Elven og
lå ved Lindholm. Kong Håkon spurgte nu, at Birger
jarl var kommen med Sveahæren, således som be-
stemt var.

Kong Håkon sendte da junker Magnus, sin søn,
og Gaut af Mel efter Korssuden, for at de skulde sejle
ned til Ekerøerne med den. Da de kom til skibet,
gjorde de det færdigt på de sieder, hvor der endnu
manglede noget. Da holdt junker Magnus smukt sin
første tale, og det gjorde meget indtryk på folk, hvor
god en lale det var, og hvor mandigt den blev holdt.
Derefter sejlede de til Ekerøerne. Da de kom ind i
havnen og kastede anker, svajede skibet så stærkt, at
der gik ild i ankerspillet, da de lod kabelet løbe ud.
Folkene tænkte da, at tovet mulig kunde brænde, tog
et telt, vædede det og tænkte at slukke ilden dermed.
Men junker Magnus var hurtigere og mere snarrådig:
han tog en bøtte fuld af drik, slog den over spillet og
svalede på den vis ilden. Da Korssuden kom i leje
hos de andre skibe, da lå dens bord lige så højt som
telt-åsene på Olafssuden. Bordene på Korssuden ‘var
9 alen over vandet. Mange sagde, at man aldrig havde
set så mange store skibe i én leding 2 . Folk tyktes, at

4 ) Nu Ockerø ved Hiaingen i Gøtaelvens udløb.

*) Andre håndskrifter indføjer: »Der stod stor skræk af disse
skibe over hele Halland og Danmark*.

Digitized by Google

88

Af Håkon Håkonsøns saga.

man ikke kunde vente, at nogen kvinde stå sig mod
kong Hakons hær 1 .

Kong Håkon havde mange 'gode mænd hos sig.
Der var to konger 2 , Knud jarl, junker Magnus, hr. Si-
gurd s . Medens kong Håkon lå ved Ekerøerne, kom
ærkebisp Sørle 4 til ham; han var just kommen hjem
fra paven. Tidligere var kommet til kongen bisp Arne
af Bergen, bisp Askel af Stavanger, bisp Håkon af Oslo
og mange andre fremragende lærde mænd.

Da kong Håkon lå ved Lindholm, var Birger jarl
ved Guldbergseid. Han havde fem tusinde mand med
sig 5 . Kong Håkon den unge, Peter af Giske og flere
fornemme mænd f6r fra Lindholm og var til gæstebud
hos Birger jarl. Søndag før. St. Hans aften 6 f6r Birger
jarl med den unge konge til møde med kong Håkon,
og de taledes da ved om mangt og meget. Birger jarl
fortalte kongen, at sendemænd fra Danekongen, nemlig
to bisper fra Danmark, femten riddere og mange andre
mænd, var komne søndenfra og lå oppe i åen ved

’) Her indskydes to skjaldevers af Sturla om hærens mægtighed
og Danernes skræk. De er ikke oversatte.

*) Andre håndskrifter nævner 3 konger: Håkon den unge og
kongerne Jon og Duggal af Syderøerne.

*) Sigurd var kong Håkons yngre søn; Knud jarl var søn af
jarlen Håkon Galen, søstersøn af Sverre, der havde spillet
en stor rolle i tronstridighederne efter Sverres død.

4 ) Ærkebisp Sørle af Trondhjem var valgt 1262 og havde altså
just nu modtaget sin indvielse ved Romerhoffet. Han døde
1254. — Nogle håndskrifter tilføjer: *1 følge med ham var
bisp Peter« (af Hamar).

6 ) Andre håndskrifter tilføjer: »Der var mange gæve mænd med
ham: hr. Karl, søn af Ulv jarl, hr. Holmger, søn af Folke
jarl, Karl Kneiva, søn af Jon Engel, og mange andre ansete
høvdinger fra Svithjod. Med jarlen var også kong Andreas
af Sursdale (Susdal i Rusland), broder til kong Alexander i
Holmgård (Novgorod), som var flyet østenfra for Tatarerne«.

•) 22. Juni.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

89

Guldbergseid, og at de var sendte for at få forlig med
Nordmændene om de kæremål, disse havde mod
Danerne. Kongen og jarlen taltes her ved om mangt og
meget. St. Hans dag modtes de alle til forhandling, og
Nordmændene fandt, at Birger jarl i større mon gik
Danernes ærinde end de havde ventet. Danerne tog imod
det forlig, som kongen tilbød dem med de forstandig-
ste mænds råd. Forliget gik ud på, at Danerne skulde
give kong Håkon så meget gods, som det godtgjordes
at der behøvedes for at holde Nordmændene skades-
løse for den ufred, de havde lidt af Danerne. Også
kong Håkon blev fradømt en del penge for de kære-
mål, Danerne havde mod Nordmændene. Disse penge
skulde udredes om høsten, og ligeså en del af de penge,
Danerne skulde betale; for hvad der stod tilbage skulde
Halland sættes som pant. Vilde kong Kristoffer ikke gå
ind på dette, da skulde nogle af ridderne drage til kong
Håkon, og nogle til Birger jarl, og blive der, til de blev
udløste. Da dette forlig var afgjort og sluttet, blev der
udstedt breve derom under bispernes og andre gode
mænds segl fra begge riger 1 . Derpå opløstes ledingen.
Kong Håkon drog nordpå til Tunsberg, men jarlen op
til Svithjod. Kongen kom nordpå ved Petersmesse-
tider 2 ; der gav han alle sine mænd hjemlov.

Kong Håkon drog, så snart han var færdig, fra
Tunsberg til Bergen og sad der den sommer. Da det
led ud på sommeren, sendte han Aslak Gus Øster til
landegrænsen med de penge, han skulde betale Danerne.
Men da Aslak kom til Elven, kom der ingen mænd fra
Danmark for at tage mod pengene og udrede de penge,
der var aftalte. Aslak drog til Birger jarl, og denne
fortalte ham, at det var Danekongens ønske, at ingen

*) Et skjaldevers af Sturla er her oversprunget.
*) 29. Juai.

Digitized by Google

90

Af Håkon Håkonsøns saga.

udbetaling skulde finde sted den høst, men at de selv
mødtes næste sommer og så udjævnede alt, hvad der
var dem imellem. Jarlen tilskyndede ivrigt hertil. Der-
efter drog Aslak hjem. Kong Håkon lagde sin rejse
nordpå og sad i Trondhjem den vinter; det var den

syvende vinter i hans kongedømmes fjerde tiår.

Om sommeren 1 f6r kong Håkon østerud til

Elven til møde med Danekongen. Kong Håkon lagde
til østpå ved Lindholmen, men Birger jarl lå ved Guld-
bergseid. Der kom også Kristoffer Danekonge, og han
satte især sin lid til Birger jarl. Da der blev talt om
forliget, kom det frem, at Danekongen tyktes, at bis-
perne den forrige sommer var gåede langt videre end
de havde haft fuldmagt til. Kongerne kom ikke over-
éns, skønt Birger jarl gjorde aft for at de kunde enes;
Nordmændene fandt, at han hældede stærkt til Daner-
nes side. Mødet endte dermed, at Danekongen red bort
uden noget forlig. Han red sydpå gennem Halland og
lod hver en bro, han kom over, bryde af bag sig.
Kong Håkon fér nordpå tilbage til Viken *. — — —
Denne vinter 3 sad kong Håkon i Bergen, det var
hans kongetids ni og tredivte. Om våren sendte kong
Håkon Thorlaug Bose og nogle mænd med ham sydpå
til Danmark; de skulde drage til ærkebisp Jakob.
Kongen sendte ham brev om at han skulde skikke
mænd til Danekongen og undersøge, om han vilde
holde noget af det forlig, som blev sluttet den sommer,
da kongen lå ved Ekerøerne 5 . Da Thorlaug kom til

’) Disse ord findes ikke i det tit grund for oversættelsen lagte
håndskrift, men vel i andre. — Der menes år 1254.

*) Det fremgår af sagaen, at kong Håkon det næste år (1255)
sad i Bergen og der modtog den fra paven hjemvendte nye
ærkebisp i Trondhjem, Einar. Om forholdet til Danmark
tales ikke.

3 ) 1255—6.

*) 1253; se ovenfor s. 89.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

91

ærkebispen, fik han en god modtagelse dér; bispen
sendte straks nogle af sine mænd til Danekongen. Da
Danekongen fik deres ærinde at vide. beholdt han bis-
pens mænd hos sig og sendte sine mænd op i Skåne
for at fange Norges konges sendemænd. Ærkebispen
fik nys herom og skaffede Thorlaug heste; han og hans
mænd red da op i Sverige, men nogle blev i løn til-
bage hos bispen. Thorlaug og hans mænd standsede
ikke, før de på Pinsedag 1 kom til kong Håkon i Ber-
gen, fortalte ham deres færd og bragte den besked fra
bispen, at Danekongen vilde ikke holde noget af det
forlig, der var blevet mæglet mellem Nordmændene og
Danerne. Kongen lod sig ikke synderligt mærke med
noget, men før nogen anede det, lod han sit skib Olafs-
suden sætte i vandet og sagde, at han vilde fare nord
på til Trondhjem. Men da skibet kom ud ved Fenring 2 ,
sagde han, at han vilde fare øster på til Viken, Han
sendte mænd forud øster på med breve til syssel-
mændene 3 og de købmænd, som var vante til at sejle
på Danmark, og forbød, at nogen sejlede længere end
til Ekerøerne 4 . Kongen sejlede nu øst på til Viken;
han sendte straks udbudsbrev over hele Viken og stæv-
nede til sig alle lendermænd og sysselmænd. Dér sam-
ledes da en stor hær og en mængde skibe. Kongen
styrede med hele hæren syd på til Ekerøerne; der var
da samlet henved 300 skibe 5 . Kongen sendte da en

*) 4. Juni.

*) Askøen ved Bergen.

s ) Svarer omtrent til de danske ombudsmænd. Lendermandens
embede var betydeligt fornemmere.

*) Andre håndskrifter har: »og forbød under hård straf, at
noget skib af Øreflåden måtte sejle længere syd på end til
Ekerøerne, før han selv havde givet dem sin vilje til kende <.
Med Øreflåden menes de handelsskibe, der sejlede til de
store skånske sildemarkeder ved Skanør.

5 ) Et skjaldevers af Sturla er her udeladt.

Digitized by Google

92

Af Håkon Håkonsøns saga.

del af hæren syd på til Halland og bød dem hærge
landet og lægge det øde med ild og sværd. Nogle for
helt syd på til Glumsten 1 ; de anførtes af Agmund Krø-
kedans, Ambjørn Pose, Povl Gås og Amund Haralds-
søn 2 . Den øvrige tredjedel lod han gå op til Gedekær 3 ;
deres fører var Jon Dronning, Jon Lodinssøn, Thord
Kakale og endnu flere sysselmænd fra Viken. De
sejlede sammen til Mostersund 4 . Da kongen kom i
Mostersund, blev der dræbt nogle mænd af Danerne.
Bartholomæusmesse 5 faldt det år på en Torsdag; da
gjorde Nordmændene sig rede til landgang i Halland;
de to Joner før ind i Bardefjord 6 og brændte et kirke-
sogn dér; siden før de syd på til Gedekær. Der var
nogen hær samlet mod dem 7 , og der faldt mange af
Danerne. Nordmændene gik viden om land, dræbte
mænd og brændte bygder. Agmund Krøkedans og hans
mænd gik også i land på Bartholomæusdag ved Glum-
sten, mødte ingen modstand og dræbte mange af
Danerne. De kom helt syd på til den å, som hedder Eider 8 ,
og brændte der en stor købstad 9 . Om Lørdagen vendte
de tilbage til deres skibe og brændte under vejs alle
bygder, men folket flyede 10 . Natten til Søndag brød
en stor storm løs, og nogle skibe kom bort for dem,

') Nord for Falkenberg.

*) Nogle håndskrifter tilføjer: »Bård af Hestbø og Aslak Gus*.
s ) Rimeligvis ved Varberg.

4 ) I det nordlige Halland. — Atter her er et skjaldevers af
Sturla oversprunget.

*) 24. Avgust.

®) Nord for Varberg.

T ) »af landsfolket*, tilføjer andre håndskrifter. — Et skjaldevers
af Sturla er forbigået her, og to umiddelbart efter.

•) Åtran ved Falkenberg.

®) Andre håndskrifter har — utvivlsomt rigtigere — »en lille
købstad*.

10 ) Skjaldevers oversprunget.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

93

men mandskabet nåede om bord på de skibe, der lå
fast for anker. Om Søndagen kom Danerne ned med
en stor hær. De dræbte nogle af Nordmændenes

svende, som de fandt i land. Siden tog de dem af
Nordmændenes skibe, der var drevne i land for dem,
tændte store bål på dem og tænkte, at de skulde drive
ud på deres skibe 1 . Nordmændene roede dem straks
imøde, fik fat i nogle af skibene med entrehager og
drog dem til sig, så de fik ingen mén heraf. Kort efter
brændte de byen Arenæs 2 . Kong Håkon lå ved Eker-
øerne, til hæren kom tilbage søndenfra; de delte så
byttet mellem sig. Kong Håkon overvejede nu med
siae mænd, hvad råd de skulde tage 3 , og det blev da
besluttet at sende mænd til Danekongen 4 . Simon præ-
dikebroder og broder Sigurd drog til ham, og da de
traf Danekongen, tog han uvilligt mod dem og sagde,
at det havde gjort et stærkt indtryk på ham, at Norges
konge havde hærget hans rige; men de fik ingen af-
gørelse af Danekongen, om han vilde forliges eller holde
strid med Nordmændene. Dermed drog de tilbage til
kong Håkon og sagde ham alt. hvad Danekongen havde
sagt 5 . Kong Håkon drog bort fra Ekerøerne, men
efterlod ved Elven sin søn kong Håkon med 10 store
skibe; han lå i Strømsund n . Disse var de skibsstyrere,

’) »ti vinden bar nu ud fra land«, tilføjer nogle håndskrifter.

*) Nu Kongsbakke i det nordlige Halland. Atter her anføres et
vers af Sturla.

*) Andre håndskrifter har: »Kong H. lagde sig på sinde, at
Nordmændene havde øvet megen ufred i Danekongens rige,
og rådslog med sine mænd om, hvorledes han skulde vogte
sit rige mod ham«.

4 ) Andre håndskrifter tilføjer: >og spørge ham. om han vilde
forliges med Nordmændene eller fremdeles have ufred med
dem«.

6 ) »og at det ikke tyktes dem at se ud til noget forlig«, tilføjer
andre håndskrifter.

®) Sikkert i det nordligste Halland.

Digitized by Google

94

Af Håkon Håkonsøns saga.

som blev tilbage hos den unge konge: Agmund Krøke-
dans, Vesete, Simon Staur, Lodin Gunnesøn og præsten
Helge Røde 1 .

Kong Håkon den unge lå om høsten i Strøm-
sund, som før er meldt, og der stod stor skræk af ham •

blandt Danerne. Kongen sendte om høsten bud rundt
i Halland til de herreder, som ikke var brændte, lagde
svære pengebøder på dem og bestemte, hvor mange
hundrede stykker kvæg de skulde udrede ham; ellers,
sagde han, vilde han komme til dem og ikke gøre deres
kår et hår bedre end de folks, som der allerede var
blevet brændt hos om sommeren. Danerne underkast-
ede sig alle kongens pålæg; de udredte ham en stor
mængde kvæg, men en del af pengeboden indløste de
med voks og lærred og brændt sølv. Kongen lå i
Strømsund lige til Mortensmesse*. Den unge konge
drog da til Tunsberg, men efterlod som høvedsmænd
Agmund Krøkedans og de sysselmænd, der havde sys-
ler der øster på 8 . Den unge konge drog efter Jul fra
Tunsberg og døjede meget ondt vejr, inden han nåede
havn i Spjarr østen for Folden 4 . Kongen gik i land
dér og drog på gæsteri, men lod skibene sejle den
ydre vej øster på. Kongen kom før skibene til Kong-

*) Kong Håkon den gamle drog selv nordpå, hvor han modtog
spanske sendemænd, der bejlede til hans datter; han sad om
vinteren i Bergen.

J ) 11. November.

») Andre håndskrifter har en noget fyldigere tekst: »Sællænd-
erne lå samlede hele vinteren og var meget rædde for, at
kongen skulde hærge på dem. Kong Håkon lod rede til Jule-
gilde for sig i Tunsberg og for did før Julen, men efterlod
o. s. fr. Kort efter sendte Agmund ham bud, at han måtte
komme øst på; ti mange store ord af Danerne var bievne
ham berettede«.

4 ) Spjerøen er en af Hvaløerne. Folden er den ydre del af
Kristianiafjord.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

95

helle. Der var han til fasten; da kom der brev til ham
fra den gamle konge, at han skulde fare til Oslo og
bie der, til kongen kom, for at de da kunde træffe af-
gørelse i den sag. der var rejst af kongen af Spanien,
nemlig om kongen vilde give sin datter Kristine til en
af hans brødre 1 . — —

Kong Håkon sad denne vinter i Bergen; det

var hans kongedømmes fyrretyvende 2 . Kongen sendte
da udbudsbreve over hele Norge. Der udtoges færrest
folk fra Hålogaland 3 , men des flere, jo længere man
kom syd på. Han sendte også bud til ærkebispen og
alle hans lydbisper, at de skulde komme til ham sna-
rest muligt. Han lod da sætte Mariesuden på vandet,
som han havde ladet bygge, og da det løb af stabelen,
sprang ild frem af rullestokkene 4 . Kong Håkon for da
øst på til Viken, og da han kom til Agder 5 , hørte han
om sin søns død; det tyktes ham, som det også var,
en stor tidende og et tungt tab. Han drog da først til
Tunsberg og stævnede did alle bisperne og de for-
standigste mænd til rådslagning om, hvad de skulde

*) Dette ægteskab kom som bekendt virkelig i stand. Det
følgende, her oversprungne afsnit handler om den unge kong
Hakons fart til Oslo og derpå følgende rejse til Vestergøt-
land til et møde med Birger jarl og kong Valdemar af Sve-
rige; >kong Håkon red ned til Konghelle og dvælede der en
stund om våren«; undervejs herfra til Oslo blev han syg og
døde den 5. Maj.

*) 1256—7. Nogle håndskrifter tilføjer her: »Siden de prædike-
munke, som han om høsten havde sendt til Danmark, var
komne tilbage, mente han at kunne skønne, at Danekongen
kun havde ringe lyst til at søge forlig med Nordmændene«.

s ) Den store nordlige del af Norge, nord for Trøndelagen.

4 ) Et skjaldevers af Sturla er her udeladt. Nogle håndskrifter
tilføjer: »Det holdt man for et godt varsel«.

*) Egnen om Lindesnæs.

Digitized by Google

96

Af Håkon Håkonsøns saga.

svare på det ærinde, som sendernændene fra Spanien
havde til ham og jomfru Kristine *. — —

Kong Håkon drog nu en stor hær sammen

i Viken *. Mens kongen var i Tunsberg, kom syd fra
Danmark Absalon prædikebroder, som var provincial
for alle prædikehrødreklostre i Norden s . Han var sendt
af Danekongen til kong Håkon med det ærinde, at
Danekongen ønskede, at de skulde mødes og forliges
efter de bedste mænds råd. Kongen fremførte dette
for sine venner, og mange af dem mente, at man ikke
kunde tage Danernes ord for alvor. Kongen gav broder
Absalon den besked, at han vilde sejle syd på til Dan-
mark i ro og fred. og dér kunde Danekongen så møde
ham, om han vilde 4 . Absalon drog syd på til Danmark
med den besked, og med ham Sigurd prior, som flere
gange havde faret mellem de to konger. Derpå drog
kong Håkon ud fra Tunsberg. Han havde selv Marie-
suden. det var en drage på 30 rum 5 og det bedste af
alle de skibe, som er bievne byggede i Norge; hoved-
erne og halsene var forgyldte 8 ; sejlet var prydet med
fagre billeder; når solen skinnede, så det ud som der
brændte ild af hovederne 7 . Kong Håkon havde også
mange andre store skibe 8 . Da kongen sejlede øst på

*) Det følgende afsnit om brudefærdens kostelige udrustning er
her oversprunget.

*) Et skjaldevers af Sturla er atter oversprunget.

*) Dominikanerordenen var delt i provinser, hver med »in pro-
vincialprior. Norden udgjorde provinsen Dacia.

*) Lidt forskelligt i andre håndskrifter: »at han vilde sejle til
Danmark, som han havde bestemt, og fare med fred, indtil
man fik erfaret, om han og Danekongen kunde blive forligte«.

B ) Med rum menes rummene mellem rorbænkene.

®) Der menes dragehovederne i de to stavne.

*) »og af vindfløjene og af de forgyldte skjolde, som var fæstede
ved stavnene«, tilføjer andre håndskrifter.

*) Denne sætning står i håndskriftet på en mindre heldig plads
lidt ovenfor. — Et skjaldevers af Sturla er her oversprunget.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

97

over Folden, sejlede Hardangermændene Thore Grips-
søn og Bård Grosøn ind på ærkebisp Einars skib lige
agter for forstavnen, og det røg altsammen på éngang
ud i søen, både stavnen og de skjolde, som var fæstede
til den ; vejrfløjene satte sig i sejlet på Thores skib, og
de sejlede bort med dem. Ærkebispen lod stavnen og
skjoldene samle op; siden lod han den sætte på skibet
igen og gøre forsvarligt fast samt hænge skjoldene om
den. Derefter sejlede han til Ekerøerne og traf kongen
der. Straks da kongen hørte, at ærkebispens skib
havde lidt skade, mishagede det ham meget. Nogle
sagde, at skaden var mindre end biskopsmændene
sagde, men da lod ærkebispen igen stavnen tage af, og
den lå så og drev ved stranden. Ærkebispen var ikke

videre venlig mod almuen 1 .

Da disse ting var ordnede, lagde kong Håkon

ud fra Ekerøerne med hæren; men kong Magnus f6r
til Tunsberg og sad dér den sommer. Kong Håkon
havde 315 skibe med til Danmark; det tyktes at være
en herlig flåde. Kongen styrede med hæren til Øre-
sund*. Kong Håkon kom til Købmannehavn om Tirs-
dagen; Fredagen efter kom Danekongen til staden, han
havde en stor hær og mange herrer med sig; dér var
ærkebisp Jakob og tre af hans lydbisper 3 . Der f6r nu

*) I det følgende afsnit, der her er oversprunget, skildres, hvor-
ledes Håkons søn Magnus på hærting ved Ekerøerne St.
Hansdag vælges til konge i steden for Håkon den unge, for
at »landet ikke skulde være kongeløst, mens kong Håkon var
borte fra riget*.

*) »og lagde sig i Refshaledyb*, tilføjer nogle håndskrifter. To
skjaldevers af Sturla er atter her oversprungne. I nogle
håndskrifter tilføjes: »Danerne undredes meget over denne
flåde, der syntes dem både stor og velrustet, så at ingen
kunde mindes, at en sådan udenlandsk hær var kommen til
Danmark*.

*) »og hr. Jarmer af Ryø fra Vendland*, tilføjer nogle hånd-
skrifter.

Danm. 1341 - 1274 . . 7

Digitized by Google

98

Af Håkon Håkonsøns saga.

sendemænd imellem dem, men der var langt mellem
kongernes fordringer, og Nordmændene vilde da hærge;
men kong Håkon havde givet Da nerne seks nætters
frist, i hvilke han ikke vilde hærge på deres land 1 .
Ærkebisp Einar søgte især at stifte forlig, og mange
andre med ham; men hver part fandt, at den skade,
han selv havde lidt, var den største. Det blev da af-
talt 3 , at hver konge skulde dømme om sin og sine
mænds skade, og da det kom til stykket, vilde kong
Kristoffer dømme først. Kong Håkon tænkte så, at
den. der dømte sidst, rådede for hele sagen, og gik
derfor ind derpå 3 . Danerne var meget ivrige for for-
lig, fordi Nordmændenes styrke tyktes dem stor. Da
Danekongen rådslog om denne sag med sine mænd,
tyktes det ham såre vanskeligt at afgøre og tilveje-
bringe noget forlig med Nordmændene. Han tog da
med sine venners råd en forstandig beslutning og efter-
gav kong Håkon alle de ting, som Nordmændene havde
forbrudt mod Danerne. Derpå mødtes kongerne selv,
og da kong Håkon hørte om denne afgørelse, så blev
beslutningen ingenlunde forringet under hans hænder, ti
han eftergav Danerne al den ufred og modgang, de havde
voldt Nordmændene. Her føjede nu alle mænd gode
ord til, og mange glædede sig over forliget 4 . Derefter
drak kong Håkon med Danekongen, og senere var Dane-
kongen gæst hos kong Håkon. Ved dette forlig sluttede
de indbyrdes et fuldkomment venskab, således at Dane-

») Et skjaldevers af Gissur Thorvaldsøn herom er oversprunget.

*) på ærkebispens forslag, ifølge andre håndskrifter.

*) Nogle håndskrifter tilføjer her: »kongen havde da alt bestemt,
hvor hver del af hans hær skulde gå op og hærge, om der
ikke blev noget forlig af«. — Et skjaldevers af Sturla er ind-
flettet kort efter.

*) »undtagen ærkebisp Jakob og hr. larmer af Vendland«, til-
føjer nogle håndskrifter.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

99

kongen skulde være kong Håkon i søns sted, men kong
Håkon ham i faders sted. De skulde også gensidig
hjælpe hinanden med al deres magt, så ofte som nogen
af dem mente at trænge dertil. Derpå gav de begge
hinanden gode gaver. Kong Håkon tilbød kong Kri-
stoffer skibet Mariesuden som gave eller også tre andre,
som han kunde vælge ud af hele flåden. Danekongen
sagde ja til gaven, men vilde opsætte valget. Derpå
gik alt på den velvilligste måde mellem de to konger,
og de skiltes i den største ka i rlighed. Kongen tør nu
tilbage til sit rige*. Kong Håkon drog først til Tuns-
berg og traf der kong Magnus. De drog da begge nord
på til Bergen ; kong Håkon gav da kong Magnus Rygja-
fylke*. Derpå drog de nord på til Trondhjem og
agtede at sidde dér den følgende vinter.

— — Den følgende vinter efter hans og Dane-
kongens forlig 3 sad kong Håkon i Trondhjem. Derfra
drog kongerne op i landet. Da havde kong Håkon
været konge i 41 vintre. Dronning Margrete tør på et
skib, som hed Fårevornmen; da hun kom til Bergen,
tog hun Mariesuden og styrede med den øst på til
Viken ; der traf hun kong Håkon. Ærkebispen tør ikke
syd på af den grund, at han og kongen var skiltes ad
uden venlighed. Kong Håkon og kong Magnus drog
øst på til Elven til møde med Birger jarl. Danekongen
havde da sendt brev både til Norge og til Sverige om
at de skulde komme ham til hjælp, fordi der var stor
ufred i Danmark, idet Jarmer hærgede på Sælland, og
grev Alfs sønner hærgede Jylland, så at al denne ufred
voldte det største hærværk i Danmark 4 .

*) Her er et skjaldevers af Sturla oversprunget.

*) Svarer til Stavanger amt.

») 1267 — 8 .

4 ) Jarmer er den bekendte fyrste af Rygen. Grev Alf er Adolf

* 7 *

Digitized by Google

100

Af Håkon Håkonsøns saga.

Kongerne og Birger jarl mødtes ved Elven. De
taltes mangt og meget ved om det budskab, Dane-
kongen havde sendt dem, og tog i fællesskab den be-
slutning, at de i det følgende år skulde ruste en hær
af begge riger og yde Danekongen hjælp mod hans
uvenner. De skulde da hver især have 40 hundreder
med sig 1 . Fru Rikiza drog da op i Sverige med sin
fader Birger jarl, og kong Håkon lod hende med ære
drage fra sig*. Junker Sverre 3 blev igen hos kong
Håkon, og kongen holdt meget af ham. Kong Håkon
sendte da Mariesuden syd på til Danekongen, og denne
tog overmåde venligt både mod denne sendelse og mod
det budskab, de bragte ham, at nemlig kong Håkon
og Birger jarl vilde komme ham til hjælp, så snart han
mente at trænge dertil. Kong Håkon drog nu nord på
op til Viken, da han og jarlen var skiltes ad, og derpå
nord i landet og kom til Bergen ved den tid, våge-
nætteme begynder 4 ; der dvælede han den sommer og
ordnede mangt og meget med sine mænd.

Kong Håkon sad den vinter i Bergen; det

var den anden i hans regerings femte tiår 5 . Om våren

af Holsten. Nogle håndskrifter nævner én af disse sønnar
ved navn: Jon (o: Johan) og hans brødre.

*) »om ikke nogen af dem vilde stille flere«, tilføjer nogle
håndskrifter; endvidere: »det gik da som altid meget venligt
til mellem dem indbyrdes, ti deres venskab blev stadig større,
jo længere det varede«.

•) Rikiza var enke efter unge kong Håkon. »Med ære«, o: med
sømmelige afskedsgaver.

») Søn af Håkon den unge og Rikiza.

*) Tiden om St. Hansdag.

6 ) 1368—69. — I det her oversprungne stykke omtales de norske
sendemænds hjemkomst fra Spanien, og at kong Håkon
lovede kongen af Spanien sin hjælp undtagen mod Danmark,
Sverige og England, medens denne ligeledes lovede ham sin
hjælp undtagen mod Aragonien, Frankrig og England.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

101

kom der bud til ham fra Danekongen, at Norges konge
med sin hær skulde komme ham til hjælp om som-
meren, som han havde lovet. Kong Håkon stævner
nu sine lendermænd til sig og udbød leding over
landet. Han drog siden øst på langs landet. Da han
kom ud for Jæderen 1 , kom der to riddere fra Danmark
til ham, der sagde ham den tidende, at kong Kristoffer
var død, samt tillige, at dronningen og de andre høv-
dinger indtrængende bad kong Håkon komme dem til
hjælp. Kongen fremførte dette for sine venner, og
med sine venners råd tog han den beslutning at fort-
sætte færden; han lagde først ind til Tunsberg*. Dér
samledes der nu en stor hær fra Viken. Kongen sty-
rede så til Danmark med en stor hær, kom til Køb-
mannehavn og traf der dronningen. Birger jarl kom
ikke 3 . Da kongen kom, havde Danerne sluttet forlig
med grev Alfs sønner og mente ikke længere at have
brug for Nordmændenes hjælp. Dronningen gav kong
Håkon gode gaver, og kongen hende. Medens kongen
lå ved Købmannehavn, lod han tage en kogge 4 ved
Malmø, som hr. Jon, broder til ærkebisp Jakob, ejede.
Der var om bord mænd, der havde været i Jarmers
følge 5 . Kong Håkon 6 lod Danerne selv fælde deres
dom, om dette var ransmænd eller købmænd. De
sagde straks, at det var de værste ransmænd; nogle

') Kysten syd for Stavanger.

*) Andre håndskrifter skriver: »Rådgiverne var af ulige mening;
men det var ikke kong Håkons sæd ej at holde sit ord; der-
for fortsatte han o. s. fr.«

a ) »til Danmark den sommer«, tilføjes i nogle håndskrifter; »han
havde leding ude, men drog ikke længere end til Bleking«.

*) Et ret anseligt handelsfartøj.

5 ) »og disse biskopsbrødre var de af Danernes høvdinge, som
hjalp Jarmer mest«, tilføjes i nogle håndskrifter.

e ) »lod disse mænd føre frem på tinge og«, tilføjes i nogle
håndskrifter.

Digitlzed by Google

102

Af Håkon Hakonsøns saga.

blev da halshuggede, og andre straffede på anden vis *.
Kongen for så nord på til Norge. Danerne tog til
konge Erik, søn af kong Kristoffer; han var kun et
barn af år.

Kong Håkon og kong Magnus havde om

sommeren* sendt broder Nikolaus syd på til Danmark
for at bejle på kong Magnus' vegne til jomfru Ingeborg,
datter af kong Erik den hellige*, og Nikolaus skulde
fare syd på til Saksland for at tale med hertugen,
hendes morfader, og høre hvad han sagde til denne
sag 1 . Han var en stor høvding og en af de syv mænd,
som skal kåre kejseren, og han skal være kejserens
drost, så ofte han er norden for fjældet 5 . Da sende-
mændene kom til hertugen, fremsatte de deres ærinde
for ham. Men han tog sig lidet deraf og sagde, at hans
datterdatter var dansk af fædrene æt, og at Danerne
rådede for hendes giftermål. Siden lod han sine
to døtre, overmåde vel smykkede, føre frem for dem
til beskuelse og sagde: »For disse mine døtre råder jeg.
om nogen vil bejle til dem«. Derefter for kongens
sendemænd tilbage til Danmark og så til Norge til
kong Håkon.

’) Nogle håndskrifter tilføjer: »Kong Håkon beholdt koggen og
bragte den siden til hestekogge. Såsnart Jarmer spurgte, at
kong Håkon var kommen til Danmark, flygtede han syd på til
Vendland«.

*) 1260. I det her oversprungne afsnit fortælles bl. a., at
kongen og Birger jarl mødtes om sommeren ved Elven og
fornyede deres venskab. Endvidere berettes om en strid,
kongen havde med ærkebispen om besættelsen af Iiamar
bispestol, samt om junker Sverres død.

*) Erik Plovpenning.

*) Erik Plovpenning havde 1239 ægtet Jutta, en datter af hertug
Albrecht af Sachsen.

£ ) Med fjældet menes Alperne. Sakserhertugen var som bekendt
en af kurfyrsterne.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

103

Efter junker Sverres død for kong Håkon og kong
Magnus nord på op i Sogn og derpå i Oplandene 1 .
Der kom ærkebisp Einar til møde med dem og drog
syd på til Viken med dem; de mødte broder Nikolaus
i Tunsberg. og han sagde dem sit ærindes udfald.
Siden sendte de sira Askatin 3 og broder Nikolaus syd
på til Danmark. De skulde spørge dronningen, grev
Ernst* og de andre, som havde at svare for jomfruen,
og få at vide, hvad udfald der skulde blive på denne
sag. Medens de var på denne rejse, for kongerne og
ærkebispen øst på til Elven og agtede at træffe Birger
jarl dér; men jarlen kom ikke. De drog da tilbage til
Viken og sad i Tunsberg, indtil Askatin kom hjem fra
Danmark; Nikolaus blev tilbage dér syd på. Han kom
med den besked fra dronningen, grev Ernst og jom-
fruen, at kongerne skulde sende et hæderligt følge ned
at hente hende; de lovede at udstyre hende sømmeligt
til hendes bortfærd. Siden skikkede de som sende-
mænd til jomfruen hr. Håkon bisp 4 , Agmund Krøke-
dans, Borgar hans søn, Povl Gås og Lodin Staur. De
havde syv skibe, hvoraf de fleste store. Bispen havde
en tyvesesse 5 , Agmund en stor drage og Povl Gås en
anden. De havde godt og vel rustet mandskab. Da
de var rede, for de syd på til Danmark og kom til
Horsens i Jylland på den stævnedag, Danerne havde
sat dem; det var en halv måned før Olafsmesse 6 . Men

') 1261.

*) Om kongens hofkapellan Askatin se ovenfor s. 84. Sira var
i Norge en hæderstitel for præster.

’) Grev Ernst af Gleichen var noget i slægt med det danske
kongehus og stod i denne tid trofast ved kongens side. Han
stammede fra Thiiringen.

*) Af Oslo.

*) Et skib med tyve rorbænke.

•) St. Olafsdag er 2fl. Juli.

Digitized by Google

104

Af Håkon Håkonsøns saga.

da de kom der, traf de ingen, hverken fra dronningen
eller fra greven, der kunde give dem besked ipå deres
ærinde. Derpå sendte de mænd op til det kloster,
som jomfruen var i, og lod spørge, om der var truffet
nogen forberedelser til hendes Norgesfærd. Hun sva-
rede, at det hun vidste var der slet intet gjort i så
henseende. Hun sendte da en af sine svende til dron-
ningen og lod spørge, om hun vilde træffe nogen for-
beredelser til hendes færd; men dronningen gav det
svar, at hun ikke så snart kunde få noget i stand for
hende på grund af den strid, hun havde med her-
tugen 1 . Nu lod jomfruen dette sige til Nordmændene.
Da de fik at vide, at dronningen og de mænd, der
skulde drage omsorg for at udstyre hende til hendes
Norgesfærd, intet vilde gøre for jomfruen, drog bisp
Håkon og de mænd, som var på færden med ham, op
til klostret for at træffe jomfruen og talte med hende
og bad hende give sin sag Gud og Norges konge i
vold. Jomfruen havde først meget derimod, og navnlig
sagde hun, at hun var aldeles ikke udrustet til så ha-
stigt at drage bort, men biskoppen sagde, at alt, hvad
hun trængte til, lå til rede hos dem, og de sluttede
deres samtale med, at biskop Håkon fæstede jomfru
Ingeborg med hånd på kong Magnus’ vegne. Derefter
aftalte de en stævnedag med jomfruen, da Nordmændene
skulde komme og hente hende, og hun følge med dem
ned til skibene*. På den tid lå Birger jarl i Øresund
med Sveemes hær, og da han hørte om Nordmændene,
sendte han dem bud, at han vilde mødes med dem.
Men Nordmændene fremskyndede ikke des mindre

*) Der menes hertug Erik af Sønderjylland. Det var netop i
dette år (28. Juli 1261), at slaget på Lohede stod.
a ) »hvis ikke nogen afgørelse om hendes færd i mellemtiden
kom fra dronningen«, tilføjes i nogle håndskrifter.

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsøns saga.

105

deres færd, thi de vidste, at Birger jarl havde bejlet til
jomfruen 1 , og de vilde derfor ikke tro ham for vel i
denne sag. Da stævnedagen kom, gjorde Nordmændene
sig rede til at gå i land, iførte sig deres fulde rustning,
og satte mænd til at passe på skibene; ti de havde
stærk mistillid til Danerne, og selv havde de kun liden
styrke i et stort land. Da de kom til klosteret, bad de
jomfruen holde sit ord og følge med dem. Hun gjorde
sig da rede til at fare afsted med Nordmændene, og
med hende to riddere samt mange kvinder og svende 2 .
Prioren i klostret sagde ikke stort dertil, fordi han
havde stor skræk for Nordmændene. Det hele gik så
hurtigt for sig, at ingen af Danerne vidste af det, før
jomfruen var undervejs*. Nordmændene styrede straks
deres skibe bort fra Danmark og kom til Tunsberg
dagen før Olavsmesse 4 .

Medens bisp Håkon og hans følge var dragne syd

på til Danmark, var kongerne dragne nord på 5 .

Bisp Håkon sendte mænd med breve til

kong Håkon, fortalte om hele sin færd og også, at hun
var kommen til Norge i tillid til Guds og kongens
nåde; han sagde også, at hun havde så lidet mand-
skab med, fordi de ikke troede Danerne så vel, at de
vilde vente på, at jomfruen kunde blive så sømmeligt
udstyret til rejsen, som det stemmede med hendes rang 6 .

') »på sin søns, kong Valdemars vegne«, tilføjer nogle hånd-
skrifter.

*) Nogle håndskrifter har: »otte kvinder«.

*) »ikke engang de riddere, som fulgte hende«, tilføjer nogle
håndskrifter; »de havde ikke andre klæder med end dem, de
gik i«.

4 ) Olavsmesse er 39. Juli; men flere håndskrifter har den uden
tvivl rigtige læsemåde: »den senere Olavsmesse«, o: 3.
Avgust.

s ) »til Bergen«, tilføjes der i flere håndskrifter.

*) »men hun havde gods nok i Danmark«, tilføjer nogle hånd-
skrifter.

Digitized by Google

106

Af Håkon Håkonsøns saga.

Dette brev nåede kong Håkon i Bergen, og det tyktes
ham vel, at jomfruen var kommen dér til landet og
det af egen fri vilje. Kongen lod da træffe forberedel-
ser til jomfruens ankomst Han stævnede til sig alle
de bedste mænd i landet, Knud jarl og lærde mænd 1 .
Kongen sendte mænd ud mod bispen og kongedatteren*;
ti kong Magnus havde bestemt, at brylluppet skulde stå
så snart som muligt. Bispen og hans mænd fik sén
bør og var næsten tre uger undervejs; de kom nogle
nætter før den senere Mariemesse 3 og lagde først til i
Laksevåg. Kongerne var i forvejen i byen og gik straks
til deres skibe, og alle de bedste mænd med dem, og
agtede at ro dem i møde; men vejret var så hvast, at
de ikke fik roet. Dagen efter roede kongerne og alle
bisperne ud mod jomfruen; kongerne tog imod hende
og hele hendes følge med den største venlighed. Det
blev nu aftalt, at jomfruen skulde ikke komme i kongs-
gården, før brylluppet skulde stå. Hun gik op til Mi-
kaelskirken og bisp Håkon med hende, og der var de
i en syv nætter. Kong Håkon sagde, så snart han
havde set jomfruen: »Jeg havde besluttet at modtage
jomfruen vel. når hun kom til Norge, men sådan lykke
ser der mig ud til at være ved hende, at jeg nu så
meget mere skal tage mig af hendes sag«. Kong Hå-
kon bad kong Magnus vælge, om han vilde lade gildet
holde i skibsskuret, som han selv var viet i 4 , eller i
kongsgården. Kong Magnus sagde, at det nu ikke
skortede på de bedste herberger i kongsgården. Der

*) Med lærde mænd menes præster og ganske særlig alle bis-
perne, der udtrykkeligt nævnes i flere håndskrifter. Nogle
håndskrifter tilføjer, at ærkebispen var da i Bergen, og at
han en tid havde været i Stavanger sammen med den unge
kong Magnus.

’) »for at skynde på færden >, tilføjer flere håndskrifter.

’) Vor frue dag i høst, Marias fødselsdag, d. 8. September.

‘) Af kardinal Vilhelm af Sabina år 1247.

Digitized by Googl

Af Håkon Håkonsøns saga.

107

blev da tre haller satte i stand med det bedste udstyr
af alle slags, som fandtes i landet.

Søndagen efter Mariemesse blev jomfruen ægteviet
til kong Magnus med stor højtidelighed. Begge kong-
erne, alle bisperne, Knud jarl, de fleste lendermænd,
hirdstyrerne 1 og de mest udvalgte mænd var i sten-
hallen*. Fru Margrete dronning og jomfru Ingeborg
samt hele hendes følge, kvinder og mænd, alt kloster-
folk og mange andre gode mænd var i træhallen. I
julehallen var Agmund Krøkedans, Erling Alfssøn, køb-
mænd, udenlandske folk og bymænd. Seksten hundrede
mænd blev der beværtede, fraregnet tjenestesvendene.
Kong Håkon kundgjorde i den hal, hvor han selv var,
at hver mand skulde vælge, hvad han vilde drikke; ti
der var lige så lidt mangel på vin som på anden drik.
Det var forstandige mænds tale, at der aldrig havde
været holdt et sådant bryllupsgilde i Norge som
dette®. — —

Bryllupsgildet varede i 3 dage 4 .

— — Efter gildet havde kong Magnus alle de

danske, som havde fulgt fru Ingeborg nord på, hos sig
som gæster og gav dem afskedsgaver på ret høvdinge-
vis. De drog så hjem til Danmark, men tilbage hos
dronningen blev de kvinder og svende, hun ønskede.

— — Tidlig om våren 5 gjorde kongerne sig rejse-
færdige øst på til Viken og agtede sig helt ned til
Elven for at træffe Birger jarl, idet de begyndte deres

’) En slags tilsynsmand ved hirden.

*) Den såkaldte Håkonshal, der står endnu den dag i dag.
s ) I det følgende skildres, at kongerne aftalte indbyrdes, at
kong Magnus med det samme skulde højtidelig krones.

4 ) I det følgende skildres kong Magnus' højtidelige kroning;
Ingeborg kronedes også; den kirkelige handling fandt sted
14. Sept. Derpå holdtes et stort gæstebud.
s ) 1262. Kongen havde tilbragt julen i Bergen.

Digitized by Google

108

Af Håkon Håkonsøns saga.

rejse i henhold til en aftale, der ved sendebud var
truffet mellem dem. De skulde tage en beslutning om
de ejendomme, som kong Eriks døtre havde i Dan-
mark, og som kong Magnus og Valdemar, Sveernes
konge, havde fordringer på; ti denne sidste havde da
ægtet Sofie, datter af kong Erik og søster til dronning
Ingeborg. Da kongerne drog fra Bergen, blev fru Mar-
grete dronning dér tilbage samt dronning Ingeborg,
fordi hun var med barn. Kongerne traf sendemænd
fra Birger jarl i Tunsberg. De sagde, at jarlen kunde
ikke mødes med dem, fordi han var optaget af så
meget andet, men han gav det råd at sende mænd til
Danmark og undersøge, hvad hver af søstrene, både
Ingeborg og Sofie samt de to, som var ugifte, ejede,
og siden få skiftet det ligeligt. Kong Magnus og kong
Håkon sendte da mænd syd på til Danmark, nemlig
Povl Gås, Andreas Plyt og Thorlaug Bose, for at de
skulde have indseende med dette skifte på kong Mag-
nus’ og dronning Ingeborgs vegne. Da de kom til
Danmark, var hertug Albrekt af Brunsvig der og rådede
for alt sammen med dronningen. Povl og hans følge op-
holdt sig hos hertugen den sommer, men fik ingen af-
gørelse på deres ærinde.

Thorlaug Bose kom til kong Håkon i Ber-
gen 1 og sagde, at de havde ingen fremgang ; men Povl
Gås og Andreas Plyt blev i Danmark. Denne sommer
fødtes i Bergen Olaf, søn af kong Magnus og Ingeborg.

De sad den vinter i Trondhjem. Andreas Plyt

kom da syd fra Danmark og sagde, at der intet skifte
var gjort med fru Ingeborg; men, sagde han, de havde
dog fået at vide, hvor store ejendommene var, og hvor
de lå*.

*) Sommeren 1262.

*) Hele sagaens slutning handler udelukkende om kong Håkons
store Vesterhavstog, som han ikke vendte tilbage fra; han

Digitized by Google

Af Håkon Håkonsons saga

109

blev syg og døde d. 15. December 1268 i Kirkevåg på Ørken-
øerne. — Af Magnus Håkonsøns saga er kun nogle enkelte
brudstykker bevarede; af disse skal følgende anføres (efter
Ryghs oversættelse), da det vedkommer Danmarks historie:
»I dette år (1272) blev pave Gregorius viet, og mange ypper-
lige høvdinger døde: Henrik, Englands konge, hans broder
kong Rikard af Tyskland, og Erik, hertug for sønden å (o:

i Sønderjylland). Ved den tid gik det meget tilbage med

den vensælhed, som kong Valdemar havde haft i Sverige,
medens Birger jarl levede. Der var da fire ægtefødte brødre
af dem i live: kong Valdemar, hertug Magnus, junker Erik
og Benedikt, som var klerk og havde fået løfte om at blive
ærkebisp. Junker Erik tyktes sig intet at have og kaldte sig
derfor Erik Ingenting. Han havde gjort en rejse til Dan-
mark og været dér en stund hos Danekongen, men var ved
denne tid igen kommen tilbage; hans broder havde nogen
mistanke til ham*. — — (I det følgende skildres, hvorledes
Erik tyer til kong Magnus, der på et møde med kong Valde-
mar i Sarpsborg søger at forlige de to brødre.) »Den

vinter (1272 — 8) var der stor ufred i Danmark mellem Dane-
kongen Erik og de tyske mænd. Danekongen lod da sende-
bad fare til kong Magnus for at søge fast venskab med ham.
Magnus optog det vel og sendte igen sendebud til Danmark ;
der faldt ikke andet end venskabelige ord i disse ordsend-
inger mellem kongerne. Danekongen fik overhånd i sin strid
med Tyskerne den vinter. *

i

■

i

4

U

*

i

\

Digitized by Google •

Procesakter i ærkebispestriden.

I en afskrift fra 17. årh. på det store kongelige biblio-
tek (GI. kgl. saml. 4°, * 513 - 4 ) findes en historisk beretning
om forløbet af stridens første afsnit (indtil år 1257) og
flere opregninger af ærkebispens klager over kongen og
kongens klager mod ærkebispen, de sidste ledsagede af
ærkebispens svar derpå. Det hele er åbenbart forfattet og
sammenskrevet af nogle ærkebispen nærstående høje præ-
later ved Lunds domkirke, der har deltaget i alle forhand-
linger og været med ved de vigtigste skrivelsers udstedelse,
og hvis hovedmænd har været domprovst Saser, hvis navn
nævnes i et af aktstykkerne, og som senere fulgte ærke-
bispen i hans landflygtighed, og Jens Dros, der senere (1282)
selv blev ærkebisp i Lund. Der synes at have været fem
i alt. Skriftet, der ifølge hele sin karakter overvejende be-
står af uddrag af aktstykker, er trykt i Scriptores rerum
Danicarum V, sss-soo. Denne tekst er lagt til grund for
nærværende oversættelse, dog med en del rettelser, hvoraf de
fleste skyldes professor Gertz.

I lid til ham retfærd, der vogter på sandheden
og skaffer dem ret, der lider ilde, har vi, hvis segl er
hængt under 1 , kort og sandfærdigt ønsket at gøre rede

') Se herom de indledende ord.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

111

for begivenhedernes gang i den sag, der føres mellem
Danmarks høje konge og herre på den ene side og
Lundekirken på den anden side, hvorved det er vort
håb, at mindet om dem i kommende dage ikke skal være
samme kirke unyttigt, men med tiden vil kunne blive den
til trøst og værn l , hvis det engang ej længer står klart,
hvad der er sket. og sandheden som følge af visse folks
urigtige påstande formørkes, ja synker helt i jorden.

Så var det da i det Herrens år 1254, at ærkebisp
Jakob efter den herre pavens bud forlod Roskilde-
kirken*, betrådte Lunde stift den 2. April, og drog ind
i Lunde by på Palmesøndag, der faldt på den 5. April.
Og så snart han så lejlighed dertil, gav han sig til at
tale til folket og sagde, at han ofte havde hørt klager
fremsatte over hans formænds ombudsmænd og fogeder,
fordi de i kirkelige sager plagede folket på uretmæssig
vis. Derfor sagde han sig at være redebon til at efter-
give og ændre alt, hvad der syntes at være ubilligt og
byrdefuldt for de undergivne, og som på en eller anden
måde var trængt ind i kirkeretten og havde vundet
hævd. Denne tale var adskillige til behag, og til at
drøfte Skåningernes love, der kaldes skrå, blev her-
rerne Nils gælkær og Nils Tulesøn tilkaldte 5 . Men da

*) forte si, læs si forte.

*) Jakob var 1250 af paven udnævnt til bisp i Roskilde.

*> Med skrå menes den gamle skånske kirkelov, der i sin tid
var vedtaget mellem ærkebisp Eskil og Skåningerne, og som
ærkebispen har ønsket ændret, fordi den på mange punkter
stred mod kanonisk ret. Det er tydeligt, at ærkebispen har
søgt at fremstille sine reformplaner som fremgåede af særlig
interesse for menigmand; men selvfølgelig har han fornemme-
lig haft for øje at ændre de gamle love for at få dem til at
stemme bedre med kirkeretten. Men både fiertallet af al-
muen og de kongelige embedsmænd, der tilkaldes, kræver
bestemt den gamle retsorden opretholdt — Gælkæren var den
højeste kongelige embedsmand i Skåne; embedet var besat
med ærkebispens broder Nils, en ivrig kongeligsindet mand.

Digitized by Google

112

Ærkebispeatriden.

de mærkede, at den herre ærkebispen vilde fravige de
love, der i fordums tid var givne og forseglede med
den herre kongens og adskillige Lunde-ærkebispers segl,
nægtede de helt denne sag fremme, og det skønt der
for de samme loves skyld havde hævet sig stærke og
kraftige stemmer mod hans formænd over forskellige
uretfærdigheder, der havde sin grund i lovenes ubillig-
hed, således som ved nævningeeden, for at nævne ét
tilfælde af mange. Dette nævn voldte — snart på
grund af det korte varsel, snart for slet vejrligs skyld,
snart på grund af den indbyrdes afstand mellem næv-
ningerne, snart atter af andre årsager — at de fattige
dømtes for hver brøde, de skyldtes for, fordi de ikke
kunde stille noget nævn til den fastsatte frist — skønt
det på den vis ikke var brødefuldt værk, men blot
klagerens onde sindelag, der førte dem til doms *.

Så begyndte da de uretfærdiges flok at komme i
røre over ærkebispens gode forsæt og forlangte ind-
trængende, at disse love skulde fremlægges for dem og
ofte oplæses og fremsiges på tinge, for at de kunde
indprentes des vissere i hukommelsen, og de forsikrede,

‘) Ordet nævninger brugtes i datiden b&de om de mededsmsnd,
anklagede selv kunde vælge til at sværge på sin sags ret-
færdighed, og om dem, der (i større sager) udnævntes af sag-
søgeren eller på anden vis (i hvert fald ikke af anklagede),
og som således noget mere svarer til vort begreb om næv-
ninger. Således hedder det i den skånske kirkelov: »Bryder
mand helg på kirkegård og nægter det, vidne han sin sag
med tolv lovfaste mænd; men bryder han den i kirken selv,
være sig tilbage eller fremme, da nægte han det med tolv
nævnte mænd«. Her tænkes der vistnok nærmest på de
egentlige mededsmænd, da der er tale om, at de fattige har
ondt ved at skaffe »nævninger«. At dette virkelig har været
tilfældet, er overmåde sandsynligt; men lige så vist er det,
at ærkebispens angreb på dette hovedpunkt af den gamle
retsorden (det formelle edsbevis) måtte vække almindeligt
misnøje.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

113

at aldrig vilde de fravige, hvad de så længe og i så
hellige fædres lid havde overholdt som lov, og som de
havde erhvervet for ikke ringe pris 1 . For yderligere
at bestyrke dem heri kom der hvert år kongebreve til
landstinget i Lund, der manede dem til at stå mande-
ligt imod og ej vige et hårsbred fra så gammel hævd.
Også gav den herre kongen til kende, at han med dem
vilde værge og værne disse love og retslige vedtægter.
Denne trætte gav nu på landsting, på stævne og på
mandemøde folket en svar anledning til at løbe storm
mod kirken, og jo mere brændende nidkærhed de så
kirken lægge for dagen i sit arbejde for deres bedste,
des mere hidsede deres dårskab dem til endnu fuld-
ere overholdelse af disse love. Heraf fulgte, at alt i
disse love, der allerede i formændenes tid i det hele
havde været sat ud af kraft ved at hævd og vedtægt
bød det modsatte, som f. eks. i ægteskabssager og i
mange andre ting, og som på ingen måde kunde til-
stedes — alt det stræbte de nu på ny at genindsætte
i dets oprindelige stand. Og skønt de mere skøn-
somme mænd blandt dem stundom lod sig lede af for-
standigere råd og foretrak at henskyde dette vanskelige
spørgsmål, der i mange tider havde voldt røre i kirken
og i folket, til det apostoliske sædes prøvelse, så for-
førte dog slette mænds uretfærdighed den menige hob,
lagde det retfærdige råd øde og stod fast på det op-
rindelige krav, at nemlig alle disse love skulde over-
holdes urørte, uden at der gaves den herre paven nogen
meddelelse eller indberetning om dem. Dette erklærede
samme ærkebisp ingenlunde at kunne tilstede, fordi

*) Der sigtes åbenbart ti), at Skåningerne i sin tid ved den
skånske kirkelovs vedtagelse forpligtede sig til at betale
bispetiende, mod at ærkebisp Gskil til gengæld tilstod dem
forskellige lettelser i den strenge kirkeret.

Damn. 1241-1274. 8

Digitized by Google

114

Ærkebispestriden.

disse loves overholdelse førte til fortabelse af den evige
frelse

Mens nu denne sag stod på, hændte det sig en
gang ærkebispen var på tilsynsrejse i Lunde ærkestift i
dagene om Herrens tilsyneladelsesdag*, at han til-
lige med så mange mænd, som han kunde samle om
sig, overvejede og vedtog, at han vilde sammenkalde
bisperne, prælaterne ved de kirker, der havde kannike-
samlag, og andre verdslige klerke 3 og med dem holde
landemode eller ærkestifts-kirkemøde i Vejle førstkom-
mende første Søndag i Fasten 4 , hvorved han for sand
mente at læmpe sig efter kongen, der ;hvert år som
oftest plejede at holde sit møde om rigets sager på
Midfaste Søndag 5 . Dette forsæt blev da slået fast, og
der udskikkedes mænd til de fjernere stifter for at
bringe bud om prælaternes stævne på førnævnte dag
og sted. — Men da dette kom til den herre kongens
kundskab, lod han til den samme dag, nemlig første
Søndag i Fasten, alle Danmarks riges stormænd stævne
til møde med ham i Nyborg for at forhandle og be-
slutte med ham i rigets sager®. Da den herre ærke-
bispen havde modtaget den herre kongens brev herom
i Ribe, to dage før »St. Peders stol« 7 , der var anden
Søndag før Fastelavn 8 , bad han selv tillige med flere

•) Nemlig fordi de stred mod kirkeretten.

*) Helligtrekonger dag, 6. Januar, oprindelig Kristi dåbs fest.

*) 1 modsætning til de i særlig grad »åndelige< eller 'gudelige«
mænd, munkene.

4 ) Egl.: den Søndag, da der synges: »Han påkaldte mig«.

*) Egl.: den Søndag, da der synges: »Fryd dig Jerusalem«
(Sachar. 9, »).

•) Mulig er fremstillingen her ret partisk.

’) 22. Februar. — I teksten står »otte dage«, men da Søndagen
faldt den 20., må det rettes til »to«.

•) I teksten: Septuagesima-Søndag.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

115

andre bisper den herre kongen både én, to og tre
gange ved bud og brev, at han dog, såsom den nævnte
frist for landemodets afholdelse ikke kunde ændres til
ulæmpe for prælaterne, præsteskabet og især de kla-
gende og forurettede 1 , og såsom det var både sik-
kert og vist, at 3 greverne af Holsten og fyrsterne
af Venden ikke kunde komme dertil på den tid for
den strenge vinterkuldes skyld — og det var navnlig
for disse herrers skyld, at den nævnte herre konge,
som han udtalte i sit til ærkebispen sendte brev, havde
fastsat dette stævne — at han altså af* ærefrygt for
Gud og hans hellige kirke i denne sag til gavn og
nytte for denne kirke og for mange fattige prælater,
der var stævnede did fra fjerne egne, vilde være villig
til at udsætte det nævnte forhandlingsstævne og vente
dermed til Midfaste Søndag. Han måtte tage i be-
tænkning, hvor sjælden kirken bad ham i en sådan
sag, og det kun. fordi nøden drev den dertil; ti i de
sidst forløbne ti år var slet intet ærkestifts-kirkemøde
afholdt.

Skønt nu den herre kongen ikke udtrykkeligt ind-
vilgede i disse bønner, gav han dog ærkebispen og
prælaterne ret til at tro, at de kunde overholde den
nævnte frist for dette landemode, idet den herre kongen
foresatte sig at oppebie de nævnte fyrsters og grevers
ankomst. Og dette fik han udtrykkeligt at vide
gennem provst Amilius, deres bud. der ene og alene
for denne sags skyld fra deres side var sendt til
kongen 4 .

l ) Altså dem, der på det forestående kirkemøde havde noget at
besvære sig over.

*) cum foran comites udgår.

*) ab, læs ob.

4 ) Atter her sporer man partimanden.

8 *

Digitized by Google

116

Ærkebispestriden.

Til den nævnte frist holdt altså ærkebispen med
prælaterne og klerkene det omtalte landemode. Her
førtes der forhandling om kirkernes og præsternes stil-
ling, og man fremdrog blandt andet, at i det ovennævnte
Herrens år 1 i Avgust måned, da den herre kongens hær
var samlet ved Slesvig, var der i selve kongens nær-
værelse blevet udstødt de voldsomste trusler mod bis-
pernes personer; ligeledes var i Juni måned i det Her-
rens år 1255 i Vordingborg i selve kongens påhør på
ny de hæftigste trusler bievne fremsatte mod selve bis-
pernes personer; og så vidt man kunde slutte fra disse
mænds umådelige dristighed, var det med kongens
vilje, de havde vovet sig så vidt. Selv udtalte denne
nemlig offentligt, på stævne, selvsamme sted®, at han
med sit sværd vilde værne de nævnte love, og påkaldte
hertil hjælp af mange ædlinge i Danmarks rige, som
var der tilstede. Og således blev hine trusler årsagen
til forordningen: »Da den danske kirke o. s. fr.« 3 .

Vejleforordningen.

Da den danske kirke er udsat for så hård for-
følgelse af voldsmænd, at de end ikke skyer i den herre
kongens nærværelse at komme med krænkende trusler,
som giver svarlig grund til frygt, mod selve bispernes
personer — bisperne, der står som mur og værn
for Guds hus 4 — ; da præstestanden synes at savne

•) 1254.

*) continenti, læs con ven tu.

*) Den bekendte »Vejlekonstitution« findes først længere henne
i håndskriftet, indflettet i et paveligt stadfæstelsesbrev. I
oversættelsen vil det dog være rimeligst at anbringe den her
paa dette sted, hvor den naturligst horer hjemme.

4 ) Jfr. Ezech. 13, i.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

117

den verdslige magts værn, og da hine frække mænd
uden at hæmmes af frygt for kongen trygt kan vove
sig frem til at øve så meget ondt, de lyster, har nær-
værende kirkemøde i kraft af sin myndighed forordnet :
Så snart nogen af bisperne inden for Danmarks riges
grænser på den herre kongens bud eller med vilje og
samtykke af ham eller nogen ædling, der opholder
sig inden for det nævnte riges grænser, frækt bliver
tagen til fange eller lemlæstet eller lider grov overlast
på sin person, da skal, som umiddelbar følge af
sådan gerning — for så vidt det med sandsynlighed
kan antages, at sådant er foregået med den herre
kongens vilje, og der ingen tvivl er om. at han med
lethed kan råde bod derpå — over hele riget guds-
tjeneste være forbudt. Og bliver noget af det oven-
nævnte tilføjet nogen af bisperne af nogen magthaver
uden for Danmarks rige, og man kan antage og for-
mode, at det på en eller anden måde står i forbindelse
med kongens eller hans stormænds eller Danmarks
riges ædlinges anslag, da skal, som umiddelbar følge af
sådan gerning, al gudstjeneste forstumme i vedkom-
mende biskops stift. Og hvis kongen efter at være ad-
varet af to bisper eller nogle klerke fra hans stift, hvem
det nu kan være, opsætter eller undlader at skaffe den
således krænkede mand hans ret inden en måned, da
skal i hele riget al gudstjeneste indstilles, indtil fyldest-
gørende oprejsning gives. — Vi forbyder også under
bands straf, at nogen præst eller kapellan hos nogen
ædling, så længe de førnævnte forbudsdomme står ved
magt, i nærværelse af disse ædlinge eller nogen anden 1 ,
på de nævnte ædlinges gårde eller andensteds, offent-
ligt eller privat, vover at holde gudstjeneste, og

‘) axti in loco aliquo, læs aut aliquo alio.

Digitized by Google

118 Ærkebispestriden.

hvo der gør det 1 , må vide, at han er ifalden bands
dom *.

Kongen holdt imidlertid sit møde med hærmændene
uden de ovennævnte grever og fyrster, og da alt, hvad
kirkemødet krævede, var regelmæssigt tilendebragt,
skyndte prælaterne og den herre ærkebispen sig i
største hast afsted til dette. Ærkebispen trådte så frem
for den herre kongen i Nyborg den 10. Marts 3 , som
var Fredagen efter første Søndag i Fasten. Egentlig
var der kun sket ringe skade ved den smule forsinkelse,
ti endnu var de mænd, kongen havde sat stævne, hos
ham, og skulde prælaternes fravær have voldt den for-
udgående forhandling noget afbræk, så kunde der i
kort tid rådes bod derpå; men ikke desmindre kom
den herre kongen i stærkt oprør, og hans første ord til
ærkebispen, i steden for at svare på dennes hilsen,
var disse: »Sent kom studedriverne« 4 . Dernæst holdt
han ting ikke i sit kammer eller på sin borg, i nær-
værelse af rigets udvalgte og bedste mænd, men under
åben himmel og i overværelse både af ædlinge og
af mænd af folket eller almuen, og her overfaldt
han den nævnte ærkebisp med meget hårde og usømme-
lige beskyldninger angående hans lovbud og andre
nedenfor nævnte punkter, og så foreløbigt gennem
fingre med andre, der vilde gøre ligeså. Og skønt
ærkebispen, som man mener, svarede forsonligt og be-
sindigt på disse ting, så faldt hans ord til selvforsvar

*) si, læs qui.

J ) Denne beslutning, der toges i Vejle den 6. Marts 1266, stad-
fæstedes af pave Alexander den 3. Oktober 1257.
a ) Rettet fra 15. Marts, som teksten har.

*) Citat af Vergil (Eclogæ 10, i»). Ordet har selvfølgelig i kongens
mund en lignende hånende klang som det tilsvarende danske:
»Bag efter kommer tyndt øl«.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

119

ingenlunde i god jord hos kongen. — Sålunde sket i
det Herrens år 1256 den 13. Marts i nærværelse af
provst Saser, hr. Jens Dros, Trugot Torstenssøn, kan-
nik af Lund, Unne og Peder, kapellaner, og Jakob og
Bent, notarer.

Kort tid efter kom de vendiske herrer Borvin.
Nils og Jærmer 1 til den herre kongen i Vordingborg; ti
frost og is havde hindret dem i at kunne komme straks
efter hans første indbydelse. Da ærkebispen hørte
dette, drog han sammesteds hen*, ti han ønskede, så
vidt det stod til ham, at forsone kongens sind, og hå-
bede, at dette let kunde opnås gennem de nævnte
herrer, der var hans frænder. Men den herre kongen
var ikke mindre hidsig til sinds denne gang end den
forrige, og han rettede i deres nærværelse følgende
klager mod ham:

Han er bleven ærkebisp mod kongens vilje; han
stadfæster bispevalgene uden at adspørge kongen og
få hans samtykke; han vil ikke overlade og ej heller
give de andre bisper lov til at overlade til kongens ind-
stilling de kannikedømmer ved Lundekirken, hvortil denne
påstår at have indstillingsret, og ved de andre kirker, hvor-
over kongen påstår at have højhedsret; han lyser band
over kongens klerke, som af paven er fritagne for bands
dom ; han vil ikke give kongens bandlyste mænd afløs-
ning, hverken på kongens bøn eller bud; han hindrer
bisperne i at drage i leding med kongen, idet han lader
dem stævne på den herre pavens vegne; han er trådt
i vejen for den herre kongens møde og rigens tarv
med sit ærkestifts-kirkemøde og har i denne sag for-

*) Jærmer er Rygens bekendte fyrste; de to andre var meklen-
borgske fyrster med residens henholdsvis i Rostock og
Gilstrow.

*) Foran vokns indføjes venit eodem-

Digitized by Googte

120

Ærkebispestriden.

smået at læmpe sig efter kongens vilje og hæder; han
har på ærkestifts-kirkemødet givet love, der stred mod
rigens ret; han har opnået pavens bekræftelse på de
nye love. der stred mod rigens ret; han har sendt løn-
breve til rigets avindsmand kongen af Norge; han har
bygget tre borge; han har opført en købstad på kir-
kens grund; han tiltager sig stranden ud for kirkens
grund og oppebærer told og vraggods af de pladser,
der findes dér; han har opkastet sig til dommer i kong-
ens sager; han kræver på kirkens godser retten til 40
marks bøder for sig; han tager i sin tjeneste sådanne
kirkens mænd, der er bundne til andre skipæn 1 ; han til-
står kirkens mænd frihed for leding; han forbyder klerke-
nes undergivne at stande til rette på verdsligt ting;
han er trådt i vejen for kongens domsmænd ved i sine
breve at forbyde kirkens mænd at stande til rette for
dem; han har lagt byen Høgested 4 øde ved at tvinge
sogneboerne ved interdikt til at søge kirken i Bald-
ringe; han har anklaget kongen ved den herre pavens
hof og har fået nogle af sine lydbispers segl herpå*.

l ) Skipæn er de lægder, hvori riget var inddelt, og som hver
stillede et Iediugsskib. Ved kirkens mænd menes hærmænd
i kirkens tjeneste.

*) Nu Høgista i Malmø len.

s ) Hele denne gengivelse af kongens klagepunkter giver et sær-
deles godt billede af stridens omfang. Vi ser ærkebispen
benægte kongens gamle ret til at stadfæste bispevalgene og
til at besætte visse kirkelige embeder, samt på forskellig vis
med hensyn til ledingen gå kongens ret for nær. Dels hin-
drer han bisperne i at følge ledingsopbuddet. dels tager han
i sin tjeneste folk, der hører hjemme i andre skibslægder.
Endvidere indskærper ærkebispen en nøje overholdelse af
kirkens gamle krav om, at ingen præst behøvede at stande
til rette for nogen verdslig domstol. Desuden kræver ærke-
bispen at oppebære retsbødeme i de store sager (40 marks
bøder) på kirkens ejendomme. Også synes han at tiltage sig
kongens gamle ret til vrag og i det hele til forstranden,

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

121

Da disse beskyldninger var fremsatte, trængte de
nævnte herrer, ærkebispens frænder, meget ind på
kongen for at stifte fred, men kunde dog intet andet
svar opnå af ham end, at den herre ærkebispen på
den førstkommende ledingsfærd skulde stande ham til
rette for hver enkelt af alle disse sager. Nærværende
herved var alle de ovennævnte og talrige lægmænd.
Sket sålunde i det Herrens år 1256 aftenen før den
hellige jomfrus bebudelse 1 .

På det næstfølgende ledingstog var imidlertid den
herre kongen optagen af andre ting og krævede ikke, at
man skulde stande ham til rette på de førnævnte punkter.
Men da han kom hjem fra leding, skyndte han sig til
Lunde by, hvor den frue dronningen på den tid opholdt
sig, tillige med sin svigerfader, hr. Zambor, hertug af
Pommern, og så snart han kunde få tid*, bød han
gælkæren i Lund 3 og sin drost og broder Bo af præ-
dikebrødrenes orden samt sin svigerfader 4 at forhøre
og forhandle i ærkebispens ovennævnte sager. Nu blev
vi Lundekanniker provst Saser og Jens Dros beskik-
kede til dette forhør fra ærkebispens side, og da de
ovennævnte punkter og en del andre var fremsatte, og
vi sad midt i disse klager og tilsvar derpå, kom nogle
af den herre kongens hovmænd til og sagde, at den
herre ærkebispen og vi skulde gå over i kongens gård
for atter at slutte fred. Det gjorde vi så, og under
mægling af fru Margrete, Danmarks dronning, og hendes
fader hr. Zambor, Pommerns hertug, sarat i nærværelse
af hele den herre kongens råd, vendte denne strid sig

hvormed koagens særlige højhedsret over købstæderne stod
i forbindelse. Der er således principielle stridspunkter nok.
») 24. Marts.

*) vocare, læs vacare.

*) Den øverste kgl. embedsmand i Skåne; jfr. ovenfor s. 13. 111.
4 ) sod nm, læs socerum.

Digitized by Google

122

Ærkebispestriden.

med ét aldeles uventet til enighed og forlig, i den
grad, at ikke et eneste punkt syntes at blive tilovers
til yderligere klagemål.

Men denne enigheds varighed overskred næppe et
halvt år. Der var nemlig en frue, som havde forbrudt
sig mod Lundekirkens friheder ved at forurette en
klerk, og som derfor på retmæssig vis var ramt af for-
buds dom; og da ærkebispen for ikke at få ord for at
give afkald på kirkens ret nægtede at give hende afløs-
ning, når hun ikke vilde gøre bod. begyndte kongen
selv på ny at komme i oprør. Næstfølgende Påske 1
holdt den herre kongen hof i Lund, og fjerde Påskedag
trådte han frem på landstinget, satte sig dér som på
dommersæde med sin kansler, bispen af Viborg, ved
sin side, og gav foretræde til alle, der vilde klage over
ærkebispen. Her rejstes nu ikke få kæremål og klager,
der andensteds med omhyggelig flid er optegnede 4 ,
hvortil samme ærkebisp svarede, at han ikke var for-
pligtet til eller vilde stande til rette i sådanne kirkelige
sager, da hans dommer i sådanne sager ikke var den
herre kongen, men den herre paven, hvem han stod
umiddelbart under. Dette svar tog den herre kongen
sig overmåde nær og bød alle, som var dér tilstede, at
de efter middag skulde møde i Lunde kirke og dér i
kongens og ærkebispens nærværelse lade oplæse Skå-
ningernes love, der var forseglede med fordums kongers
og ærkebispers segl, hvorefter der skulde anstilles under-
søgelse af, hvorvidt samme ærkebisp vilde overholde
dem. Og da der nu til den fastsatte tid forhandledes
herom, erklærede ærkebispen, at han kunde ikke over-
holde alt dette, fordi noget af det stred mod de hellige
fædres beslutninger og de kanoniske bestemmelser og

*) Altså 1257.

*) Se nedenfor s. 140 ff.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

123

stod imod kirkens frihed ; men alt, hvad han uden fare
for sjælene kunde, erklærede han sig villig til at over-
holde og iagttage. Angående de andre ting, der syntes
at stride mod sjælenes frelse, udtalte han. at han vilde
rådspørge paven i Rom. for at de ved hans myndighed
enten kunde slås fast for fremtiden eller erklæres ugyl-
dige. Med dette svar var imidlertid modparten ikke
tilfreds og krævede indtrængende, at han enten skulde
give afkald på retten til at oppebære tiende — en ret,
der ved en art overenskomst i sin tid havde været den
bestemte pris. hvorfor disse love var bievne indførte —
eller også fuldt ud lade alt overholde, hvad der med
de to parters gode vilje stod i disse love. Hertil sva-
rede ærkebispen, at tiende skyldtes ham ifølge alminde-
lig ret rent bortset fra dette forlig. — Sålunde sket i
Lund i det Herrens år 1257 på fjerde Påskedag, der
faldt på den 11. April, i nærværelse af omtrent hele
Lundekapitlet og mange andre klerke og lægmænd.

Næstfølgende Fredag kommer der kæremål fra
kongens landboer på Hvén, i Lumme 1 og i Skanør om,
at ærkebispen skal give dem afløsning og lade dem,
som han havde fjernet fra kirken, få adgang til guds-
tjenesten. Hertil svarede samme ærkebisp, at skønt
der efter vedtægt skyldtes ham en pengebøde i deres
sager for deres trods eller andre forseelser, så vilde
han dog ingen sådan kræve eller søge at inddrive den
hos dem, men lade den tilflyde kongens skatkammer,
og han sagde sig at være rede til at give dem afløs-
ning og tilstede dem adgang til gudstjenesten, når de
blot vilde give sikkerhed for, at de stod ved kirkens
bud. Men da dette 2 ikke var efter kongens og hans
råders sind, nægtede ærkebispen dem afløsning. Og da

') N. for Malmø. V. for Lund.

’) et, laes ut.

Digitized by Google

124

Ærkebispestriden.

han spurgte provincialprioren for prædikebrødrene, bro-
der Absalon, om han i ærkebispens sted vilde give
dem afløsning uden sådan sikkerhed, svarede denne
også 1 : »På ingen måde«. Herved bestyrkedes ærke-
bispen i sit forsæt og lod sige den herre kongen, at
han på ingen måde vilde give dem afløsning eller til-
stede dem adgang til gudstjenesten, hvis ikke den kræ-
vede sikkerhed først var stillet. Over disse og de andre
ovennævnte ting blev den herre kongen urimelig harm-
fuld og sendte et brev til Lunde ting til at oplæses af
en klerk hos kongens kansler Viborgbispen ved navn
Kjeld. I dette brev var foruden meget andet følgende
slutord indsatte:

»Denne herre, nemlig den herre ærkebispen, og
hans klerke, har vi fundet for godt at fratage alle fri-
breve og friheder, der er indrømmede dem af kronen
eller af Danmarks konger, idet vi byder og befaler,
at de for fremtiden skal tjene kronen eller kongens
ret, således som de vides at have tjent, inden fri-
brevene blev givne. Vi byder også alle riddere og
andre, der ved tjenesteed er bundne til den nævnte
herre, at de inden 14 dage møder hos os for at gøre
tjenesteed til os, for så vidt de vil undgå at miste alle
deres ejendomme og for fremtiden tjene aldeles som
andre bønder 2 .«

I anledning af dette brev blev klerken stævnet for
ærkebispen, gav møde og svarede på tiltale, at han var

') tamen, læs etiam.

*) Meningen er altså, at ærkebispens mænd (herremænd) mister
deres herremandsret og skal gøre almindelig leding som
andre bønder; holder de fast ved ærkebispens tjeneste, mister
de tilmed alt deres gods. Både dette skridt og kongens ind-
dragelse af alle gamle frihedsbreve er meget vidtgående, og
det er vel et stort spørgsmål, om kongen havde juridisk ret
dertil.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

125

klerk hos Viborgbispen og på den herre kongens bud
havde offentliggjort denne kundgørelse på landsting.
Af denne grund udtalte ærkebispen, at han var ifalden
bands dom, fordi han havde offentliggjort lovbud, hvis
udstedelse stred mod kirkens friheder. Sålunde sket
Lørdagen i Påskeugen i ovennævnte år i nærværelse
af provsten, ærkedegnen, mange klerke og lægmænd,
på offentligt landsting.

Som følge af alt det ovennævnte voksede lidt efter
lidt kongens harme. Efter aftale mellem ham og Sve-
riges hertug 1 fastsattes ved bud og brev en dag og ud-
pegedes et sted® til at holde stævne og indbyrdes løn-
lig forhandling. Desårsag tilsagdes ærkebispen fra
kongens side til at mødes med hertugen på aftalte tid
og sted. Skønt dette var overmåde vanskeligt og ufor-
delagtigt for den herre ærkebispen, lød han dog den
herre kongens bud og gav møde dér. Men den næste
dag, da disse fyrster og den nævnte ærkebisp havde
holdt måltid, syntes det, at kongen havde glemt den til-
forn sluttede fred, idet han i hertugens påhør samt i nær-
værelse af adskillige ædlinge fra begge riger gav sig til
at føre klage over samme ærkebisp angående forskel-
lige punkter af kirkeretten, og tjenester der skyldtes
ham fra kirkens side, og navnlig da over dette, at han
angreb Skåningernes love, der hedder »skrå«, og som
var værnede ved kongers og flere prælaters segl, der i
sin tid havde været ved Lundekirken. Hertil svarede
samme ærkebisp, at alt dette måtte jo menes forlængst
at være stedt til hvile og overgivet til evig tavshed ved
den fred, der var sluttet mellem dem under mægling af
den frue dronningen og hendes fader den herre her-
tugen af Pommern, samt andre gode mænd af Dan-

') Birger jarl.

’) Fjælum i det sydlige Halland.

Digitized by Google

126

Ærkebispestriden.

marks rige. og der burde ikke på ny rippes op i så-
danne kæremål mod ham: ti der var ikke siden den
tid føjet nogen ny sag til de tidligere, ej heller var han
sig bevidst på noget punkt i nogen måde at have for-
set sig mod ham. Hertil føjede han i sit svar. at alt,
hvad man med Gud kunde overholde af hvad der stod
i lovene, vilde han ingenlunde angribe. Men angående
de andre ting. der stred mod kirkeretten og tydeligt
nok stod i vejen for sjælenes frelse, erklærede han. at
han vilde lade dem komme til den herre pavens kund-
skab og efter hans dom vrage eller holde dem. Dette
var ikke efter modpartens sind, der ønskede, at han
uden modsigelse 1 i et og alt skulde overholde hvad
der stod i disse love. Men da Sveriges hertug i det
hele sluttede sig til ærkebispens svar. bød den herre
kongen ærkebispen, at han den næste dag skulde sende
nogle mænd fra sin side. der kunde udrede og for-
handle om, hvad de to parter havde mod hinanden at
sige. Men da vi så den nævnte dag havde givet møde
sammesteds, fremsatte grev Ernst* og nogle andre, der
var beskikkede hertil fra den herre kongens side, de
samme kæremål mod ærkebispen som ovenfor er frem-
stillede, og da vi med hensyn til disse ingen afgørende
bestemmelse kunde træffe, blev det meddelt ærkebispen
fra den herre kongens side, at han skulde stande ham
til rette i disse sager, før han vendte tilbage til Lunde
by 3 . Sålunde sket ved Fjælum i Eretorp 4 det før-
nævnte år.

Nu henvendte så den herre ærkebispen sig til den
herre kongen og bestemte og beskikkede os med samt

') sua adione, læs sine contradictione.

! ) Grev Ernst af Gleichen, se ovenfor s. 103.

*) antiquam . læs antequam.

*; Fjælum i Halmstad herred (Søndre Halland).

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

127

to lægmænd, nemlig den herre Esbern Vognsøn og
Anders, den herre ærkebispens broder, til at høre den
herre kongens krav og forebringe ham dem, om der
på nogen måde kunde findes en rimelig fred og skik
derpå. Derfor gik vi fem frem for kongen personlig og
dem, der var i hans råd, nemlig kansleren *, grev Ernst,
Nils gælkær* og drosten Peder Finsøn; og fra kongens
side blev til slut af gælkæren i Lund, en broder til den
herre ærkebispen, følgende fordringer fremsatte og slut-
ningskrav stillede til enighedens genoprettelse: »Hvis
ærkebispen vil give afkald på den ret, som han påstår
at have til stranden ud for kirkens ejendomme; til
vraggods, der skyller op dér på stranden; til de mænds
ejendele, der på kirkens grund dør uden arvinger; til
de 40 marks sager og til bortgivelsen af de præbender 3
ved Lundekirken, som kongen siges at have oprettet
dér; hvis han ikke tager mænd af andre skipæn 4 , fra-
falder retten til at give sine mænd frihed til at sidde
hjemme fra leding 5 og lover at overlade 6 kongens skat-
kammer de bøder, som kirkens mænd plejer at give for
sådan forseelse; og hvis han uvægerlig holder alle love,
der findes i »skråen« — hvis han vil love og gøre alt
dette, kan han opnå fred med kongen og blive hans
ven; men ikke på nogen som helst anden måde«. —
Hertil svarede ærkebispen, at alt dette var Lunde-

*) Bisp Hils af Viborg.

*) Kongens øverste embedsmand i Skåne, ærkebispens broder
Nils, jfr. ovenfor s. 111. 121.

*) De med kannikedømmerne forbundne indtægter. — Om 40
marks sager se ovenfor s. 120.

*) Jfr. ovenfor s. 120. »Tage« betyder naturligvis »tage i sin
tjeneste«.

®) At sidde hjemme fra leding ked i datidens sprog kværsæde
— et navn, der også anvendtes om den skat, der pålagdes,
når leding ikke blev udbudt.

•) poasit, læs poscat. Foran quod emenda indføjes promittat.

Digitized by Google

128

Ærkebispestriden.

kirkens ret, som han hverken kunde eller vilde opgive
uden dom af paven i Rom, hvis kendelse han i ét og
alt lovede at underkaste sig 1 .

Disse er de ting, hvorover ærkebispen af Lund
klager, og som han gør Eder, hr. Kristoffer, Danmarks
konge, ansvarlig for.

For det første, fordi det nu på ny indtræffer, at
de, der offentlig gør bod for manddrab, hor, blodskam
og mened, forkaster den dem pålagte bod alene efter
egen og almuens fuldmagt, ja nogle nægter endog at
underkaste sig den sædvanlige bod for sådanne ting.
Mænd, der står under kirkeligt forbud eller band, møder
i kirken og trænger sig ind under gudstjenesten. Døde
mænds lig, der er overgivne til kirkelig jordfæstelse,
kaster man af egen magtfuldkommenhed ud af kirke-
gårdene og begraver dem i uviet jord. — Endvidere
fordi der så godt som ingen ærbødighed eller hensyn
vises overfor hovedkirken i Lund, hvor Guds legeme og
hellige mænds levninger har hjemme 2 med stor ære; ti

J ) Her standser den rent historiske fremstilling af kongens og
ærkebispens mellemværende. — Det følgende lange stykke er
en gengivelse af alle ærkebispens klagepunkter mod kongen.
Til hvilken tid dette klageskrift skal henføres, er ikke helt
klart; det er affattet efter Danehoffet i Nyborg Marts 1266,
og da det ikke omtaler det forlig, som dronningen og hendes
fader noget senere pi året mæglede, så lidt som den skri-
velse, hvorved kongen ved Påsketid 1267 fratog Lundekirken
alle de friheder, der tidligere var indrømmet den af kongen,
må det vistnok være skrevet før disse. Måske hører det
hjemme ved de umiddelbart forudgående forhandlinger lige
inden det nævnte forlig.
s ) collatæ, læs collocatæ.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

129

bønderne forfølger hverandre med dragne sværd næsten
helt op til højalteret *.

Ligeså klager han over, at siden I har overtaget
rigets tøjler, er i Lunde stift otte præster bievne dræbte
og to lemlæstede — for ikke at tale om en mængde
lægmænd — , uden at nogen behørig straf er fulgt på
fra Eders side. Derfor opfordrer han Eder til at strafTe
manddrabere ikke blot med pengebøder, der lidet ænses,
men på liv og lemmer 8 ; ligeså dem, der lemlæster
andre, og navnlig dem, der dræber og lemlæster klerke,
som ene har kongens værn at stole på; ti fordi straffen
er så ringe og adgangen til at rense sig 3 så let, er folk
så raske til drab og lemlæstelse.

Endvidere klager han over, at lægmænd opkaster
sig til dommere over klerke og kirkens mænd, ja endog
over gudelige mænd 4 , fælder dødsdom over dem og
tilmed vover at dømme deres lig til at jordes i uviet
jord. Sådant har Hagen Palnesøn gjort, idet han har
hængt nogle lægbrødre 5 af Cistercienserordenen på
Eders bud, således som man med sandsynlighed må
formode det af Eders breve og af andre vidnesbyrd;
sådant har borgerne i Holbæk gjort, idet de først har slået
præsten Asser ihjel og bagefter lagt et reb om halsen

>) Man kommer til at tænke på folkevisen om, hvorledes Tule
Vognsøn dræber sin faderbane i selve Lunds domkirke:

»For Maria alter der stiltes det blod,
for St. Staffens alter ligge de både«.

Grundtvig, Danmarks gi. Folkeviser nr. 143.

*) Den gamle folkelige lovgivning vedkendte sig næsten ikke
dødsstraf, men lod drab sones med pengebøder.

’) Nemlig ved at sværge sig fri sammen med et vist antal med-
edsmænd.

4 ) Munke.

®) Mænd, der stod i et løsere forhold til klostret og var knyt-
tede til dette uden at have aflagt egentligt munkeløfte. Jfr.
nedenfor ved Ømbogen.

•Danm. 12U-1274. 9

Digitized by Google

130

Ærkebispestriden.

på hans lig og forsmædelig slæbt ham midt igennem
byen hen på tingstedet, hvor de har dømt ham til at
få sin grav i uviet jord, hvorpå de hver og én har
spyttet i ligets ansigt og givet det grav i uviet jord. Men
skønt disse gerninger var åbenbare nok. er der dog
ingen dom fulgt på fra Eders side. — Endvidere er der
nogle mænd, der røver kirkernes kalke og bruger dem
ved deres egne gæstebud, idet de på vanhellig vis
drikker af de kar, hvoraf Kristi kød og blod skulde
nydes, til hån for troen og for hele kirken.

Endvidere lader den herre ærkebispen Eder op-
fordre til for fremtiden ikke at stå i forbindelse med
mænd, der udtrykkelig er bandlyste, ikke give dem
Eders gunst eller yde dem Eders råd og hjælp, hvad I
har for skik at gøre overfor mange lægfolk; ti dette er
det samme som at være halvt med forbryderen om den
brøde, der hidfører bandlysningens ufærd; jævnfør ka-
pitel 29 af lovsamlingen »Extravagantes« om bands
dom, pave Innocentius’ brev: »Nylig o. s. fr.« 1 . Endog
magister Jens, kaldet Stikil. hvem den nævnte ærke-
bisp efter forudskikket advarsel havde bandlyst, fordi
han dristede sig til at forstyrre ham i hans visitats-
geming, har I skænket Eders gunst og givet ham Eders
råd og hjælp. Ti som følge af, at I hidindtil har ringe-
agtet kirkens nøglemagt, har talrige lægmænd uden at
have tanke for deres fordømmelse taget Eder til for-
billede, og de viger ikke tilbage for at ringeagte ikke

*) Der foreligger her en henvisning til kanonisk ret »Extravagan-
tes* (»tillægsbogem » er navnet på en samling pavelige befa-
linger, der er yngre end den egentlige lovbog for kanonisk ret,
Gratians dekret fra o. 1160. »Nylig* er begyndelsesordet i det
citerede brev af pave Innocentius III. — Den latinske tekst er
en del medtaget i afskriften. Der må vist læses : ut c. XXIX X
(d: extra[vagantium]) de sententia excommunicationis Nuper
Innocentius Pontifex.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

131

blot kirkens prælater, men også al kirkens ret og dom,
og således bliver de helt igennem ulydige mod Gud.
Derfor lader han Eder opfordre til, at 1 gør bod mod
ham og kirken, som I har forsét Eder imod ved så-
ledes at foragte dens nøglemagt, og ikke optager så-
danne mænd blandt Eders nærmeste, men straffer dem,
der ringeagter bandlysningen; at I med særskilt straffe-
dom rammer alle dem, der holder samkvem med band-
lyste mænd og yder dem gunst, hjælp eller råd, og at
I i kraft af Eders kongelige myndighed retter andre af
de ovennævnte fejl, på det at dog ikke i Eders konge-
tid al kristen tro og skik skal blive aflagt og hedenskab
indført. — I disse ting, som kirken ikke selv kan
magte, bør den verdslige arm komme den til hjælp.

Ligeledes lader han Eder opfordre til at betale
værdien af den tiende, I har oppebåret i hans eget og
andre stifter 1 . Fremdeles opfordrer han Eder til at be-
tale den gæld, hvori Eders broder Erik stod til kirker,
klerke og mange fattige mænd, såsom I er hans eftermand
i kongestyret. Han lader Eder også opfordre til at til-
bagegive Roskildekirken de helgenlevninger og andre
kostbarheder, som I har modtaget af den, mens han
selv forestod denne kirke; betale ham den pengesum,
nemlig 100 mark rent sølv og 200 mark penninge i
gammel mønt, som han har udlånt Eder og selv har
måttet låne dels ud af den herre pavens penninge*,
dels af flere andre mænd; samt give ham bod. fordi
I trods hyppige påmindelser har opsat at udlevere og
tilbagegive helgenlevningerne og tiendepenningeme og de
lånte summer. — Endvidere klager han over, at I ved

*) Hvorledes kongen kan være kommen i besiddelse af en del af
tienden, kan ikke ses af sammenhængen; der har formodent-
lig, ligesom lige nedenfor, været tale om et lån.

’) De såkaldte Peterspenge, en afgift til paven i Rom.

9 *

Digitized by Google

132

Ærkebispestriden.

lønlig skrivelse har tilbagekaldt Eders åbne brev til
Jens møntmester i Roskilde på, at han skulde betale
ham de nævnte 100 mark rent sølv. — Endvidere op-
fordrer han Eder til også — med behørig bod — at
tilbagegive alt, hvad den nævnte herre kong Erik har
røvet fra kirker og fra selve ærkebispen, der da var
provst i Lund, samt fra andre kirkens mænd 1 . Også
skal I tilbagegive hans huse, der fremdeles står på
Eders gård i Lund*.

Ydermere klager han over, at almuen og nogle af
Eders mænd med skrål og trusler arbejder på at vende
tilbage til nogle love, der kaldes skrå , og som i sin tid
blev indførte og tålte for kirkens nye plantnings skyld,
skønt de allerede da på visse punkter var imod den
kanoniske ret, og ved disses hjælp vil de gøre ende på
hver mulig opdukkende grund til klage vedrørende kirke-
retten. Men i virkeligheden er disse lidt efter lidt satte
ud af kraft, dels ved at modsat hævd og vedtægt er
indført af vore forgængere, dels ved forordninger af den
herre paven og de romerske ypperstepræster. Ti, som
det siges i en kundgørelse af den herre pave Innocen-
tius: »Mangt og meget er i kirkens begyndelse og
vorden blevet fastsat af de hellige fædre, for at ikke
de troendes flok af frygt for lovenes strenghed skulde
aflade fra det gode påbegyndte værk; men siden de
var bievne befæstede i troen og havde slået sikker rod
i den, er det, ikke uden grund, blevet ændret«. Når
derfor bisperne sværger, at de vil overholde det apo-
stoliske sædes lov og forordninger, kan ingen
af dem uden at bryde sin ed dømme eller styre sin
kirke efter de i den nævnte slcrå indeholdte love,

*) Der sigtes åbenbart til Erik Plovpennings fejde med Nils
Stigsøn, bisp af Roskilde.

*) Åbenbart er der her tale om flyttelige træhuse.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

133

der strider mod den kanoniske ret. — Men dette frække
skrål siges at have haft sit udspring og grund hos
Eder, da I ikke blot i ord. men også i breve har op-
hidset såvel Eders mænd som almuen hertil. Ti Eders
brevs ordlyd var denne :

»Kristoffer af Guds nåde o. s. v. sender Skånes
indbyggere sin nådige hilsen. Vi har hørt, at nogle
søger at volde Eder overlast ved at vende op og ned
på gamle love og vedtægter. Ti er det vor vilje og
vort bud, at I i alle dele overholder Eders skrå, og I
må vide for vist. at vi i denne sag vil hjælpe Eder og
i alle måder stå Eder bi« l .

Derfor maner han Eder til, at I ved åbent brev til-
bagekalder de nævnte breve samt alle andre skrivelser
eller uskrevne befalinger, der monne være udstedte til
Lundekirkens skade, og som går ud på at træde i vejen
for dens rettigheder og friheder eller endog nedbryde
dens huse og bygninger, eller, som I har gjort i Hal-
land, forbyde den at bygge' på kirkens grund således
som dens tarv kræver det; — fremdeles at I med virk-
somme midler og med kongelig fromhed sørger for at
stille og dæmpe det skrål, som almuen og Eders mænd
har rejst mod kirkernes rettigheder, der er bievne
grundlagte af paven i Rom og iagttagne i hans for-
gængeres tid, og ikke mindst deres angreb på kirkernes
friheder*. Ikke mindre må 1 forhindre, at der fra disse
mænds side sker noget af kirkens godser eller ejendomme
nogen overlast, og at nogen af dem hindrer den i at
bygge hvor som helst på kirkens godser, hvor den
mener det vil tjene dens tarv. Ser til, at I ikke hjem-

•) Dette brev, der her i afskriften mangler datering, m å åben-
bart henføres til årene 1256 — 6.

*) Libertates eorum, læs libertates earum-

Digitized by Google

134

Ærkebispestriden.

falder til Odensemødets beslutninger, der domfælder og
binder 1 dem, der røver kirkerne deres friheder og ret-
tigheder eller af ondskab lægger dem øde, og dem der
med vold river kirkens ejendele til sig®. Ser til, at I
ikke løber fare for nogen mened, da I ved Eders kro-
ningshøjtid har aflagt ed på at holde kirkerne med
samt deres fribreve, friheder og rettigheder ved magt
Dette maner han Eder til i kraft af Eders svorne ed.

Han maner Eder også til at lade prælaterne frit øve
deres domsmyndighed, behandle og afgøre kirkelige
sager med rettergang i overensstemmelse med den herre
pavens og de romerske ypperstepræsters forordninger
og give love i samklang med den kanoniske ret. Ej heller
må I forbyde eller hindre eller lade Eders mænd træde
i vejen for, at sådanne iagttages af Lundekirkens under-
givne. Ikke heller må I i nogen måde blande Eder i
åndelige eller kirkelige sager, men tværtimod forbyde,
at der i sådanne sager appelleres til Eder fra nogen
kirkelig dommer. Ligeledes retter han følgende opfor-
dring til Eder: Hvis 1 på noget punkt, der vedrører
hans person eller Lundekirkens stilling, mener at burde
forfølge den ret, som I tror at kunne kræve for Eder,
mod ham eller den nævnte kirke, da skal I overlade
sådanne punkter til prøvelse og granskning af paven i
Rom, hvem ærkebispen står umiddelbart under; ti for
ham er han nemlig rede til at stande til rette og lyde
hans kendelse. Ej heller må 1 tvinge ham eller andre
prælater ved kirkerne til enten at stande Eder til rette
med hensyn til deres friheder eller ejendele, eller også
opgive dem uden forudgående retslig undersøgelse —
hvad I stræber at gøre, når I af Lundekirken kræver

*) d: bandlyser.

s ) Om Odensestatuteme se ovenfor s. 56.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

135

ret til vrag og danefæ 1 og lignende på steder, hvor
kirken ejer grund og jord med disse rettigheder. Der-
for lader han Eder kort opfordre til, såfremt der op-
står sag mellem Eder og kirkerne, da ikke selv at
fælde dom eller holde rettergang i sådan sag, men
overlade den til den herre pavens kendelse og under-
søgelse.

Ligeledes lader han Eder opfordre til at give bod
for de smædeord og trusler, I personlig har udstødt
mod ham, og tilbagekalde dem i åbent brev*. Ti i
det Herrens år 1255 i Juni måned har I på Eders hær-
stævne ved Vordingborg i nærværelse af hr. Ubald,
den herre pavens kapellan, og flere prælater, ophidset
stormændene i hans stift mod ham og udstødt de hår-
deste trusler mod ham. Og i det Herrens år 1256 i
Marts måned har I ved Nyborg i prælaters og mange
ædlinges nærværelse, da ærkebispen i kirken tog sin
hætte af og underdanig hilste Eder, ikke givet ham
andet svar end at kalde ham en studedriver, idet I
sagde: »Sent kom studedriverne!« — blot for den sags
skyld, at I mente, han var kommen for sent. Samme
dag. på kirkegården ved den nævnte kirke, ophidsede
I adskillige af folket i hans stift og flere ædlinge, der
var tilstede, mod ham, og brugte mange hårde ord 3 .

Ligeså klager han over, at almuen samt nogle af
Eders raænd truer med at tilrive sig og ødelægge Lunde-
kirkens ejendomme og siger, at det er Eders samtykke
eller bud, der har givet dem mod til denne dristighed,
hvad også Eders gælkær i Lund har tilkendegivet ved
at han, da han opfordredes fra vor side til at holde
almuen tilbage fra sådant fejlgreb, svarede, at det turde

*) herreløst gods (egl.: død mands gods).
’) Foran revocetis indføjes aper tis.
s ) Jfr. ovenfor s. 118.

Digitized by Google

136

Æ-ikebispestriden.

han ikke for Eder. Derfor opfordrer han Eder til at
holde dem tilbage fra sådant vanvittigt forsæt, og
for at det tydeligt kan fremgå, at sådant ikke fin-
der eller har fundet sted med Eders vilje, kræver
han at få brev af Eder, indeholdende udtrykkeligt
forbud mod de nævnte ting. — Ligeså klager han over,
at Eders fogeder ikke vil lade klerkes og munkes under-
givne være under kirkens dom eller stande til rette for
nogen kirkelig dommer, men tvinger dem til i alle sager
at stå under verdslig dom, hvorfor han opfordrer Eder
til at råde bod herpå og give prælaterne Eders åbne
brev på denne kirkelige frihed, hvorved Eders ombuds-
mænd for fremtiden kan afholdes fra den nævnte tynge.
— Ligeledes lader han Eder opfordre til ikke at gøre
indstilling til andre kirkelige embeder end dem, som
I har uomtvistelig højhedsret over, og heller ikke
indstille andre end værdige personer til de kirke-
embeder, hvortil I har indstillingsret. Desuden må I
finde Eder i, at de af Eder indstillede underkastes af
prælaterne en prøvelse i kundskab, sæder og byrd; ti
som følge af, at I ofte handler anderledes, opstår der
uenighed mellem Eder og prælaterne, navnlig derved,
at I i flæng vil indstille både værdige og andre og
endog overdrage dem sjælesorg, hvad ingen lægmand
har lov til. — Ligeså opfordrer han Eder til ej at
blande Eder i 1 offentlig højtidelig bod, som er pålagt
af kirken, for at få den eftergivet.

Ligeledes klager han over, at præster, kirker og
gudelige steder*, hvis midler knap strækker til livets
ophold for dem selv, tynges af Eder derved, at både I
selv og Eders mænd hyppig volder dem byrdefuldt
gæsteri med en stor flok mænd. heste og hunde, og

*) e, laes de.
*) Klostre.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

137

over at I beslaglægger deres huse, såvel spisesale som
sovesale, til Eders egen brug og jager munkene ud.
som I har gjort det i Odense, Tvilum og Ringsted \
hvorved de gudelige mænd tvinges til at leve ugudeligt
og ikke overholde ordensreglerne. Endvidere fordi de
nævnte gudelige mænd tvinges af Eder og Eders mænd
til stundom at yde Eder nathold 4 i deres egne huse,
stundom skaffe Eder det udenfor deres hus. hvad der
er overgået Tvilum kloster, der i ét år har ydet Eder
og Eders undergivne fem gange nathold, nemlig tre
gange i deres eget hus og to gange udenfor.

Ydermere retter han følgende opfordring til Eder:
Da han bør have sin og sin kirkes mænd frie og frelse, må
I ikke, hvis de engang sidder hjemme fra leding eller i
noget andet punkt forsér eller forbryder sig, af den grund
hævde Eder nogen ret over dem: ikke heller må I på den
tid, da disse mænd fornemmelig er pligtige til at tjene
prælaterne, nemlig når leding er udbudt, tvinge dem til at
sidde på Eders borge: ti 3 ved det pålæg, l giver dem
af bispernes mænd, der ikke har gangere, at de nemlig
skal sidde hjemme fra leding og blive på Eders borge,
lokkes de nævnte mænd til ikke at holde gangere og
ingen ærbødighed vise prælaterne.

Endvidere klager han over, at såsom 1 på grund af
manglende forsynlighed og stor uorden ved Eders hof og
følge lider mangel på mangt og meget, kræver I meget ind.
som I pålægger prælaterne at udrede, skønt de ikke er
pligtige dertil, ikke heller let kan opfylde kravene; og gør
de ikke dette, farer 1 uretmæssigt frem mod dem : lyder de
på den anden side Eders bud. så tilskriver I Eder straks

') Tvilum er et Avgustinerkloster i Skanderborg amt. 1 Odense
og Ringsted fandtes som bekendt Benediktinerklostre.

*) Gæsten.

*) etiam. læs mim.

Digitized by Google

138

Ærkebispestriden.

delte som ret og vedtægt. Således går det også med
Eders ledingsudbud, der er hyppigere og mere lang-
varige end sædvanligt; også sætter I ledingen til en
urimelig tid, ændrer atter på mindre forsynlig vis denne,
ja overholder end ikke den fastsatte frist. Således har
I indeværende år 1 kaldt ærkebispen bort fra hans
sæde at gå i leding inden Pinse, men selv fejret den
na>vnte dag i hans kirke, og sålunde i dette år afholdt
ham fra hans ypperstepræstelige tjeneste, hvad angår
den førnævnte dags helligholdelse, samt afholdelse af
landemode og indvielse af kirketjenere*.

Endvidere klager bemeldte ærkebisp over, at uagtet
mange havde voldt Roskildekirken, som han i sin tid
forestod, overlast ved at fratage den dens godser, har
1, mens han var Roskildebisp, i mangfoldige tilfælde
hindret ham i at forfølge kirkens ret således som ret-
færdigheden krævede. Således var det tilfældet med
Peder Tvgesøn og mange andre. Ligeså hindrer I ham 3
på mangfoldig vis i at få sin ret ved Lundekirken,
hvoraf stor skade er fulgt for Roskildekirken og daglig
følger for Lundekirken, eftersom den ikke frit kan af-
sige sin dom over udådsmænd. Derfor opfordrer han Eder
til at yde ham og kirken bod på førnævnte punkter.

Ydermere klager han over, at Eders mønt på Eders
bud er gjort langt ringere end vanligt, hvoraf følger, at
ikke blot præster og klerke, — navnlig de, der studerer
udenfor riget eller vil drage på pilegrimsfærd — men
også den herre paven, hvis sædvanlige afgift, som han
plejer at få fra Danmarks rige, er meget mindsket,
lider svært tab*. Derfor opfordrer han Eder til at give

*) Der menes formodentlig 1266. — Sed, læs sicut.

*) Ordination af kirketjenere fandt sted ved Tamperdag efter
Pinse.

*) ipsam, læs ipsum.

*) conqueritur, læs consequitur.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

139

kirkerne og den herre paven bod for hvad der éngang
er sket, og desforuden bringe mønten i dens forrige og
vanlige stand.

Endvidere klager han over, at Eders fogeder i
Skanør. skønt lægmænd, drager kirkelige personer og
alle mulige åndelige sager dér på stedet ind under sig
til afgørelse og dom. — Ligeså over, at skønt I i sin
tid, da 1 valgtes til konge på de offentlige landsting,
der holdtes fast i hvert stift, offentlig lovede at efter-
give og tilbagekalde al tynge, der siden Eders forfædres
og farbroders tid var lagt over landet af Eders fader
og brødre i deres kongetid, har I ingenlunde opfyldt
noget af dette, men kun føjet flere og værre tynger til.
— Ligeså klager han over, at de faste sognepræster
dér, hvor I har højhedsretten, nægter ham og kirken al
lydighed og, skønt afsatte og bandlyste, dog holder
gudstjeneste, som det sker på den ø, som hedder Hven,
hvor også Eders landboer vover at holde deres bispe-
tiende tilbage mod kirkens dom. — Ligeledes klager
han over, at I fælder og lader fælde blodsdomme på
den hellige Lavrentius' kirkegård i Lund, skønt I ved
flere lejligheder er advaret herimod. — Da fremdeles
gilder og svir er roden til meget ondt, såsom forbudne
sammensværgelser og sammenrottelser, samt mened og
forsømmelse af egen tarv, så opfordrer vi Eder, herre
konge, til hverken at tåle dem i købstæder eller anden-
steds, men forbyde dem at finde sted 1 .

*) Der menes naturligvis gilde-broderskaberne i byerne. — Her-
efter følger et stykke, der vel næppe oprindelig har hørt til
på dette sted. Det indeholder hovedsagelig en opregning af
fødevarer, som gælkæren skal have fået fra ærkebispegården
i Lund, og hvis værd han under ed havde anslået til 213
mark penninge. Det drejer sig åbenbart om en rekvisition

Digitized by Google

140

Ærkebispestriden.

Kongens klagepunkter 1 ).

Kongen klager over, at ærkebispen ikke har skadet
ham hans ret i de kæremål. han i Helsingør har ført over
Roskildebispen angående flere af hans kirkes rettigheder
og afgift af kirker, hvorover den herre kongen påstår at
have højhedsret, ej heller har han stået ham til rette
angående den herre ærkebispens optræden med hensyn
til Slagelse kirke 2 . Ligeledes klager han over, at den
herre ærkebispen ikke godkender ham som dommer,
hvad der indtraf på landsting i Lund. — Endvidere
over de domme, han har afsagt over kongens land-
boer i Skanør, Lumme* og Sæby 4 for større og åben-
lyse forbrydelser, og fordi han siger sig at være ubøn-
hørlig, når han anmodes af kongen om at eftergive

eller et lån, som kongen skal erstatte ærkebispen. Hermed
stemmer, at der lige efter nævnes en pengesum, som efter
samme gælkærs edelige udsagn udgjorde de tiendebeløb, han
havde oppebåret af nogle skånske herreder (uden tvivl også
et lån til kongen). Det tilføjes, at han i Roskilde havde
svoret på en langt lavere sum. — Listen over fødevarer
lyder så: Dette modtog gælkæren A.: For det første 10 ©
flæsk, seks © ost og smør, en halv læst salt, 12 saltede
oksekroppe, 300 tørrede fisk, 7 © hvedemel (1 © = mark
== 20 skæpper), 10 © rugmel, 12 øre havre (1 øre = */„ mark
= 60 skæpper), 2 mark malt (1 mark = 12 af de ovennævnte
©). — Anden gang modtog gælkæren: 4 © smør og 2 ©
ost, 1 tønde ærter. 1 tønde bønner, 600 tørrede fisk, 17 saltede
oksekroppe med samt 12 får, 6 © flæsk, */, læst salt, */*
mark malt, 1 mark rug og 300 læs hø (frusta ferri, læs piamt ra
feni) samt 2 tønder æddike.

*) Den i det følgende oversatte klage fra kongen skønnes efter
sit indhold at være bleven fremsat på det ovenfor s. 122 f.
skildrede møde i Lund. fjerde Påskedag 1257.

*) Disse sager vides der intet nærmere om. — et, læs nec-

*) N. for Malmø. V. for Lund.

4 ) Nær ved Landskrona

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

141

bøden for en eller anden ringe forseelse. — Endvidere
forlanger han, at bispen, så ofte det påkræves, på egen
bekostning skal genindvie kirkegården, når den har lidt
overlast, og ikke tage mere end tre mark i bøde af
den skyldige og intet af sogneboerne; desuden klager
han over huset Ås l , som han påstår ikke kan stå læn-
gere, over graven i Flikinge* og grundmuren under
tårnet i Lund, samt over Kar ved Ludde 3 . — Yder-
mere klager han over, at ærkebispen giver sine mænd
frihed for leding og ikke tillader kongen at få dom
over de hjemmesiddende; over, at han tager mænd af
andre skipæn 4 , og over, at han hindrer sine mænd i at
stå til rette for den herre kongens styresmænd 5 . — End-
videre angående højhedsretten over den hellige Peders
kirke i Helsingborg, som han påstår hører ham til. —
Endvidere fordi han viser had mod dem, der nyder
kongens gunst, således mod bisperne P(eder) og N(ils) 6 .
Fremdeles 7 over kirkemødet i Vejle 8 . — Ligeledes fordi
han har anklaget ham for paven, og fordi han har an-
modet denne om, at bisperne ikke skulde drage i
leding mere end seks uger efter italiensk skik, og at hver
bisp skulde have myndighed til at bandlyse ham, om
han gik derudover. — Fremdeles klager han over, at
han ikke tilsteder sine mænd at sidde på kongens borge

*) Vistnok ærkebispens borg Åhns eller måske Ås kloster i Hal-
land.

’> Fjelkinge i nærheden af Kristiansstad?

’) Ludde er uden tvivl Løddeåen; Kar måske = Harrie N. for
Lund. — Enkelthederne ved alle disse sidste klagepunkter er
os ukendte.

*) nemlig i sin tjeneste. Jfr. ovenfor s. 120.

5 ) Styresmanden er formanden for hvert skibslægd (skipæn),
der idemmer bøder for udeblivelse.

*) Der menes bisp Nils af Slesvig og bisp Peder Ugotsøn af
Århus.

7 ) Foran de concilio indføjes Item.

*) Jfr. ovenfor s. 114 ff.

Digitized by Google

142

Ærkebispestriden.

i krigstid L — Endvidere fordi han tilriver sig forstranden,
bygger købstæder og kræver told, vragret og lignende,
samt 40 marks bøder og danefæ i de byer, hvor kir-
ken ikke har fuld ret 3 , nemlig både kongelig og kirkelig.
— Endvidere fordi han på visitatsrejser har fældet dom
i sager, der hører under kongens retterting. — End-
videre klager han over hvad ærkebispen har bygget i
Nisjø herred 3 , og over at møllen i Ås er bleven sat
under vand. — Endvidere klager han over, at som han
påstår, har ærkebispen på den hellige Lavrentius’ dag
kaldt kongen en ransmand, og over at han et andet år
har ophidset bønderne mod ham. — Endvidere påstår
kongen, at han yder ham mindre ledingstjeneste end
hans formænd ydede kongens forfædre. — Endvidere
fordi han ikke tilsteder koggeafgift 4 i de under kirken
hørende købstæder. — Endvidere angående Jens Stikil 5
og angående skrå. — Endvidere siger kongen, at han
hindres 6 i at indstille hvem han vil til 16 præbender i
den hellige Lavrentius’ kirke. — Ydermere klager han over,
at koret ved Lundekirken er udvidet, og kongens og dron-
ningens stole tagne ned. — Fremdeles over, at han ikke
slap kongen ind i Købman nehavn efter kampen ved
Skelfiskør 7 . — Endvidere fordi han forfølger den hellige
Peders nonner i Lund, optræder som prior dersteds mod
kongens vilje 8 og .fratager dem deres indtægter. —
Endelig fordi han er bleven ærkebisp mod kongens vilje.

*) Jfr. ovenfor s. 137.

*) Foran plenum indføjes non.

8 j Der menes muligvis Onsjo herred i Skåne.

4 ) Kogger er større handelsskibe. Koggeafgift svarer formodent-
lig til ledingsafgiften på landet, der gaves de år, da der ej
udbødes leding.
s ) Se ovenfor s. 130.

®) teneatur, læs detineatur.

T ) Der sigtes til Kristoffers kampe med den tyske ridder Henrik
Æmeltorp i hans kongetids begyndelse; jfr. ovenfor s. 9.

® propter. læs præter.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

143

Ærkebispens gensvar.

Hertil svarer den herre ærkebispen : Da vi for-
rige år er bievne forligte angående alt det oven-
nævnte med undtagelse af de ting, der senere er
komne op, er vi på ingen måde forpligtede til at svare
på alle de førnævnte punkter, der måtte synes at være
bragte ud af verden. Vi går nu over til de punkter,
der senere er komne til. Med hensyn til dette, at vi
ikke godkender Eder som dommer i kirkens sager, da
indrømmer vi, at dette har sin rigtighed, ti alene paven
kan dømme i disse. Men at vi skulde have kaldt Eder
ransmand eller ophidset bønderne mod Eder. det nægter
vi slet og ret. Og med hensyn til de sager, I har mod
Roskildebispen, så hverken har vi nægtet eller nægter
at skaffe Eder ret, når I vil forfølge sagerne ved en
fuldmægtig Alt det øvrige mener vi ikke at være for-
pligtede til at svare på, fordi det skønnes at være bragt
ud af verden ved det tidligere mellem os sluttede forlig '.

Disse er de punkter, hvor kongen påstår at ærke-
bispen har forsét sig imod ham*.

1 . Han er bleven ærkebisp mod kongens vilje. —
Svar: Da denne sag er bleven afgjort af den herre

*) Herefter følger nogle udtog af de mæglingsforsøg-, Birger
jarl gjorde på forligsmødet i Fjalum Juni 1267. De over-
springes her i oversættelsen.

*) De følgende klagepunkter viser meget nøje tilslutning til de
ovenfor s. 119 f. oversatte, der fremførtes af kongen på mødet
i Vordingborg 24. Marts 1266. Da de imidlertid afviger på
enkelte punkter, bør de måske snarest henføres til de for-
handlinger, der gik umiddelbart forud for det af dronningen
og hendes fader senere på året mæglede forlig. I hvert fald
går de i tid forud for de i det foregående s. 140 fT. oversatte
klagepunkter.

Digitized by Google

144

Ærkebispestriden.

paven i begge parters fuldmægtiges nærværelse, bort-
falder al klage herover.

2 . Han stadfæster bispevalg uden at indhente
kongens samtykke. — Svar: Da det ikke er ærke-
bispens sag at søge| samtykke hos kongen på sådan
stadfæstelse, men kun påhviler selve det kapitel, der
foretager vedkommende bispevalg, bør dette ikke læg-
ges ærkebispen til last, navnlig da han aldrig stadfæster
noget valg lønligt, så at kongen ikke, om han vil, kan
nedlægge indsigelse mod det.

8 . Han overlader ikke kannikedømmerne og præ-
benderne til kongens indstilling, hvor denne har ind-
stillingsret, og han forbyder de andre bisper at over-
lade dem. — Svar: Denne kongens ret har han aldrig
haft til hensigt at mindske eller hindre, ej heller mindes
han at have gjort det; men når kongen, efter hvad
visse folk indgiver ham, påstår, at han har indstillings-
ret dér hvor han ingen har. så lad det prøves for dom-
stolen; hvad heller når han dér, hvor han har ind-
stillingsret, indstiller en mand, som de kanoniske vilkår
står i vejen 1 , da kan det ikke undre ham, om ærke-
bispen ikke tilsteder hans krav.

4 . Ærkebispen bandlyser på ny kongens klerke,
når de har fået afløsning af paven. — Svar: Han mindes
ikke at have gjort dette ; imidlertid, hvis han retmæssigt
og med grund har bandlyst nogen, som paven i sin tid
har givet afløsning, kan han ikke angribes derfor; men
er det uretmæssigt, bør det henstilles til paven, da det
er et kirkeligt anliggende, og overtrædelse heraf er pavens
sag. Selv om sådanne mænd nu er kongens klerke,
bør han dog ikke regne dette som en fornærmelse mod
sig, da det ikke tilkommer kongen at fælde kendelse

‘) o : som ikke opfylder de i den kanoniske ret foreskrevne be-
tingelser.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

145

eller dom i kirkelige og åndelige sager; ti sådant mener
ærkebispen med rette at kunne gøre. Derfor bør den
herre kongen heller ikke undre sig over. at mænd, der
retmæssigt er bandsatte, ikke får afløsning for hans
bønners skyld ; ti hvis hans bønner altid skulde op-
fyldes, vilde kirkens domsmagt intet betyde.

5. Og herved er svaret på det næstfølgende punkt,
nemlig at han hindrer ledingen ved at bandlyse kong-
ens mænd. — Svar: Han har ikke til hensigt at hindre
hans leding; imidlertid kan han ikke for dens skyld til-
sidesætte brugen af sin domsmagt, på det at ikke mulig
onde mænd skal tage anledning af dette og lignende
til frækt at trodse kirkens nøglemagt. Og kongen bør
ikke fordreje sådanne domme til at være en krænkelse
af ham selv, da han tværtimod retmæssig er forpligtet
til at yde bisperne sin hjælp ved dem, ti han er kirkens
foged og værnsmand, og der kan deraf flyde ære og
fortjeneste og verdslige goder for ham.

6. Han hindrer bisperne ved at stævne dem til
at drage i sendefærd 1 . — Svar: Han har ikke lov til
at sidde det apostoliske sædes bud overhørig, hvorpå
han har aflagt ed, og derfor* kan dette ikke lægges
ham til last.

7. Han hindrer ved landemode kongens møde. —
Svar: Herpå har vi svaret i en retfærdiggørelsesskriv-
else, som vi og bisperne har sendt kongen, og hvori
mange grunde anføres, hvis indhold skal nævnes her.
Som han ofte har sagt, tilsigtede han ikke at hindre
Eders møde, men kirkemødet holdtes på den forud
bestemte dag både 3 fordi han altfor sent fik kongens

*) Nemlig til paven, legatum er rettet til legalionem. da der
i disse år ikke fandtes nogen pavelig legat i landet. Jfr.
ovenfor s. 119.

*) imo, læs ideo.

’) Tamen, læs tum-

Danni. 1341-1274. 10

Digitized by Google

146

Ærkebispestriden.

brev om hans møde, nemlig anden Søndag før Faste
(Septuagesima-Søndag), og dagen ej kunde ændres til
skade for fattige mænd og andre, der havde sager at
forebringe på dette kirkemøde; endvidere fordi ærke-
bispen havde hørt for vist af greven af Holsten og
provst Amilius. at kongens møde skulde opsættes af
hensyn til Venderne og andre, hvem han skulde føre
forhandlinger med. og som ikke kunde møde på den
førnævnte dag; endelig fordi der var rettet så mange
og indtrængende bønner til den herre kongen om
mødets opsættelse, at prælaterne med rette måtte tro,
at de måtte linde ørelyd, navnlig da en sådan tving-
ende grund fra kirkens side sjadden indtræffer.

8 . Han giver love stridende mod rigens ret. —
Svar: Han har ingen lov givet mod rigens ret eller
verdslig dom ; men har han udstedt noget bud. så er det
gjort for at fremme rettergangen for kirkens domstol;
ikke heller bør det bringe kongen ud af ligevægt, at
kirken giver nogle love om de ting, der hører ind
under dens ret eller dom ; ti ligesom der er to sværd,
det kødelige og det åndelige, således er der også to
fyrster eller dommere og to domstole, og hver især kan
udstede og give love på sin vis. — løvrigt bør kongen
vide, at ligesom det åndelige går forud for det time-
lige. således går også kirkens ret frem for den verds-
lige, og skulde de stå hinanden imod, da sætter den
større den mindre ud af kraft, nemlig den åndelige den
timelige. Ti sjælenes frelse, for hvis skyld kirkens
dom er indsat, står over og er hævet over sammen-
ligning med enhver timelig sag. Derfor kan det ikke
synes underligt, om ærkebispen andrager paven om at
ændre de timelige love i sådanne sager 1 , der hindrer

*) Kfter temporalibus tilføjes in iis.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

147

sjælenes frelse og drager menneskene i døden, såsom
manddrab, lemlæstelse og uretmæssige domme.

9. Hermed er også det følgende punkt afgjort,
nemlig at ærkebispen andrager paven om at give ny
love, der strider mod rigens ret.

10. Han har sendt lønbreve til kongen af Norge,
Danmarks riges avindsmand. — Svar: Inden kong Kri-
stoffer blev konge, havde ærkebispen sluttet venskab
med Norges konge, fornemmelig for den huldskabs
skyld, han havde vist ærkebispen. Ærkebispen påstår
også, at han aldrig i lys eller løn har sendt ham noget
brev, der stred mod rigets vel. Desuden har kongen
af Norge hidtil ikke kunnet kaldes åbenlys avinds-
mand af Danmark, skønt man ofte har måttet høre
kæremål af ham over mange kramkelser ; ti disse to
riger har dog altid holdt indbyrdes fred og forlig og
har hjulpet hinanden med gensidig ind- og udførsel af
deres fornødenheder 1 . — Og selv om kongen i sin tid
kunde have haft grund til at føle sig forurettet, så er
den nu bragt ud af verden ved det forlig, der er slut-
tet mellem ham og Norges konge ved den herre her-
tugen af Sveriges mægling, hvorfor der ikke synes at
være nogen mening i, at vi eller nogen anden i Dan-
marks rige skulde unddrage ham det venskab og den
fred, som det er Eders eget ønske, at man stedse skal
holde ham 2 .

11. Han har bygget tre borge 3 . — Svar: Vi har
ingen borg bygget, men vi har, således som vi på
Iro og love er pligtige til, stræbt at vedligeholde og

') vices necessarias, læs vicissim necessaria.

*) Her sigtes åbenbart til forliget mellem Kristoffer og kong
Håkon af Norge, der ved Birger jarls mægling sluttedes i
København sommeren 1257. — Hvis den ovenanførte date-
ring af disse klagepunkter er rigtig, må hele denne sætning
da være senere indføjet i ærkebispens svar.

3 ) facit, læs fedt-

10 *

Digitized by Google

148

Ærkebispestriden.

forbedre de huse, vi har modtaget fra tidligere tid, hvad
der ingen volder mén uden dem, der drives af nag til
kirken.

12. Hermed er også det punkt afgjort, at han op-
fører en købstad. Ti prælaterne er forpligtede til at
styre kirkens ejendomme således, at de lægger vind på
at leve ikke ved at plyndre og tynge de fattige, men
ved at skaffe sig retmæssige indtægter.

13. Han tilriver sig forstranden og kræver told og
vragret deraf. — Svar: Efter god gammel hævd er det
Lundekirkens ret at nyde sådant, hvor dens egen grund
når ud til havet, men denne ret er bleven den frarøvet
ved kongens fogeders hensynsløshed. Derfor mener vi.
at disse med rette 1 er ramte af bandlysnings dom.
Kirken kan altså ikke siges at tilrive sig, hvad den med
rette ejer 8 .

14. Han opkaster sig til dommer i kongens sager.
— Svar: Hverken søger han at gøre dette eller mindes
nogensinde at have gjort det; men har han nogensinde
gjort det, må det påvises, hvor og når det er sket.
Ellers må de. der påstår sligt, skyldes for løgn.

15. Han tiltager sig de 40 marks sager 3 . — Svar:
Overfor kirkens landboer mener han at have ret her-
til, navnlig da. hvor hele byen er kirkens. Dette kan
gælde for svar på mangt og meget.

16. Han hindrer ledingen ved at give hvem af sine
mænd han vil. lov til at sidde hjemme. — Svar: Denne
ret havde kirken med god grund og hævd fra gammel
tid; ti ellers kunde de ikke kaldes kirkens mænd 4 , når
kirken ikke havde fri rådighed til at bruge dem i sin
tjeneste således som den ønskede.

*) Efter ci-edimtis indføjes jus te.

*) non, læs jure.
s ) Jfr. ovenfor s. 120.

4 ) o: tjenestemænd, krigere (hærmænd).

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

149

17. Ærkebispen vil, at klerkenes undergivne skal
høre under kirkens dom. — Svar: Dette fastholder han
ud fra klerkenes almindelige ret, der er indrømmet
dem som en gunst mod kirken og deres frihed, og det
kan ikke være anderledes, for at ikke ondsindet plageri
af deres undergivne skal finde sted og blive dem selv
til tab og skade.

18. Han træder i vejen for kongens domsmænd,
idet han i sine breve forbyder at stande til rette for
dem. — Svar: Disse breve eller deres indhold må på-
vises, for at derved påstanden kan godtgøres. Ti ellers
må man ikke mindre 1 klage over den mands skamløs-
hed, der har indgivet kongen dette, end over den
mands uretfærdighed, der har fremsat eller rettere på-
stås at have fremsat et sådant krav.

Følgende 2 er de punkter, der er tilsendte den herre
ærkebispen fra den herre kongens side, og hvorpå han
har udbedt sig svar: 1. Om ærkebispens mænd. 2.
Om vragret i Halland og Skåne. 3. Om danefæ. 4.
Om 40 marks sager, nemlig 3 luerværk, manddrab og
fredsbrud. 5. Om kirker og regelbundne præbender.

6. Om kongens mænd, at de lider uretmæssig tynge.

7. Om at han forbyder bispens købstæder at tjene
kongen. 8. Om at hindre leding og meget andet. 9.
Om at han har lovet i Nyborg at være landet god og
huld. 10. Om skrå.

’) enirn , læs non.

*) Hvor i processen de følgende klagepunkter med tilhørende
svar hører hjemme, er ikke helt klart. Det er gennem-
gående samme klagepunkter som i det foregående, men
lidt færre i tal. I indhold synes de nærmest at svare til
det ovenfor s. 127 oversatte ultimatum, som kongen 1257
tilstillede ærkebispen.

*) de, læs id est.

Digitized by Google

150

Ærkebispestriden.

Svaret på det første punkt lyder så: Skønt det er
kongemagtens sag med samtykke af rigets stormænd at
udbyde leding, så er det dog kirkens ret at afveje og
tage i betænkning, hvem af kirkens mænd der egner
sig til ledings idræt og til at udholde al den møje, der
følger med, og hvem ikke, for at de raske mænd kan
sendes med og de andre med kirkens forlov sidde
hjemme. Ti ifølge god gammel hævd står dette fast.
at den. til hvis tjeneste de er umiddelbart forpligtede *,
under hensyn til de foreliggende omstændigheder kan
give dem fri for denne byrde. Derfor plejer vi også
at bemande de bispelige skibe med vore mænd, og
selv er de vante til at bære 2 denne byrde for egen
regning og på egen bekostning, hvad de ikke vilde
gøre. hvis det var andre, og ikke os, der stundom med
grund kunde fritage dem for den. Dertil kommer, at
Lundekirken på flere steder, ja på mange, har verdslig
domsret, og på disse steder må der altid være nogle til-
stede. der kan sidde til doms. Den ejer også faste borge,
som på grund af den uafbrudte fare for fjendtligt ind-
fald kræver værn og besa^tning. Herimod strider det
ikke, at vor formand U(fTe). god ihukommelse, én gang i
sin tid har påkaldt den verdslige arms hjælp mod nogle
sådanne mænd. der bød ham trods. Ti dette var han
nødt til ikke blot overfor de nævnte mænd. der ikke
ænsede hans tugt, men også overfor alle mulige andre
personer, hvem han ikke af egen magt ævnede at
tugte. Det er nemlig kongens sag at støtte kirken i
sådanne sager, da han er dens foged og værnsmand ;
dog medfører dette ikke nogen ret for ham til af egen
magtfuldkommenhed at gøre noget lignende.

Til det andet punkt siger vi: Overalt hvor kirken

') Læs : immediate servire tenentnr for mediate servire tententur.

s ) eo8 ferre, læs onus ferre.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

151

har ejendomme, der ligger ud til havet, ejer den efter
vor mening også kysten, der på folkesproget hedder
forstrand , og har ret til alt, hvad der skyller op på
denne kyst, og som hedder vrag, uanset, at det hist og
her holdes anderledes på grund af de mænds ligegyl-
dighed, hvem vore rettigheder har været overladte.

På det tredje og fjerde punkt svarer vi, ut i byer
og på steder, hvor vi helt og fuldt ejer verdslig doms-
magt, der har ifølge god gammel hævd kirken ret til
danefæ og til 40 marks sager, nemlig hærværk, mand-
drab og fredsbrud *.

Til det femte punkt siger vi, at ved kirker, som I
har højhedsret over. har vi aldrig gjort Eder imod ej
heller er det vor agt at gøre det. Men på den anden
side må 1 vide. at over kirker med kannikesamlag,
og præbender indrettede i Lundekirken ved Eders
forfædres gavmildhed, mener vi ikke at 1 har nogen
ret, så lidt som Eders forfædre før Eder. Ti det
er rimeligt, at den ting, der af selve giveren la^gges ind
under en andens herredømme og myndighed, ikke yder-
ligere bliver hos ham der gav, men tilfalder det sted
eller den person, hvortil gaven skænkes ; ellers synes
der ikke at være tale om gave eller overdragelse.

Til det sjette og syvende punkt siger vi. at om
nogen uretmæssig stævning af borgerne i Trelleborg har
vi intet hørt; men hvis en sådan muligvis af en eller
anden grund en gang skulde have fundet sted, da vil
vi, så vidt det står til os, bringe alt tilbage i lovmæs-
sig og tilbørlig stand. Og Eders mænd så vel som
enhver som helst anden tager vi os vel i agt for at
tynge med urette; nej, sandt at sige vilde vi hellere
selv tage byrder på os end lægge dem på andre. Men

*) Der menes: brud på kirkens helg (kirkefreden ). — Efter
marcarum indføjes id est.

') attentamws , læs attentavimus.

Digitized by Google

152

Ærkebispestriden.

om nogen finder, at forfølgelsen eller udførelsen af vor
ret falder tungt på dem, så har vi over os en kirkelig
dommer, for hvem han mere passende kunde fremsætte
sin klage end give dette ind under Eders afgørelse, da
I ikke med rette kan have nogen domsmagt i åndelige
sager.

Til det ottende 1 punkt og hvad derefter følger,
siger vi: Vi har aldrig hindret Eders leding, men langt
snarere fremmet den. — Og hvad angår de mange
andre ting, som vi efter Eders påstand har lovet i Ny-
borg, nemlig at vi vilde være landet god og huld, da
håber vi, at de der har den rette forstand derpå, ikke
mener andet om os. — Lad nu, bortset fra 2 det her
fremsatte, kongen velvilligt tage under overvejelse, ikke
onde øretuderes ugudelighed, men hans forfædres
fromme sindelag og øjemed — de, som har overdraget
kirken adskillige ejendomme med fuld og hel ret — .
og han vil let udfinde, hvad for tjenester han med rette
kan kræve i købstæderne og andensteds, hvor giveren
intet har holdt tilbage for sig selv eller sine efterkom-
mere, men har overdraget og givet slip på alt hvad
han havde. Også bør I klogeligt lægge mærke til, at
kirken af og for alle sine ejendomme yder tjenester 5
på kongens bud. Ilvis derfor nogle af dens ejendomme
eller endog de alle udover den sædvanlige tjeneste end-
også lægges under skat og afgift, sættes den på ringere
kår end andre herrer, der ved at udrede offentlig
ydelse skaffer frihed for sig selv og deres 4 . Desuden,
hvad nytte har kirken af den slags 5 ejendomme, som

') nonum , læs octavum.

*) per, læs præter.

*) Der menes ledingstjeneste.

*) Her sigtes der vel til hærmændene, der mod at tjene kongen
som krigere skaffede sig frihed for skatter.

6 ) ejus, læs ejusmodi.

Digitized by Google

Ærkebispestriden.

153

den verdslige magt uden mål og måde efter egen vilje
og tykke kan lægge tynge og tryk på. Dette er nem-
lig det samme som at ophæve al frihed og fratage
kirkerne deres godser. Og i denne sag må kongens
højhed vogte sig for ved stiltiende samtykke at drages
med i faldet af de bandlyste mænd, der søger at
mindske kirkens rettigheder og fratage den dens gods.
samt for at gøre sig skyldig i mened ved at krænke
fribrevene. Dette får være svar nok på det ottende
punkt.

Til hvad der er nævnt om overholdelsen af skrå
svarer vi: Skønt man er kommen bort fra de fleste
punkter i denne skrå enten ved kirkelige love eller ved
modsat hævd og vedtægt, så vil vi dog gerne ransage
hvert enkelt punkt i denne skrå, og dem, som vi uden
skade for den kirkelige frihed og kirkemødernes be-
stemmelser med god samvittighed kan tilstede til glæde
for folket, dem vil vi gerne tilstede. Men dem, som vi
ikke vover at tilstede uden at rådspørge paven i Rom,
dem vil vi henstille til ham med bøn om, at han i
disse sager vil gå således frem, som han mener at det
båder sjælenes salighed.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden \

Lundekapitlets brev til præsterne i Halland om
ærkebispens fængsling. 5. Februar 1259.

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, eos.)

Bo dekan og hele Lundekapitlet sender alle dekaner
og præster, der har embede i Halland, deres hilsen i
Herren. Vi giver Eder tilkende, at vor herre ærke-
bispen i den hellige jomfru Agates nat* er bleven
voldelig tagen til fange 3 i sit hus af nogle djævelens
svende og såre skammeligt slæbt bort fra sit eget bo.
Ti byder vi Eder, at I på ingen måde drister Eder til
at holde gudstjeneste for folket 4 eller uddele kirkens
sakramente blandt det, dog med undtagelse af de sakra-
menter, hvis uddeling lovene tillader under almindeligt
interdikt. Disse består i, at I én gang om ugen kan
holde messe for at tilvejebringe Kristi legeme til rejse-
kost' for de hedenfarende sjæle, men uden at klok-
kerne røres, og med dæmpet stemme, for lukkede døre.

‘) Også til dette afsnit har professor Gertz meddelt adskillige
tekstrettelser.

*) Natten mellem 4. og 5. Februar. — Agates navn mangler i
afskriften.

8 ) raptus, læs captus.

4 ) Efter populo indføjes celcbrare.

»Viaticum«. Således kaldtes nadverens sakramente, når det
gaves en døende.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 155

med udelukkelse af dem. der er under band og inter-
dikt. Endvidere kan I høre de hedenfarendes skrifte-
mål og give dåben til hvem der har den fornøden.
Derimod er det, som I må vide, på ingen måde tilladt
at fly de dødes lig kristelig til jorde. Givet år 1259
den 5. Februar.

Bisp Peders interdikt over Roskilde stift.

9. Februar 1259.

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, ens. «oi.)

P. af Guds miskundhed bisp af Roskilde sender
sine elskede sønner 1 den herre dekanen og kapitlet ved
sin kirke og hele præsteskabet i sit stift sin hilsen i
Herren. Visse lovbud, der er udstedte® på kirkemøde i
Vejle af de ærværdige fædre herren af Lund og hans
lydbisper, og som indeholdes i den herre pavens neden-
for anførte brev. har selve den apostoliske herre stad-
fæstet ved sit brev. der lyder: »Alexander bisp o. s. fr.« 3 .

For nu ikke at stå som ulydighedens børn byder
vi under bands straf og indskærper udtrykkeligt, at i
vort stift må ingen gudstjeneste holdes, være sig privat
eller offentlig, og ingen klokker røres, på grund af den
gruelige overlast, den ærværdige fader herren af Lund
har lidt, idet han er tagen til fange, fordi han stillede
sig som en værnende mur for Herrens hus 4 . Dette

’) dUecto filio suo, læs dilectis fHiis guis.

J ) edito , læs edita.

») Her følger pave Alexanders stadfæstelsesbrev pa Vejlekonsti-
tutionen (se ovenfor s. 116 fT.), der ikke er medtaget her i
oversættelsen.

4 ) Jfr. Ezechiel 13. 5 .

Digitized by Google

156 Breve vedrørende ærkebispestriden.

står ved magt, indtil lian har modtaget bod for fangen-
skabets lidelse og fyldestgørende oprejsning for sin og
kirkens svare overlast. Hvo der holder gudstjeneste,
lægger vi i den herre pavens navn ved nærværende
brev under bands dom 1 . Givet år 1259 den 9. Februar
i Havn by.

Kristoffers første brev til Roskildekirken.

6. Marts 1259.

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, eoa.)

Kristoffer af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge sender de forstandige og skønsomme herrer
provsten og kapitlet ved Roskildekirken sin hilsen og
forsikring om oprigtig hengivenhed. Da vi — som han
véd, der kender alt — elsker kirkernes og kirkemænde-
nes frihed og frelse, og ikke mindst Roskildekirkens,
der er knyttet til os ved særlig hengivenheds bånd
fremfor de øvrige, kan vi ikke noksom undre os over,
hvor det kan være at I unddrager Gud de fromme
tjenester, I skylder ham, og til hån for kongens højhed
har ægget* paven til at løfte sin røst mod os, skønt vi,
som det er vort håb, intet ondt har gjort mod Eder
eller Roskildekirken, hvorfor I behøvede at aflade med
Guds pris. Ti selv om man på et eller andet punkt
har stået os imod ved en forordning, der begynder
således: »Da den danske kirke o. s. fr.« 3 , så mener vi,
at dette efter al ret og skel må anses for udelukket
ved vor tilflugt til appellen. Dennes indhold er
følgende:

*) sententiæ , læs sententia.

’) excUutis, læs excitaslis.
b ) Vejlekonstitutionen.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 157

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Amen. Vi Kristoffer af Guds nåde Danernes konge
mener at lide uforskyldt tynge af Eder, ærværdige
fader, hr. Peder, bisp af Roskilde, og Eders kapitel,
derved at I til hån for os har ladet Eders tunger tie
kvær med Guds pris, skønt vi intet ondt har gjort Eder
eller kirken, hvorfor I behøvede at aflade med guds-
tjenesten ; ej heller kan I med billighed gøre den herre
ærkebispens fængsling gældende mod os, da hans per-
sonlige brøde på ingen måde bør række så vidt til
kirkernes skade, og lige så lidt en vis forordning, der
begynder således: s Da den danske kirke« , og som er
grundet på en falsk eller rettere på falske forudsæt-
ninger og støtter sig til en ugyldig stadfæstelse. Da nu
altså 1 — som vi er rede til at godtgøre med klare
grunde — hverken Eders hovedgrund eller den påstand.
I derfra falder tilbage på, holder stik, appellerer vi
atter, om fornødent, fra denne og andre tynger til det
apostoliske sæde på nærmere angivet tid og sted, og
samtidig giver vi os selv, vore mænd, vort hele rige og
dets kirker ind under det nævnte sædes værn. — Givet
i Ribe år 1259, den 6. Marts, i nærværelse af herren
af Ribe og kapitlet ved hans kirke, prædikebrødrenes
og de små brødres kapitler og mange andre klerke og
lægmænd, hvis segl er vedhængte nærværende brev 3 .

*) Quia, læs quippe.

s ) Slutningen af kongens brev til Roskildekirken er udeladt i
afskriften, men må, som det ses af følgende brev, have inde-
holdt et udtrykkeligt forlangende om kirkernes genåbning og
gudstjenestes afholdelse.

Digitized by Google

158

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Kristoffers andet brev til Roskildekirken.
Foråret 1259.

(Udateret. Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, «oj.)

Kristoffer af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge sender de forstandige og skønsomme mænd, sine
elskede venner, dekanen og kapitlet i Roskilde sin
hilsen og forsikring om oprigtig hengivenhed. Da vi
ikke på noget punkt har krænket enten Eders herre
bispen eller Eder eller Eders kirke, undrer vi os over, hvor
det kan være, at den nævnte bisp er dragen af landet,
og at I lægger alle kirker 1 i Eders stift under forbud
og påbyder, at der ingen gudstjeneste må holdes i dem
for vor skyld, skønt vi dog har en aldeles ren samvit-
tighed på de førnævnte punkter. Derfor byder og be-
faler vi Eder nu for anden gang udtrykkeligt 4 , at I,
såsnart I har set dette brev, lukker alle de nævnte
kirker op igen og på ingen måde hindrer, at der hol-
des gudstjeneste i dem. Gør I ikke dette, må I give
Eder selv skylden, om vi i Eders sted lader indsætte
andre dertil egnede mænd, der lyder os, til at synge og
læse alt hvad de kan i de nævnte kirker til Herrens
pris, medens I lukkes ude fra alle hædershverv og deraf
flydende indtægter. Hvis 1 vilde være rimelige i disse
dele, så vilde vi også i alle måder give Eder et rime-
ligt svar. Men da I bærer Eder ubilligt ad, kan I ikke
undre Eder over, at vi i denne sag ej er rimelige, men
vil råde selv 3 .

') Efter dioccsis må indføjes eccleaias.

*) Første gang må det være sket ved kongens brev af 6. Marts,
jfr. ovenfor s. 156 f.

3 ) Genklang af Juvenals satirer VI, »«:

»Rade vil jeg, spørg ej efter rimelig grund, hvor jeg byder«.

Digitized by Googl

Breve vedrørende ærkebispestriden.

159

Kristoffers tredje brev til Roskildekirken.
Foråret 1259.

(Udateret, Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V,#os.)

Kristoffer af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge sender de skønsomme maend herrerne R.\ dekan,
og kapitlet i Roskilde sin hengivne hilsen. Vi byder
Eder udtrykkeligt med det gode, at I lukker kirkerne i
Eders stift op, og straks, når l har set dette brev,
lader bud udgå om at holde gudstjeneste i dem på
vanlig vis. Så sandt som I vil blive i vort rige og
nyde nogen som helst ejendom i det, tør I på ingen
måde undlade dette. Givet i Åbenrå på den herre
kongens bud.

Bisp Peders andet brev til Roskildekapitlet.
22. Marts 1259.

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, #03.)

Peder af Guds miskundhed bisp af Roskilde sender
R . 1 dekan og hele kapitlet med samt alle præster i sit
stift ønsket om en retsindig beslutnings ånd. Vi har
tilskrevet Eder et brev, hvori vi under bands straf for-
bød Eder at holde gudstjeneste, inden herren af Lund
var givet fri af fangenskab, og kirken havde fået sin
ret, og hvori vi også indføjede den apostoliske doms-
kendelse. Men såsom I overtræder de apostoliske og
vore bud og desuagtet holder messe, har I ved selve
denne gerning sat Eder uden for loven. Ikke des

*> Kun forbogstavet findes i afskriften.

Digitized by Google

160

Breve vedrorende ærkebispestriden.

mindre byder og indskærper vi til overflod udtrykke-
ligt, at I skal tie kvær og på ingen måde holde guds-
tjeneste. Hvo der yderligere findes ulydig herimod, må
vide, at han uden al nåde mister kald og embede.
Givet i Schabrode 1 år 1259 den 22. Marts.

Kristoffers brev til præsterne i Halland.
15. April 1259.

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, «o».)

Kristoffer af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge sender sine elskede venner, dekaner og kirke-
ma*nd med embeder i Halland, sin hengivne hilsen. Vi
har hørt, at skønt vi for al den tynge, der fra den herre
ærkebispens side er lagt på os, har appelleret til det
apostoliske sæde og forfulgt denne vor appel på ret-
og lovmæssig vis, har I dog i Eders kirker indstillet
gudstjenesten og nægtet at gå folket til hånde med de
hellige ting. Derfor maner, minder og byder vi Eder
alle uvægerligt at åbne Eders kirker, så snart I har
læst dette brev, samt se til at holde gudstjeneste for
folket i dem og byde alle at holde den. Vær forvis-
sede om, at hvad der end hænder som følge heraf, vil
vi altid for Gud og hvermand erklære Eder alle sages-
løse og aldeles uden ansvar herfor. Givet på Tårnborg*
tredje Påskedag.

*) På Rygen.

’) Ved Korsør.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

161

Pavebrev i anledning af ærkebispens fængsling.
4. Juni 1259.

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, oo«.)

Alexander af Guds nåde biskop o. s. fr. sender sine
ærværdige brødre bisperne af Schwerin, Lybek og Pa-
derborn sin hilsen o. s. fr. — Hvis Danmarks høje
konge agtede nøje på de velgerninger, han har mod-
taget af Herrens hånd, da vilde han sandelig ikke blot
klogelig holde sine hænder borte fra at fortørne Gud.
men ydmyg føje sig efter hans vilje. Ti fra ham, der
skænker kongerne deres magt, har han sit kongespir
og overgår mange i magt som den kronede konge han
er. Hvoraf kommer da dette tøjlesløse hovmod og
denne ustyrlige frækhed hos denne konge, at han for-
følger denne sin velgører i hans tjenere og hverken
ænser eller agter på hans velgerninger ? 1 Og dog er
det vist, at hvis vi hørte noget rosværdigt om hans
handlinger, vilde vi glæde os; og når det modsatte er
tilfældet, bærer vi ikke ringe sorg og kvide derfor. Og
vel må vi sørge over, at denne konge, således som vi
har erfaret, har ladet vor ærværdige broder ærkebispen
af Lund, Sveriges kirkefyrste, et hædret medlem af
kirken, tage til fange og sætte i fængsel og varetægt
med hån for al gudsfrygt. Og hvad nu angår den van-
ærende måde, hvorpå han blev tagen til fange — hvor-
dan den nævnte konges svende satte en hætte af ræve-
haler på hans hellige hoved, iførte ham lægmands
dragt, bandt hans fødder og førte ham bort til et trangt
fængsel — alt dette undlader vi her at fremstille, ikke

*) Rfter professor Gertz’ antagelse bør i teksten ordene non
considerat ner. advertit flyttes op lige efter bevr/icia.

Danm. 1241 - 1274 . 11

Digitized by Google

162

Breve vedrørende ærkebispestriden.

mindst fordi ord næppe kan skildre den uret, som disse
svende så skændigt har tilføjet ham. Og den ærvær-
dige biskop af Roskilde, vor broder, har samme konge
tvunget til at gå i landflygtighed, efter at han ved et
formasteligt bud havde befalet at bringe ham til sig
levende eller død. Og for at nævnte ærkebisp ikke
skulde have noget middel til at slippe fri, har han per-
sonlig ladet vore elskede sønner provsten og ærke-
degnen af Lund, der for denne sags skyld vilde drage
op til det apostoliske sæde, tage til fange og holder
dem nu fast i hårdt fængsel 1 .

Men derfor er også på retfærdighedens bud vor
nidkærhed bleven så optændt herover, at hvis ikke den
nævnte konge ved en snarlig oprejsning klogelig mener
sig at måtte råde bod derpå, da vil vi sørge for at
fare således frem mod ham, at han af straffen kan få
at mærke, hvor stor en overtrædelse eller rettere brøde
han har begået ved de nævnte ting. Men, såsom ad-
varsel bør gå forud for straf 2 , og fordi man, inden
kniven sættes i såret, bør prøve lemfældige midler,
byder vi udtrykkeligt Eders broderlighed ved vort apo-
stoliske brev i lydighedens navn, at I lader den nævnte
konge opfordre ved jer selv eller andre og eftertrykke-
ligt lader ham vide, at han inden en måned efter
denne Eders advarsel uden nogen som helst udflugt
skal give den nævnte ærkebisp, provst og ærkedegn
deres tidligere frihed igen og frit lade dem drage bort,
samt give fyldestgørende bod for den overlast, der er
tilføjet den nævnte ærkebisp og kirken, som han ved
denne sin færd vides at have udæsket såre imod sig.
Skulde han ikke bryde sig om at rette sig efter Eders
eller rettere vore advarsler, da skal I 3 fra det øjeblik

>) atro. læs atroci .

*) poena. læs poenæ.

3 ) Facientes, læs faciatis.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

163

af lade ham selv og alle hans rådgivere i denne uret-
færdige sag offentlig erklære for bandlyste, uden appel,
på alle søn- og helligdage, under klokkeklang og ved
tændte lys, på de steder, I finder for godt, og I skal
både ved jer selv og ved andre få alle til at sky dem.
Og hvis han heller ikke da lader Eders formaninger
ske fyldest, men også i den følgende måned fremturer
i sin hårdnakkethed og ondskab, da skal I lægge Dan-
marks rige og de steder, hvor den nævnte ærkebisp til
enhver tid holdes fangen, under kirkeligt forbud (inter-
dikt), således at ingen gudstjeneste holdes eller noget
kirkeligt sakramente uddeles uden småbørns dåb og
døendes skriftemål *. Lige så fuldt skal I gøre det
samme ved ethvert som helst sted, som den nævnte
konge kommer til, så længe han opholder sig der, og
iøvrigt skal I gå frem mod ham således som retfærdig
straf og forstokket frækhed kræver det 2 . Uanset forord-
ningen om de to dagsrejser, der er udstedt på alminde-
ligt kirkemøde 3 ; uanset, om det muligvis skulde være
indrømmet den nævnte konge af det apostoliske sæde,
at han ikke kan bandlyses eller hans rige lægges under
interdikt ved apostolisk brev, medmindre det indeholder
en fuld og udtrykkelig omtale af sådan indrømmelse;
uanset endelig nogen som helst anden indrømmelse af

') Det vil ses, at paven ikke i sit brev med et ord hentyder til
Vejlekonstitutionen, hvorefter der som umiddelbar følge af
ærkebispens fængsling skulde indtræde interdikt over hele
riget. Ifølge pavebrevet rammes landet først af interdikt to
måneder efter, at kongen har nægtet at opfylde de tre nord-
tyske bispers forlangende om ærkebispens frigivelse.

*) qualitas, læs æqualitas ; pertinacis, læs pertinaciæ-
s ) Kirkeforsamlingen i Lyon 1246 tog forskellige beslutninger,
der tilsigtede at forhindre misbrug af bispernes domsmagt.
En af de vigtigste var, at ingen måtte stævnes for kirkelig
domstol mere end to dagsrejser uden for det stift, hvori han
hørte hjemme. Jfr. ovenfor s. 61.

11 *

Digitized by Google

164

Breve vedrørende ærkebispestriden.

det nævnte sæde, hvorved nærværende brevs virkninger
i nogen måde kunde hindres eller blot sinkes. Ti det
er vor vilje, at alle skrivelser, indrømmelser, forlovs-
breve *, afkald, forlig, afhændelser og lignende, der fore-
tages af den nævnte ærkebisp, så længe han er fange,
skal fra det øjeblik af* være aldeles uden gyldighed,
selv om de vides at være bekræftede med ed, således
at den førnævnte ærkebisp eller hans efterfølgere ingen-
lunde i fremtiden er forpligtede til at overholde dem.
Så bør I da gå således frem i det Eder betroede hverv,
at den ovennævnte konge undser sig ved sin ondskab,
og andre derved hindres i at indlade sig på lignende
ting. Givet i Anagni den 4. Juni i vort pavedømmes
femte år*.

') Kavtioner.

*) Nemlig da fangenskabet begyndte.

3 ) Samme dag afsendtes i samme anledning pavebreve til
bisperne i Viborg og Århus samt til fyrst Jærmer af Rygen.
Disse breve er ikke medtagne her, såsom deres første halv-
del er enslydende med det ovenfor oversatte brevs (indtil
ordene: »holder dem nu fast i hårdt fængsel*). Derefter
følger til de to bisper, »hvis råd kongen siges at tage efter*,
en ret skarp formaning om at oprette, hvad de hidtil har
forsømt, og få kongen til at sætte ærkebispen, provsten og
ærkedegnen i frihed og give dem oprejsning for den lidte
overlast. Rygens fyrste får derimod en i velvillige og aner-
kendende udtryk holdt opfordring til at bidrage hvad han for-
mår til de tre prælaters udfrielse af fangenskabet.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

165

Pavebrev om genopførelsen af Københavns
borg. 29. Marts 1260.

(Trykt efter en middelalderlig afskrift i O. Nielsen, Kbh. Dipi.

I, **.)

Alexander bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin
ærværdige broder bispen af Schwerin sin hilsen og apo-
stoliske velsignelse. Vor ærværdige broder bispen af
Roskilde har i en til os indgivet klage påvist, at nogle
lægfolk i hans stift har gjort fjendtligt angreb på Køb-
mannehavns borg i hans stift, der med fuld ret hører
under Roskildekirken, og med synderlig dumdristighed
har vovet at lægge den i bund og grund øde til ikke
ringe skade og tynge for både bispen og kirken. Der-
for overdrager vi ved apostolisk skrivelse til din broder-
lighed, at du, om det forholder sig så, efter forudskik-
ket advarsel og forudgående overvejelse, uden adgang
til appel, ved kirkens tugt tvinger bemeldte lægmænd
til at genopbygge samme borg samt gøre retmæssig
fyldest for tab og overlast, som de vides sålunde at
have tilføjet bemeldte bisp og kirke. Uanset, om det
er dem i fællesskab eller enkeltvis bevilget af det aposto-
liske sæde, at de ikke kan bandlyses ved apostolisk brev,
medmindre det indeholder en fuld og udtrykkelig om-
tale af sådan bevilling; uanset nogen anden af dette
sæde udstedt bevilling, hvorved virkningerne af nær-
værende skrivelse kunde hindres eller blot forhales,
samt uanset den på almindeligt kirkemøde udstedte for-
ordning om de to dagsrejser 1 , når blot ingen i kraft af
nærværende skrivelse stilles for domstol længere borte
fra sit stift end tre eller fire dagsrejser. Givet i Anagni
den 29. Marts i vort pavedømmes sjette år.

*) Jfr. ovenfor s. 61. 163.

Digitized by Google

166

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Landet mellem Ejder og Sli pantsættes til de
holstenske grever. 12. Maj 1260.

(Trykt efter original hos Hasse, Schl.-Holst. Regesten u. Urkd.

II, s».)

Mektilde af Guds nåde fordum Danernes dronning,
Erik, af samme nåde Jyllands hertug, og Abel, hans
broder. sender alle, der får nærværende brev at se.
hilsen i Herren. På det at ikke tidens strøm skal sluge
hvad der fastsættes i tiden, har man fra gamle dage
forsynligt indrettet det så, at sådanne ting bekræftes
ved skriftligt vidnesbyrd. Vi bekendtgør derfor for nu-
levende såvel som efterkommere, at vi til vore elskede
morbrødre herrerne Johan og Gerhard, grever af Hol-
sten, til gengæld for udløsningen af vor elskede broder
hertug Valdemar, salig ihukommelse, og for de udgifter,
de har haft på vor søsters vegne, har pantsat dem hele
vort land mellem Sli og Ejder, nemlig Svansø, Fred-
slet, Stapelholm, skoven Jernved og byen Rejnoldsborg 1
for otte tusinde mark rent sølv efter den større vægt,
med samt al vor ret dér, lige indtil bemeldte land bli-
ver indløst for samme sum penge; dog på det vilkår,
at indkomsterne, der i mellemtiden oppebæres af de
nævnte ejendomme, ikke regnes med i den nævnte
skyld. På det at ingen forvanskning skal finde sted i
de forudgangne aftaler, har vi udstedt dem nærværende
brev, bekræftet med vort segl. Givet i Slesvig i det år
efter Herrens byrd 1260 aftenen før Kristi himmel-
fartsdag.

') Rejnoldsborg er det gamle navn for Rensborg. Svansø er
halvøen mellem Slien og Egernfjord, Jernved og Fredslette
betegner de store strækninger Syd for Danevirke, medens
Stapelholm er landet mellem Treå og Ejder. — Om Valde-
mars tilfangetagelse se ovenfor s. 7. 28.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

167

Kong Eriks kæremål mod prælaterne 1 .

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, »u-«.)

a. Mod ærkebispen af Lund.

1 . Skønt han har svoret kongen troskab, har han
i Lundekirken og andensteds sammensvoret sig med
kongens avindsmænd Jærmer og greverne af Holsten
og hjulpet dem mod kongen.

2 . Jærmer og ærkebispens broder Anders tillige-
med samme ærkebiskops mænd har på øen Bornholm
dræbt henved 200 af kongens mænd, lagt de øvrige
hårdt i skat og sløjfet kongens virke der på øen; og
han har tilstået, at disse ting var skete på hans
bud s .

3 . Skønt han havde hyldet den herre kong Erik.
søn af afdøde kong Kristoffer, og svoret at tjene ham
tro, har han sat sig op mod ham og ikke villet krone
ham, da han blev æsket dertil, skønt han havde ud-
peget en dag dertil; ja han er trådt i vejen for hans
kroning og har bandlyst dem, der kronede ham, selv
efter at appel var indgiven 3 .

*) Disse klagepunkter må uden tvivl henføres til år 1260 eller
første halvdel af 1261 (inden slaget på Lohede). På en
mængde punkter hentyder de nemlig til tildragelserne 1259,
kampene på Sælland og ærkebispens vægring ved at krone
Erik til konge. De er således forfattede i den lille umyndige
konges navn, vel snarest til brug ved Romerhoffet, som begge
parter i denne tid søgte at vinde for deres sag. Mulig er de
bievne forelagte den pavelige nuntius Gerhard, der i disse år
sendtes op til Norden for at undersøge sagerne.

*) Dette skete 1259. Ruiner af den kongelige borg (»Lilleborg«)
ses endnu i Almindingen på Bornholm.

*) Den unge kong Erik kronedes ved Juletid 1259 af de jyske
bisper mod ærkebispens indsigelse.

Digitized by Google

168

Breve vedrørende ærkebispestriden.

4. Han har sat sig op mod kong Kristoffer, skønt
han var hans svorne mand.

5. Han har skrevet til Romerhoffet til gunst for
Abels arvinger og mod kongen.

6. Han har bandlyst dem, der oplæste kongens
breve.

7. Han bortgiver de kirker, kongen har højheds-
ret over, uanset kongens indstilling af lovfaste mænd.

8. Han tiltager sig kronens rettigheder, nemlig til
vrag, og sætter lægmænd ti! dommere i åndelige sager*.

9. Da han var stævnet til Slesvig til rigets værn,
mødte han ikke med væbnet mandskab, som det var
hans pligt, og drog bort igen uden orlov*.

10. Da han var stævnet til Stegeborg til rigets
værn. mødte han ikke 8 .

11. Da han var stævnet til Nyborg til kongens
møde. satte han sit møde i Vejle til samme dag, som
kongens møde var sat til. og fik her vedtaget lovbud
til skade for konge og rige, tilmed mod flere bispers
og andres indsigelser.

12. Han har ringeagtet det apostoliske bud, så-
ledes som det har vist sig ved indvielsen af Oluf 4 .

18. Han vil dømme i sine lydbispers sager, selv
om de ikke ved appel er henstillede til ham eller hører
andensteds hen.

’) Denne beskyldning lyder noget besynderlig, idet en af ærke-
bispens klager over kong Kristoffer netop gik ud på det
samme.

’) I Slesvig var Kristoffer trængt ned 1258; men her sigtes sna-
rest til hans felttog 1254, hvor hans mænd udstødte vold-
somme trusler mod ærkebispen, se ovenfor s. 116.

*) Der må sikkert sigtes til kampene i begyndelsen af Kristof-
fers kongetid, da Henrik Æmeltorp havde erobret både Møn
og Falster. Se ovenfor s. 9 f.

4 ) Der må menes bisp Oluf af Børglum, der valgtes 1252. 1 et
pavebrev af 1264 (oversat nedenfor s. 184 ff.) udtales, at
Oluf var i vanry for adskillige grove forbrydelser.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

169

14. Han ha'ger om kongens fjender og forfølger
hans venner.

15. Han har på landemode i Roskilde erklæret,
at de, der sammen med bispen af Roskilde havde
slået mændene af Sælland ihjel, havde gjort ret, og for
dem skulde der bedes, men på ingen måde for dem
af Sælland — skønt disse dog er faldne for deres land
og lovlige ret — og at de som domfældte ej måtte få
kirkelig jordefærd 1 .

16. Han har ladet bispen af Viborg bandlyse den
gang han blev stævnet af de dommere, han havde fået
tildelt i sagen om appellen*.

17. Han vil ikke åbne de kirker, hvor helg er
brudt.

18. Han har påbudt, at Årbuskirken i et år ikke
måtte åbnes.

19. Han holder de udvalgte præster til forskellige
kirker udenfor embede.

20. Han har ved Romerholfet skaffet sig breve,
der strider mod kongens og rigets tarv, idet de nemlig
går ud på, at ingen bisp skulde være forpligtet til at
være med kongen i leding længere end 6 uger 3 .

21. Han har lagt kongen for had ved RomerhofTet
ved at give sit ord på, at han var ikke rettroende, men
kætter. Herom findes der brev af ham. Men særskilt
skal hans troskabsbrud og svig behandles 4 .

') Domfældt er her = bandlyst. Der sigtes til Sællændernes
kamp ved Næstved mod Jærmer og bisp Peder 14. Juni 1259.
Jfr. ovenfor s. 12 (T.

’) Jfr. ovenfor, punkt 3. Med »dommerne* sigtes der muligvis
til den nævnte pavelige nuntius Gerhard.

*) Nemlig på italiensk vis. Jfr. ovenfor s. 141.

4 ) Den lovede særskilte behandling af disse punkter følger ikke
i håndskriftet.

Digitized by Google

170

Breve vedrørende ærkcbispestriden.

b. Mod bispen af Roskilde.

1. Han har, uagtet han har svoret at tjene kong
Kristoffer tro og har hyldet ham som herre, ikke des-
mindre ført kongens avindsmænd ind i landet og ladet
Københavns borg lægge øde 1 .

2. Han har givet Jærmer, greverne af Holsten og
andre rigens avindsmænd penge af bispens landgilde
samt levnedsmidler.

3. Han har røvet Roskilde kirke dens skat, den
han nemlig har bragt de nævnte rigens fjender og delt
mellem dem, for at de skulde fejde på riget.

4. Han har sammen med den nævnte Jærmer
båret avindskjold mod Roskilde stift, med væbnet hær,
og har slået sin egen almue ned samt bagefter ved-
kendt sig det blodbad, hvis tal beløber sig til henved
10,000 mennesker®.

5. Han har erklæret alle de faldne i og for sig
uværdige til al kirkelig bøn og jordefærd, men dem af
rigens fjender, der faldt i samme strid, har han offent-
lig erklæret værdige til forbøn og kirkelig jordefærd.

6. Han har sammen med ærkebispen bestemt, at
hr. Erik, Danmarks konge, ikke måtte krones til konge,
at ingen af bisperne i Danmark måtte være tilstede
ved hans kroning 3 , og at hver og én af bisperne, der
monne være tilstede ved hans kroning, som umiddelbar
følge heraf skulde være ifalden band.

7. Han har aldrig givet møde i fejderne mod
rigens fjender, hvortil hver Roskildebisp er pligtig.

8. Han har bandlyst selve den herre kongen og

’) Der sigtes til Jærmers tog i forsommeren 1259.
*) Slaget ved Næstved 14. Juni 1259.

*) ordinations, læs coronationi.

Digitized by Googl

Breve vedrørende ærkebispestriden.

171

hans broder Valdemar, umiddelbart, uden forudskikket
advarsel og uden rimelig grund 1 .

9 . Han har umiddelbart bandlyst fru Margareta,
dronning, og ladet hende offentlig erklære bandlyst.

10 . Han har fældet disse førnævnte domme til
spe og spot for kongen og riget uden at tilkalde dron-
ningen o. s. fr.

11 . Så ofte han i alle sine breve nævner kongen
og dronningen, kalder han dem aldrig konge og dron-
ning.

12 . Han har uden behørig forudskikket advarsel
bandlyst de ædelige mænd Henrik Mekkelborg og Nils
gælkær* samt brødrene Kaj og Atte, Roskildekanniker.

13 . Han har overdraget ærkebispen af Lund sin
magt i åndelige ting, for at denne i bispens navn og
på hans vegne kunde forstærke bandlysningsdommene
for ham over hver og én af de førnævnte, hvem ærke-
bispen da også i henhold til den nævnte fuldmagt har
afsagt bandsdom over 3 .

c. Mod bispen af Odense.

1 . Han har været medvider i, ja tilskyndet til det
brødefulde drab på kong Erik 4 .

2 . Han har i en af sine prædikener i Slesvig fra-
lagt sig ansvaret for hans død, men udsagt, at han med
rette var tagen til fange 5 .

*) Denne og den følgende beskyldning lyder ikke så sandsynlig,
da bispen vistnok savnede al myndighed hertil.

*) Disse havde deltaget i ærkebispens fængsling, og den første
sagdes personlig at have lagt hånd på ham, medeus Nils
(ærkebispens broder) førte an.

*) promulgaret, læs promulgavit.

4 ) Bisp Rejner af Odense havde ved kong Abels hjælp opnået
sit bispesæde 1252. Han beskyldes her for at have været
Abels medvider i brodermordet.

s ) Før caperetur indføjes jure.

Digitized by Google

172

Breve vedrorende ærkebispestriden.

S. Han har ved verdslig indblanding opnået at
blive valgt til bisp af Odense \ og skønt han vidste, at
hans valg havde fundet sted ved verdslig indblanding,
har han dog samtykket deri og ladet sig vie til biskop.
Denne hans indtrængen har været til stor forargelse for
Odense stift og by og er det fremdeles for hele riget.

4. Efter at han havde svoret kong Kristoffer og
hans søn troskab sammen med ærkebispen af Lund og
bispen af Roskilde, har han dog, i tiden inden nævnte
Erik skulde krones, påbudt, at han ikke måtte blive
kronet; han har endvidere sammen med de nævnte to
påbudt, at ingen bisp måtte være tilstede ved hans
kroning, og at hver den af bisperne, der monne være
tilsted© ved hans kroning, som umiddelbar følge heraf
skulde være ifalden band, og han har sammen med de
nævnte to fældet sådan umiddelbar dom*.

5. Da den herre kong Kristoffer holdt højtid i
Odense, hvor han vilde have sin søn kronet ®, og de
andre bisper efter indbydelse indfandt sig, vilde han,
skønt indbudt, ikke møde og nægtede sit samtykke,
hvad der var den eneste grund til, at kroningen den
gang gik overstyr 4 .

6. Han har i Kiel, greven af Holstens borg, hvert
år lagt penge op for at have en sum rede til fejde
mod riget, og de na'vnte grever har alt i mange år
modtaget den nævnte sum, der er lagt op dér.

7. Han lægger hemmelige råd op mod kongen

*) Se lige ovenfor s. 171 note 4.

*) Nemlig bandlysning. — in ipso statuto , Ises ipeo facto.

*) Ar 1258 sammenkaldte Kristoffer et rigsmøde i Odense, hvor
han ønskede sønnen kronet. — Ærkebispens vægring ved at
udføre dette var uden tvivl den direkte anledning til kongens
beslutning om hans fængsling.

4 ) Den egentlige grund var dog ærkebispens vægring, jfr. for-
rige note.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestrideu. 173

med kongens og rigens avindsmænd i sin egen borg
på Als.

8. Skønt han for de førnævnte årsagers skyld
hverken af kong Kristoffer eller af hans søn eller deres
tilhængere har lidt nogen overlast, tab eller skade, så
nægter han dog at antage mænd. der indstilles af dem
til kirker, som kongen har kaldsret til. selv om de er
velskikkede dertil, eller også vægrer han sig i al fald
lang tid derved, ja han afsætter dem endog, når de er
indsatte, som man kan se det ved Odense provsti og
Vor frue kirke sammesteds med liere steder.

Kapitlet i Ribe appellerer til paven fra ærke-
bispens dom. 13. Maj 1261

(Trykt efter genparten fra 1295 i Terpager, Ripæ Cimbricæ s. **
og i Hasse, Schl.-holst. Regesfen und Urkunden II. 9?; delvis over-
sat hos Paludan-Muller, i Vidensk. Selsk. Skr. 5. R. IV. ««-:.)

1 den hellige og udelelige treenigheds, faderens,
sønnens og den hellige ånds navn. Amen. Vi, kapitlet
ved Vor frue kirke i Ribe, tager vor tilflugt til det apo-
stoliske sædes værn og appellerer fra den ærvær-
dige fader, vor ærkestiftsherre hr. Jakob, ærkebisp af
Lund. Sveriges kirkefyrste, på det at han ikke skal

') Dette brev er bevaret i en genpart fra 1295, hvis indledende
ord lyder således: « Til alle, der får nærværende brev at se,
sender r&dmændene i Ribe by samt munkene af prædike-
brødrenes og de små brødres orden sammesteds deres evige
hilsen i Herren. Vide skal I, at vi har set det nedenfor
skrevne brev uden udkradsninger. udslettelser eller udstreg-
ninger, ikke beskadiget i nogen dets dele, men udfærdiget
med pålidelige og gyldige segl, og det lyder som følger.*

Digitized by Google

174

Breve vedrørende ærkebispestriden.

driste sig til at bringe et eller andet i anvendelse mod
os under henvisning til en vis forordning, der blev ud-
stedt på et kirkemøde, han for længere tid siden har
holdt ved Vejle, og som begynder med ordene: »Da
den danske kirke«. Ti ganske vist var vi indbudne til
det nævnte kirkemøde, og valgte alle enstemmigt de
forstandige mænd den herre ærkedegnen her hos os
og den herre Tuve, provst af Vardesyssel, til at drage
derhen på vore vegne; men medens disse vel påhørte
den offentlige oplæsning og fremsættelse af den nævnte
forordning, var de derimod ingenlunde indbudne til at
overvære de hemmelige forhandlinger om dens udste-
delse. der gik forud, og da de meddelte os dette, tyk-
tes den større og besindigere del af os straks ilde om,
hvad der var foregået, såvel på grund af vore sende-
mænds tilsidesættelse, som fordi vi ikke kunde sige den
nævnte forordnings ord fri for falskhed, tvetydighed og
onde anslag mod fyrsten. Fremdeles, skønt vor ærvær-
dige fader den herre bispen af Ribe fra begyndelsen af
havde givet nævnte forordning sin tilslutning, kom han
dog senere til en grundigere erkendelse og mente, at
hvad man burde overholde og iagttage var ikke den
nævnte forordnings ordlyd, men dens rette og rimelige
indhold. Derfor frygtede han for, at den herre ærke-
bispen skulde vredes på ham, fordi dens ord ikke bog-
staveligt overholdtes, og henvendte sig derfor til ham
personlig, og denne viste ham paa den tid ikke andet
end tegn på fred og venskab. Imidlertid har bispen
ikke desmindre villet forvare sig mod, at den herre
ærkebispen af den grund bragte et eller andet til an-
vendelse mod ham, og har derfor på egne og sin kir-
kes, kapitlets, byens, stiftets, samt de ham underlagte
præsters og samtlige lægfolks vegne appelleret fra hans
afgørelse til det apostoliske sæde, og har efter sin
hjemkomst på landemode i Ribe, hvor han førte for-

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

175

sædet, i det Herrens år 1250 på de 11,000 jomfruers
dag 1 højtidelig gentaget denne appels ordlyd. Men be-
meldte ærkebisp har ikke desmindre efter denne så
lovmæssigt foretagne appel, sk^nt han tilmed befandt
sig udenfor rigets grænser og var mistænkt for høj-
forræderi, ved en udskikket sendemand, som det siges,
ladet offentliggøre i Ribe kirke, at den herre bispen
som umiddelbar følge af sin adfærd var ifalden bands
straf. Vi har imidlertid ikke ment, at vi af den grund
— hvad vi heller ikke burde — skulde sky samkvem
med den herre bispen. For at nu ikke den herre ærke-
bispen under påskud af dette samkvem skal kunne
drage os til ansvar som umiddelbar følge heraf, appel-
lerer vi atter fra ham til det apostoliske sæde. Yder-
mere mener vi at måtte foretage en tredje appel fra
hans afgørelse, på det at han ikke skal vende straffens
bråd mod os som følge af, at vi har ladet liget af den
herre Kristoffer, fordum Danernes konge, der blev tagen
af dage i Ribe, jorde i vor kirke. Denne var nemlig
efter den herre ærkebispens forsikring ifalden bands
dom som umiddelbar følge af sin adfærd, for den sags
skyld, at han havde givet befaling til at tage ham til
fange og slæbe ham i fængsel. Skønt det nu stod
utvivlsomt fast, at han havde givet den nævnte befaling,
var det nemlig så, at der ikke blot viste sig tydelige
tegn på anger hos ham inden hans død, men han ud-
talte også åbenlyst ord, der udtrykkeligt indeholdt løfter
om at fyldestgøre den nævnte herre ærkebisp og Lunde-
kirken for al overlast. Selv om hans arvinger ikke,
som det er deres pligt 2 , kan bevæges til at indfri disse
løfter, så må han dog ikke desmindre regnes for afløst,
idet han således på sit yderste har opnået syndsforladel-
sens gave. — For al sådan tynge, for hver ting af de

*) 2i. Oktober.

J ) Her er rettet lidt i teksten.

Digitized by Google

176 Breve vedrørende ærkebispestriden.

ovennævnte, som vi frygter, og for alt andet ondt, som
de mulig stræber at tilføje os, appellerer vi skriftlig fra
hans afgørelse til det apostoliske sæde og stiller os og
vor kirke med samt de andre stiftskirker, der vedkom-
mer os alle eller enkeltvis, tilligemed deres folk og almue
under det nævnte sædes værn. Hvis den herre ærke-
bispen var tilstede, eller vi havde ret til at henvende os
til ham personlig, vilde vi indtrængende kræve »apostle« 1
af ham. Tillige forpligter vi os ikke til at bevise alt
det foranstående, men kun så meget deraf eller af noget
enkelt punkt deraf, som skønnes at være tilstrækkeligt
til at begrunde vor hensigt. Denne vor i det Herrens
år 1261 den 13. Maj nedskrevne og offentlig oplæste
appel har vi ladet bekræfte med de tilstedeværendes
segl *.

Hertugerne af Saksen slutter forbund med
hertugerne af Brunsvig mod greverne af Hol-
sten. 11. Februar 1262.

(Trykt efter original hos Hasse, Schl.-holst. Regesten u. Urkd. II, ros.)

Vi Helene, af Guds nåde hertuginde af Saksen,
Engern og Westfalen, og Johan og Albrekt, hendes
sønner, gør åbenlyst vitterligt, at vi har truffet aftale
med vore elskede brødre hertugerne Albrekt og Johan
af Brunsvig, og de med os, og er komne overens om
sådant vilkår, at vi skal stå dem bi i råd og dåd og

*) Ved »apostle« forstås ærkebispens attester for, at appellen
til den højere domstol er retmæssigt indgivet.

*) Derefter slutter genparten med disse ord: »Givet i Ribe i det
Herrens år 1295. første Fredag efter første Søndag efter Påske
(15. April)-;.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

177

de til gengæld ligeså skal stå os bi i råd og dåd mod
greverne af Holsten, herrerne Johan og Gerhard og
deres hjælpere. Og aldrig skal vi tage mod noget for-
lig eller venskab eller våbenstilstand med de nævnte
grever i den sag, vi just nu har for med dem, uden at
bemeldte vore brødre er medindbefattede deri. Men
skulde lykken være med os, så at det på en eller
anden måde lykkes os at komme i besiddelse af Hol-
stens land og indtage det med magt, da skal vi have
en tredjedel af dette land, bemeldte vore brødre den
anden tredjedel, og de herrer af Venden, der til given
tid findes blandt vore hjælpere, den tredje tredjedel;
halvdelen af denne skal disse herrer af Venden have
til len af os, den anden halvdel skal de have til len af
bemeldte vore brødre. Således er det aftalt mellem
os og vore brødre med hensyn til Holstens lands len.
Ikke skal vi ved køb eller på nogen anden måde er-
hverve hin tredjedel af Holstens land af de nævnte her-
rer af Venden uden vore brødres vilje og samtykke,
og de heller ikke uden vort. Ingen af os skal, den
anden part uadspurgt, falde ind i landet for at tage
det. Hvis en af os falder derind med den anden parts
samtykke, da skal vi skifte og dele landet mellem os.
Vi har også aftalt, at af skat, der lægges på Holstens
land, skal vi have en tredjedel, vore brødre en tredje-
del og herrerne af Venden deres tredjedel, og om Her-
ren under os sejr over fjenderne, da skal vi hver især,
dér hvor vore hærmærker har stået side om side, have
vor særskilte del i de fangnes løsepenge. Men hvis vi
efter vort fælles råd drager mod Danmarks land for at
fejde mod det, da skal alt, hvad vi ved den lejlighed
indtager af Danmarks land, deles mellem os samt her-
rerne af Venden, således som det er blevet aftalt med
hensyn til Holstens land. Hvis fremdeles ærkebispen
af Magdeburg eller andre ædlinge i de øvre dele af

Danm. 1241-1274. 12

Digitized by Google

178

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Saksen vil fejde mod os for greverne af Holstens eller
for vore brødres skyld, og vi ved den lejlighed kan
komme overens med dem om våbenstilstand eller fuld
fred og forlig, da skal dette kun ske med disse vore
brødres vilje og samtykke.

Hver enkelt af disse ting er vi pligtige til at over-
holde således, som de er bievne aftalte mellem os og
vore brødre, hvis den krig og fejde, som vore brødre
for tiden netop har med Holstenerne, nyder fremgang.
Men hvis det inden fejdens begyndelse lykkes dem at
komme overens med greverne, da skal vi have Holstens
land til len som før. I det hele taget, hvis vore brødre
i kraft af et i mellemtiden sluttet forlig afstår fra at
angribe Holstens land, eller hvis de ikke kan indtage
det, men møder modstand hos greverne eller nogen
som helst andre, da skal Holstens land vedblive at
være os et len med samme ret som fordum. Ved disse
aftaler af denne art mellem os var følgende mænd til-
stede, der er vidner derpå: hr. Konrad af Boldensel.
Henrik af Riehow, Werner af Schwerin, Werner af
Medinge, Jørgen af Hiddesacker, Gebhard af Bortvelt,
Johan marsk. Så sket i Tune i det Herrens år 1262
den 11. Februar.

Pavebrev til Lybek om at medvirke til kong
Eriks og hans moders frigivelse. 11. Maj 1262.

(Trykt efter original i Urkundenbuch der Stadt Liibeck I,

Urban bisp, Guds tjeneres tjener, sender sine elskede
sønner de ædle herrer rådmændene samt almuen i

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 179

Lybek sin hilsen og apostoliske velsignelse. Det er
med sorg i sinde vi meddeler, at de ædle herrer Ger-
hard og Johan, grever af Holsten, som vi hører, på
forskellig vis forfølger vor hjærtenskære søn i Kristus
Erik, Danmarks høje konge, ung af år som han er, og
uden fader ved sin side, — at de af al magt rækker
uretfærdige og griske hænder ud efter hans rige og
falskelig påstår, at dette rige tilkommer nogle søster-
børn af dem, sønner af afdøde Ahel, han der siges at
have bidt hovedet af al skam ved umenneskeligt og
grumt at tage sin egen broder af dage, bemeldte konges
farbroder Erik. konge af Danmark, højlovlig ihukom-
melse. Og lige så nær går det os til hjærte, at be-
meldte grever har taget til fange vor hjærtenskære datter
i Kristus Margareta, Danmarks høje dronuing, moder til
nævnte konge, da hun stillede sig mod dem til værn
for dette rige, samt vor ærværdige broder bispen af
Slesvig og mange andre, der var med dem, og at de
lader fangerne smægte i et hårdt fængsel. Det er der-
for vor sag som de faderløses fader og som enkernes
dommer, at fatte en velovervejet beslutning i denne sag,
på det at vi ikke skal synes at se gennem fingre med
krænkelser af sådanne personer, der står under det
apostoliske sædes særlige værn, og tålmodigt finde os i
et så skadeligt forbillede. Vi håber derfor, ja vi anser
det for givet, at I i al fald af hensyn til Gud. hvis sag
det her gælder, vil anvende al tjenlig velvilje i råd og
i dåd på at udfri bemeldte konge, dronning, bisp og
andre fanger af de grummes hænder og på at skærme
bemeldte rige, at det ikke — hvad Gud forbyde —
ynkelig lades uden værn; vi beder og opfordrer Eder
alle indtrængende til at søge at sætte alt sådant i værk
mod de nævnte grever, som forekommer Eder tjenligt
i slig sag, og, om dette gøres behov, også samle en
hær mod dem, ti herved vil I vinde en evig gengældel-

12 *

Digitized by Google

180

Breve vedrørende ærkebispestriden.

ses løn og gøre Eder fortjente til værdig lovprisning
hos Gud og det apostoliske sæde. Givet i Viterbo den
11. Maj i vort pavedømmes første år.

Pavebrev om Erik Plovpennings datter Agnes’
klosterstiftelse i Roskilde. 30. Juni 1263.

(Trykt efter afskrift i Pontoppidan, Annales Ecclesiæ Danicæ I, ns.)

Urban bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin ær-
værdige broder bispen af Arhus sin hilsen og apostoli-
ske velsignelse. Da vor elskede datter i Kristus den
højbårne kvinde Agnes, datter af kong Erik af Danmark,
højlovlig ihukommelse, som det forsikres os, er ivrig
for i Roskilde stift at bygge og udstyre et kloster for
sine egne midler, og da stiftsbiskoppen bispen af Ros-
kilde og ærkestiftets indehaver ærkebispen af Lund
siges at være ramte af bandstrålen og opholder sig
udenfor Danmarks rige, giver vi ved apostolisk skrivelse
din broderlighed det hverv, at du, om du finder det
gavnligt, på vore vegne giver bemeldte fornemme dame
den ønskede tilladelse til at indfri sit tilbud, dog uden
skade for andres ret. Givet i Orvieto den 30. Juni i
vort pavedømmes andet år 1 .

>) Detle brev findes tillige indsat i et længere brev af bisp Tyge
af Århus, udstedt den 1. April 1264, hvori han giver den
ønskede tilladelse til klosterstiftelsen.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

181

Hertug Erik bevidner, at bisp Peder af Roskilde
ikke har deltaget i hans og fyrst Jærmers fjendt-
ligheder mod kongen. 1264.

(Trykt efter original med hertugens rjttersegl i Hasse, Schl.-Holst.

Regesten und Urkd. Il, i*».)

Til alle, der får nærværende brev at se, sender
Erik, af Guds nåde Jyllands hertug, sin hilsen i Herren.
Visse ondskabsfulde rænkesmede plejer på mangfoldig
vis at se skævt til sagesløse tnænds retfærd, og for at
gøre sig selv yndede og velsete arbejder de des ivrigere
på at rive ned på andre. Den ærværdige fader hr.
Peder, bisp af Roskilde, har indset, at han ved disse
tnænds ivrige bestræbelser er, skønt ufortjent, falden i
svart vanry og kommen i orde blandt folk, idet det
siges at være et værk af hans iver, at vi sammen med
hr. Jærmer, salig ihukommelse, Ryboernes fyrste, drevne
af stor nød, stillede en hær op og førte den ind i Ros-
kilde stift. Vi, som har fuldelig kendskab til de foran
nævnte ting, fordi selve denne gerning fornemmelig var
vort værk, og som fandt nævnte herre bisp dvælende i
den yderste udkant af sit stift 1 , fordi han frygtede for
kongens vrede, og som derpå førte ham tilbage til
hans borg, der hedder Købmannehavn, fordi der viste sig
håb om udsoning eller våbenstilstand, erklærer nu denne
herre bisp sagesløs i hele denne hærs samling og denne
fejdes udbrud og siger ham tillige i sandhedens navn
fri for de ovennævnte udspredte rygter; og om for-
nødent vil vi bestræbe os for og være rede til at sige
ham fri med endnu bedre, sandfærdige grunde. Givet i
det Herrens år 1264.

*) Rygen.

Digitized by Google

182

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Paveligt værnebrev for kong Erik og hans moder.
2. Januar 1264.

(Trykt efter afskrift i Liljegren, Dipi. Svecanum I, «i«.)

Urban bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin hjær-
tenskære søn i Kristus Erik, Danmarks høje konge, og
sin hjærtenskære datter i Kristus den høje dronning
Margareta, hans moder, sin hilsen og apostoliske vel-
signelse. Til gengæld for den oprigtige fromhed og rene
tro, som I ved Guds nåde findes at udmærke Eder
ved, lader vi med glæde vor fulde gunst blive Eder til
del, navnlig i sådanne ting, der kan skabe Eder en
rolig og fredelig stilling, idet vi trygt fæster lid til, at
jo større nåde I modtager fra det apostoliske sæde,
des ivrigere vil I, når tiden dertil kommer, beflitte
Eder på at indynde Eder hos det i sådanne ting, der
vedrører dets værdighed. Såsom nu — således som
det fra Eders side er blevet fremstillet for os — vore
ærværdige brødre Jakob ærkebisp af Lund og Peder
bisp af Roskilde har forenet sig med Eders åbenlyse
uvenner i deres fordømmelige bestræbelser, er optrådte
som Eders åbenbare avindsmænd og fjender og for
sådan sags skyld har forladt Eders rige, så låner vi
øre til Eders fromheds bønner og tilstår Eder i kraft
af nærværende brev, at ingen af disse, sålænge sådant
fjendskab varer mellem Eder og dem for deres brødes
skyld, på egne vegne skal kunne forkynde bands dom
over Eders personer eller interdikt over Eders lande.
Intet menneske vove at bryde dette vort værnebrev
eller dumdristigt handle derimod. Er nogen dog
fræk nok dertil, da må han vide, at han ifalder den

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

183

almægtige Guds og hans hellige apostles Peders og
Povls vrede 1 . Givet i Orvieto den 2. Januar i vort
pavedømmes tredje år 3 .

Paven overdrager bisp Nils af Viborg i Jakob
Erlandsøns fravær at udføre de bispelige for-
retninger i Lunde stift. 2. Januar 1264.

(Trykt efter afskrift i Lilje^ren, Dipi. Svecanum 1 . 417.)

Urban bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin ær-
værdige broder Nils, bisp af Viborg, sin hilsen og apo-
stoliske velsignelse. Det er kommet os for øre, at vor
ærvardige broder Jakob, ærkebisp af Lund, såvel af
egen drift som for sine overtrædelsers skyld er rejst
bort for længere tid fra Lunde by og stift og har slut-
tet sig til de åbenlyse fjender af vor hjærtenskære søn
i Kristus, Danmarks høje konge Erik, samt Danmarks
høje dronning Margareta, og at der således ikke er
nogen og alt i flere år ikke har været nogen, der i be-
meldte by eller stift har tilberedt salve, salvet børnene
givet Lundekirkens undergivne de hellige sakramenter
og hvad der ellers uddeles af ærkebisper — noget som
ej blot avler overhængende sjælefare, men også er til
alvorlig forargelse for bemeldte by og stift. Såsom det
nu er os magtpåliggende at træffe forstandige foran -

') Dette er den i pavebreve sædvanlige forbandelse over dem,
der handler mod brevet.

*) Et samme dag udstedt pavebrev tilstår kongen og hans
moder ret til at holde gudstjeneste i deres kapel, selv om
de to nævnte prælater lægger interdikt over landet.

*) Dette fandt sted umiddelbart efter dåben.

Digitized by Google

184

Breve vedrørende ærkebispestriden.

stakninger desangående, overdrager vi til din broderlig-
hed. at du, såfremt det står således til i bemeldte by
og stift, sålænge ærkebispen er fraværende derfra, på
vore vegne tager dig af alt hvad der hører med til en
biskops embede. Dog således at dette ikke i frem-
tiden skal være Lundekirken til nogen forringelse. Hvo
der nedlægger indsigelse herimod, ham skal du på vore
vegne lyse i band med tilsidesættelse af al appel. Givet
i Orvieto den 2. Januar i vort pavedømmes tredje år.

Pave Urbans strenge skrivelse til Jakob Er-
landsøn. 4. April 1264 1 .

(Trykt efter procesakterne i Script, rer. Dan. V, ««»-u, og efter en
afskrift fra pavens kancelli hos Hasse, Schl.-Holst. Regesten und

Urkd. II, m-M.)

Urban bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin ær-
værdige broder Jakob, ærkebisp af Lund, sin hilsen og
apostoliske velsignelse. Den tale er rygtedes vide og
er som højmælt rygte også kommen os for øre, at
Lundekirken, der fordum plejede at blomstre rigt med
åndelige og timelige goders overflod®, er i din tid som
følge af din ondskab og dit overmod nedsunken i en så
elendig tilstand, at den, om ikke det apostoliske sæde
snarlig i råd og dåd bringer den hjælp, næppe kan
bringes på fode igen. Ti i de åndelige ting er den så
godt som helt sammenfalden, og hvad angår dens
verdslige midler, da siges indkomsterne deraf, der i

*) Den af Paludan-Muller i Vidensk. Selsk. Skr., 5. R., IV, m-i
udgivne oversættelse er benyttet i ret stor udstrækning.

*) nbertate, læs ubertim.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

185

gamle dage plejede at udgøre 6000 mark sterlinger 1 ,
for tiden næppe at udgøre 100 mark, så at den har
lidt en uhyre skade og er fast uopretteligt sunken i
grus. Der siges også, at skønt du efter rigens sæd og
vedtægt har hyldet kong Kristoffer af Danmark, højlov-
lig ihukommelse, og har svoret ham troskabsed på
Guds legeme og på splinter af det sande kors, hvorpå
vor frelser hang. samt på andre helligdomme, — så
har du dog til hån for denne hellige ed ikke undset dig
for at falde i majestætsforbrydelse, men har vovet at
indlade dig i sammensværgelse mod samme konge og
knyttet forrædersk bånd med samme konges og riges
mægtige fjender, dem du på mange måder har hjulpet
med penge 2 . Du har med en for din egen regning
samlet hær sendt din broder Anders i forbindelse med
Ryboemes fyrste Jærmer til en kongen tilhørende ø i
Lunde stift, der kaldes Bornholm, hvor du, som det
siges, grumt har ladet omtrent 200 af kongens mamd
dræbe, har lagt de tiloversblevne af kongens mænd i
skat, og har ladet hans borg der på øen lægge i bund
og grund øde*. Ydermere har du ej blot indtaget
denne ø med vold * til almindelig forargelse og til skade
og tynge for kongens højhed, men som den, der ret
praler af sine onde gerninger, blues du ikke ved offent-
lig at erklære, at alt dette er udført på dit bud. —
Der siges også, at skønt du med rigens andre ypperste

') Sterlinger er navnet på de engelske penninge, som der ofte
regnedes med på grund af denne mønts uforandrede godhed.
Der regnedes 12 sterlinger på 1 skilling, og 13 skilling 4
sterlinger på 1 mark. — Foran t talere indføjes olim.

*) ivjuete, læs juvisti.

3 ) Jfr. ovenfor s. 167. Værd at mærke er både her og længere
fremme i brevet den nøje overensstemmelse mellem pavens
skrivelse og kongens klagepunkter mod ærkebispen (over-
satte ovenfor s. 167—9).

4 ) occupatam eandem insulam, læs occupata eaclem insula.

Digitized by Google

186 Breve vedrørende ærkebispestriden.

mænd og ædlinge havde valgt vor hjærtenskære søn i
Kristus, Danmarks høje konge Erik, Kristoffers søn, har
du senere dumdristigt handlet i{strid med den huldskab
og troskab, du havde svoret ham, har sat dig op
mod ham i fjendskab, sagt, at han hverken var eller
burde være konge, og nægtet at sætte kongekronen på
hans hoved, som det tilkom dig, og som du tidligere
havde lovet; ja for at du ret kunde skade og hindre
hans ophøjelse og aldeles udelukke ham fra tronfølgen,
har du, som det siges for vist, til kongens og rigets
store forargelse under bands straf nedlagt forbud imod,
at nogen drister sig til at krone ham eller overvære
hans kroning. End ikke hermed har du nøjedes, men
har lyst band over kong Erik umiddelbart efter at han
var kronet af dem der havde magt til at gøre det,
samt over dem der kronede ham, og har offentlig ladet
dem udråbe for bandsmænd, selv efter at de i denne
sag havde indgivet lovlig appel til det apostoliske sæde.
Og da nævnte kong Erik og vor højtelskede datter i
Kristus, hans moder, Margareta, Danmarks dronning,
samt vor ærværdige broder bispen af Slesvig var tagne
til fange af deres fjender *. har du personlig begivet dig
til den borg, hvor kongen og bispen ulænkede var satte
fast, og der straks i strid med din stillings værdighed
foranlediget, at bispen lagdes i jernlænker. — Og nu
den ædelige fru Mektilde, enke efter Abel, der i sin tid
optrådte som Danmarks konge, hun der for lang tid
siden i vor ærværdige broder bispen af Odenses hænder
havde nedlagt løfte om bestandig kyskhed — hende
har du ikke undset dig for at overliste og forlokke så
vidt, at hun har brudt og tilsidesat sit løfte om af-
holdenhed, som du burde have styrket hendes sjæl i
at fastholde, og er indtrådt i ægteskab med den æde-

’) I slaget på Lohede 28. Juli 1261

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

187

lige mand hertugen af Sverige *, hvad du ikke har
iværksat af anden grund end for at ophidse denne her-
tug mod bemeldte Danmarks konge og rige.

Utallige andre slags forfølgelser imod kongen, dron-
ningen og riget har du hidtil på voldsherskeres vis for-
søgt og allader ikke med at forsøge derpå, hvad det
vilde være for vidtløftigt enkeltvis at gå igennem, hvor-
ved du ikke blot, som du vel ved, har pådraget dig
kongens, dronningens og rigets vrede, men også den
almægtige Guds fortørnelse — og gid sådanne* forføl-
gelser må komme over dit hoved alene og ikke ende
med den nævnte kirkes undergang, ti den må for denne
sags skyld døje svar ødelæggelse. — Fremdeles, ret
som om det ikke var dig nok at være de jordiske
konger til mishag, er du ydermere trådt himlens konge
for nær — han der forlener kongerne kongedømmet
og herskerne herskermagten — ; ti Herrens bøn, som
Kristus selv har sat sammen, og det symbol, som de
gamle hellige fædres ærværdige og vise myndighed med
modneste overlæg og omtanke bar sammensanket til de
troendes lærdom og undervisning, og som indeholder
hele den hellige kirkes trosbekendelse 3 — dem har du
ikke undset dig for at føje visse forbedringer eller ret-
tere forvanskninger til; og — hvad der er endnu for-
dømmeligere — du har været ublu nok til at besværge
præsterne i dit stift, der just var komne sammen til
landemode, at de skulde antage »Fadervor« og »Jeg
tror på én Gud« i overensstemmelse med disse rettelser,
samt undervise deres sognebørn derom og lære dem

') Det var i sommeren 1261, da Birger jarl lå i Sundet med
sin flåde, at ærkebispen vandt ham for sin sag og fik stiftet
ægteskab mellem ham og Mektilde.

*) hujus , læs hujusmodi.

s ) Der menes uden tvivl det nicæniske symbol, vedtaget på
kirkeforsamlingen i Nicæa 325 e. Kr.

Digitized by Google

188

Breve vedrørende ærkebispestriden.

samme rettelser. Da imidlertid præsterne på ingen
måde vilde gøre dette, og erklærede, at folket vilde
falde i kætteri, om de prædikede for de troende anden
tro end den, som den hellige almindelige kirke kendes
ved. så har du af frygt for at dette skulde komme det
apostoliske sæde for øre, aftvunget præsterne en ed på.
at de aldrig vilde åbenbare noget menneske dit dum-
dristige påfund. Har dette sandhed på sig. da hviler
der noget nær en mistanke på dig for kættersk vrang-
sind *.

Hvor hørig og lydig du fremdeles har vist og viser
dig mod os og det apostoliske sæde, ses tydeligt af din
fordømmelige adfærd i sagerne angående Børglum og
Århus kirker i sin tid, da disse stod ledige. Ti over
den ene af dem, Børglum, indsatte du tværtimod dette
sædes bud og bestemmelse som bisp en vis Oluf, der
var slemt i vanry for adskillige grove forbrydelser; og
til den anden kirke, Århus, indviede — for ikke at
sige : forbandede — du uden videre Arnfast, den nævnte
kong Eriks åbenbare avindsmand — han siges nemlig
at have ryddet kongens fader af vejen ved gift — og
det, mens valget af vor ærværdige broder bisp Tyge af
Århus endnu henstod svævende ved samme sæde 2 .
Hertil kommer den mærkelige foragt og det hånlige
hovmod, som du med fordømmelig anmasselse har lagt
for dagen overfor vor elskede søn magister Gerhard,
det nævnte sædes nuntius i Danmark, samt den afskye-
lige trods, hvormed du, skønt du ved samme sendebud

') Noget nærmere vides ikke om disse beskyldninger mod ærke-
bispen for kætteri.

s ) Medens indvielsen af Oluf lå langt tilbage i tiden (begyndel-
sen af Kristoffers regering), var det i året 1260, at ærke-
bispen efter biskop Peder Elafsøns død søgte at trænge Am-
fast ind i Århus bispesæde. Men den nævnte bisp Tyge for-
stod at vinde RomerhofTet helt for sig og sin sag.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

189

i vort navn var stævnet til personlig at møde for vort
åsyn, har ladet os vente i år og dag og hårdnakket
fremturer i din foragt for at komme til os. — Og skønt
dette sendebud — som dine forseelser krævede det —
rettelig med apostolisk myndighed har fældet bands
dom over dig, har du uden at ænse hans bandlysning
ikke taget i betænkning at udøve en biskops embeds-
gerning og usømmelig påtrænge dig gudstjenesten til
fare for din sjæl, til mængdens forargelse og til hån for
kirkens tugt.

Disse og mange andre svare og uhyre gerninger
forsikrer man, at du både hidtil har øvet og fremdeles
øver uafladelig — ting, der, som du ved, nødvendigt
kræver at revses med apostolisk ris og tugtes med vel
fortjent straf. Da nu vi, som vi er pligtige, ønsker at
forebygge den nævnte kirkes endelige ødelæggelse, og
så vidt det står til os, opfylde de pligter imod den,
som den apostoliske tjenestes åg pålægger os, så kunde
vi kræve dig til regnskab for din husførelse ligesom hin
bekendte husfoged *, efter at have lært sagens sande sam-
menhæng at kende, da det jo dog er i dig, at alle denne
kirkes ulykker har deres udspring*. Men vi vil dog hel-
lere følge hans forbillede, hvis vilje det er, at ingen skal
fortabes, og påminder, beder og formaner dig der-
for. ja byder dig indtrængende og råder dig kærlig som
medbroder, at du overvejer din sag i dit hjærte og
holder dig hele din skikkelse op for øjnene, samt ikke
længere sætter det nævnte sædes overbærenhed med
dig på prøve eller oppebier bemeldte kirkes yderligere
ødelæggelse, men sørger for kirkens og din egen fred
og ro ved frivillig at afstå dens styrelse 3 i vore elskede

') Jfr. Matt. 18 ,si-s 5 .

*) Denne sidste sætning er flyttet lidt tilbage (efter possemus)-
’) regimini , læs regimina.

Digitized by Google

190

Breve vedrørende ærkebispestriden.

sønners hænder, nemlig prioren af Halmstad i Lunde
stift og underprioren for prædikebrødrene i Lund. hvem
vi til den ende særlig sender til dig, og som vi ved en
anden vor skrivelse giver ret og fuldmagt til at mod-
tage sådan afståelse på vore vegne. Vide må du, at
om du sørger for at lyde vort råd og bud i denne sag.
da skal du ingenlunde mistvivle om vor og det nævnte
sædes medlidenhed, der plejer at komme de lydige og
ydmyge i møde med mild velsignelse. Men vælger du
at holde den nævnte kirke yderligere fast i sådanne
trængsler og på ingen måde tager efter vort råd i
denne sag, da kan vi ikke, når vi ikke vil have ord
for at gøre din brøde til vor, lægge yderligere skjul på,
at vi af omhu for din kirke i åndelig som timelig hen-
seende, fast og bestemt, efter Guds bud. må skride til
at undersøge og alvorligt straffe dine forseelser, som
retfærdigheden byder. — Givet i Orvieto den 4. April
i vort pavedømmes tredje år.

Paveligt formaningsbrev til enkedronning Mar-
gareta om at give kardinal Guido, Romersædets
legat, en god modtagelse. 11. Juni 1265.

(Trykt efter afskrift i Ny kirkehist. Saml. III, i# 9 -s.)

Giemens bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin hjær-
tenskære datter i Kristus [Margareta], Danmarks høje
dronning, sin hilsen og apostoliske velsignelse. Når vi
med faderlig kærlighed tilråder dig, hvad der tjener dig
til frelse og dit rige til ro og fred, da er det vor tro, at
din højhed gerne vil låne øre dertil. Ti ingen klog
mand viser det fra sig, som båder hans helbred, eller

Digitized by Google

Breve vedrørende æikebispestriden.

191

underkaster sig godvillig smerterne og vrager lægemid-
lerne. Da nu altså din skønsomhed er i sin fulde
kraft, og du, efter hvad man forsikrer, er nidkær og
forstandig i alle ting, holder vi det sandelig for givet,
at du vil lytte til et heldbringende, godt og gavnligt
råd og uden tøven tage efter fornuftige og for dit vel-
færd tjenlige påmindelser. Ti alt, hvad der rådes dig
fra vor side, er aldeles uden ildesindet bagtanke, dels
som følge af rådgiverens person, der er din åndelige
fader og ikke plejer at give andet end faderlige råd.
dels også som følge af selve rådenes art, der i og for
sig findes så retskafne, at der end ikke ved en ond-
sindet udlægning kan kastes et skær af siethed over
dem. Ti vi råder dig ikke til andet end at du skal
elske freden, eller rettere, at du, når den uopfordret til-
bydes dig, blot ikke skal vise den fra dig og kaste vrag
på den. Hvad kan nemlig selv en ondsindet øretuder
finde at anmærke herved andet end godt? Hvad er
der i disse ord, som kan forvanskes selv ved uredelig
udlægning? Indser du mon ikke klogeligt af dig selv,
at uden fred er du uden frelse? Tager du mon ikke
snildelig i betragtning, at , uden fred trues dit rige af
opløsning og undergang? — For at nu altså de truende
ulykker kan afværges, og alt nag, om der måske findes
spirer dertil i dit hjærte, kan stænges ude derfra; for
at en skøn fred kan blive dette rige til del, og du i
rigere mål påtage dig kærlighedens gerninger, se, der-
for har vi med omhu på vore brødres råd udset vor
elskede søn Guido, kardinalpræst af den hellige Lau-
rentius in Lucina, et hædret lem af kirken, til som
fredens engel, frelsens overbringer og sandhedens herold
at drage op til dig og til vor hjærtenskære søn i Kri-
stus Danmarks høje konge, din søn, og har efter for-
tjeneste overdraget ham en legats hverv, for at han
kan tilvejebringe bedre ro i dette rige. Herved har vi

Digitlzed by Google

192

Breve vedrørende ærkebispestriden.

haft det håb for øje og fattet en fast tro til, at han
hos dig som fromhedens datter vil finde de legemlige
øren åbne, og at du i de ting, han tilråder dig, gerne
vil lukke dit hjærtes døre op for ham, der kun tænker
på fredens råd og vil berede frelsens tege midler. Der-
for beder vi din højhed og opfordrer dig indtrængende
samt pålægger dig til dine synders forladelse, at du
modtager bemeldte legat med al hæder og ærbødighed,
der skyldes et så anseligt lem af kirken, og sætter din
tro og din lid til ham eller rettere til os i ham, i alt.
som han med hensyn til disse ting foreslår dig og
mener at måtte råde dig til, samt at du ikke undlader at
opfordre bemeldte konge, din søn, til det samme med
en moders nidkærhed og iver, da han på grund af
sine unge år og sin sønlige hengivenhed med rette
tager efter dit råd, så at du med bemeldte konge føjer
dig efter denne legats anordninger, hvorved hvert bit-
terheds frø, hver smærtens torn og hvert splidagtig-
hedens ugræs kan ryddes aldeles ud af riget og rykkes
op med rode. Givet i Perugia den 11. Juni i vort
pavedømmes første år 1 .

Pavebrev til kardinal Guido om at nøjes med
den danske legation. 31. December 1265*.

(Trykt efter afskrift i Marlene & Durand, Thesaurus novus anec-
dotorum II, »«-«>.)

Til vor elskede søn Guido, kardinalpræst af den
hellige Laurentius in Lueina, det apostoliske sagdes legat.

*) Dagen efter afgik et tilsvarende, men betydelig vidtløftigere
formaningsbrev til den unge kong Erik.

*) Udstedt af pave Clemens IV. Oversat af C. Paludan-MUUer
i Videusk. Selsk. Skr. 5. R., Hist.-phil. Afdel., IV, M3.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 193

Det har glædet os af din kærligheds skrivelse at erfare
at du og dit følge har det godt, samt høre om Eders
lykkelige ankomst til byen Køln, og om hvad I heldigt
har udført undervejs; men over den tilføjede ansøgning
er vi ikke så ganske lidt forundrede. Ti såsom du
altid i deres øjne, der har betragtet dig, har vist dig
som en mand af stor beskedenhed, fortrinlig væbnet
mod griskhedens 1 fristelser, kan vi ikke noksom undre
os over, at du nu higer efter den del af Tyskland, som
er overdraget vor elskede søn kardinaldiakon Ottobono
af S. Adrian — der, som det siges, nu har begivet sig til
England — udover de andre proviuser, som vi har tildelt
dig, — en lod, du i sin tid var vel fornøjet med, da vi
med vore brødres råd delte Tysklands egne mellem dig
og ham 2 . Du, den ene af to legater, som hverken i
ord eller gerning har det mindste med hinanden at gøre,
savner aldeles ret til at brede dig. Så mange og så
store lande, ja selv færre, er endda nok for én legat,
der søger Guds ære og ikke sin egen, således som
dine brødre dømmer om dig, at du gør; og overflod
trænger ej til at øges. Vi finder derfor ikke for godt
for tiden at bevilge din ansøgning. Dette vil du bære
med roligt sind og ikke mene, at der heri sker dig
uret, når du blot vil tænke på Paulus, hvis bøn blev
afslået, skønt han gentog den tre gange. Det bør du
især holde dig for øje, at det hovedsagelig er til Dan-
marks rige, du er udsendt, og at det på en måde kun
er omstændighedernes tvang, hvorefter du har fået
andre egne tildelt, der fortrinsvis hører sammen med
dette rige, samt at hele Tyskland ikke bør føjes som et
tillæg til den danske sag, der lykkelig vil kunne afgøres
uden så mange lande. Får den blot et tilbørligt og

*) paupertatis, læs cupiditatw.

*) Læs: provinciis distributis-
Danm. 1241-1274. 13

Digitized by Google

194

Breve vedrørende ærkebispestriden.

ønskeligt udfald, da er Tyskland ikke i en sådan stil-
ling, at det under de forhåndenværende forhold trænger
til en legat. Fremdeles: hvor mange og store kirker
der er bragte i virvar ved legaters, jeg vil ikke sige:
ophold, men blot: gennemrejse, nødes ikke mindst vi
til at erfare, vi, til hvem der indløber klager fra mange
egne. Desårsag har vi pådraget os lieres had, og hvor
meget vi end gør for at fare læmpeligt frem mod dem
i de sager, der angår os, kan vi dog ikke formilde
dem, fordi de så at sige dømmer bagvendt og giver os
skylden for det tryk, de føler af andre. Du bør derfor
slå dig til tåls med det, som du også vilde have nøje-
des med, såfremt en anden havde overtaget de lande,
du ønsker, og med kærlig iver tage dig af det dig som
legat overdragne hverv, idet du stræber at tilvejebringe
fred i Danmarks rige og genopretter den helt og fuldt.
Ikke mindre bør du i andre sager opfylde dine forsorgs-
pligter, hvortil Ran vil føje og uafbrudt forøge sin
nåde, han, som har fyldt dig med visdoms ånd og i
sin hellige kirke ophøjet dig trin for trin. Givet i Pe-
rugia den 31. December i vort første år.

Kongens appel til paven fra legatens stævning.
27. Avgust 1266

(Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, eo;-«.)

1 faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Amen. Erik af Guds nåde Danernes og Vendernes

■) Delvis oversat af PaludanMiiller i Vidensk. Selsk. Skr. 5. R.
IV, s. sti-*. Denne oversættelse er her for en stor del be-
nyttet.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 195

konge sender alle, der får nærværende skrivelse at se,
sin hilsen i alles frelser. Efter at den ærværdige fader
i Kristus hr. Guido, af Guds nåde kardinalpræst af den
hellige Lavrentius in Lucina, det apostoliske sædes legat,
havde betrådt vort rige og var bleven modtaget i fryd
og glæde med sømmelig ærefrygt af os og vore mænd
som et hædret lem af den hellige romerske kirke, der
skulde genoprette fred og ro i vort rige, navnlig med
hensyn til nogle stridigheder, der i længere tid havde
stået på mellem os og vort. rige på den ene side og
ærkebispen af Lund samt bisperne af Koskilde og
Odense på den anden, holdt han adskillige gange møde
og målstævne med os og med vor elskede moder den
frue dronningen. Derfor håbede og troede vi for vist.
at den herre legaten vilde gøre sig al mulig Hid, som
han med Gud og retten kunde, for at skalfe os og vort
rige fred, således som han havde fået det overdraget
ved flere sendebreve fra den herre paven, der særlig i
anledning heraf var rettede til ham, og som gik ud pa.
at han skulde sørge for at sætte os og vort rige i tryg
stand, spærre vore avindsmænd adgang til at øve ondt
mod os og efter forudskikket advarsel ved kirkens tugt
tvinge dem og alle, der med råd, hjadp og gunst stod
tlem bi mod os, til at afstå fra at volde os overlast, og
til at fuldføre dette har vi ofte venskabeligt opfordret
ham. Efter nogen tids forløb lod den herre kardinalen
os meddele gennem den ærværdige fader hr. Jens af
Børglum. Peder ærkedegn og nogle andre mænd. der
var afgåede til legaten som vore særlige sendebud i de
nævnte sager, — at vi skulde sørge for at vælge et
for begge parter trygt sted, der egnede sig til freds-
forhandlinger, og at vi skulde give den nævnte ærke-
bisp og bisperne fuldt lejde til at komme derhen for at
tale deres sag og stå til rette. Hertil erklærede vi os
rede og villige for den herre legaten gennem disse vore

13 *

Digitized by Google

19 «

Breve vedrørende ærkebispestriden.

sendebud. Men medens vi holdt fast ved dette forsæt
og overlagde disse ting med vore råder, ændrede den
herre legaten sin beslutning og lod os og vor elskede
moder den frue dronningen stævne til selv at møde
eller ved fyldestgørende fuldmægtig lade møde for os i
Slesvig, Fredagen efter den hellige Matthæus apostels
dag *, for at stande til rette for, hvad de nævnte herrer
ærkebispen, bisperne og andre havde at klage over os.
Desårsag blev vi ikke uden grund underligt tilmode
over det pludselige omslag i den herre legatens forsæt,
navnlig fordi han lod os stævne til et mindre sikkert
og os af mange grunde mistænkeligt sted, nemlig et
sådant, hvor vi fordum er bievne tagne til fange og
holdt i fangenskab, og hvor også vor elskede moder
den frue dronningen er bleven tagen til fange, og som
fange ført ud af riget for i længere tid at holdes i for-
varing. Sammesteds er også vor elskede farbroder
Krik, fordum konge af Danmark, højlovlig ihukommelse,
bleven således medhandlet af sine avindsmænd, som
adskillige af vort riges ædlinge ikke er uvidende om.
Dette sted grænser nemlig så nær op til vore og vort
riges mægtigste hovedfjender, at vi hverken i egen per-
son eller ved fuldmagt trygt vil kunne komme did på
grund af samme fjenders nærhed og baghold, med
mindre vi da samlede en væbnet hærstyrke, hvad vi
for tiden ikke kan gøre og heller ikke er forpligtede til,
især da de stridende parter bør skånes for unødig ulej-
lighed og udgift. Vi har derfor sendt særlige sendebud
til den herre legaten, der indtrængende skulde udbede
sig af ham, at han lod os anvise et trygt sted, der
egnede sig til at lade den nævnte sag nyde fremgang,
og hvor vi enten selv eller ved fuldmægtige trygt
kunde møde; og på dette sted lovede vi, at vi efter

') 24. September.

Digitized by Googte

Breve vedrørende ærkebispestriden.

197

den herre legatens vilje vilde give de nævnte herrer
ærkebispen og bisperne og hvem der ellers vilde klage
over os, fuldt lejde til at møde, tale deres sag og stande
til rette. Men skønt den herre legaten ved de nævnte
sendebud og liere af vort riges bisper blev tilstrække-
lig anmodet derom i vort navn, har han dog ikke brudt
sig om at gøre det. Både af de førnævnte grunde og
for alle andre forslags skyld, der mulig til sin tid og på
sit sted monne blive stillede af den herre legaten, føler
vi os besværede og forfordelte uden rimelig grund; ti
appellerer vi fra sådan og anden tynge, som legaten
for den nævnte sags skyld monne stræbe og være til
sinds at påføre os og vor elskede moder, vort rige,
vort riges tro mænd og vore undersåtter 1 , for os og
vor ovennævnte moder, der står under vort værgemål,
samt for vort riges tro mænd, vore undersåtter og hele
vort rige, til det apostoliske sæde ved nærværende skriv-
else; og vi har indtrængende krævet og kræver atter
»apostle« *, idet vi giver os og vort rige samt de før-
nævnte personer, hver og en, under bemeldte sædes
værn. Til vidnesbyrd herom har vi villet bekræfte nær-
værende brev med vort segl. Så sket i Ribe i den
herre legatens nærværelse, i det Herrens år 1266 den
27. Avgust, i nærværelse af de herrer bisperne af Ribe,
Viborg og Arhus med flere både klerke og lægmænd,
hvilke bispers segl tilligemed vort segl er hængte for
nærværende brev til vidnesbyrd om, at så er sket.

") sub dictis, læs subdilis-

J ) Hermed menes den kirkelige dommers bevisbrev for, at appel-
len til den højere instans, paven, er lovligt indgivet. Se oven-
for s. 176.

Digitized by Google

198

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Guidos hoveddom i ærkebispestriden.

30. September 1266*.

(Trykt efter afskrift i Cronica et Cartularium Monasterii de Dunis
s. 800 - 6 OS, og med forbedret tekst i Kirkehist. Saml. 4. R. IV. a M -«t.)

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Amen. Vi broder Guido af Guds miskundhed kardinal-
præst af den hellige Lavrentius in Lucina, det aposto-
liske sædes legat, udtaler til advarsel for nulevende og
til minde for efterslægten:

Vitterligt, er det i Danmarks rige og alle nabolande
trindt omkring — så vitterligt, at ingen som helst ud-
flugter kan dølge sandheden — at de ærværdige fædre
ærkebisp Jakob af Lund og bisp Peder af Roskilde er
afsatte fra deres sæder af Danmarks høje konge og
hans moder dronningen, samt at magister Saser provst
af Lund, Nils Gøtesøn kannik af Roskilde, magister Ro
kannik af Ribe og David sogneherre til Rude i Ros-
kilde stift 8 er satte ud af kald, ejendomme og rettig-
heder. være sig deres kirkers eller deres egne. af
samme konge og dronning. Denne sandhed er særlig
os vitterlig, der som dommer har færdedes gennem en
stor del af dette rige på embeds vegne og har besøgt
både store og små kirker i byerne og andensteds i
ærkestiftet. både regelbundne og verdslige præster og
dertil almue, og som under ærkebispens og bispens
forfald har ført forsæde på landemoder i Lunde og
Roskilde domkirker, til hvilke landemoder efter god

*) Denne dom har historikeren C. Paludan- Muller ikke kendt,
da han skrev sine studier over ærkebispestriden (Vidensk.
Selsk. Skr. 5. R., hist. -filos. afd., IV. si» tf.), og dette har ledet
ham ind på en mindre rigtig opfattelse af sagens gang.

*) V. Flakkebjærg h., Sorø a.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

199

gammel skik dér i riget alle kirkelige sager i de enkelte
stifter plejer at henskydes. Blandt andet har vi her
også hørt præster føre lydeligt kæremål og indtræng-
ende kræve deres foresatte tilbage, ligesom vi tidt og
mange gange i by og på land har hørt store og små
klage højlydt over deres foresattes fravær, fordi det
var mange sjæle til skade og kirkernes friheder til øde-
læggelse. Tilskyndede af slig højmælt tale har vi holdt
mange målstævner med kongen og dronningen, bisp-
erne og rigets stormænd og ædlinge, både enkeltvis og
under ét, om hvorledes bemeldte ærkebisp og bisp med
kongens og dronningens fred og gode vilje kunde vende
hjem til deres sæder og byer og røgte deres bispekald,
samt ligeledes hvordan bemeldte magister Saser provst
af Lund, Nils Gøtesøn kannik af Roskilde, magister Ro
kannik af Ribe og David sogneherre til Rude i Roskilde
stift kunde vende tilbage til deres kald og kirker ; ti disse
havde alle en velgrundet frygt for at sætte deres fod
indenfor kongens lande.

Men da vi efter langvarig ventetid og fulde fein
måneders henstand indså, at disse møder var til ingen
nytte og ej kunde udvirke den ønskede fredelige af-
gørelse, slog vi atter ind på rettens vej, da ovennævnte
prælater og klerke ved bud og breve — ti de var selv
afskårne fra adgang til os — bad os om at lade dem
ske deres fulde ret. Tidt og mange gange æskede vi
kongen og dronningen til at anvise os et tjenligt og
trygt sted indenfor selve riget — ti af ærbødighed for
kongens højhed vilde vi ej drage dem udenlands — et
sted, hvor vi kunde stævne parterne hen og fælde dom i
sagen; men vi kunde aldrig vinde ørenlyd for vore
ord 1 . Som følge deraf satte vi kongen og dronningen
uvægerligt stævne til lovlig tid. med 40 dages frist eller

*) super qua, læs super qua re; exaudire , læs exaudiri.

Digitlzed by Google

200

Breve vedrørende ærkebispestriden.

så, i Slesvig by, der ligger indenfor rigets grænser, for
enten selv eller ved lovlig fuldmagt at give tilbørligt
svar på tiltale af bemeldte . . ærkebisp og . . bisp *,
der klager over at de har afsat dem fra deres egne
sæder, samt af ovennævnte magister Saser provst af
Lund. Nils Gøtesøn kannik af Roskilde, magister Ro
kannik af Ribe og David sogneherre til Rude i Ros-
kilde stift, der ligeså klager over at samme konge og
dronning har afsat dem fra deres embeder og sat dem
ud af kald, ejendomme og rettigheder, være sig deres
kirkers eller deres egne; foruden af andre prælater og
klerke fra samme rige, der ligeså siger sig at være satte
ud af ejendomme og kald af disse to.

Disse blev altså stævnede, som det tydeligt frem-
går af de stævningsmænds svarskrivelse, hvem vi havde
overdraget at udføre dette hverv, men inden fristens
udløb blev der fra kongens og dronningens side ned-
lagt påstand for os på, at de var forfordelte ved sådan
stævning, af den grund at vi havde ladet dem stævne
til et mindre trygt og dem af mange grunde mistænke-
ligt sted, i hvis nærhed de nemlig var bievne fangne
og holdte i fangenskab, og i hvis nærhed kong Erik af
Danmark, højlovlig ihukommelse, havde fået en sådan
medfart af sine fjender, som det nævnte riges ædlinge
noksom vidste besked om ; tilmed havde de der i nær-
heden, dog udenfor riget, deres hovedfjender, for hvis
anslag de ej turde møde på dette sted uden netop
med væbnet hær og udbud. Men selve byen, de
var stævnede til, sagde de sig dog ikke at have
mistænkt; den er hertugens og hele landet et hertug-
dømme, som hertugen selv erkender at have til len af
kongen, så han er kongens mand på hertugdømmets
vegne, og de har gensidig taget imod hinanden som

>) Navnene er udeladte i den latinske tekst.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 201

gode venner, og der er fuld og fast fred mellem dem.
— Vi svarede dertil, at vi troede ikke at have forfor-
delt kongen og dronningen i nogen måde, og skulde vi
have gjort det, så tilbagekaldte vi det atter; og uagtet
det var soleklart at stedet var sikkert nok, så de trygt
kunde møde der ved fuldmægtige — ti sagen var af en
sådan art, at den egnede sig til at føres ved fuld-
mægtige, og det sømmede sig ej for kongens højhed
selv at møde for retten i sådan sag — og uagtet alle
sådanne mænd, der udkræves for at få sandheden frem
for domstolen, trygt kunde møde på det valgte sted,
såsom der var god fred mellem kongen og hertugen,
hertugdømmet og kongeriget, der støder op til hinan-
den, ja selve hertugdømmet er en del af riget — trods
alt dette var vi dog af ærbødighed for kongens højhed
rede til at give møde i Ribe by, hvor kongen fuldt ud
er herre og frit kan udøve al verdslig retspleje enten
selv eller gennem sine domsmænd, og som tillige der i
riget går for at være en navnkundigere, større og folke-
rigere by; blot på det vilkår, at de gav bemeldte ærke-
bisp og de andre klerke frit lejde for deres personer,
såfremt disse selv vilde møde i Ribe og overvære
sagens gang, samt meldte os inden fristens udløb, om
dette huede kongen og dronningen eller ej, således at
vi sagtens kunde være deroppe til fastsat frist, da det
jo ej var vor hensigt at ændre denne, men kun stedet.
I modsat fald vilde vi på den i stævningen berammede
tid og sted gå sålunde frem, som det efter loven burde
os at gå frem. Men de fandt ikke for godt at tage
mod tilbudet om Ribe by, uden at give anden grund
derfor end at Ribe by ikke har mure, og appellerede
til det apostoliske sæde uden at sende os bud eller
svar i rette tid, hvorvidt det ændrede sted huede
kongen og dronningen; hvorimod bemeldte ærkebisp,

Digitized by Google

202 Breve vedrørende ærkebispestriden.

bisp og øvrige klerke uvægerligt holdt på. at de selv
vilde føre deres sag.

Altså mødte bemeldte ærkebisp og bisp samt de
andre nævnte klerke i egen person til fastsat tid og
sted i retten for os og æskede lovlig rettergang i deres
sag, idet de indgav følgende klage- og bønskrift: »I
Herrens navn. Amen. Til Eder, hr. Guido, kardinal-
præst af den hellige Lavrentius in Lucina og det apo-
stoliske sædes legat, retter Jakob ærkebisp af Lund og
Sveriges kirkefyrste, Peder bisp af Roskilde, magister
Saser provst af Lund, Nils Gøtesøn kannik af Roskilde,
magister Ro kannik af Ribe og David sogneherre til
Rude i Roskilde stift, følgende bøn: Såsom de af de
høje herskaber kong Erik og dronning Margareta af
Danmark, hans moder, er afsatte fra kald og embede
og satte ud af deres ejendomme og rettigheder, hvad
der er så vist og velkendt af alle, at det ej kan dølges
ved nogen art udflugter, og er Eder vitterligt som dom-
mer gennem præsternes almindelige og lydelige klage
og gennem almuens udsagn samt gennem højmælt om-
tale på landemoder, som I højtidelig har holdt i Ros-
kilde og Lunds domkirker i nærvær af bisper, klerke
og lægfolk, gudelige 1 og verdslige mænd — foruden at
det også er vitterligt i andre nabolande — , beder de
Eder i overensstemmelse med det Eder givne apostoli-
ske hverv at genindsætte disse prælater og klerke fuldt
og frit i deres kald og tidligere stand, med behørig
advarsel til visse indehavere eller varetagere*, og med
fjernelse af alle hindringer og vanskeligheder, samt gen-
oprette alt, hvad de ved visse folks anslag har mistet,
og atter bringe de nævnte kirker på fode. Ydermere

*) Munke.

*) Nemlig dem, der sad inde med deres embeder og rettigheder
eller førte tilsyn med deres beslaglagte gods.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

‘203

heder de Eder domfælde kongen og dronningen én
gang for alle, alt under forbehold af deres ret til i alle
måder at lægge til, trække fra eller ændre, samt under
forbehold af alle andre kæremål og søgsmål, de monne
kunne gøre gældende efter det apostoliske brevs ordlyd
— sager, som de tilbyder at forfølge for Eders dom.
og hvori stævning er udtagen mod bemeldte herskaber
kongen og dronningen.« — Desuden udtalte de, at
sagen var så velkendt, at den ej kunde dølges ved
nogen art udflugt, og at ovennævnte uddrivelser og
unddragelser var os vitterlige som dommer.

Disse udtalelser og anmodninger fremsatte de i ret-
ten for os, i nærvær og påhør af magister Peder ærke-
degn af Århus og magister Rane kannik af Roskilde,
der havde fuldmagt fra kongen og dronningen i henhold
til særskilte og dem til forskellige tider overrakte skri-
velser, men kun til at anmode om, at der måtte blive
anvist deres herskaber et sikkert sted. Disse fuldmæg-
tige vidnede i alles påhør og erklærede rent ud, at de
ej havde stedet mistæhkt for hertugens skyld, da der
var god fred mellem kongen og hertugen, og de var
gode venner, men derimod for de fjenders skyld, som
de sagde, at kongen og dronningen havde der i nabo-
laget, om end udenfor riget, dog uden navns nævnelse
trods gentagen opfordring fra vor side. Til disse fuld-
mægtige sluttede sig andre sendemænd, skikkede til os
med brev om kongens og dronningens gode tro: de
genopfriskede adskillige af ovennævnte påstande, særlig
om at stedet var utrygt af den grund, at kong Erik,
højlovlig ihukommelse, var dræbt der i nærheden.
Herpå blev der svaret fra modsat hold. at kong Erik
ej var bleven dræbt af kong KristolTers og hans søns,
den nuværende konges, fjender eller avindsmænd, og
hvis et alfart sted i riget skulde kunne kaldes utrygt
for et kongemords skyld, så måtte man have fast alle

Digitized by Google

204

Breve vedrørende ærkebispestriden.

slige steder mistænkte, såsom største delen af de konger,
der har styret Danmark i gamle dage, er bievne dræbte
i en eller anden af rigets stæder, medens kun få er
døde en naturlig død. Siden kom andre mænd tilstede
i mere højtidelig sendefærd, nemlig bispen af Ribe,
Jens kongens marsk, og andre kongens råder og for-
trolige, der medbragte brev om kongens gode tro og ene
og alene bad os ændre stedet, som de kaldte mindre
trygt. Dertil svarede vi, at efter så mange og så høje
sendemænds gentagne vidnesbyrd var det åbenlyst og
vitterligt for alle, at stedet var sikkert nok, og når
kongen og dronningen havde sendt så mange mænd
did med undskyldning, da kunde de lige så vel have
sendt dem med fuldmagt, ti lige så trygt som disse var
komne did, lige så trygt havde også deres fuldmægtige
kunnet komme did : de måtte jo alle vide, at de ej
drog derhen gennem fjendeland, men at der stod dem tryg
adgang åben til det sted, hvor kongen og dronningen
var stævnede hen. Uagtet nu bemeldte ærkebisp, bisp
og øvrige klerke stod fast på deres ovennævnte bøn
om snarlig genindsættelse og trængte ind på os fra dag
til dag, ventede vi dog lang tid, nemlig seks dage, ud
over den fastsatte frist, på at kongen og dronningen
skulde give møde ved en fuldmægtig eller lovlig tals-
mand — ti det sømmede sig ej for deres høje stand
at møde selv for retten i sådan sag — ; men da der
ingen fuldmægtig eller talsmand mødte for dem, skønt
de lige så vel havde kunnet sende sådanne som de
overbringere af deres undskyldning, de havde skikket
did, navnlig da de ikke var stævnede personligt, men
til at møde enten selv eller ved lovlig fuldmagt — har
vi kendt for ret, at de var ulydige mod os, og ej taget
hensyn til appel i en så vitterlig sag, som der heller
ikke var grund til.

Da det nu er vort faste forsæt nøje at følge vort

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

205

apostoliske hvervs ordlyd; da vi er på det rene med
sagen selv som noget for alle vitterligt, nemlig oven-
nævnte afsættelser og unddragelser, og da vi som dom-
mer har vitterlig kundskab om sagen, der iøvrigt er så
soleklar, at den ej kan dølges ved nogen art udflugt;
fremdeles i betragtning af den store fare ved at vente
med genindsættelsen, såsom den ene af de uddrevne
bisper, nemlig bispen af Odense, alt nu er død midt
under forfølgelsen af sin ret, samt i betragtning af, at
prælaternes fravær lægger kirkernes rettigheder øde.
svækker deres friheder og truer de undergivnes sjæle
med fare — afsiger vi én gang for alle den dom, at de
ærva;rdige fædre herrerne Jakob ærkebisp af Lund.
Peder bisp af Roskilde, magister Saser provst af Lund.
Nils Gøtesøn kannik af Roskilde, magister Ro kannik
af Ribe og David sogneherre til Rude i Roskilde stift
skal genindsættes med umindsket ære i deres sæder og
kald og ejendomme og rettigheder, hvorfra de var af-
satte, forjagne og udstødte af bemeldte konge og dron-
ning, samt atter sættes i besiddelse af alt hvad der
ved visse mænds anslag er dem frataget, under behørig
advarsel til visse varetagere og indehavere, og kaldes
tilbage til de steder, hvorfra de havde måttet vige ; og
i overensstemmelse med vort apostoliske hverv gen-
indsætter vi dem i alt dette.

Hvad vi derimod ej er fuldt på det rene med
— da det ej er så vitterligt som sagen selv — er art
og mængde af hvad de har mistet, samt skadens værd.
foruden tab og udlæg forårsagede ved bemeldte ud-
drivelser og unddragelser, hvisårsag vi sætter bemeldte
ærkebisp, bisp og øvrige klerke en frist og stævner dem
til at møde for os i Lybek by dagen efter den hellige
Lukas’ evangelistes dag 1 , såfremt det ej er hviledag,

>) 18. Oktober.

Digitized by Google

206

Breve vedrørende ærkebispestriden.

og i modsat fald førstkommende dag derefter, som ej
er hviledag, for at skride således frem i disse sager, at
retten kan have sin gænge. Vi kundgør også og giver
til kende i denne store forsamling af troende mænd og
på dette alfare sted, for kongens og dronningens her
tilstedeværende sendemænd, at kongen og dronningen,
såfremt de ønsker det og mener, at noget af deres
eget dér står på spil, inden hin frist må sende mænd
for at høre og se erklæringen om størrelsen af oven-
nævnte ting — vel vidende, at hvad enten de sender
bud eller ej, vil vi ikke des mindre skride således frem
som det bør os med rette.

Fremdeles, da bemeldte ærkebisp, bisp og klerke
ej kan vende tilbage til deres kald, ej heller ærke-
bispen og bispen røgte deres bispeembede, medmindre
de for sig selv og for deres hus får fuldt og frit lejde,
og da det er vitterligt, at de af frygt for kongen og
dronningen ej tør vende hjem og røgte deres embede,
byder, kundgør og fastsætter vi i kraft af vort aposto-
liske hverv, at bemeldte dronning og konge inden næst-
følgende Simons og Judas apostles dag 1 skal give dem
lovligt og fyldestgørende lejde og sikkerhed for deres
personer, således at ærkebispen kan tilse sit stift og
røgte sit embede og bispen ligeså tilse sit stift og røgte
sit embede, og at bemeldte ærkebisp, bisp og klerke
frit og trygt kan komme og gå hvor de vil i riget. I
modsat fald lyser vi med det samme skriftlig 2 kongen
og dronningen i band og lægger almindeligt kirkeligt
forbud over deres lande 3 , hvor som helst de ligger

’) 9. Oktober.

*) Kirkeforsamlingen i Lyou (1245) havde for at hindre mis-
brug af bandlysning bl. a. påbudt, at denne skulde ske
skriftlig.

3 ) terram, læs terras.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

207

indenfor vor sendefærds område 1 , og hvis de begiver
sig andensteds hen ud af Danmarks rige, lægger vi
ligeså disse steder, for så vidt de falder indenfor vor
sendefærds område, under kirkeligt forbud. Dog er det
vor vilje, at så længe forbudsdommen står ved magt,
skal der holdes skriftemål for døende samt barnedåb.
Vi byder også, at Tempelherrer, Hospitalsbrødre*, Ci-
sterciensere, Prædikebrødre, små brødre og andre fri-
tagne eller særstillede mænd skal være pligtige til at
overholde sådant forbud; i modsat fald må de vide, at
vi vil straffe dem med de hårdeste straffe. Og de
bisper, der ej overholder eller lader overholde sådant
forbud i deres stifter, frakender vi med det samme ret
til at holde gudstjeneste og udøve deres bispeembede;
men vover de i femten dage at holde denne vor ken-
delse hen, da lyser vi dem med det samme skriftligt
i band.

Men såsom det, efter hvad vi har bragt i erfaring,
i sin tid er blevet tillagt ærkebisp Jakob af Lund og
bisp Peder af Roskilde — om af avind, véd vi ikke —
at de voldte og lod volde uro og oprør i bemeldte
rige, så har vi til overflod foreskrevet dem, at de skulde
sige sig fri herfor og selv rense sig ved ed for vort
åsyn. samt sværge, at de altid har været og herefter
vil være deres herre kong Erik hulde og tro, i ledtog
med andre gode mænd, der vil sværge på tro og love,
at ærkebispen og bispen har aflagt en sand og ret ed.
Og bemeldte ærkebisp og bisp har så aflagt den af os
krævede ed efter ovennævnte ordlyd, og med dem har
hr. Bonde udvalgt bisp til Slesvig, abbederne af Øm og
Ryd klostre af Cistercienserordenen i Århus og Slesvig
stifter, samt andre troværdige mænd svoret på tro og

‘) Udenfor dette faldt Estland.
*) Johanniter.

Digitized by Google

208

Breve vedrørende ærkebispestriden.

love, at ærkebispen og bispen havde aflagt en ret. sand
og lovfast ed.

Til vidnesbyrd og fuld kundskab herom har vi
ladet ovenanførte dom skrive og kundgøre af under-
tegnede Vilhelm notar samt bekræfte med vort segl.

Denne dom er afsagt skriftlig og oplæst i domkirken
i Slesvig by den sidste dag i September måned i det
Herrens år 1266, den 10. indiktion 1 , i den herre pave
Clemens lV’s andet år, i nærvær af bemeldte Bonde,

der kalder sig udvalgt bisp af Slesvig, * abbeder

af klostrene Øm og Ryd af Gistercienserordenen i År-
hus og Slesvig stifter, * provster ved kirkerne i

Slesvig og Odense, magistrene Trugils. Simon, Ivar og
.Jens, kanniker i Slesvig. Nils. der kalder sig kantor

ved samme kirke i Slesvig * klerk og kongen af

Danmarks særlige sendemand, hr. Albert ridder, samme
konges sendebud, endvidere i nærvær af magistrene
Peder af Orbec 4 , doktor i kirkeretten, Odo af Chéroy 5 ,
doktor i lægekunsten, kanniker ved den hellige Gérys
kirke i Cambrai, magistrene Albert, klerk hos den æde-
lige mand Johan markgreve af Brandenburg, Silvius
dommer af Muro i Benevent stift. Egidius af Benevent,
kannik af Vratislav B . Matthæus kannik ved Vor frue
kirke i Vaucelles 7 , den herre pavens underdiakon,

') Indiktion er i den julianske kalender et tidsrum af 15 år:
med den 10. indiktion menes det 10. år i en sådan femten-
årig periode. Inddelingen antages at have sin oprindelse i
det romerske skattevæsen og være begyndt 1. September
312.

*) To navne mangler, men i afskriften er plads ladt åben til
dem.

*) Et navn mangler.

4 ) I Normandiet.

5 ) I Departementet Yonne.

®) Den oprindelige polske form for Breslau.

*) Cistercienserkloster i nærheden af Cambrai.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

209

samt en stor mængde gudelige og verdslige klerke,
riddere og andre lægmænd.

Og jeg Vilhelm af Alise *, med den hellige romerske
kirkes bemyndigelse offentlig notar, har overværet for-
skrevne doms oplæsning og har på bemeldte hr. kar-
dinals bud og bemyndigelse skrevet den og givet den
dens offentlige form. samt efter opfordring sat mit
mærke på den.

Pavebrev til kong Erik om at rette sig efter
Guidos formaninger og ikke forhale sagen ved
grundløs appel. Efteråret 1266 *.

(Trykt efter afskrift i Ny kirkehist. Saml. til, m-».)

Ctemens bisp. Guds tjeneres tjener, sender sin
hjærtenskære søn i Kristus [Erik] s , Danmarks høje
konge, sin hilsen og apostoliske velsignelse. Hvor god
og mild er ikke, hjærtenskære søn, vor moder kirkens
ånd mod dig, om du blot forstandigt vil lægge mærke
dertil. Ti når den får øje på dine fejl 4 , sætter den dig
velvilligt i rette, og angående de sager, hvori du siges
at forse dig, påminder den dig med venlig tiltale, for at
du kan aflægge den ondskab, som et svart fra dit rige
udganget rygte tillægger dig og efter sigende med sand-
hed skylder dig for, og derimod tage efter dens gavn-
lige formaninger. Lad derfor dine øjne være opladte

*) Ved C6te d’Or i Sydfrankrig.

*) Delvis oversat af Pal.-Miiller i Vidensk. Selsk. Skr. 5. R.
IV, S. 3*3 tf.

*) Navnene er udeladte i brevet, jfr. ovenfor s. 60.

4 ) adverteri3, læs adverterit.

Da rim 1341-1274. !■*

Digitized by Google

210

Breve vedrørende ærkebispestriden.

og dine øren opmærksomme, for at du med sønlig ære-
frygt kan modtage din faders vilje, tålmodig høre på
hans velvillige tiltale og efter skyldighed hurtigt bringe
den til udførelse. Betænk, min søn, betænk og over-
vej med omhyggelig omtanke i dit hjærtes lukke, hvor
brændende en kærlighed kirken altid har næret til dine
forfædre, højlovlig ihukommelse, og hvor stor ærefrygt
mod kirken de altid har udmærket sig ved; hvor stor
omhu samme kirke i vore formænds tider har hæget
om dig med, og hvor ivrigt den har hjulpet dig og vor
hjærtenskære datter i Kristus, [Margareta], Danmarks
høje dronning, din moder, i Eders modgang ved at
række sin skærmende hånd ud til Eders værn og ved
på alle mulige måder at forebygge de Eder truende
farer. Eller husker du og din moder virkelig ikke, at
pave Alexander, vor formand, salig ihukommelse, da
han hørte bulderet af det uvejr, der brød løs i bemeldte
rige, og da en svar forfølgelsens storm for frem mod
dig og bemeldte dronning, redebon rejste sig til Eders
hjælp og hertil udså sin elskede søn, magister Gerhard,
vor kapellan, der ivrigt hjalp dig og efter ævne holdt
sin hånd over dig og din ret? Er det virkelig helt
gået dig og din moder af minde, hvordan pave Urban,
from ihukommelse, vor formand, der sattes i bemeldte
formand Alexanders sted på det apostoliske sæde —
hvordan han. den gang du og bemeldte din moder
faldt i fjendehånd og lumsk blev fangne af Eders avinds-
mænd, med alle mulige bestræbelser og med redebon
iver arbejdede for din og din moders frigivelse, an-
strengte sig alvorligt og udtænkte alle mulige midler,
idet han til den ende styrkede bemeldte kapellans
myndighed og opmuntrede hans omsorg, udstødte svare
og mangfoldige trusler mod de prælater i bemeldte
rige, der sagdes at stå dig imod, og rettede indtræng-
ende bønner og opfordringer til mange fyrster og stor-

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 211

mænd trindt om land, idet. han påkaldte deres hjælp
hertil? Har ikke også vi, trædende i vore forinænds
fodspor, i fuld velvilje overfor dig, din moder og riget,
givet Eder fuldgyldige beviser på vore faderlige følelsers
oprigtighed, og har vi ikke i fuldt mål beflittet os på at
tage os af dig og dem ved til genoprettelse af din stil-
ling og til hele bemeldte riges fulde og faste genoprejs-
ning så nådigt at udse vor elskede søn Guido, kardi-
nalpræst af den hellige Lavrentius in Lucina, til det
apostoliske sædes legat, et anseligt og hædret lem af
kirken, uden at vi har taget hensyn til hans kirkes
trang i bemeldte kardinals fravær? Hvad er der da,
som samme kirke yderligere har kunnet gøre for dig,
og som den ikke har gjort for at hjælpe dig i mod-
gang. se mildt til dig i medgang, og intet undlade af
hvad der tilkommer den? — Men hvor vidt du følger
i bemeldte forfædres berømmelige fodspor og viser dig
ærbødig mod kirken, hvor vidt du svarer den med at
yde den skyldig gengæld, og hvor vidt du viser dig
taknemlig for så megen nåde, det vil din egen samvit-
tighed nok kunne svare dig på, når du lader en ret-
færdig dom prøve og veje, hvordan det er du har søgt
at hædre denne legat eller rettere os og selve kirken i
hans person ved at lytte til hans gavnlige formaninger,
og i det hele hvad der hidtil er foregået og endnu fore-
går i bemeldte rige efter hans ankomst. Ti ikke blot
tåler du, at kirkens frihed i bemeldte rige trædes under
fødder eller rettere tilintetgøres, men, efter hvad der
siges, er du endog selv med til at tilintetgøre den og
træde den under fod, idet du hjemsøger adskillige præ-
later og andre kirkens mænd i samme rige så langt fra
mindre end sædvanlig, nej tværtimod jo længere jo
værre, og fremturer i deres fordum indledte uretmæs-
sige udplyndring. Heller ikke kan det kaldes at vise
retfærdighed eller tage efter fredens råd, når du nægter

u *

Digitized by Google

212

Rreve vedrørende ærkebispestriden.

disse prælater lejde, og ikke giver lov til eller rettere
åbenlyst hindrer, at der udses et sted i selve riget til
at indlede fredelige forhandlinger med dem. Er det på
den måde, du gengælder din moders følelser, er det på
den måde, du lønner din faders velgerninger, ved at
forfølge deres frihed og krænke dem så føleligt i deres
lemmer? Sandelig, hvis du, høje konge, og de, der
støtter dette råd, vil åbne Eders øjne for, hvor alvorlig
en sag det er at plette dit navn ved et så svart vanry,
at du i din ungdoms vår får ord for at være en fjende
og en forfølger af kirkernes frihed og kirkens mænd.
og hvor farefuld en sag det kan blive, om du i disse
sager fremturer yderligere i din formastelse og udsæt-
ter dig for de hårde domme, som i slige tilfælde den
strenge retfærdighed påbyder, så bandlysningens sværd
rammer dig selv og dem, der holder med dig i denne
sag, interdiktets dom afskærer bemeldte rige fra del-
agtighed i de guddommelige ting, og dine Iensmænds
løsning fra den troskabsed, hvorved de er bundne til
dig. bliver følgen af din fortsatte formastelse og dit for-
mastelige overgreb — da vil du handle rådeligere, om
du klogeligt forebygger sådant ved ydmygt at lyde be-
meldte legat i de førnævnte ting, om du stræber at
gøre kirken, prælaterne og bemeldte personer fyldest
og søger at udsone dig med dem ad endrægtighedens
veje. Ej heller må du lade dem. der under navn af
en rigtignok grundløs appel indgiver dig udflugter, lokke
dig ind i lovtrækkerkneb. Ti såsom appel er indført
som et middel til at lindre undertrykte, men ikke til at
undertrykke uskyldige, vil vi ingenlunde yderligere til
bemeldte prælaters undertrykkelse tage hensyn til dine
grundløse appeller. Men såsom vi på den ene side
nærer faderlige følelser for dig og derfor gerne vil værne
dig mod slige farer, og på den anden side ikke kan
svigte bemeldte prælater og personer i deres ret, men.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

213

som det er vor pligt, må stræbe at støtte dem, så op-
fordrer og formaner vi dig, høje konge, alvorligt og på-
lægger dig til syndernes forladelse, at du ydmvger dit
kongesind for Herren din Gud og sålunde lyder vore
og bemeldte kardinals advarsler og råd, sålunde retter
dine fejl i bemeldte sager, og sålunde hæger om kir-
kens frihed og kirkens mænd, at du undgår rettens
strenghed, tænker på din sjæls salighed, tager dit rygte
i agt og tilvejebringer ro, som det er dit rige til gavn.
Ti hvis du lægger vind på at føje dig efter vor vilje i
bemeldte og andre sager, der hører Gud til og angår
din hæder og tarv, da vil vi hellige dig som vor ynd-
lingssøn en særlig nådes forret, såvidt vi kan gøre det
med Gud. 1 modsat fald skal du agte nøje på, at Her-
rens hånd ej vil undlade at hævne sine tjeneres for-
urettelser, efter hvad vi med sandsynlighed kan vente af
hans nåde; ikke heller vil vi, hvad vi bestemt har fore-
sat os i kraft af kald og pligt, unddrage bemeldte præ-
later og øvrige herrer vort embedes hjælp til fuld og
hurtig retsforfølgning, navnlig da vi ved, at jo større
kærlighed vi nærer overfor dig og dit rige, des mindre
bør vi i slige sager spare det vel fortjente tugtens ris 1 .

Guido befaler Dominikanerne i Danmark at
overholde interdiktet. 10. November 1266.

(Trykt efter original i Suhm, Hist. af Danmark X, «» 7 .)

Broder Guido, af Guds miskundhed kardinalpræst
af den hellige Lavrentius in Lucina, det apostoliske

J ) Brevet mangler datering, men er åbenbart foranlediget af
kongens ovenfor s. 194 ff. oversatte appelskrivelse af 27. Avgust
1266.

Digitized by Google

214

Breve vedrørende ærkebispestriden.

sædes legat, sender alle prædikebrødre i Danmarks
rige sin hilsen i Herren. Da vi efter retfærdighedens
krav har afsagt forbuds dom over alle Danmarks
konges lande \ og da flere prælater, som vi med smerte
erfarer, ikke lader dette overholde i deres domkirker,
så påminder og opfordrer vi indtrængende Eders skøn-
somhed og foreskriver i kraft af den myndighed, vi er
forlenede med. at I overholder dette interdikt med al
mulig omhu, såsom I ikke bør efterligne onde menne-
sker i deres oprør og trods, men tværtimod bør give
alle et efterdømme på lydighed og hellighed, og det
uanset om det af det apostoliske sæde er bevilget Eder. at
I ikke er forpligtede til at overholde forbuds dom, så-
længe domkirken ikke overholder den, ti dette finder
ingen anvendelse på en ulydig og trodsig kirke. Givet
i Lybek den 10. November i den herre pave Clemens
IV’s andet paveår.

Pavebrev til Guido om kongens appel og om
hans optræden overfor kongen. Foråret 1267.

(Trykt efter afskrift i Ny kirkehist Saml. III, m-«. Delvis oversat
af Pal.-Mflller i Vidensk. Selsk. Skr. 5. R. IV, s. tn.)

Clemens bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin
elskede søn Guido, kardinalpræst af den hellige Lavren-
tius in Lucina, det apostoliske sædes legat, sin hilsen
og apostoliske velsignelse. Den sag, der føres mellem
[Erik] 2 og [Margareta], Danmarks høje konge og dron-
ning. på den ene side. og vore ærværdige brødre

*) Dette (mindre) band lyste Guido i Lybek 19. Oktober 1266;
jfr. ovenfor s. 206 — 7.

’) Navnene er som så ofte i pavebreve udeladte, jfr. ovenfor
s. 60.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 215

[Jakob], ærkebisp al Lund, bispen af Roskilde og tiere
prælater og klerke i Danmarks rige på den anden side
angående forskellige punkter, har vi ment at burde
overdrage dig særskilt ved vor i bestemte udtryk holdte
skrivelse ; og du er også skreden til udførelse af sådant
hverv og har på ærkebispens, bispens samt bemeldte præ-
laters og klerkes indstændige anmodning stævnet bemeldte
konge og dronning til uvægerlig at give møde for dig på
nøjere fastsat tid og sted enten personligt eller ved en lov-
lig fuldmægtig. Men da så bemeldte konge og dronning
ikke brød sig om at møde hos dig til given tid og sted
enten personlig eller ved en lovlig fuldmægtig, så har
ærkebispen, bispen samt bemeldte prælater og klerke
blandt andet æsket af dig og indgivet bønskrift om, at
du, såsom de af bemeldte konge og dronning eller
deres mænd var afsatte fra deres sæder, kald og em-
beder og satte ud af deres ejendomme og rettigheder,
vil lade 1 dem genindsætte i slige deres sæder, kald,
embeder, ejendomme og rettigheder og vil lade alle
fjerne — hvem det end er — , som er indehavere eller
varetagere af disse, idet du én gang for alle dømmer
kongen og dronningen til at udføre sådant. Og da
disse ovenomtalte ting var i den grad vitterlige i hine
egne, at de ikke kunde skjules ved nogen art udflugt,
og du også som dommer havde fået fuld vished derom,
så har du til forsvar for bemeldte ærkebisp, bisp, præ-
later og klerke én gang for alle sat bemeldte konge og
dronning i band, der formasteligt nægtede at lyde sådan
afgørende dom, og har retmæssigt belagt riget med
interdikt, således som vi fuldelig har forstået det af ind-
holdet af de breve, du har skrevet deroppe fra. Nu
har imidlertid bemeldte konge og dronning ved en til
den ende særskilt udskikket fuldmægtig fremsat for os

') fodens, læs fadas.

Digitized by Google

216

Breve vedrørende ærkebispestriden.

personlig deres appel, som de erklærer at have ind-
givet til det apostoliske sæde 1 for den sags skyld, at
de er bievne stævnede til et utrygt sted, hvorfor de har
bedt dig om a at vælge et andet, hvad du imidlertid egen-
sindigt har nægtet 3 dem, den gang du på deres vegne
ydmygt blev anmodet derom. Da vi nu ønsker dette
rige ro og held, har vi tænkt ved en for begge parter
tjenlig ordning at gøre ende på sådan ufred 4 . I den
anledning overdrager vi til din skønsomhed ved apo-
stolisk skrivelse, at du på vore vegne indtrængende for-
maner og opfordrer bemeldte konge og dronning til at
tilstede bemeldte ærkebisp, bisp, prælater og klerke at
vende tilbage til riget og trygt opholde sig dér, samt
dertil give ham sikkert lejde, edelig bekræftet af kongen,
dronningen og tyve stormænd i riget udtagne efter dit
valg, samt tilsikret dem ved åbent brev, forsynet med
kongens, dronningens og bemeldte herrers segl, og end-
videre formår dem til atter at genindsætte ærkebispen,
bispen og de andre bemeldte mænd i fredelig og rolig
besiddelse af deres kirker og alle deres kald, samt at
deres gods, såvel urørligt som hvad der endnu fore-
lindes af rørligt gods og af de deraf oppebårne ind-
tægter. Når sådan sikkerhed er stillet, og genindsæt-
telse har fundet sted, samt bemeldte bands- og for-
budsdomme er ophævede, da skal du enten personlig
eller ved en eller flere andre omhyggelig undersøge,
hvilke ejendomme og indtægter der er gåede i løbet,
samt desangående om muligt tilvejebringe et fredeligt
forlig mellem parterne. Skulde mulig et sådant forlig
ikke kunne komme i stand, da skal du i denne sag

l ) Læs: ad sedem apostolicam.

*) Læs : a te sibi alium petierunt.

*) Læs: pro tuæ voluntatis libito negavisti.
4 ) Læs: huiusmodi discordiam terminare.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

217

træffe den afgørelse, der tykkes dig at både såvel
rigets som bemeldte ærkebiskops, biskops, prælaters og
klerkes tarv og fred. Så skal du og lade ærkebispen,
bispen, prælaterne og klerkene give et skriftligt udfær-
diget og med ed bekræftet løfte om, at de hverken
personlig eller ved andre, i lys eller løn, vil volde be-
meldte konge og dronning eller deres mænd nogen
overlast med hensyn til deres personer, ejendomme
eller rettigheder, ikke forstyrre rigets ro, samt hverken
i lys eller løn yde dem, der vil krænke eller forurolige
kongen, dronningen eller riget, noget råd. hjælp eller
gunst hertil. Men hvis ærkebispen, bispen og de andre
ovennævnte herrer ikke vil forlade sig på sådant lejde,
da skal du lade sådan genindsa'ttelse blive deres sted-
fortra*dere til del på deres vegne, så og i vort navn
tillade ærkebispen og bispen i deres landflygtighed
udenfor bemeldte rige at indsætte deres klerke i em-
bede, og ærkebispen at indvie sine lydbisper, om det
tilfælde indtræfrer. løvrigt, når bands og forbuds dom-
mene, som anført, er hævede samt kongens og dron-
ningens klager er hørte *, skal du skride til værks i
sagen i overensstemmelse med den dig tidligere i andre
vore breve meddelte fremgangsmåde*, således at du
tvinger dem, der gør indsigelse herimod, med kirkens
tugt og med tilsidesættelse af al appel. Uanset, om
det er nogen af dem bevilget af det apostoliske sæde,
at de ikke kan bandlyses, afsættes eller sættes under
interdikt ved skrivelse fra det nævnte sæde, der ikke
indeholder en fuld og udtrykkelig ordret omtale af
sådan bevilling; og uanset om der gives nogen anden

') Efter reginæ indføjes auditia.

*) Det følgende er i afskriften forkortet; den fulde ordlyd findes
i en den 11. Juni 1265 til Guido udstedt bemyndigelse til at
tvinge de genstridige ved kirkens tugt.

Digitized by Googte

218

Breve vedrørende ærkebispestnden.

at det nævnte sæde udstedt bevilling af hvilket som
helst indhold, hvorved nærværende brevs virkning kunde
hindres eller forhales. Givet i Viterbo i vort tredje år '.

Paven kalder Guido tilbage. 8. Maj 1267 1 .

(Trykt efter afskrift i Martene & Durand. Thesaurus novus
anecdotorum II, ««.)

Til vor elskede søn Guido, kardinalpræst af den
hellige Lavrentius in Lucina. Meget berettes os fra
Danmark og ikke lidet fra Tyskland, der ikke uden
årsag, nej tværtimod med god grund sætter vort sind i
bevægelse. Disse ting gør. som vi kan tænke, et endnu
tungere indtryk på dig, der på nært hold er vidne til
og uafbrudt søger at dæmpe den vildskab, som du
allerede i lang tid har måttet prøve hos disse folk. der
sidder såre fast i deres egne vildfarelser, hvad der
langt fra tjener dem til både, og hverken tager imod
irettesættelse eller frelse. Vær forvisset om. at såsom
Gud har givet dig et lærvilligt hjærte fra barndommen
af, og såsom du, udgående fra Guds hus og undervist
af Herren, selv har undervist flere, og din hånd har
befæstet mange vaklende, så anser vi det for at være
stoffets fejl og ikke kunstnerens, hvis du ikke har ud-
rettet så meget som du havde tænkt dig, hos dem, til
hvem du var udsendt. Det er da gået dig som hin
mand. der kæmpede mod vilde dyr og altid havde vilje

') Pave Clemens" tredje år begyndte 5. Februar 1267, og ikke
længe efter må denne skrivelse sandsynligvis være afsendt.

*) For en stor del tidligere oversat af Pal.-Miiller i Vidensk.
Selsk. Skr. 5. R.. hist. filos. Afdel. IV, s««.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

219

til at udrette noget til egen gavn l , men ikke ævnede
det i alle tilfælde: han savnede dog ikke et anerkendt
arbejdes løn, da han trofast havde forfulgt den sag,
han havde påtaget sig at fuldføre, havde gjort hvad
han kunde, og intet undladt af hvad der tilkom ham.
Vi mener derfor, at det nu er på tide, du udhviler dig
fra dine anstrengelser og således vender tilbage til ham,
der har udsendt dig. Ti byder vi din forstandighed
ved apostolisk skrivelse, at du ikke tøver med at begive
dig til os, med iagttagelse af. når det er dig belejligt.
Hos os skal du da sammen med dine brødre bære det
apostoliske sædes daglige byrder, der som følge af for-
skellige indløbne sager trykker os således, at vi anser
dit ophold ved vort hof for langt nyttigere og mange
flere til gavn og udbytte. Givet i Viterbo den 8. Maj
i vort tredje år.

Guidos brev til bispen af Lybek om
bandlysning over kongen og hans tilhængere.

10. September 1267*.

(Trykt efter afskrift i Script rer. Dan. V,

Til den ærværdige fader bispen af Lybek med
samt hans kirkefogeder og vikarer sender broder Guido,
af Guds miskundhed kardinalpræst af den hellige Lav-
rentius in Lucina og det apostoliske sædes legat, sin
hilsen i Herren. Kirkens mænd bør det at være endrægtige

*) Teksten synes noget besynderlig på dette sted, men der sigtes
rimeligvis til et skriftsted eller anden gudelig læsning.

*) Tidligere oversat af Faludan-Muller i Vidensk. Selsk. Skr.
6. R. IV,w6-». Denne oversættelse er her benyttet.

Digitized by Google

220

Breve vedrørende ærkebispestriden.

i håndhævelse af retten og værn af kirkernes friheder,
ikke mindst i disse tider, da verdslig vold og griskhed
overalt blusser voldsomt op mod kirkens ret. Såsom
nu kongen og dronningen af Danmark aldeles ikke har
villet lyde de af os i sin tid retmæssigt fældede 1
domme om genindsættelse af ærkebispen af Lund.
bispen af Roskilde og nogle andre klerke og prælater
i hans rige, og om det lejde, der bør ydes disse, har
vi for lang tid siden lyst dem i band og lagt deres
lande, for så vidt de falder indenfor vor sendefærds
område*, under kirkeligt forbud (interdikt), således som
vi havde fået det overdraget af paven ved særskilt
brev 3 . Men da bemeldte konge og dronning ved to
dertil sendte fuldmægtige drev på en ganske vist intet-
sigende appel ved den herre pavens hof, så har den
helligste fader og herre Clemens, af Guds forsyn den
fjerde pave af dette navn, sammen med sine brødre
hørt både vor dom og hvad de nævnte fuldma*gtige
havde at sige, og da det var hans ønske at skænke
riget ro og held ved en for begge parter gavnlig ord-
ning, har han med sine brødres råd gjort ende på
sådan sag, idet han ved sit brev 'har overdraget os at
formane nævnte konge og dronning eftertrykkeligt på
hans vegne og formå dem til at tilstede bemeldte ærke-
bisp, bisp og klerke at vende hjem til riget og trygt
opholde sig dér, samt give dem frit lejde herfor, der
skulde bekra'ftes med ed af kongen, dronningen og
tyve stormænd der fra riget efter vort valg, samt med
åbent brev, der for sikkerheds skyld skulde være be-

*) Prælatis, læs prolatis.

! ) Udenfor dette faldt Estland.

*) Dette (mindre) band og interdikt havde Guido lyst i Lybek
den 19. Oktober 1266 (se ovenfor s. 214), fordi den af ham den
30. September s. år fældede dom (oversat ovenfor s. 198 ff.)
om prælaternes genindsættelse ikke var blevet efterlevet.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

221

seglet af kongen, dronningen og de nævnte mænd
Så skulde de og i fred og ro genindsætte bemeldte ærke-
bisp, bisp og klerke i deres kirker og i alle deres ret-
tigheder og urørligt gods samt hvad der er for hånden
af rørligt gods, med samt de deraf oppebårne indtægter.
Først når sådan sikkerhed var stillet og genindsættelse
foretaget og de nævnte bands- og forbudsdomme op-
hævede, skulde vi skride til i mindelighed eller ved
dom at afgøre de andre punkter, hvorom der var strid
mellem kongen og dronningen på den ene side og de
nævnte prælater og klerke på den anden. Denne an-
ordning under den herre pavens bulle 2 har vi for
længe siden sendt kongen og dronningen, samt skriftlig
og ved pålidelige sendebud formanet dem til hellere at
lyde de apostoliske bud end blive fortabte; så og ladet
dem våde 3 , at vi var rede til at give dem afløsning i
henhold til det apostoliske sendebrev og til at opfylde
med største flid alt hvad der ellers står i dette sende-
brev. Men kongen og dronningen har ikke værdiget
os noget svar herpå. Da nu straffen bør vokse i
samme forhold som ulydigheden stiger, byder og befaler
vi Eder ved Eders lydighedspligt og under straf af af-
sættelse — som det er vor vilje at I umiddelbart skal
være ifalden, såfremt I forsømmer at opfylde vort bud,
når det er forebragt Eder — at I i alle sogne i Eders
stift og stad hver søn- og helligdag ved slukte lys og
klokkeringning lader følgende personer erklære offentlig
bandlyste, nemlig: bemeldte konge og dronning og deres
venner, som er bisperne Tyge af Århus og Jens af
Børglum; broder Age provincialprior* i Danmark; Bo
fordum provsti Roskilde; prædikebrødrene Peder kaldet

*) Jfr. ovenfor s. 214 ff.

*) Det pavelige blysegl.

*) Efter adtmplcnda indføjes dixerimus.

*) Nemlig for prædikebrødrene (Dominikanerne).

Digitized by Google

222

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Abbed. Nils Hest, Nils kaldet Kåre og Åge kaldet Eldia ;
Erland, der kalder sig ærkedegn af Lund; Nils kaldet
Thorkelsøn og Thord Lundekannik; broder Henrik,
prior i Antvorskov af St. Hans’ hospitalsorden af Jeru-
salem, og Jakob, præst i Fleminge. broder af samme
orden; magister Nils kaldet Jyde; Peder kaldet Åby 1 ;
Peder kaldet Slet; Atte degn; Jon kaldet Fut; Jon
prior i Dalum*; Jon fordum provst på Femern; der
alle ikke overholder vort interdikt, ja overtaler og for-
leder andre til ikke at holde det, hvisårsag vi har fæl-
det bandlysningsdom over dem. Alle præster, der til-
sidesætter eller opsætter at opfylde Eders bud i så hen-
seende, er det vor vilje at afsætte med det samme fra
embede og kald, hvad I særligt og udtrykkeligt skal
meddele dem. — Givet i Lybek den 10. September i
den herre Clemens IV’s tredje år som pave.

Kardinal Guidos dom om skadeserstatning i
ærkebispestriden. 10. September 1267 3 .

(Trykt i Suhm, Historie af Danmark X, o«®. Brevet kendes fra en
genpart, der vistnok umiddelbart efter er udstedt af biskop Bonde
af Slesvig, provsten og kapitlet i Slesvig, samt Mikkel gardian
for de små brødres hus i Slesvig. Repert., Lidat i»».)

1 Herrens navn, Amen. Vi broder Guido, af Guds
nåde kardinalpræst af den hellige Lavrentius in Lucina,

') Ærkedegn i Århus, kongens sendemand hos Guido og ved
RomeihofTet.

*) Avgustinernonnekloster ved Odense.

’) Oversat af Pal. -Muller, anf. st. s.8»sff.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

223

det apostoliske sædes legat, udtaler fil alle milevendes
efterretning og til minde for efterslægten:

Efter at vi, i overensstemmelse med vort apostoli-
ske hverv, ved retmæssig kendelse havde genindsat de
ærværdige fædre Jakob ærkebisp af Lund og Peder
bisp af Roskilde samt flere andre nedenfor nævnte præ-
later og klerke i Danmarks rige, der var uddrevne af
deres sæder og rettigheder af én, der ikke var deres
dommer, og uden lovlig rettergang, har vi uvægerlig
stævnet hr. Erik, Danmarks høje konge, og fru Marga-
reta, den høje dronning, hans moder, til at møde for
os til fastsat tid på fastsat sted personlig eller ved lov-
lige fuldmægtige for at påhøre vardsættelse af al tabt
ejendom, påført skade og tilføjet overlast, hvis beløb
ovennævnte ærkebisp, bisp, prælater og klerke agtede
at kræve dem for. Men da til fastsat tid og sted ingen
fuldmægtige mødte for kongen og dronningen uden
alene Peder Åby ', spurgte vi ham, om han vilde svare
for kongen og dronningen og fremlægge sin fuldmagt
hertil; men han svarede, at han ikke var mødt for på
kongens og dronningens vegne at foretage noget skridt
eller give noget svar i bemeldte sager, men kun for at
meddele os, at vi ikke skulde blande os i. at bemeldte
ting var fratagne ovennævnte bisper, prælater og klerke,
og det af tre grunde: for det første, fordi de havde
disse ting til len af kongen, hvorfor dommen hørte ham
og ikke os til; for det andet, fordi kongen havde ap-
pelleret fra os og stod ved sin allerede foretagne appel;
for det tredje, fordi disse ting som følge af prælaternes
og klerkenes svære forbrydelser allerede var inddragne
og tillagte kongens skatkammer. Herom fremlagde han
i retten for os et med kongeligt segl udstyret brev, der
vidtløftigt indeholdt det anførte. Vi tog da gode og

>) Ærkedegn i Årbus, se s. 222.

Digitized by Google

224

Breve vedrørende ærkebispestriden.

kyndige mænd med på råd og kendte for ret. at be-
meldte konge og dronning med vidende og vilje var
ulydige mod os. samt at vi derefter kunde skride til
behandling af sagen imod bemeldte konge og dronning
angående tilbagegivelse og værdsættelse af ovennævnte
ting med samt godtgørelse for skade og overlast, så
snart vi fandt det tjenligt; navnlig da kongen i be-
meldte brev ganske åbenlyst tilstod, at disse sager, der
er fratagne bemeldte prælater og klerke, er tillagte
kongens skatkammer. Derpå ventede vi længe efter
bemeldte konge og dronning, at de skulde genindsætte
nævnte prælater og klerke i deres rettigheder og em-
beder, og fyldestgøre dem i ovenomtalte sager, men
havde ingen anden frugt ud af vor venten end uærbø-
dighed og ringeagt. Vi hørte så af samme ærkebisp,
bisp, prælater og klerke deres regnskab og værdsættelse
af de dem fratagne ting og udfandt af deres regne-
stykke, at det, som bemeldte ærkebisp krævede på sine
egne og sin kirkes vegne i erstatning for hine sager,
løb op til en sum af 10.818 pund i gode og lødige
sterlinger 1 eller 16,227 mark sterlinger, regnet 13 skil-
ling og 4 penninge på hver mark. Roskildebispens
krav løb op til en sum af 24.045 pund sterlinger eller
36, 0677a mark, regnet 13 skilling og 4 penninge på hver
mark. Lundeprovsten magister Sasers krav løb op til
en sum af 225 pund sterlinger. Roskildekanniken Nils
Gøtesøns krav løb op til en sum af 357 pund og 7
skilling sterlinger. Ribekanniken magister Ros krav løb
op til en sum af 1000 mark rent sølv. Hvad præsten
David, sogneherre til Rude* i Roskilde stift, krævede
for sig, løb op til en sum af 20 pund sterlinger. Heri

') Sterlinger er engelske penninge. Der regnedes 12 sterlinger
på en skilling, og 20 skilling på et pund. Se ovenfor s. 185
note 1.

*) V. Flakkebjærg h., Sorø a.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

225

foretog vi nu et rimeligt fradrag, og tog gode mænd
med på råd såvel af bemeldte rige som af andre nabo-
lande, hvorpå vi overdrog ærkebispen at aflægge ed på
en sum af 10,500 mark sterlinger eller derunder, regnet
13 skilling og 4 penninge på hver mark. bispen af Ros-
kilde på en sum af 20,500 mark sterlinger eller der-
under, af lignende vægt og værd, provsten af Lund på
en sum af 320 mark sterlinger eller derunder, af samme
vægt og værd, Nils Gøtesøn for en sum af 430 mark
sterlinger eller derunder, og samme Nils som fuldmægtig
for ovennævnte magister Ro på en sum af 650 mark
rent sølv eller derunder; præsten David for en sum af
indtil 25 mark sterlinger af samme vægt og værd som
ovenfor anført. Og såsom bemeldte ærkebisp, bisp,
prælater og klerke vedholdende under ed forsikrer, at
værdsættelsen 1 af de dem fratagne ting og indtægter
samt af de dem tilføjede tab og krænkelser uden tvivl
løb op til sådanne summer og endda højere, så kender
vi ved vor dom bemeldte konge og dronning pligtige at
godtgøre dem på følgende måde: ærkebispen 10,000,
bispen 20,000, provsten 300, Nils Gøtesøn 400. præsten
David 20 mark gode og fuldlødige sterlinger, regnet 13
skilling og 4 sterlinger på hver mark, samt til magister
Ro eller førnævnte Nils Gøtesøn som hans fuldmægtige,
på magister Ros vegne, 600 mark rent sølv. Bortset
herfra forbeholdes der disse prælater og klerke ret til
søgsmål angående hvad gods der er borttaget, for-
kommet* eller gået i løbet, og angående indkomster,
oppebåme siden den dag, de først i Lybek by gjorde
regnskabet op, nemlig anden dagen efter den hellige
Lukas’ evangelistes dag* i det Herrens år 1266. Og vi

') et estimationis injuriarum må rettes til: estimatio injuria-
rumque-

*) Pal.-Miiller retter de predictis til deperditis.

*) 19. Oktober. — in crastinum, læs in crastino
Danm. 1241—1274. lo

Digitized by Google

226

Breve vedrørende ærkebispestnden.

bandlyser fra nu af skriftlig 1 bemeldte konge og dron-
ning, medmindre de har fyldestgjort bemeldte ærkebisp,
bisp og klerke i førnævnte sager inden nedennævnte
forfaldsdage, nemlig inden førstkommende Juledag tredje-
parten til hver især, inden næstfølgende Påske den
anden tredjedel, og hele resten inden næstfølgende Vor
frue himmelfartsdag*. Til bekræftelse på alt det oven-
stående har vi ladet det skrive og offentliggøre af under-
skrevne Vilhelm notar, samt udstyre med vort segl.
Denne dom er afsagt skriftlig og oplæst i Lybek by af
bemeldte hr. kardinal, i overværelse af førnævnte ærke-
bisp, bisp, prælater og klerke samt herrerne Henrik
skolemester, Herman syngemester, Valpod kammer-
mester, Nils præst og magister Alexander, kanniker af
Lybek, Jens provst og Morten præst på Rygen i Ros-
kilde stift, Nils kaldet Vind, kannik af Roskilde, magi-
ster Addo, læge, kannik ved St. Géry i Cambrai, Jo-
han, magister Milos søn, kannik af Breslau, hr. Johan,
præst, kannik af Posen, bemeldte hr. legatens kapel-
laner, hr. Jens, bemeldte ærkebiskops broder, Henrik,
borger i Lybek og flere andre vidner, særlig indbudne
og opfordrede dertil, i det Herrens år 1267, den 10.
September, i den 11. indiktion 3 i den herre pave Cle-
mens IV’s tredje år.

Og jeg Vilhelm af Alise, med den hellige Romer-
kirkes bemyndigelse offentlig notar, har overværet foran-
førte doms afsigelse og på ovennævnte kardinal Guidos,
det apostoliske sædes legats, bud og bemyndigelse skre-
vet den og givet den dens offentlige form, samt efter
opfordring sat mit mærke på den.

') Jfr. ovenfor s. 206 note 2.

*) 15. Avgust, >Vor frue dyre«,

’) Om indiktion se ovenfor s. 208 note 1.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

227

Kongens forsonlige skrivelse til legaten i
September 1267 1 .

(Udateret. Trykt efter afskrift i Script, rer. Dan. V, bo« )

Uagtet vi føler os forurettede ved de svære kræn-
kelser* og overtrædelser, som de herrer ærkebispen
af Lund og bispen af Roskilde på mangfoldig vis har
tilføjet os og vort rige tvært imod Guds vilje og ret-
færdighedens bud, og som mange mænd i vort rige
ikke er uvidende om, ligesom de næppe heller, som vi
tror, kan være undgåede Eders klarsyn — ti under
Eders ophold i dette vort rige har I haft lejlighed til
med egne øren at få sådant at vide og høre af tro-
værdige mænd — ; uagtet vi fremdeles føler os for-
fordelte mod al ret og skel ved den stævning, hvorved
I har ladet os stævne til et mindre trygt og os af
mange grunde mistænkeligt sted *, samt ved den dom,
som I siges at have afsagt umiddelbart over os og vort
rige 4 , så holder vi os dog den hengivenhed og lydighed
for øje, som vore forfædre, fordum Danmarks konger,
altid har vist vor ærværdige moder den hellige romer-
ske kirke, hvorfor vi har foresat os at træde i deres
fodspor, ære denne vor moder kirken og kirkens mænd
i al ydmyghed og hengivenhed, og opbyde vore kræfter
til at værne deres rettigheder, så vidt vi kan det med
Gud og retten på vor side. Derfor sender vi den ær-
værdige fader hr. Eskil, bisp af Ribe, over til Eders
faderlige højhed med det hverv, at han på vore og vor
elskede moder den frue dronningens vegne skal tilbyde

') Brevets begyndelse og slutning er udeladte i afskriften.
') Foran ofl'emas indfnjes per.
l ) Slesvig by, se oven or s. 196. 199 IT..

4 ) Oversat ovenfor s. 1 '8 ff.

16*

Digitized by Google

228

Breve vedrørende ærkebispestriden.

og give ærkebispen, bispen og deres øvrige embeds-
brødre fuldt og gyldigt lejde, som vi retmæssigt er
pligtige at yde dem, til at vende tilbage til deres kir-
ker og sæder og drage rundt i deres områder, uagtet
det ikke er os, der har udjaget dem eller ladet dem
udjage. Sligt fuldgyldigt lejde erklærer vi os også selv
rede til at udstede, dog på det vilkår, at ærkebispen
og bispen ikke indfører fremmede mænd i vort rige,
hvorved og hvoraf vort rige kunde komme i oprør eller
lide nogen som helst ulæmpe eller overlast. Samme
sikkerhed kræver vi også til gengæld, at ærkebispen og
bispen skal stille os og vore. Så bør der og fra vor
og deres side udpeges nogle forstandige og skønsomme
mænd af vort rige, der med Herren for øje kan under-
søge begge parters sag grundigt og så efter Eders råd
og forsorg på retfærdig vis kan afgøre disse sager. —
Såfremt ærkebispen og bispen nægter at indlade sig
på eller indrømme de førnævnte ting, beder vi yd-
mygt Eders faderlighed, at I nådig vil sige os og vort
rige fri for deres fjendskab ved at lade os veder-
fares ret og skel og tilbagekalde den ovennævnte dom,
som I siges at have fældet umiddelbart over os. I
modsat fald føler vi os på ny forfordelte af Eder, navn-
lig fordi vi intet yderligere kan tage os for til at
godtgøre vor uskyld, og appellerer derfor for anden
gang skriftlig til det apostoliske sæde, idet vi tillige
fornyer vor tidligere indgivne appel ved nærværende
brevs indhold.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

229

Paven kalder for anden gang Guido tilbage.
25. Oktober 1267’.

(Trykt efter afskrift i Martene & Durand, Thesaurus novus
anecdotorum II, æ.)

Clemens IV til sin elskede søn Guido, kardinal-
præst af den hellige Lavrentius in Lucina, det aposto-
liske sædes legat. Allerede for længere tid siden har vi
i tydelige ord tilskrevet dig, at du — hvad der fore-
kom både os selv tjenligt og stemmende med dit egel
ønske — på ny skulde søge hvile efter møje, og be-
give dig til os. Dette har du imidlertid opsat af grunde,
der er dig bedre kendte end os. Nu er det så, at vi
af øjeblikkets trang og nød tvinges til at udsende en
almindelig legat til Tysklands egne og ikke yderligere
kan opsætte dette, da dette kongebarn, Konradin, alle-
rede står på tærskelen, idet han ved sit komme til
Trident, hvorfra han agter at sætte over til Verona,
allerede har samlet skyer til et stort uvejr indenfor
Italiens grænser. Derfor byder vi din forstandighed
ved apostolisk skrivelse, at du tager din ære i agt og
kommer den nye legat i forkøbet, før han indfinder
sig, da det er langt hæderligere, at din efterfølger
møder dig på hjemvejen, end at du må vige ham
pladsen. Givet i Viterbo den 25. Oktober i vort
tredje år.

') Delvis oversat af Pal. -Muller, anf. st. s. s? 0 .

Digitized by Google

230

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Strengt pavebrev til prædikebrødrene om over-
holdelse af interdiktet. 1268(?).

(Trykt efter afskrift i Ny kirkehist. Saml. III, m-s.)

Clemens bisp, Guds tjeneres tjener, sender pro-
vincialprioren og brødrene af prædikebrødrenes orden
i Danmarks rige sin hilsen og apostoliske velsignelse.
Er det så, at vi føler mishag selv over lægfolks over-
greb, der dog på en vis måde undskyldes af deres til-
vante uheldige frihed og løshed samt ukendskab til
skrifterne, da er det med så meget større grund, at vi
harmes over klerkes overtrædelser — det være sig
hvem det vil — navnlig da, når det er gudelige mænd *,
der særlig er satte til at bære Guds lydigheds åg, og
som af den hellige skrifts alvorsord udfinder, hvad der
er Herren til velbehag, dem selv til gavn, og deres
næste til held. Nu er det så, at vor elskede søn mi-
nisteren 2 for de små brødres orden i Danmarks rige
har tilligemed brødrene ladet os vide, at vor elskede
søn Guido, kardinalpræst af den hellige Lavrentius in
Lueina, daværende legat for det apostoliske sæde i
hine egne, af visse grunde har lagt dette rige under
kirkens band. Skønt nu den nævnte minister og hans
brødre ærbødigt overholder dette band, ligesom også
dine sønner 3 efter ordenens lære er pligtige til lydig-
hed, så er der dog overmåde mange kirkens mænd i
dette rige, verdslige som regelbundne 4 , der ikke ænser
dets overholdelse; ja, I, hvis pligt det var at hjælpe
dem af al magt i denne sag, hvor det tilmed drejer sig

*) d: Munke.

*) o: Provinsforstanderen.

*) Dominikanermunkene.

4 ) o: Præster og munke.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

231

om at bevare kirkens frihed, I forulæraper den nævnte
minister og hans brødre på mangfoldig vis, for den
sags skyld at de overholder dette band; I forsikrer, at
de ikke desmindre vil blive bandlyste som 1 den høje
Danekonges fjender, og I hindrer dem egenrådigt i
deres prædikener, selv om de er indbudne dertil af
sognekirkernes præster; ja I går så vidt, at I har ladet
nogle af disse sogneherrer, der havde givet disse brødre
adgang til at prædike, fjærne fra deres kirker; og også
ellers har I tynget både disse og andre af de nævnte
brødres velgørere på forskellig vis. End ikke hermed
lader I Eder nøje, men I forsikrer offentlig for folket,
at de nævnte brødre ej har ret til at høre de menne-
skers skriftemål, der vil skrifte deres synder for dem,
og at den syndsforladelse, som de tildeler dem®, ikke
holder stik; og på det at I kan lægge de oftnævnte
brødre for had hos den omtalte konge, hos stormænd-
ene og hos andre i dette rige, stræber I på førnævnte
og mange andre måder at udbrede og prædiker offent-
ligt, at I til en vis grad ikke er pligtige at overholde
dette band 3 . Således ser man da det syn — om I ret
vil åbne Eders øjne derfor — at alter rejser sig mod
alter, hus styrter over hus til gensidigt fald og ødelæg-
gelse 4 , og stjerne støder mod stjerne på himlen ad de
underligste baner, idet nemlig gudelige mænd 5 , hvis
fornemste pligt det er i fredens ledebånd at overholde
åndens enhed, tørner sammen i gensidige forargelige be-
skyldninger. Så meget er vist, at denne art af modsigelse
sårer vore følelser 6 og bør gendrives med apostolisk

') et, læs velut.

*) impedunt, læs impertiunt,

5 ) De to tiggermunkeordener var som indbyrdes medbejlere til
konge- og folkeyndest ikke venligt stemte mod hinanden.

4 ) depersionia, læs dispersionis.

*) Munke.

*) novit, læs nocet.

Digitized by Google

232

Breve vedrørende ærkebispestriden.

kraft og tugt; ti hvis de mænd, der dvæler på be-
skuelsens tinde, og til hvem de virksomme mennesker
ser op for deres overholdelse af kærlighedens bånd,
ikke kan holde fred med deres nærmeste, hvor skal da
de øvrige verdslige 1 søge sig gode og gavnlige for-
billeder på fred og enighed. Kort sagt: Da de nævnte
forstandere og brødre overholder dette band for at vise
god og gavnlig lydighed, og derfor ikke bør lide nogen
ulæmpe eller tilføjes nogen overlast, men langt snarere
loves og prises med rette, så skal I aldeles aflade med
de førnævnte og hvilke som helst andre forurettelser
og plagerier; ellers er det vor agt at fastholde, at hvis
et lignende højmælt og på sandhed bygget rygte oftere
skulde komme os for øren, da vil vi ingenlunde lægge
skjul på, at vi vil skride alvorligt ind mod Eder*.

Kong Eriks fuldmagt for sine afsendinge ved
pavehoffet til at slutte forlig med Jakob Erland-
søn. 2. April 1269*.

(Trykt efter afskrift i Raynaldi Annales eccles. XIV, m f.).

Til den allerhelligste fader og herre 4 , den

højhellige Romerkirkes ypperstepræst, sender Erik af

') underforstået: præster.

’) Dateringen mangler. — Et andet samtidigt pavebrev inde-
holder en formaning til det danske folk i anledning af de
små brødres klagemål over den overlast, de led, fordi de
overholdt interdiktet.

s ) Oversat af Pal.-Mfiller i Vidensk. Selsk. Skr. 6. R. IV, *i»f.

4 ) Da pavestolen på den tid stod ubesat, står pladsen til navnet
åben i brevet. Clemens IV var død i November 1268.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden. 233

Guds nåde Danernes og Vendernes konge samt hertug
af Estland, og Margareta dronning, hans moder, i al
ydmyghed og lydighed fromme kys på hans helligheds
fødder. Vide må Eders hellighed, at vi, såvel i ind-
byrdes fællesskab som vi fornævnte konge alene, har
givet overbringerne af dette brev, vor kansler magister
Nils og Peder ærkedegn at Århus, forskellige hverv an-
gående adskillige vore anliggender, og navnlig i alle
sager og mellemværender mellem os og nogle prælater
og kirkens mænd, nemlig de ærværdige fædre ærkebisp
Jakob af Lund, bisp Peder af Roskilde, provst Saser af
Lund, magister Ro, kannik af Ribe, og David, sogne-
herre til Rude kirke i Roskilde stift. Alle disse fuld-
magter holder vi for visse og ubrødelige og agter ikke
at tilbagekalde noget deraf, men vi giver ydermere be-
meldte kansler og ærkedegn én for begge og begge for
én fuldmagt til at slutte fred, forlig og overenskomst,
med eller uden bøde, efter hvad de finder tjenligt, samt
befaling til på vore vegne at indvilge i eller ubetinget
underkaste sig Eders anordning, udsagn, afgørelse og
voldgift, eller hvilken anden mands, som I ønsker at
overdrage bemeldte sager eller en del deraf; så og
fuldmagt til ligeledes i vort navn i og angående be-
meldte sager at foretage alt. hvad der er hensigtsmæs-
sigt, ifølge vedtægt eller ret, eller som forekommer dem
eller den ene af dem tjenligt, selv om dertil udkræves
en særlig fuldmagt. Vi lover at ville holde og stad-
fæste alt hvad de eller en af dem foretager, udfører,
opnår eller går ind på i førnævnte sager eller i nogen
af dem. Til vidnesbyrd herom har vi ladet nærværende
brev bekræfte med vort segl. Givet og foretaget i Ny-
borg i det Herrens år 1269 den 2. April.

Digitized by Google

234

Breve vedrørende ærkebispestriden.

Udtog af forliget i ærkebispestriden. 1272 1 .

I år 1272, da ærkebisp Jakob af Lund opholdt sig
ved pavehoffet i Orvieto. erklærede han i en offentlig
skrivelse, at han overlod det omstridte kirkeretlige
spørgsmål til voldgift af kirkemænd; kunde de ikke
enes, skulde sagen indstilles til pavens afgørelse; hvad
de verdslige sager angik, skulde både han og kongen
udvælge fælles venner til at mægle i striden. løvrigt
vilde han vende tilbage til ærkesædet i Lund. når kong
Erik ved en skrivelse, forsynet såvel med kongens som
med tyve andre danske stormænds underskrift, indestod
for hans og hans mænds sikkerhed; mod dem, der
under hans fravær fra ærkesædet i Lund havde trængt
sig ind i præsteembeder, vilde han handle efter billig-
hed. — Til denne overenskomst med ærkebispen af
Lund gav kong Erik skriftligt sit samtykke med føl-
gende ordlyd : Vi Erik af Guds nåde Danernes og Ven-
dernes konge, hertug af Estland, samtykker i oven-
nævnte forlig og lover at holde det. Til vidnesbyrd
herom har vi besluttet at sætte vort segl under nær-
værende brev. Givet i Nykøbing i det Herrens år 1273
på Matthias apostels dag*.

*) Forliget selv er ikke bevaret, men kun et ganske kort udtog
deraf, der findes trykt i Raynaldus’ fortsættelse af Baronius'
store værk Aunales ecclesiasl (XIV, u»). Efter en bemærkning
om, at forliget først kunde komme i stand, da Gregor X
langt om længe var valgt til pave efter den lange mellemtid,
fortsættes der (se ovenfor):

*) 24. Februar.

Digitized by Google

Breve vedrørende ærkebispestriden.

235

Bisp Peder af Roskilde udsoner sig med
kongen. 10. Maj 1274*.

(Trykt efter afskrift i Raynaldi Annales ecoles XIV, m.)

Til alle Kristi troende, der får nærværende brev at
se, sender Peder af Guds nåde bisp af Roskilde sin
hilsen i den sande frelser. Vide skal både nærværende
og tilkommende, at i det Herrens år 1274 i Maj måned
er der tilvejebragt venskabelig mægling og forlig og
uvægerlig gjort ende på alle mellemværender, ét og
hvert, mellem den berømmelige fyrste vor herre Erik
af Guds nåde Danernes og Vendernes konge, samt hans
ophøjede moder vor frue dronningen, på den ene side,
og os og Roskildekirken på den anden side — mellem-
værender, der har stået på både ved RomerholTet og i
Danmarks rige lige fra afdøde kong Kristoffers tid. salig
ihukommelse, og til nu. Desårsag erklærer vi på vor
og vor kirkes vegne bemeldte høje konge og dronning
aldeles sagesløse at være i alle og enhver af oven-
nævnte sager og kæremål , der hidtil har været os
imellem, og kundgør dette offentlig ved nærværende
brev. Til fuldt og tydeligt vidnesbyrd herom har vi
besluttet at sætte vort segl herunder. Givet i Roskilde *
i ovennævnte Herrens år på Herrens himmelfarts dag*.

') Størsteparten af brevet oversat af Pal. -Muller (anf. sted s. *?s f.).

*) Rustandis , læs Roskildis.

*) 10. Maj.

Digitized by Google

Udsnit af den brunsvigske rimkrønike.

T. il ære for hertug Albrekt af Brunsvig digtede en
brunsvigsk klerk, sandsynligvis knyttet til hoffet, en anselig
plattysk rimkrønike (på over 9000 verselinjer), der begynder
forfra med Sakserhertugen Widekind og først ender med
Albrekts død 1279. Værket synes afsluttet i årene mellem
1279 og 1292. Rimkrøniken har aldeles en verdslig hof-
digtnings præg; forfatterens digterflugt er just ikke lige høj
alle vegne, og versemålet er meget frit behandlet. For her-
tug Albrekts historie er krøniken en kilde af stor betydning,
der, skønt skrevet til hans forherligelse, ikke lægger synder-
lig dølgsmål på de uheld, han under sine mange kampe
stundom havde 1 . For Danmarks historie er det afsnit af
krøniken, der handler om hertugens indblanding i dansk
politik i årene efter 1261, af betydelig interesse, navnlig da
forfatteren andensteds i krøniken påberåber sig danske kilder,
som ban altså må have kendt, uden at det dog er muligt
at afgøre, i hvilket omfang han muligvis har benyttet så-
danne. Derimod er der ingen tvivl om, at ukendte bruns-
vigske kilder har stået til forfatterens rådighed for Albrekts
regerings vedkommende. Krøniken er udgiven i Monumenta
Germaniæ histories, Deutsche Chroniken und andere Ge-

') Med hensyn til hertug Albrekts stilling i nordtysk politik og
navnlig hans fjendskab mod Holstenerne må særlig henvises
til det ovenfor s. 176 ff. oversatte brev.

Digitized by Google

Den brunsvigske rimkrønike.

237

schichtsbiicher des MittelaKers, II, 430 ff. — Det følgende er
et forsøg på en friere, rimet gengivelse af det afsnit af
krøniken, der er af interesse for Danmarks historie '.

Sålunde melder os krønikens ord
om drabelig orlog og ufred stor
i den ædelig hertugs tid:
der yppedes da en svarlig strid
med Holsterlands mænd af Danmarks dronning
med samt hendes søn, den unge konning.
end var han dreng og ikke mand.

Mangen en dyst jeg nævne kan.
før de omsider kom ret i lag
og holdt på Lohede strid og slag*.

Danmarks krone lykken
her mon vende ryggen.

Danerdronning skøn
med sin unge søn

samt mange af folket der fangne blev.

Dronningen sendte da bud og brev

med en bøn så mindelig

til den fyrste af Brunsvig,

af ham hun vented sig hjælp og bod.

Hun nævnede ham sin ven fuld god
og bad derom så såre:
hun vilde ham til formynder kåre
over al Danmarks rige og land,
når blot han med sin stærke hånd

') Til vejledning ved læsningen bemærkes, at navnet Brunsviy
flere gange i oversættelsen som i originalen forekommer i
slutningen af en verslinje. Det må i så fald udtales med be-
toningen på sidste stavelse: Brunsvig.

*) 28. Juli 1261.

Digitized by Google

238

Den brunsvigske rimkrønike.

vilde hende være et værn og skjold.

Hertug Albrekt af Brunsvig bold,
der gerne for ærespris brød et spær,
samled en stor og mægtig hær
og drog med den til Holsterland,
der hjemsøgt blev med bål og brand
og skånselsløst hærget i hver en kant.

En by, hedder Pløn, han også vandt,
og borgen ham senere faldt i hænde.

Derpå mod Kiel han sig mon vende
og lagdes for byen med sin skare.

Her måtte man se ret åbenbare,
hvad kvindeløn og kamppris god
kan skabe i bryst af mandemod.

Byen lod han i fire ender
storme med mandelige hænder
både til lands og til vands med alle.

Mangen en slyngesten så man falde
på fjendens skjolde fra bulværkets hegn
af skud og pile der faldt en regn,
ret som når boldspil af fruer øves.

Mangen en hjælmpryd så man kløves,
der før var hel og blank,
men nu fra issen sank
og hang på halsen ned,
ja ned på brynjen gled.

Da fyrsten tog i agt,
at han med al sin magt
ved storm ej staden kunde vinde,
en anden udvej han mon fmde.

Tønder og vinfade drog han til nytte,
som hans folk havde gjort til bytte:
dem fyldte han med fede vare,

*) Ordet »bulværk* skal antyde, at værnet om byen var af træ.
Originalen har »phlanken« (plankeværk).

Digitized by Google

Den brunsvigske rimkrønike.

239

spæk og svovl i mængder svare;
så bragtes de i et skib om bord
for borgerne til rædsel stor.

Til slut det tændtes i lue klar,
da vinden ind imod virket bar,
og blev på bulværket sluppet løs.

Nu mangen borger i staden gøs
og var i hjærtet kun lidet fro:

Vor herres hellige kors de tog
og fik det op på værnet sat.

Da vendte vinden sig overbrat
og atter skibet fra byen drev,

— og borgerne lette om hjærtet blev 1 .
Da hertugen nu blev dette vår,
til opbrud fluks han gjorde sig klar,
og drog med al sin hær på ny
med ære ind i Pløne by.

Han stadens bulværk af ny fik bygt
og slog sig ned i byen trygt
for byttet med sine mænd at dele.
Billigt og let de kom til det hele,
ti nylig de havde det selv bragt did.
Der havde de fuld hård en tid.

Et fornemt bryllup ved den tid stod:
greve Johan af Holsten god
med ære bortgav sin datter skøn
til Otto af Brandenburg, en søn
af landets markgreve, hed Johan.

Fluks mæglede denne høje mand
et godt og mindeligt forlig
mellem den herre af Brunsvig
og greverne over Holstens land:
Danerdronning blev fri på stand,
sønnen slap senere løs på ny,

*) Om disse tildragelser jfr. ovenfor s. 29.

Digitized by Google

240

Den brunsvigske rimkrønike.

og greverne fik igen deres by 1 .

Den fyrste på dyd og manddom rig. .
hertug Albrekt af Brunsvig,
drog op til Danmarks rige
med ære og pris tillige.

Dronningen rig og mægtig
modtog ham såre prægtigt
med stor kærlighed mangefold.

Dog kunde hun ej den fyrste bold
skaffe over land og rige magt
endnu på den tid, så er mig sagt.

Landet han indtog, men bort måtte fare,
ham fulgte af herrer og mænd en skare
— Senere kom den fyrstelige mand
atter tilbage til Danmarks land.

Dronningen modtog ham værdelig
som forrige gang, foruden svig,
og viste ham venskab i mangen måde.

Sælland gav hun ham over at råde,

Skåne, Låland og Langeland.

Falster, Møen og Fyens land,

Jylland og Femern dertil hun ham lod.

Alle disse lande den herre god
holdt under dronningens magt og vold.
med ære var han en fyrste bold.

På den tid var der i Danmarks rige
en mand, dumdristig og djærv tillige,
ved navn Peder Finsøn, af ædel rod,
ham var hertugens vælde så såre imod.

Han indlod sig dumt på så højt et spil:

‘) Der menes Pløn. — Den unge konge blev givet i markgrever-
nes varetægt, men iøvrigt kendes enkelthederne ved forliget
ikke. Det sluttedes i begyndelsen af år 1262, se ovenfor s.
29 f. 1263 forhandlede hertug Albrekt i Slesvig med mark-
greverne om kongens frigivelse, og 1264 slap han løs.

Digitized by Google

Den brunsvigske rimkrønike.

241

Syv høvedsmænd fik han med dertil,
hvem man for spøg monne konger nævne 1 ;
med dem så plejed han råd og stævne:

Brat vilde de gøre et ynkeligt mord
på fyrsten af Brunsvig, den herre stor,
den stålsatte kæmpe det var deres agt
at styrte med samt hans hele magt.

Det kom, som der siges, fyrsten for øre.

Så snart han sandheden monne høre,
at gribe disse syv konger han bød
og give i galgen dem deres død
med samt den rige danske mand.

På værket fluks da lagde hånd

den mand ud af hans tjeneres skare,

hvem han havde budt at tage det vare.

— Den ædelige Daner rig
bad den fyrste mindelig
og besvor ham over måde.
at han dog til sjælebåde
for sig og sine fæller bolde
måtte lade en messe holde.

Den bøn ham fyrsten der tilstod.

Ved ottesangstider da han lod
fuldmange messer synge med ære
og offer ved alle dem frembære.

Der bød han for livet at bevare
med hjælp af sine venners skare
titusinde mark, om han blev ilive.
dem vilde han den fyrste give.

Ikke et hår kunde det ham både,

' man klynged ham op foruden nåde

■) I originalen kaldes de »gaugreven«, grever over et mindre
distrikt. Gidet må vel svare til ombudsmand, foged el. lign.
i Dapmark. — Peder Finsøn var drost.

Damn. 1241-1274. 16

Digitized by Google

242

Den brunsvigske rimkrønike.

og alle kongerne sammen med ham,
dem til stor skade og skam.

— En liden stund det kun mon vare,
før den ædlings venneskare

dristigt vilde lykken friste
og hertugen Helsingborg fravriste.

De lejred sig for den med deres magt,
da måtte fyrstens riddervagt
på borgen lide fuld stor nød,
ja nær de var ved hungers død
og holdt sig kummerligt i live:
af heste åd de fyrretive.

Fyrsten imidlertid rede står
og havde gerne, som rygtet går,
undsat borgen med svarlig magt.
som han sammen havde bragt.

Det haver jeg hørt sige for sand,
at man ikke ret godt over land
kunde frem til borgen gå,
men kun på skibe ind til den nå.

Børen stod ham også imod,

han bied og håbed, at den blev god,

mange dage, til liden både.

Desårsag ikke frem han nåede

— skønt han lå der fuldt beréd —
hvor megen nød hans mænd så led.

Da sendte han prædikebrødre ud
til Danernes hær at gøre dem bud,
de mægled og tingede det så,

at Danerne skulde borgen få,

men lade den herre af Brunsvigs mænd

uhindret drage af by igen.

Den priselig herre og fyrste bold.
Brunsvigs trofaste værn og skjold,
der loves af alle så mangelund,

Den brunsvigske rimkrønike.

243

i Danmarks rige en stakket stund
end monne med ære vente,
og derfra bud han sendte
til sin broder, en favr ung mand,
hvem man kaldte hertug Johan.

Han drog derop på fyrstelig vis,
og hertugen med stor ære og pris
med prunk og pragt til ridder ham slog.

Af herskaber mange til festen drog,
både riddere og svende did hen fdr.

Sligt skete med bekostning stor,
men dronningen alt udredte fro.
ti det var hendes håb og tro,
at hun, om han vilde, ham skulde tage
til sin herre og ægtemage.

Slet intet indtraf dog af dette,
efter hvad jeg har hørt berette.

Nu vilde den fyrstelige mand
drage tilbage til sit land 1 .

Deraf måtte vel dronningen lide
fuld stor sorrig og hjærtekvide,
fordi han vilde fra hende fare.

De høje danske herrers skare
ved bortfarten fattede mod på stand,
og bisperne ud af Danmarks land
skiltes fra ham med kvide stor.

Med orlov fyrsten af landet f6r,

og da han dronningens hof forlod,

til afsked fik den herre god

mange herlige gaver bolde.

som man for store skatte mon holde*.

*) Hertugen forlod Danmark i Juni 1263.

*) Det følgende vedrører ikke Danmarks historie, men er med-
taget for fuldstændigheds skyld, navnlig da hertugens på-
følgende tilfangetagelse også findes omtalt i danske årbøger.

16 *

Digitized by Google

244

Den brunsvigske rimkrønike.

Til Lyneborg f6r han dernæst.

Der bød han ridderskab til fest
og lod til dystridt stævne hen
både fyrster, grever og frie mænd.
til Lyneborg på den grønne vold.

Riddersmænd med spær og skjold
kom for at øve ridderlig id.

Våbensvende kom også did
og mødte på marken i mængde stor.

Fornemme gæster didhen tør:
femhundred riddere og svende dertil.

Der holdtes da et våbenspil.
hvoraf der siden gik ry så vide.

Dystløbspladsen til hver en side

stod prydet med mangen en kamppris bold.

Både ung og gammel did førte skjold
at kæmpe for ry og helte-rang:
manddom eller elskov så såre dem tvang.

Da nu det dystridt færdigt var,
hvis pris rygtet så vide bar,
da var ham hans onde lykke nær.

Af de samme heltes hær
største parten han med sig fik.

Greve Henrik af A nhalt gik
villig i den fyrstes sold;
også kom til ham en herre bold
og mægtig, greve Gunzelin,
som kaldtes herre af Schwerin;
dertil mangen en kæmpe brav.
som gerne sig i tjeneste gav
hos den hertug af Brunsvig.

Det gjorde den fyrste dyderig

Desuden har skildringen af turneringen, der benyttes af her-
tugen til at hverve krigsmænd til sin tjeneste, et vist værd
som kulturbillede.

Digitized by Google

Den brunsvigske rimkrønike.

245

med bistand af sin søsters mand,
landgreve Henrik af Hessens land,
hans kære svoger og gode ven:
han førte hæren mod Meissen hen,
og forud for hærtoget rygtet f6r,
af rov og brand så vide gik ord,
som skaren på sin færd monne volde.
Meissens herrer og fyrster bolde,
markgreverne Albrekt og Diderik,
en drabelig hær da samlet fik,
dermed stævned de så imod
Brunsvigs hertug, den herre god.

Skulde nu løven flygte ræd?

Så var aldrig løvens sæd;

nej, også her blev man klarligt vår,

at løvehjærte i bryst han bar.

Det råd ham indgav hans mandemod,
at han med sin ridderskare god
Meissens fyrster imøde drog.

Før kampen mangen til ridder han slog,
der tilforn var i væbneres tal.

Den herre lød nu sit fyrstekaid

og rusted sig til den kommende strid.

Favre ord og tale blid

lod han til mændene trindt om falde.

Nu hørtes i marken basuner gjalde,
og skarerne stævned hverandre imod.
Havde kong Aleksander god
med kong Darius holdt sådan strid
på dette sted i svunden tid,
da vilde så vide gå deraf ord.

Nu skarerne rask til mødes for
og djærvt hverandre spidsen bød.
»Meissenland« det feltråb lød,
den ene skare i marken førte,

Digitized by Google

246

Den brunsvigske rimkrønike.

mens i den anden hær man hørte
af tusind tunger det råb og skrig:
»Hjælp os Sankt Georg af Brunsvig!«
Havde han hjulpet bedre der,
en bedre tak havde han været værd.
Til sligt at drøfte er dog ej tid.

Ej forsømt blev sværdets id
i mangen herlig kæmpes hånd:
det løste både ring og bånd
på harnisk og på brynjerand.

Helt ofte blev den brune brand
i kampen farvet blodig rød.
»Meissenland* på ny det lød.

Da vendtes kampen til nederlag
for hertugen af Brunsvigs sag.

Kun lidet fro da blev hans svende,
da sejren sig fra ham mon vende
og veg fra Brunsvigs våbenfølge.

Hvo kan den store kvide dølge,
der ud af sådan sag mon komme?
Uransagelige er Guds domme.

Den helt på tugt og ære rig,
hertug Albrekt af Brunsvig,
blev tagen i den strid til fange
samt af hans ridderhær fuld mange;
kun få det var, der undslap snelt.

Det skete, som det er mig meldt,
på aftnen før Simons og Judas’ fest 1 ;
siden Vor herre på jord var gæst,
tolv hundrede år man regne kan
samt tre og treds, jeg siger forsand.

Hvortil vel bruge taler lange?

Han sad der i et år som fange.

*) 27. Oktober.

Den bransvigske rimkrønike.

247

og vogterne med undren priste
al dyd og dannished, han viste.
Derpå han ud af fængslet f6r,
hans løsesum var såre stor.

Så red han da til landet hjem,
og da han først var nået frem,
den høje herre from
til Brunsvig stad med ære kom.
Til Blasiuskirken gik på stand
den ædelige fyrstemand;
der ofrede den herre huld
ej kobber, men det røde guld.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

Et af de livfuldeste og interessanteste skrifter fra
Danmarks Middelalder er uden tvivl den i Cistereienser-
klostret Øm ved Mossø skrevne klosterkrønike. Dens første
halvdel, der ikke er oversat her, handler om klostrets grund-
læggelse 1165 i Sminge ved Arhus, om hvorledes klostret
flyttede derfra til Veng, derfra atter til Kalvø, for sluttelig
1172 at havne i Øm. Hertil er føjet afskrifter af forskel-
lige kongelige og pavelige privilegier og fribreve, samt af
lorskellige gavebreve på jord, mageskifter og testamenter,
navnlig Arhusbispen Svens testamente af 1 1 83, hvorved han
skænker klostret vidtstrakt jordegods i Djursland, og som
vil ses at spille en stor rolle i det følgende. Derpå følger
en abbedliste, der giver en kortfattet karakteristik af de 10
første abbeder. Med skildringen af den Ilte abbeds liv
tager nærværende oversættelse fat.

Som helhed kan dette krønikens første afsnit ikke male
sig i interesse med det her oversatte, der ved sine over-
måde malende enkeltskildringer fører os midt ind i Da-
tidens urolige forhold, hvor det ikke var godt at være den
svagere part. Under kampene mellem Erik og Abel tynges
klostret hårdt af de kongelige hæres gæsteri, og hvor kongen
slipper, tager senere Arhusbispen fat. Selvfølgelig er striden
mellem klostret og bisp Tyge af Arhus overmåde ensidigt
fremstillet, idet det hele er fortalt fra klostrets synspunkt, men
alt i alt giver dog klosterkrøniken et ejendommelig livfuldt og
pålideligt billede af den fuldstændige mangel på orden og

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

249

retssikkerhed i landet, hvor den kirkelige stormand, der
havde magten på sin side og støttedes af kongen, kunde
sidde alle kirkelige mæglinger, domme og bandlysninger
overhørig. På adskillige steder hæver den unavngivne for-
fatter sig til virkelig fortællekunst, især i sine fremstillinger af
bispens besøg i klostret og hans møder med abbeden, hvor
det korte og hvasse ordskifte aldeles bærer livets og virkelig-
hedens præg. Længere hen i krøniken' er det mest dokumen-
terne i klostrets kirkelige retstrætte med bispen, der gør sig
gældende; men det er en selvfølge, at dette stof ikke har
samme umiddelbart fængslende karakter som de fortællende
afsnit. Desværre bryder krøniken af, just som stridens
endelige afgørelse skulde berettes (1267), og om denne
vides derfor intet bestemt.

Denne lange klosterkrønike er selvfølgelig ikke en enkelt
mands værk. Hele dens første afsnit indtil den nævnte
abbedrække danner et hele for sig og er vist snarest for-
fattet kort efter år 1200. Abbedrækken har sandsynligvis
flere forfattere; stykkerne om de seks første abbeder er i hånd-
skriftet skrevne med samme hånd som den foregående krø-
nike; men om den syvende abbed, Gunner (1216 — 22),
senere bisp af Viborg, er der skrevet med en ny hånd, om
den ottende og niende abbed atter med en anden hånd. Ved
den tiende abbed, Magnus (1233 — 5) tager atter en ny liånd
fat, der ligeså genfindes i stykkerne om den tolvte, trettende og
fjortende abbed, hvorimod stykket om den ellevte abbed, Mik-
kel, atter skyldes en derfra forskellig hånd. Denne sammen-
hængende skildring af tolvte, trettende og fjortende abbeds styre
er uden tvivl forfattet kort efter den ny kirkes indvielse på
Allehelgens dag 1257, og i al fald inden abbed Asgots død
1260. Hele resten af krøniken med fremstillingen af striden
med Tyge er skrevet med en og samme hånd og skyldes
uden tvivl også en og samme forfatter. Hvem denne er,
gives der et vink om i en senere i håndskriftet indføjet abbed-
række, hvori det om den syttende abbed, Ture (1263 — 8),
hedder: »Om hans tiltrædelse og valg, hans møje og sorg
findes mangt og meget udførligere fremstillet i et andet bind

Digitized by Google

250

Øm klosters krønike.

ved hans flid.« Selv om abbed Ture mulig ikke selv er
forfatter af dette parti af krøniken, er han åbenbart den, der
har draget omsorg for at få alt nedskrevet og således har
inspireret fortælleren. Hermed stemmer også, at forfatteren
synes at have en vis kritik overfor Tures forgænger, den
noget fremfusende abbed Bo, hvorimod en sådan kritik ikke
rettes mod Tures handlinger.

Krøniken er bevaret i originalhåndskrift på Universitets-
biblioteket (Ex donatione variorum 4°, im). Den er trykt i
Seriptores rerum Danicarum V, jsi-wi; denne tekst er lagt til
grund for nærværende oversættelse.

Den ellevte abbed var hr. Mikkel, hvis sjæl

hvile i evig fred. Han var en overmåde forstandig
mand, forsynlig i al sin færd, meget afholdt af kong
Erik og af andre høje herrer og ædlinge. Ikke blot
var han snild som en slange overfor verdslig magts
glans og slette menneskers ondskab, men han bevarede
tillige duens enfold 1 overfor sine undergivne, og kær-
lighedens glød mod dem der lød under ham. Han
læmpede sig nemlig efter enhvers anlæg og var fuld af
overbærenhed overfor de svage blandt brødrene. Han
viste den største omhu for at føre de brødre, der forså
sig, tilbage på frelsens vej. Han døjede megen besvær
for brødrene i verdslige anliggender. Det var ham en
større glæde, når den ham betroede hjord øgedes, end
om nogen havde skænket ham en stor timelig gave.
Selv var han fra ynglingeårene oplært i munkeordenens
tugt og overmåde dygtig i verdslige foretagender. I
hans værdigheds 11. år, år 1246 efter at Herren blev

1 Jfr. Matt. 10, 1 ».

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

251

kød, i den 6. time om Fredagen, dagen før den hellige
Marias fødselsdag 1 , gik han lykkelig bort fra denne
syndige verden for at herske sammen med Herren.
Han forestod os, som sagt, i 11 år, 2 måneder og 2
uger. Ham tilfaldt da også den første grav i det ny
kloster*, som endnu ikke var opført, men kun grund-
stenen dertil var lagt. Hans jordefærd holdtes af hr.
Gunner, bisp af Viborg, der, som ovenfor nævnt, var
klostrets syvende abbed*.

Da nu abbed Mikkel var død i det år og på den
dag efter at Herren blev kød, som ovenfor er nævnt,
så blev i det samme år på den hellige Dionisius’ dag,
nemlig 9. Oktober, Jens abbed; han var den anden af
dette navn og forestod klostret i to år og en del af det
tredje, nemlig indtil ottende dagen efter apostlene
Peder og Påvis dag 4 . Han døjede i sin embedstid
megen modgang. Ti stor splid var på den tid udbrudt
mellem kong Erik og hans broder hertug Abel. En
følge heraf var, at vore heste på Inæs bortførtes af

*) 7. September.

a ) I teksten står »capitulum«, et ord, der både bruges om
munkesamfundet og om dets bygning, navnlig dets forsam-
lingssal (kapitelsal). Her menes der dog uden tvivl kloster-
bygningen som helhed og navnlig kirken, hvor abbeden har
fundet sit hvilested.

*) Denne mand er vel kendt som en af Valdemartidens mest
fremtrædende personligheder, ikke mindst som kong Valde-
mars lovkyndige rådgiver. Født 1162 var han først 1308
bleven Cistercienser og havde været abbed i Øm fra 1216 til
1222, da han valgtes til Viborg bisp. 1 1246 må han da have
været over 90 år gi. I hans lille interessante levneds-
beskrivelse (oversat af Hans Olrik 1892) omtales muligvis
abbed Mikkel under navnet Sven som Gunners lærling. —
Afsnittet om abbed Mikkel er i håndskriftet skrevet med en
anden hånd end det foregående og efterfølgende.

4 ) 6. Juli. Jens nævnes i bisp Gunners levned som dennes
lærling.

Digilized by Google

252

Om klosters krønike.

Tyske 1 . Og da hr. abbed Jens forfulgte disse frem-
mede, blev han af disse omtalte røvere tagen til fange
og ramt af et alvorligt hug i venstre arm. Også meget
andet ondt led han både fra hertug Abels og den
kongelige hærs side, idet hver mand af de rige efter
eget tykke ined vold plyndrede klostrets gods. Ja, vor
gård i Horsnæs* lagde de fuldstændig øde ved ild. Og
også dronningen, ved navn Jutte, der på den tid sad
på Skan torpborg 3 , tog hver dag fra vor gård i Tør-
ning 4 med magt alt hvad hun vilde. Ja, det gik så
vidt, at hun truede broder Oluf Kviter, der var bestyrer
af den nævnte ladegård, samt abbed Jens og ofte til-
lige de andre brødre med, at hun vilde volde dem mén
på liv og lemmer, hvis de ikke overlod alt hvad vort
var, til hendes forgodtbefindende. Og når vi efter sæd-
vane kom kørende med vort korn fra Djursland til
klostret, så lagde denne dronning skjulte baghold
mange steder undervejs, for. om lejlighed gaves, svige-
fuldt at rane dette korn fra os. — På samme tid lagde
hertug Abel nonnernes by ved navn Gamle Vissing helt
øde ved ild, kirken ene undtagen 5 . Da abbed Jens og
vi munke hørte det, frygtede vi, at der kunde times os
noget lignende, og spærrede adgangen Asgård 6 med
stammer og store pæle, og alt hvad der var hos os af
fartøjer enten søndrede vi, så at de ej kunde udbedres.

•) Inæa har sikkert ligget Syd for Horsens fjord, hvor en gård
i Glud sogn, Bjerge h., bærer navnet Jensgård.

*) Horsens.

*) Skanderborg.

4 ) Tåning S. V. for Skanderborg, S.Ø. for Mossø.

6 ) Vissing lige Vest for Mossø var et Benediktiner-nonnekloster.
•) Formodentlig menes der den ret smalle landtange mellem
Mossø og Gudens«, der dannede adgangen til klosteret fra
Øst. På de andre sider var det omgivet af vand (søerne og
Gudenåen).

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

253

eller sænkede dem i vandet, at ikke dronningens hus-
karle skulde bruge dem til mod vor vilje at føre vort
gods fra klostret til Skantorpborg; ti selv om vi vilde
have stået dem imod. havde vi dog ikke haft mod der-
til, vi helt værgeløse og uvæbnede mænd. Desuden
bragte vi vore klæder med undtagelse af dem. vi gik i
til daglig, og vore fødemidler, hvoraf vi skulde leve i
fremtiden, med undtagelse af den smule, hvorved vi
kummerligt opholdt livet, over i den ny kirkes tårn for
at gemme det der af frygt for fjenden.

Lad mig nu sige noget om Sødring 1 , som jeg ikke
kan forbigå, da jeg for en stor del var med til for-
ligene derom, skønt Gud ved. det ofte var mod min
vilje på grund af det pinlige derved 4 . Denne ø Sødring
havde vi fra biskop Peder Elafsøn, hvormed det hang
således sammen: en del deraf havde han overdraget
klostret i sjælegave*, en anden del havde vi erhvervet
af ham for rede penge til dens fulde værd; den tredje
del havde vi tilbyttet os fra Jens Judesøn for Horning-
torp 4 ; og således var hele øen på biskop Peder Elaf-
søns tid vor, sikret os ved selve bispens segl og stad-
fæstelse, og overgivet os med mange gode mænds
breve og vidnesbyrd. Derfor sad også vore brødre der
i over fem år før bispens død uden kæremål, og oppe-
bar alle indtægter deraf. — Så døde den nævnte bisp
Peder Elafsøn, god ihukommelse 5 , og blev med tilbørlig
hæder jordet hos os. hvor han havde valgt sit gravsted.

’) Nord for indløbet til Randers fjord. Er nu landfast, men
var da helt omfljdt af vand.

*) Den, der her taler, er den unavngivne forfatter til dette af-
snit af Ømbogen. — Et efter multociem må udgå, og efter
sed helst indføjes sicut, da håndskriftets tekst ellers næppe
er forståelig.

s ) Egl. »til både for sin sjæl« (»sjælebod*).

4 ) Homdrup i Tåning sogn. S. V. for Skanderborg.

») Ar 1246.

Digitized by Google

254

Øm klosters krønike.

i den ny kirke, foran den hellige ubesmittede jomfru
Marias alter. Tre år gik nu hen med splid i kirken
om, hvem af alle kannikerne der kunde anses for at
være den ypperste; så først opnåede Peder Ugotsøn
bispestolen. Han var fra tidligere tid vor fjende og
altid uven med brødrene af vort hus. Men vi sætter
vor lid til Gud, at han skal vende hans sind til det
bedre, og endnu bringe ham til atter at elske os, så at
han i fremtiden fuldelig kan råde bod på hvad han
hidtil har forset sig imod os 1 .

Lige fra sit bispedømmes første stund gav han sig
da til at modvirke os, og det første han gjorde til vor
skade, var at forstyrre os i besiddelsen af Sødring og
alt hvad vi ejede der. Tvungne af ham overlod vi til
slut atter Sødring til Jens Judesøn for Horningtorp.
Og for at der skulde være venskab og fast enighed
mellem klostret og bispen, sluttede vi yderligere en
overenskomst med ham, hvorved vi — bortset fra alle
de udgifter, vi havde haft for denne øs skyld — fyldte
80 mark penninge* i denne biskops pung, for at vi
skulde have Horningtorp frit og ikke længer tynges af
kæremål fra bispen eller kannikerne angående Sødring.
Dog fik vi siden ingen tak af ham så lidt som senere
af hans undergivne, men kun byrder og alskens gæsteri.
— For disse og andre tilsvarende grundes skyld, som
det er for vidtløftigt at opregne, gik det endelig således,
at abbed Jens, denne gode mand, overvunden og dybt
nedbøjet, som han var, af langvarig græmmelse — ti
han sørgede daglig overmåde — i det Herrens år 1249

*) Disse linjer synes at måtte være skrevne umiddelbart efter
bispevalgets stadfæstelse (1249) og altså lidt inden den følgende
beretning om klostrets mellemværende med biskop Peder
Ugotsøn.

*) 1 mark penninge = 240 penninge. På grund af møntens
siethed regnedes 1 mark penninge kun til */» > værd af 1
mark sølv.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

255

med Død og næppe opnåede sin afsked, den han i lang
tid mangfoldige gange havde æsket.

Da han fratrådte, sattes på hans plads hr. abbed
Oluf på den hellige Morten biskops dag 1 i det samme
år. Han forestod klostret i samfulde 6 år og 7
måned. Han måtte også, ligesom den forrige herre,
døje såre megen modgang i sin embedstid. Herom vil
jeg i få ord fortælle hvem der lyster at høre, hvad der
er kommet mig for øre. — Efter at han var bleven
abbed, blev først hans kødelige broder ved navn Sven
og hans søster ved navn Margrete begge samtidig på
én dag ihjelslagne ved Horsnæs, og abbedens egen
naturlige søn, ligeledes af navnet Sven, hvem vi kaldte
Pape*, led en ynkelig død her hos os ved at drukne.
Og alt dette var kun begyndelsen til hans sorg. Snart
kom der trangere tider og værre uår, forskyldte ved
manges synder, ti den onde fjendes 3 had tændte en
brand i slette mænds sind, og den splid, som forlængst
var opstået mellem hertugen og kongen af Danmark,
blussede så højt op, at mænd, der havde fred med
kongen, og som han troede vel i det timelige — om
end ikke i det åndelige — , at disse mænd af grisk
attrå efter det til en brat undergang viede rige æggede
hertugen til at prøve på grumt at dræbe sin høje
broder kongen, der var huld mod hele riget, elsket af
Gud og mennesker, og som aldrig ventede sig noget
sådant af sin broder. Og fordi det jo er alle bekendt,
på hvad tid han kom af dage og hvad død han fik,
har jeg undladt at udmale ugerningen. Imidlertid kan
hvo der med omhu vil kende den, gennemgå vore krø-

*) 11. November.

*) Af papa (gTæsk, = fader). Øgenavnet »pave* hentyder uden
tvivl til hans præstelige herkomst.

’) Der menes Djævelen.

Digitized by Google

256

Øm klosters krønike.

niker og »tidebøger«, hvor han vil finde hvad han
søger *.

Da kong Erik var død — han lever nu evigt, rig i
Kristus — hæves på tronen Abel eller rettere Babel
ved hertugernes og sine medskyldiges gunst. Han ud-
øste straks sin harme over Guds kirker og hellige
klostre. Derfor lagde han også mange byrder på vort
kloster som på de andre kirker. Navnlig tog denne
elendige brodermorder ikke i betænkning at udpine
300 mark penninge af abbed Oluf og os brødre, til gen-
gæld for at vi fik lov at nyde den frihed for vore bry-
der og landboer, som hans forgængere og forfædre,
fader og brødre, fromme Danekonger, fordum havde
tilstået os af nåde uden betaling 3 .

Og også den førnævnte bisp Peder Ugotsøn nøje-
des ikke med det meget andet ondt, han havde voldt
vort kloster, men pinte også med vold 190 mark pen-
ninge ud af os for de 3 års gæsteri, som var til rest
fra den tid, bispestolen stod ledig. — Og senere kom
han til os, som det lod, for at holde eftersyn (visitats),
men i virkeligheden, som det snart blev os klart, i øjen-
synlig svigefuld hensigt. Han blev nemlig hos os, så
længe han lystede, og så alle vore bøger i skabet igen-
nem. Mellem disse fik han også øje på nogle bøger,
som hans forgænger Peder Elafsøn, god ihukommelse,
for en stor del havde overdraget os i sjælegave, medens
der var andre af dem, som vi i hans levende live havde
købt af ham for sømmelig pris. Da han nu fik syn for

’) Her menes de i klosteret førte årbogsoptegnelser, der ikke er
bevarede.

s ) Med frihed menes skattefrihed. Bryde = gårdbestyrer;
landbo = fæstebonde. Det var næppe helt sjældent hverken
her hjemme eller i udlandet, at kongerne lod sig deres stad-
fæstelsesbreve på privilegier o. 1. betale i klingende mønt;
også fra Valdemar Sejrs tid kendes flere eksempler herpå.
— I den sidste sætning må læses ante for autem.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

257

denne gode mands dyder og gaver til os, og så skævt
både til os og til den døde mand derfor, bød han, at
disse bøger skulde bringes over i bispens hus og fore-
vises ham og hans fæller 1 . Først måtte han dog lægge
sin hånd på højhellige helgenlevninger og sværge på
evangeliebogen, at han straks, så snart de var gennem-
sete, øjeblikkelig vilde lade dem bringe tilbage til det
fælles skab, hvori vi havde vore bøger. Man gjorde da
som han bad; men manden var uærlig og gik fra sine
egne ord. Han glemte nemlig Herren sin Gud og
skaber, så vel som sin svorne ed, og fratog os med
vold ud af klostret bøger til mere end 200 mark pen-
ninges værd, så han bar sig ej ad som en bisp, men
som en kirkerøver. For denne sags skyld, hvori det ej
faldt ham ind at vise medynk med os, give Gud ham
den gengæld han har fortjent. — Men om dette huses
vanry og hele ordenens skændsel, som indtraf i
denne abbeds dage, er det ikke min sag at udtale mig,
da det er kendt nok af hele verden*. — For sådanne
årsagers skyld, og på grund af de uretfærdige mænds
tale. der havde overhånd over os, og de mangfoldige
ulykker, der fra dag til dag tårnede sig op over dette
hus, søgte og fik den gode mand abbed Oluf sin
afsked.

Efter ham blev hr. Asgot, daværende kældermester
i Vitskøl®, hvor han var afholdt af alle, sat som abbed
over Øm i det Herrens år 1255 på den hellige Medar-

*) Der menes det hus, bispen boede i, når han opholdt sig på
klostret, og som vel har tilhørt dette, men som dog bispen
har haft en vis rådighed over. Jævnfør nedenfor s. 273.

*) Hvad der sigtes til med disse ord, vides ikke; men sammen-
hængen synes at tale for, at der må menes misligheder og
indre skandaler i klostret af meget alvorlig art.

*) Det bekendte Cistercienserkloster ved Limfjorden (nu Bjørns-
holm, tæt ved Løgstør), der var moderkloster til Øm.

Danra. 1241-1274. 17

Digitized by Google

258

Øm klosters krønike.

dus' dag *. Da han havde siddet i halvandet år, indgav
Gud ham, at han skulde flytte abbediet og brødrene
over til den ny kirke. Dette værk er også allerede
delvis fuldført for vore øjne ved de nævnte gode mænds
store arbejde og dygtige omsorg, og det skal fuldendes
helt, så snart Gud vil. — Først flyttedes brødrenes
sovestue, og han indrettede i den en spisesal til os,
hvor maden • anrettes i fællesskab til alle brødre. I år
1257 efter at Herren blev kød, på Allehelgens aften
ved kvældsmessetid* gik vi så i optog, med kors,
lys og røgelsekar forrest i toget, som skik er, og
bragte alle helgenlevningerne ud af den gamle kirke
og førte dem med al sømmelig hæder over til den
ny under munkenes frydeskrig og jubelråb. Nær-
værende var hr. L s , ærkedegn i Århus, og mange

andre ædelbårne mænd, som jeg ikke alle kan huske
navn på. — Hvor stor fromhed og velvilje mod sit
kloster den herre abbed Asgot ejede, ses af indholdet
af følgende brev:

Til alle Kristi troende, der ser dette brev, og særlig
til mænd af Cistercienserordenen, sender broder Asgot,
kaldet abbed til Øm, sin hilsen i alles frelser. For at
ej det, som øves i tiden, skal gange af minde, plejer
man at fæstne det ved skriftlige udsagn og gode mænds
vidnesbyrd. Vide skal derfor nutid som eftertid, at vi
i det Herrens år 1257, da vort kloster flyttedes fra den
gamle til den ny kirke, på Allehelgens dag, har over-
ladt vore elskede sønner i Kristus og brødre, samlaget
i Øm. en gård i Glappedvet og en anden gård i Haged-
vet*, som en lægbroder af vort hus ved navn Oluf

•) 8. Juni. — I teksten står ved en fejlskrift 1250 for 1265.
*) o: 31. Oktober kl. 6.

*) Navnet st&r ikke skrevet helt ud i håndskriftet.

4 ) Glatved og Hoed i det ostligste Djursland.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

259

Kviter 1 havde købt for egne midler og tidligere med
vor forlov tilskødet brødrene, med alt de nævnte gårdes
tilbehør i skove, jorder, huse og kvæg, hvoraf der til
evigt minde om os og i sjælebod for den nævnte læg-
broder årlig skal udredes et måltid for brødrene. Og
alle indtægter, som disse ejendomme monne yde. skal
bestyres af hvem der til hver tid er abbed, og ved-
hans forsorg i al evighed komme brødrenes bord til
gode. For at nu denne gave kan være fast betrygget,
har vi ladet dette brev stadfæste med vort vedhængte
segl. Men skulde nogen, kirkelig eller verdslig mand,
være sig abbed, kældermester, lægbroder eller munk,
dumdristig med sit vidende og vilje vove at bryde dette
vort gavebrev, eller uden brødrelagets samtykke fra-
drage noget af indtægterne af disse gårde eller udskille
dem til anden brug end til brødrenes bord, da være
han forbandet og ifalde Guds hævn på dommens dag
og få sin lod med Dathan og Abiron, hvem jorden
slugte levende*. — Givet i det Herrens år 1257, den 1.
November, på Allehelgens dag 3 .

') Den samme, der ovenfor s. 252 er nævnt som bestyrer af
Tåning ladegård for klostret. — Det var meget almindeligt,
at der til klostret foruden de egentlige munke var knyttet et
ofte betydeligt antal lægbrødre (»conversi«), der ikke havde
aflagt fuldt munkeløfte, men gerne boede i nærheden af klo-
stret, som arvede deres ejendele. De stod under klostrets
opsyn, og mange af dem arbejdede i dets tjeneste.

*) Jfr. 4. Mosebog 16. kap.

•) Her følger i håndskriftet et indskudt blad af betydelig yngre
oprindelse, hvorpå abbederne indtil 1320 er opregnede, med
en kort tilføjelse om hver enkelt. Det er som en senere til-
sætning ikke oversat her. Om Asgot siges i denne abbed-
række, at han var gavmild og munter i sine dage, og for sit
blide sinds Bkyld lagde han dølgsmål på mangt og meget
efter tid og lejlighed. — Herefter tager i håndskriftet en ny
hånd fat, der uden afbrydelse har skrevet hele den følgende
fremstilling lige til enden. Rimeligvis skyldes det følgende
også en anden forfatter end det foregående.

17 *

Digitized by Google

260

Øm klosters krønike.

Da nu den nævnte biskop Peder Ugotsøn

så, at abbeden var en velvillig mand, løftede han så
meget des hidsigere sit hovmods horn imod ham, og
kom hvert år så mandstærk til abbediet for at kræve
tre ugers gæsteri, at det tyktes os alle uudholdeligt.
Brødrene holdt derfor råd om dette, gik til ham, og
sagde at de ikke kunde bære så store udgifter. Han
svarede dem og sagde: >Å hvad, I nyder jo meget
mere godt af os, end hvad I kan bruge dertil!« Da vi
spurgte, hvori disse goder bestod, sagde han: »Vort
sagefald af eders undergivne, hvoraf 1 årlig har 40
mark penninges indtægt, samt den frivillige skat, der
kaldes giaf ‘ og hvoraf I hvert år har en indtægt af 14
mark havre; begge disse dele ejer I jo aldeles frit 1 .*
Men det var en avindsyg løgn af ham, at vi nogensinde
havde haft så megen indtægt deraf; ti vi havde slet
intet ud af hint sagefald, uden det alene, at vore bry-
der og landboer kunde sidde i fred for bispens fogeders
plagerier. Og, alt i alt, var vi i det højeste pligtige til
at udrede 2 l j t mark havre af de ejendomme, vi havde
erhvervet efter den almindelige kirkeforsamling i La-
teranet *. Men så meget er vist, at dette havde vi ejet
frit fra den dag, huset blev grundlagt, og lige til hin

l ) Sagefald er indtægt af retslige bøder. For helgbrud tilfaldt
bøderne bispen. — Ved undergivne (»familia«) eller, som man
måske kunde oversætte det, »vornede* betegnedes i datiden
sådanne bønder, håndværkere o. 1., der havde givet sig under
en stormands, en prælats eller et klosters værn, betalte en
afgift, og til gengæld nød godt af herrens beskyttelse. 1
karakter helt forskelligt fra det yngre vornedskab medførte
dette afhængighedsforhold intet stavnsbånd, personlig tvang
o. 1. — Qiaf — gave. Der menes den såkaldte bispegave,
en oprindelig frivillig afgift til bispen, der var gået over til
en vedtægtsmæssig ydelse. — En mark havre var 480
skæpper.

*) Der menes den, der holdtes af Innocentius III 1215.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

261

dag. Og af ejendomme, der er erhvervede før hint
almindelige kirkemøde, kan vi aldrig være forpligtede
til at udrede hin afgift. — Imidlertid fremturede den
nævnte bisp af al kraft i at afkræve og udpine af os
den omspurgte afgift og sagefaldet af vore undergivne,
fordi han håbede, at han kunde få mere ud deraf end
han havde. Til gengæld lovede han os, at vi for
stedse skulde være fri for alt gæsteri. Hvor ofte vi
for denne sags skyld blev hjemsøgte, hvor mange
stævner vi måtte holde, hvor mange penge vi gav ud i
den anledning, inden vi bragtes til at samtykke, er det
ikke let at opregne. Omsider gav vi til slut efter mange
ædlinges råd vort ja, og indvilgede i en overenskomst
på det vilkår, at han fik hvad han krævede, og vi
for stedse skulde være fri og frelse for alt bispeligt
gæsteri *.

Efter at denne pagt var sluttet, sad vi i fred og ro
i tre år, så længe han var i live. Senere blev han, da
hans forseelser mod hans ærkebisp med rette forskyldte
det, sat i band af denne samme ærkebisp, og således
domfældt gik han alt kødets gang. — Det hændte imid-
lertid, at hr. Sven, der på den tid forestod Vitskøl,
trådte fra, og så gik det således, at samlaget i Vitskøl
enigt og enstemmigt valgte vor herre abbed, Asgot, til
deres fader og hyrde, skønt mod vor vilje. Han havde
da været vor abbed i fem år på elleve dage nær. Han
var den fjortende abbed i dette hus. Han blev abbed
i Øm i det Herrens år 1255, den 8. Juni, og i det femte
år derefter, den 28. Maj, blev han abbed i Vitskøl.

*) Som A. D. Jørgensen (Aarb. f. nord. Oldk. 1879) gør opmærk-
som på, er vi her ved et af de punkter, hvor man snarest
kan spore den ensidige bedømmelse i skriftet Denne over-
enskomst, hvor begge parter gør indrømmelser, har næppe
haft det hadefulde præg, forfatteren vil give det udseende af,
ja, den har mulig snarest været til gunst for klostret.

Digitized by Google

262

Øm klosters krønike.

Hans eftermand i dette hus blev hr. Jens, den
tredje af navnet, med tilnavnet Dover 1 . Han valgtes i
det Herrens år 1260, den 26. Juni. I hans tid var der
stor ufred over hele Danmark, og hver mand gjorde
hvad han lystede. Ti kong Erik, kong Kristoffers søn.
var endnu kun et lille drengebarn, der hverken forstod
at styre sig selv eller andre ; og således gik hint ord af
profeten i opfyldelse på os, når han siger: »Ve det
land, hvis konge er et barn, o. s. v. 2 «. Men den, der
holdt rigets tøjler, var dette barns moder*, og hun
lagde på sine råders ord en sådan tynge på os, at hun
på vor bekostning i to nætter dvælede hos os med
1600 ryttere foruden de tilhørende løbere og fodfolk
— rent bortset fra de klerke og riddere, der for kære-
måls skyld søgte hoffet. Fra den dag begyndte som
følge heraf vor formue af verdsligt gods at aftage og
svinde hen. — På denne abbeds tid stod bispestolen
ledig, hvorfor vi sad i fred for bispeanfald, med und-
tagelse af at vi betalte giaf 4 af de ejendomme, vi
havde erhvervet efter kirkemødet i Lateranet, som oven-
for er nævnt. — Denne abbeds hu stod mere fil at
tjene Gud alene end til at føre sit liv i verdens larm.
Derfor æskede han ofte afsked og opnåede den også
tilsidst. Han trak sig tilbage i det Herrens år 1262,
den 7. Januar, det er, Dagen efter Herrens tilsyne-
ladelsesdag 5 .

*) Barnefød i Dover Nordøst for Mossø, hvad der udtrykkeligt
siges på det førnævnte indskudte blad.

*) Jfr. Prædikerens bog 10, ie.

*) Kristoffers enke Margrete. — Det har sikkert været i som-
meren 1261, da enkedronningen drog mod hertug Erik Abelsøn
og de holstenske grever, at hun har dvælet så mandstærk
i klostret.

4 ) Bispegave, se ovenfor s. 260.

6 ) Den 6. Januar fejredes i Oldkirken i al fald fra det 3. årh.s
begyndelse som dagen for Kristi dåb og Guds ånds tilsyne-

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

263

Bo valgtes til den sekstende abbed i løbet af det
samme år på hellig abbed Vilhelms dag 1 . — Imidlertid
var magister Tyge 2 ved Romerhoffet og skaffede sig der
bispedømmet, hvorom han bagefter på sit eget lande-
mode tilstod, at han overfor Romerhoffet havde på-
draget sig en gæld på 600 mark rent sølv, hvorfor han
bad sine undergivne hjælpe ham hermed. — Han kom
så hjem fra Romerhoffet samme år. Bo var bleven
abbed, på den hellige jomfru Marias fødselsdag*.
Samme år blev en lægbroder ved navn Lage på en
gård i Rødsmose 4 hårdt såret uden grund, og da ab-
beden klagede til bispen over denne uret, tog bispen
straks disse ildgerningsmænd under sit værn og forsvar
og gjorde nogle af dem til sine landboer, andre til sine
bryder, for at vi ikke skulde få nogen ret over disse
ildgerningsmænd. Dette var os et tydeligt tegn på, at
han var os gram i hu. Nok en gang gik abbeden til
ham, fordi han håbede på en eller anden måde at
kunne forsone ham og vende hans sind til større god-
hed mod vort hus, end hans forgænger havde. Han
tiltaler ham sålunde: »Herre fader. I ved, hvorledes
den herre bispen. Eders formand, uden skel og grund

korost ( epi/'ania ). Forst senere, i Middelalderen, knyttedes
den legendariske dyrkelse af de hellige tre konger fast til
denne dag, der så tillige opfattedes som den sidste af jule*
dagene.

') Den 16. Juni. Bo fnavnet har i krøniken den latiniserede
form Boétius) var ifølge optegnelserne på det førnævnte ind-
skudte blad ikke blot en dygtig håndskriver, men var også
maler (af miniaturbilleder i håndskrifterne), og i det hele
kunstfærdig i såre mange ting.

7 ) Latiniseret: Tueo, har vel været udtalt: Tuke. — Magister-
titlen betyder, at han har taget magistergrad ved et univer-
sitet

*) 8. September.

*) Rosmos i det østligste Djursland.

Digitized by Google

264

Øm klosters krønike.

tyngede os; men, Gud være lovet, han kom atter til sig
selv igen, og indså at det var uden grund han for-
fulgte os, hvorpå han afstod fra sådan forfølgelse og
tynge, og lod os være i god fred og ro de sidste tre år
inden hans dødsdag. Nu er det min bøn til Eder, at
I ikke for vor skyld vil handle mod Eders samvittig-
hed, men modtage os i den samme fred, han lod os i.
Vide skal I, at om vi sporer velvilje hos Eder, vil vi
tjene Eder af alle kræfter, ja ud derover.« Hans svar
lød: »Ja, vi kan godt blive gode venner, når vi får
hvad vort er.« Abbeden svarede: »Hvad der er Eders,
skal ej forholdes Eder, men hvad der ej er Eders,
håber vi ikke at 1 vil kræve af os.« Og han tilføjede:
»Skulde Eders vej falde forbi os, da send os bud, for
at vi kan skaffe tilveje hvad 1 behøver, så at vi deraf
kan skønne Eders velvillige sindelag.«

Således stod det hen omtrent til den hellige Marias
renselsesfest 1 . I den tid kunde vi aldrig opnå nogen
ret over hvem der gjorde os uret. En Lørdag inden
renselsesfesten kom en af hans kanniker ved navn
Peder Åby® og sagde: »Førstkommende Mandag kom-
mer min herre bispen og ønsker at tale med Eder;
han beder at træffe Eder hjemme.« Således indtraf
det også. Vi modtog ham i optog, som det er ordenens
skik, og fulgte ham med stor hæder over i kirken til
bøn. Da bønnen var læst, gik abbeden hen til ham
og spurgte ham, når han vilde træde ind i stuen; det
var nemlig frost*. Men han svarede, at der var endnu
længe til at han vilde træde indenfor. Abbeden gik så

*) »Kyndelmisses, 2. Februar.

*) En af kongens ivrigste tilhængere i ærkebispestriden ; senere
ærkedegn og kongens sendemand hos kardinal Guido og ved
Romerhoffel; se ovenfor s. 203. 222. 233.

*) Heraf ses, at stuen er det rum, der kan varmes. Der menes
antagelig stuen i »bispehuset«, jfr. ovenfor s. 257.

Digitized by Googk

Øm klosters krønike.

265

ind for at se om alt var rede, men bispen fulgte ham
øjeblikkelig lige i hælene. Det var nu mørkt, og da
han kom ind i stuen, og der her ikke var tændt andet
lys end en tælleprås, blev han overmåde vred. Her-
over klagede han også senere til kongen; overhovedet
greb han med iver enhver lejlighed til at optræde
imod os.

Næste dags morgen kom abbeden ind til ham, og
da bispen fik øje på ham, spurgte han ham, om han
kunde få lov til at komme tilstede i vort kapitel. Da
han svarede ja, trådte de sammen ind i kapitlet 1 . Da
alle her sad tavse, tog bispen til orde og tiltalte dem
således: »Vi er komne hid for at holde visitats, og vi
vil derfor vide, om der er nogen, der har noget ude-
stående med nogen, og vil fremdeles høre, om 1 holder
Eders orden vel, og vi vil vide, hvad og hvormeget I
giver ved døren til de fattige.« Hertil sagde abbeden:
»Herre, om I har noget andet at fremføre, så sig det;
ti disse ting hører ikke under Eder. Vore tilsynsmænd
er abbedfædrene®.« Straks derpå rejste abbeden sig,
istemte salmen: »Vor hjælp« 3 , og gik ud med brødre-
laget. — Bispen fulgte lige efter, og lod straks abbeden
kalde til sig. Da han var kommen, sagde bispen til
ham: »Vi vil tale til brødrelaget.« Abbeden forstod,
at han vilde tale om gæstenet, stævnede brødrelaget

') Kapitlet er munkesamfundet og særlig munkenes fællesfor-
samling, der træder sammen i kapitelsalen.

J ) Cistercienserordenen havde en meget selvstændig organisation
og førte selv tilsyn med de enkelte klostre, idet hvert kloster
årlig visiteredes af moderklostrets abbed (for Ørns vedkom-
mende abbeden i Vitskøl). Årlig samledes desuden et gene-
ralkapitel i Citeaux, bestående af alle abbederne (»abbed-
fædrene«), der havde den øverste lovgivende og dømmende
myndighed i ordenens anliggender.

*) Davids 46. salme.

Digitized by Google

266

Øm klosters krønike.

sammen afsides, og sagde til dem: »Jeg er vis på, at
bispen vil kræve gæsteri af os. Sig nu alle en og
hver, om vi skal give eller nægte ham tre ugers
gæsteri. Så meget er vist, at enten vi giver eller
nægter ham det. vil vi få den største tynge af ham.«
Alle svarede, at de vilde hellere dø end indrømme ham
det gæsteri, der ikke skyldtes ham. — Vi kom så ind
til ham. Harmfuld udbrød han nu ret af ondt lune:
»Vi er komne hid for at holde visitats, og vi vil have
vort gæsteri; men såsom I endnu ikke er forberedte,
vil vi ikke gøre Eder uret, men give Eder henstand til
første Søndag i Fasten; da vil vi, om Gud vil, komme
her.« Abbeden svarede: »Herre, I véd selv, hvordan
hr. Peder, Eders formand, tvang os til at give ham
igen, hvad hans var — om det da bør kaldes hans —
alene for at vi skulde være fri for sådant gæsteri 1 .
Men for Eders høje embedes og værdigheds skyld vil
vi tjene Eder så vidt, som overhovedet noget abbedi i
Danmark, der ej nyder mere godt af bispedømmet end
vi, tjener sin bisp, ja vi vil tjene Eder mere endnu,
hvis vi får syn for Eders fulde velvilje mod os og vore
folk.« Hertil svarede bispen: »Således som I er vante
til at tjene de andre bisper, således skal I tjene os.«
Abbeden sagde da: »Efter sæd og vedtægt er vi ej for-
pligtede til at yde nogen noget gæsteri 2 .* Og han lod
oplæse for ham et brev af følgende ordlyd:

■) Der sigtes til den ovenfor s. 261 omtalte overenskomst, hvor-
ved bispen fik sagefaldet og bispegaven fra klosterbønderne
mod til gengæld at fritage klostret for alt gæsteri.
s ) Denne påstand har næppe været helt overensstemmende
med sandheden. Den voldgiftsdom, der senere fældedes i
Ømstriden af bisperne af Ribe og Slesvig (se s. 298 f.), viser,
at Århusbispen ifølge hævd og vedtægt havde ret til en
gæsteriydelse, om end af ret beskedent omfang. — At denne
hævd stred mod de privilegier, ordenen havde faet tilstået af
paverne (se lige nedenfor), var derimod utvivlsomt.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

267

Alexander biskop, Guds tjeneres tjener, sender sine
elskede sønner abbeden i Citeaux, hans medabbeder,
og alle brødresamlag af Cistereienserordenen, sin hilsen
og apostoliske velsignelse. Vi har af Eders meddelelser
erfaret, at I har vist udstrakt gæstfrihed overfor alle
— Eders stiftsøvrighed ikke mindre end prælater fra
andre kirker med samt deres husstande — og, så ofte
de er tagne ind i Eders klostre, kærlig har skaffet dem
det nødvendige alt efter Eders formues krav, men at
tillige mange af disse prælater pønser på at forvandle
denne frivillige gave til en skyld og skal, og forsikrer,
at hvad I således af egen drift anvender herpå skyldes
dem efter gammel vedtægt, samt desårsag på mang-
foldig vis tynger og plager Eder og Eders klostre. Vi
låner derfor øre til Eders bønner, og vil i denne sag
med faderlig omhu sørge for at I kan få fred. Ti for-
byder vi strengt ved nærværende brev, at nogen præ-
lat drister sig til at afkræve Eder Eders frivillige gaver
under navn af skyld efter hævd og vedtægt. Intet
menneske vove overhovedet at bryde dette vort for-
budsbrev eller dumdristigt i nogen måde handle der-
imod. Skulde nogen driste sig til at prøve herpå, da
må han vide, at han ifalder den almægtige Guds og
hans hellige apostles, Peders og Povls, vrede. Givet i
Neapel den 18. Marts i vort pavedømmes første år 1 .

Endvidere et andet fra samme pave som det fore-
gående :

Alexander o. s. v. *. Det apostoliske sæde har i sin
omsorg ment at burde indrømme Eder, at I ikke kan
visiteres eller vises til rette af nogen anden end abbed-
fædrene eller sådanne munke af Eders orden, der er

*) 1256. — Den foregående forbudsformular er den i pavebreve
gængse, se ovenfor s. 182 f.

*) Hilsenen aldeles som i foregående brev.

Digitized by Google

268

Øm klosters krønike.

satte dertil af disse abbeder. Da nu gæsteriydelserne
er således knyttede sammen med visitatsen, at de ikke
skyldes prælaterne uden når de visiterer, forbyder vi
strengt ved nærværende brev nogen stiftsøvrighed eller
anden prælat dumdristigt at kræve eller udpresse så-
dant gæsteri af Eder, og Eder at yde det. I kraft af
samme brev erklærer vi det tillige for dødt og magtes-
løst at være, om nogen af særlig dumdristighed vover i
nogen måde at handle mod dette forbud, ligesom vi
erklærer de domme for ugyldige, der mulig i anledning

heraf måtte blive afsagte over Eder 1 . Givet i

Neapel den 17. April i vort pavedømmes første år*.

Af disse breve havde vi det ene udfærdiget med
bulle 3 , men det andet havde vi endnu ikke uden i af-
skrift fra Clairvaux.

Herpå tilføjede bispen disse ord: s Vil I ikke give
os det i kraft af gammel vedtægt, så må I da give os
det for ejendommene i Djursland, det kan I i hvert
fald ikke nægte 4 .« Abbeden svarede: »På disse ejen-
domme har vi fyldestgørende fribreve med pavers,
kongers og ærkebispers stadfæstelse.* Bispen rejste
sig da med disse ord: vA, hold dog op med Eders
skvalder 1« — Derpå gik han ind for at spise, og efter
middagsmåltid drog han bort.

*) Herefter følger den samme forbudsformular som i forrige
brev (»Intet menneske o. s. fr.»).

*) 1254.

*) Forsynet med det pavelige blysegl (bulle), altså i original-
udfærdigelse fra det pavelige kancelli.

4 ) Der sigtes til de ejendomme i det østlige Djursland, som
bisp Sven af Århus ved testamente af 27. Avgust 1183 havde
skænket klostret. Dette testamente lindes andensteds i Øm-
bogen og indeholder ikke noget som helst forbehold an-
gående bispeligt gæsteri. så Tyges krav om særligt gæsteri af
disse ejendomme synes aldeles ugrundet.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

269

Samme dag red abbeden til Djursland i husets 1
anliggender. Inden han endnu var kommen hjem der-
fra, mødte han to kanniker, der sagde til ham: »Vi
har bragt Eder et brev fra bispen, som vi har givet
Eders prior i hænde.« Dettes indhold var som følger:

Tyge af Guds nåde bisp af Arhus sender de ansete
mænd herrerne Jens Lam og provst Iver, kanniker i
Arhus, sin kærlige hilsen. Vi opfordrer og byder Eder
at indfinde Eder personlig i Øm kloster for at påminde
og pålægge abbeden og brødresamlaget der på stedet,
at de under kirkeretlig straf skal holde sig rede til de
tre ugers gæsteri, de skylder os; ti på første Søndag i
Fasten skal vi, om Gud vil, komme til dem. Og de
skal ikke dække sig under intetsigende udflugters kåbe,
ti det er alle vitterligt, at dette kloster er grundlagt af
vor ærværdige broder hr. Eskil, vor formand, og rigt
udstyret med gaver af hr. Sven, hans eftermand, som
for de ejendomme, han overdrog dem i Djursland, be-
tingede sig og sine eftermænd det nævnte gæsteri,
hvoraf de hidtil har været i tryg og rolig besiddelse 4 .
Skulde de imidlertid lumsk forholde os dette gæsteri,
da skal 1 i vort navn under kirkestraf pålægge dem,
at de under deres segl meddeler os de grunde, de har
til ikke at føle sig forpligtede til at udrede det. Givet
o. s. v. s .

Abbedens svar til bispen.

Til den altid i Kristus ærværdige fader hr. Tyge,
af Guds nåde bisp af Arhus, sender broder Bo, kaldet
abbed til Øm, og det ringe brødrelag sammesteds, deres

') Klostrets.

*) Se heroin lige ovenfor.

*) Dateringen er ikke medtagen i afskriften, men brevet ma være
skrevet i begyndelsen af Februar 1263.

Digitized by Google

270

Øm klosters krønike.

hilsen med al den hæder og ærbødighed, som de med
ret og ære kan yde. Vi har ved de elskede herrer
Jens Lam og provst Iver. kanniker i Århus, modtaget
Eders brev, hvorved I byder os at holde os rede til
det tre ugers gæsteri, vi skylder Eder. — Men, såsom
hr. Peder. Eders formand, salig ihukommelse, på stifts-
møde i Århus i sit kapitels og præsteskabs nærvær
uden indsigelse af nogen har krævet og fået sit sage-
fald og sin bispegave tilbage, der var tilstået og ind-
rømmet os af mange af hans formænd, imod at han
lod os være fritagne for gæsteri; og desuden for den
store fattigdoms og nøds skyld, der er en følge af de
mangfoldige overgreb og udplyndringer, vi har lidt,
nødes vi til, skønt ugerne, for øjeblikket at nægte Eder
dette gæsteri; især i disse tider, da der ikke findes
nogen, der vil stille sig som en mur for Israels hus*
eller i nogen måde værne Guds kirke, som vor herre
Jesus Kristus har beredt og genløst med sit eget blod *.
— Og når 1 siger, at vort kloster er grundlagt af den
ærværdige hr. Eskil af Århus, Eders formand, og rigt
udstyret med gaver af hr. Sven, hans eftermand, da
skal vi sandelig være de sidste til at nægte, at det for-
holder sig således. Men af de ejendomme, han over-
drog os i Djursland, betingede han sig ikke, som I
siger, det omtalte gæsteri 3 for sig og sine eftermænd;
nej, han efterlod os dem helt og fuldt ud af sit arve-
gods i sjælegave med velvilligt samtykke af gode mænd
i Danmark. Det er fremdeles ingen tomme udflugters
kåbe, vi i denne sag søger dække under, men vi støtter

') Jlr. Ezechiel 13, ».

J ) Der sigtes åbenbart til den store kirkestrid mellem kongen og
ærkebispen, hvor Tyge med stor iver stillede sig ved kongens
side, medens klostrets sympatier var med ærkebispen.

*) 1 teksten må ad foran predictas udgå, skønt ordet findes i
håndskriftet.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

271

os til denne hr. Svens testamente, til pavelige legaters
stadfæstelse, og til to kongers og lige så mange ærke-
bispers fribreve. Af disse grunde er vi ingenlunde for-
pligtede til at udrede det omtalte gæsteri. — Desårsag
sætter vi vor fulde lid og tro til Eders faderlighed. idet
vi for den højheds skyld, Gud har givet Eder, bønfalder
Eder kærligt om ej på uretfærdig vis etter vore fjenders
råd at plage os fattige uværdige tjenere af Kristus og
den hellige jomfru, at ikke de ejendomme, der ved
disse ærværdige fædres fromhed lovligt er tilfaldet os
ved testamente, skal blive os til mindre gavn end rime-
ligt og sømmeligt er, og Eder , hvad Gud forbyde, en
fristelse til synd, især da vi af al magt håber og ønsker,
at vi næst Gud og den hellige jomfru ellers i Eder må
have en tro beskytter af vort hus 1 .

Nok en gang og atter tredje gang sendte bispen
os brev af samme indhold som det foregående; men
da vi ikke kunde få nogen afskrift af disse to følgende
breve 2 , vilde abbeden ikke give ham skriftligt svar,
men sendte ham besked tilbage i ordret overensstem-
melse med sit forrige svar. — Og da nu den frist, der
var sat os, var udløben, sendte bispen straks den føl-
gende dag sine kokke forud med den besked, at de
skulde lave mad til ham 3 . Da de så kom, sagde de til

*) Brevets datering er ikke medtaget i afskriften, men det må
være udstedt kort efter bispens første brev (midten af Februar
el. lign.).

*) De har da åbenbart ligesom bispens første brev ikke været
henvendte direkte til abbeden eller klostret, men til bispens
sendemæud. Mulig ligger der heri en hån mod klostret.

*) Sammenhængen i det følgende viser bestemt, at dette ikke
gik for sig første Søndag i Fasten, men allerede Onsdagen
forinden, »Askeonsdag«. Af den ovenfor nævnte voldgiftsdom
i striden ses det også, at ifølge gammel hævd plejede Arhus-
bispen just på denne dag, ved Fastens begyndelse, at ind-
finde sig på gæsteri i klostret med et mindre følge.

Digitized by Google

272

Øm klosters krønike.

herbergsmesteren, at han skulde anvise dem det for-
nødne. Men det var forud betydet denne, at han, om
de kom, ikke skulde give dem noget, og han svarede
dem derfor: »Gå til abbeden og gør hvad han siger
Eder.« De gik så til abbeden og sagde til ham: »Giv
os hvad vi behøver til at lave mad til vores herre!«
Han svarede dem: »Gå til Eders herre og sig ham:
Hvis I vil komme som vore gæster, skal alt fornødent
gives Eder; men kommer I for at kræve det som
gæsteriskat eller skyld, da vil I slet intet få anvist.«
De vendte så tilbage og fortalte ham alle disse ord-
skifter. Da han havde hørt det, sagde han til dem :
»Vend tilbage igen, og vil de ej give Eder det for-
nødne, så tag det med vold!« — Bispen var da til
stævne i Gammel Vor 1 . Det var en meget streng frost,
så man kom hurtigst frem ved at gå eller ride tværs
over det vand. der hedder Mossø. De vendte nu
tilbage og tiltalte abbeden aldeles som forrige gang,
og han svarede dem følgelig overensstemmende med
hvad ovenfor er omtalt. De siger så: »Vil I ikke

give os det, tager vi det med vold, ti vores herre kom-
mer straks og er her lige ved hånden!« Abbeden sva-
rede: »Tager I det med vold, så tager I dermed en
ulykke for jer selv!«

Mens de endnu stod og talte, kom bispen ridende
mandstærk med væbnet følge*. Da abbeden så ham
komme, ilede han ham imøde for at hilse ham, skønt
ej af et oprigtigt hjærte. Da han var stegen af hesten,
så han hvast hen på abbeden og sagde: »Er vor mad
til rede?« Abbeden svarede: »Ja, det er den vel nok,
men ikke her!« Harmfuld strakte så bispen sin hånd

') Vor kloster Syd for Mossø.

*) Åbenbart ma man efter fremstillingen tænke sig bispen ride
fra Vor tværs over den tilfrosne Mossø.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

273

ud mod det store hus. der kaldes bispehuset *, og
spurgte: »Er det ikke vort hus?« Abbeden svarede:
»Vore munke siger, at det er deres og ikke Eders hus.«
Og straks derpå oplæste han sin appelskrivelse, som
han i forvejen havde affattet*. Efter at have hørt den
trådte bispen i sin harme et trin op til huset og sagde:
»Vi må have hvad vi har behov.« Derpå gik han hen
til døren ind til kapellet og brød den foroven 3 . — Da
munkene hørte, at han brød døren, mumlede de til
hverandre indbyrdes, at når han vilde byde os vold,
vilde de sætte hårdt imod hårdt. Det hørte en klerk
fra Ribe, som var gæst der på klostret, ved navn Jens
Piper; han løb straks til bispen og sagde, at munkene
vilde tage sig selv til rette. Just som han sagde dette,
rørtes den store klokke, ti brødrenes første måltids-
stund var ude, og den anden stod for. Da bispen nu
på én gang hørte disse ord og klokkens lyd, blev han
bange for at der var fare på færde, gik straks ned
af loftet 4 , og bød, at hestene skulde føres frem. —
Der var nu hos ham en ædelbåren og klog mand ved
navn Ebbe Ugotsøn; han gik til abbeden og sagde:
»Således kan I ikke bære jer ad!« Abbeden vendte sig
til sit huses ældste og sagde kort: »Hvad tykkes Eder
at vi skal gøre?« De sagde: »Vil han give sit åbne
brev på, at han får det som gæstegave og ikke som

') Det hus på klostret, som bispen plejede at tage ind i. Jfr.
ovenfor s. 257.

*) Heri appellerede han sin sag til pavens kendelse. Jfr. neden-
for s. 281, hvor Bos anden appelskrivelse findes oversat.

>) Mulig har munkene gemt deres fødevarer på dette sted. —
løvrigt ventede man snarere på dette sted ordet kælder (cel-
larium) end kapel (capella), men det sidste findes i hånd-
skriftet.

4 ) Sandsynligvis på bispehuset, hvis beboelsesrum uden tvivl
efter middelalderlig skik har været i første stokværk (»høje-
loft«).

Danm. 1311-1274. 18

Digitized by Google

274

Øm klosters krønike.

skyld, så giv ham hvad han har behov. Ti anderledes
kan det ikke være, fordi der er appelleret. Kommer
han først herind som den der kræver sin skyld, så vil
han mene at have god hævd derpå og holde fast der-
ved 1 . Dog havde det været bedre, om der ej var ap-
pelleret.« — Da hr. Ebbe meldte bispen dette, svor
denne på, at han aldrig vilde give dem brev på den
mad, der skyldtes ham, hvorpå han ilsomt steg til hest
og red bort.

Næste dag, Torsdag, klagede bispen på Åbo syssels
ting — det holdtes nemlig om Torsdagen på grund af
fastetiden — og sagde, at han var bleven jagen af
klostret med stokke og knipler 8 . Ydermere sagde han,
at vi havde rørt klokken for at kalde munkene, læg-
brødrene og alle klostrets undergivne sammen for at
fordrive ham. Ligeledes sagde han, at vi skjulte mange
af kongens fjender, hvoriblandt han navnlig anførte bisp
Amfast. Og siden jeg nu har nævnt ham, så lad mig
fortælle et og andet om ham.

Dengang da Arhussædet stod ledigt, var der tolv
kanniker, der foretog valget, men de seks stemte på
én, de seks andre på en anden 3 , hvoraf der fulgte
langvarig splid og strid mellem dem, så at valget og
afgørelsen tilfaldt ærkebisp Jakob 4 . Denne var da
dreven af riget for den fejdes skyld, der herskede mel-
lem ham og kong Kristoffer, fordi han ikke vilde finde
sig i, at hans kirke led overlast. Den nævnte ærke-
bisp valgte så en fremragende og vellærd mand af ædel

*) proacriptione, læs prcescriptione (således håndskriftet).

*) Abo syssel omfattede alle herrederne mellem Gudenåen og
havet. Fra gammel tid var Jylland delt i 13 sysler, hvoraf
tre i Sønderjylland, ti i Nørrejylland.

*) alios, læs alias, sex alias. 1 håndskriftet står kun: sex ele-
gerunt alios sex, men dette synes ingen rigtig mening at give.
4 ) 1 henhold til den kanoniske rets regler.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

275

byrd, den herre abbeden af Ryd kloster, ved navn Arn-
fast, og indviede ham til bisp af Århus 1 . Denne Arn-
fast vovede dog ikke at iklæde sig den nævnte kirkes
gods og eje, fordi han var valgt og indviet mod dron-
ningens vilje *, men vendte tilbage til sit førnævnte ab-
bedi, hvor han opholdt sig lige til sin dødsdag. For
hans skyld gæstede i samme år den herre kongens
marsk Jens Kalf os syv gange med mindst 300 heste
for at forsøge, om han ikke kunde fange denne bisp
Amfast, og han svor. at om han så fandt ham for høj-
altret, vilde han tage ham der. Men denne gode mand
havde i virkeligheden ikke sat sin fod i dette hus, siden
han var bleven viet til bisp.

Lad os nu vende tilbage til det forrige. Da den
nævnte uge var gået, indfandt abbeden sig på tinge
for at rense sig og sine fra den nævnte falske beskyld-
ning. Morgendagen derefter kom en ridder ved navn
Jens Kanne, der var en god ven af klostret, til abbediet,
og bad abbeden, at han den næste dag, Tamperlørdag 3 ,
vilde drage til Århus med ham, hvor han selv med
andre af klostrets venner vilde mægle godt forlig mel-
lem abbeden og bispen. — Da de kom til byen, kunde

') Ryd var et berømt Cistercienserabbedi i Sønderjylland, nær
Flensborg fjord (nu Lyksborg). — Fortællingen må åbenbart
forstås således, at da stemmerne stod lige og valget ikke
blev fuldført i rette tid, benyttede ærkebispen sin ret til at
afgøre striden, ben mand, han pånødte kapitlet, var en af hans
ivrige tilhængere, på hvem der tilmed hvilede stærk mistanke
for mord på Kristoffer I. Imidlertid har kapitlet ikke villet
modtage Amfast som bisp, men valgt Tyge, der erhvervede
sig pavelig stadfæstelse (efter Ømbogens påstand ved bestik-
kelse) og tog bispestolen i besiddelse (1262). Han viste sig
snart som ærkebisp Jakobs farligste modstander.

*) o: mod enkedronning Margretes vilje.

*) Lørdagen efter Tamperdag. Tamperdag, >dies quattuor tem-
porum •. de fire tiders dag, er Onsdagen efter 1. Søndag i
Fasten.

18 *

Digitized by Google

276

Øm klosters krønike.

de kun med nød og næppe ved indtrængende bønner
bevæge bispen til at ville forhandle med abbeden. Der
var nu mange ædlinge samlede dér, og langt om længe
trådte bispen da ind i det kapel i den hellige Clemens’
kirke 1 , hvor de opholdt sig, og gav sig til at gentage
de nævnte kæremål. Abbeden sagde, at dette ikke var
sandt. Bispen svor en ed på, at det var sandt. Alle
troede nu bispen for edens skyld, og ret som for at
håne abbeden gav de sig til at spørge ham, hvor det
kunde være at han havde båret sig således ad. Da
svor abbeden også til svar, og sagde, at han havde
aldrig set bisp Arnfast, siden han var bleven bisp;
ikke heller var der klemtet med klokken for at volde
bisp Tyge nogen overlast. Og han trak stolaen* frem
under kåben, lagde den om sin hals, og gav sig til at
forbande og bandlyse den, der først havde sagt dette
om ham, hvis han var faret med løgn, og sig selv.
hvis han eller hans folk havde gjort det, som bispen
sigtede dem for. Når abbeden bar sig således ad, var
det af den grund, at hvis en sådan løgn var kommen
dronningen for øre, vilde hun mindst have lagt abbediet
øde. Nu lagde de tilstedeværende ædlinge sig imellem
og sagde, at det på ingen måde gik an, at to kirker
lå sådan i strid med hinanden; og de bad bispen om
ikke at tynge os, hvis han ikke havde ret. Men han
udbrød fnysende og tænderskærende: »Hører I da ikke,
at han bandlyser mig i minegen kirke?« Desvarede:
» Han bandlyste jo ikke Eder, men den der havde løjet
ham på.« Af hensyn til den store skare, der stod
hos, dulgte han så sin vrede og sagde: »Lad abbeden
komme imorgen ved Dover kirke og vise os sine fri-

*) Domkirken i Århus.

*) Det lange broderede bånd. der var et væsentligt led af den
katolske messedragt. Det lagdes om nakken og faldt ned
med to lange båndender fortil.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

277

breve; vi vil se, hvad der står i dem.« Hertil svarede
alle: »Lad så være.«

Abbeden rejste nu hjem, holdt råd med sine folk,
samlede de bedste fribreve og den herre bisp Svens
testamente, from ihukommelse, og drog til den nævnte
kirke sammen med sit huses ældste; desuden sendte han
i forvejen de raskeste svende did fra alle værkstederne,
hvoraf der på den tid var en stor mængde l . Endvidere
bød han alle bryder og landboer, der var bofaste der
i sognet, at de med våben i hænde skulde skynde sig
til den nævnte kirke for at kunne gøre modstand, hvis
mulig bispen skulde øve vold mod os. Bispen på sin
side havde stævnet alle de sorte abbeder* og alle
provster og priorer i sit stift derhen, for at de skulde
føre kæremål over os.

Da vor abbed var kommen tilstede, bød bispen
ham læse sine fribreve op. Han lod da det store fri-
brev læse i alles påhør. Alle undrede sig over, at vi
var værnede af så mange og så store stadfæstede fri-
heder. Da bispen havde hørt det, huede det ham såre
ilde, at vi havde sådanne breve og friheder at skyde os
ind under. Han vilde ikke høre mere læst op, men
afbrød: »I har kirker under Eder, dem tager vi til-
bage ! * Straks fremtog abbeden den herre pavens stad-
fæstelsesbrev på Veng kirke® og oplæste det. Atter
stansede bispen ham, for at ikke flere fribreve skulde
blive læste højt, og sagde: »Alle Eders breve er ikke

l ) Der må menes de til klostret knyttede håndværkere af for-
skellige fag.

*) Benediktinerabbeder. Benediktinerne bar sort katte, Cister-
cienserne grå. Mellem de to ordener var der fra gammel tid
indbyrdes nag og fjendskab.

*) I Veng, N. f. Skanderborg, havde brødresamlaget været på
Valdemar I's tid; herfra flyttede det en kort tid til Kalvø (i
Skanderborg sø;, og 11711 til Øm.

Digitized by Google

278

Øm klosters krønike.

en bønne værd!« Og han brød løs: »Hvem har valgt
dig til abbed, hvem har stadfæstet dit valg, og hvem
har indsat dig mod min vilje?« Han svarede ham:
»Abbedfaderen har ladet alt dette blive mig til del, ti
det er ham, der har højhedsretten over mig og mit
hus.« Bispensvarer: » Vi bandlyser dig, fordi du kalder
dig abbed, vi bandlyser dit brødrelag, fordi det nævner
dig abbed, og vi bandlyser alle dem, der siger dig ab-
bed at være!« 1 . Abbeden rejste sig nu og sagde:
»Lige så let som I har bandlyst mine undergivne, lige
sa let giver jeg dem afløsning; de være i vor herre Jesu
Kristi navn, nærværende som fraværende, løste af dette
band!« Da rejste nogle sig, tog af venskab abbeden
til side, og sagde til ham: »Du kan ikke bære din
biskops vrede, og det sømmer sig hverken dig eller
andre at stå deres bisp imod. Gå hen til ham og byd
ham bod, så vil I blive gode venner.« Men han sva-
rede dem: »Nej, jeg har aldrig krænket ham i nogen
måde uden derved, at jeg hverken kan eller vil give
ham så meget som han vil have.« Dermed skiltes de
lo parter den dag.

Straks i den følgende uge lod han alle vore bryder
og landboer stævne, således at de, der boede i Djurs-
land, skulde møde i Virklang®, de, der boede på Slogs
hede eller i Låsbv sogn®, skulde møde i Grenå, og de,
der var bofaste i Tørning eller Inæs eller Asnæs 4 ,
skulde møde i Randers. De vovede ikke at sidde
hjemme, men kom hver til det sted, hvorhen han var

*) Bispen har åbenbart ment at have ret til at gøre dette, fordi
abbeden ikke, som kirkeretten krævede, havde fået bispelig
stadfæstelse på sit valg.

’) Virklund, Syd for Silkeborg.

•) Låsby ligger Øst for Silkeborg. Nordvest for Veng.

*) Tåning Sydvest for Skanderborg; se ovenfor s. 252. Om
lnæs se ovenfor s. 261 f. Asnæs er uden tvivl Assens i Bjerge
h., Vejle a. (ved Kattegat, mellem Horsens og Vejle fjord).

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

279

stævnet. Her fik de så følgende besked af bispens
fogeder: »Hver især af Eder skal vende hjem til sit og
være under interdikt, fordi I hidtil har tjent munkene i
Øm, og siger I jer ikke snart fra deres tjeneste, vil vi
uden tvivl bandlyse Eder alle!« — De kom så grædende
og hylende styrtende til abbediet og klagede deres nød.
Abbeden beroligede dem med venlige ord og sagde:
»Vær stille, ti tålmod er ondskabs overmand!« Men
de nævnte fogeder stævnede dem atter og atter, satte
dem under interdikt, og udpressede penge af dem så
længe, at næsten alle bryder vilde skilles fra vor
tjeneste *.

Abbeden kunde nu ikke længere finde sig i en
sådan uret, men tilkaldte herrerne bisp Nils af Viborg,
den herre kongens kansler, samt Jens Kalf, samme
konges marsk, og flere andre, og klagede til dem over
den overlast, han led. Disse gik så til den oftnævnte
bisp og sagde til ham, at han ej således uden grund
med vilje burde forfølge et sådant kloster. Han gav

') Interdikt er udelukkelse fra kirkens nådemidler samt præ-
diken og kirkelig jordfæstelse, medens band er udstødelse af
selve kirkesamfundet — I et klageskrift, som abbed Ture
1267 lod oplæse på synode i Lybek for den pavelige legat
Guido, beskrives de bispelige fogeders adfærd endnu nøjere.
Det ses heraf, at når klosterbønderne var stævnede til at
møde for fogeden (i et fjernt liggende sted af stiftet), ankla-
gedes de for en eller anden forseelse, og en bestemt dag
fastsattes, da de skulde værne sig med tylvtered af deres
naboer. Men da disse ligeså var stævnede samme dag hver
til sin kant af bispedømmet for på samme vis at rense sig
ved tylvtered for ganske tilsvarende beskyldninger, blev
følgen, at ingen af dem kunde finde mededsmænd, og således
kunde de ikke aflægge den krævede renselsesed, men hjem-
faldt til bispens vilkårlige dom. Der stilledes dem da valget
mellem at sige sig løs fra klostrets tjeneste eller betale
bispen så stor en pengesum, han krævede, hvorhos de tilmed
blev bandsatte.

Digitized by Google

280

Øra klosters krønike.

dem følgende svar: »Giver de mig ikke mit gæsteri, vil
jeg fare tifold værre frem imod dem!« De siger så: »For
vore bønners skyld må I give deres undergivne afløs-
ning af hensyn til, at de på Herrens opstandelsesdag
kan nyde den hellige nadver.« Påsken var nemlig nu
for hånden. Og de tilføjede: »Sæt abbeden en stævne-
dag, hvor vi også kan være til stede, og hvad I med
rette kræver af ham, det skal han give Eder. Vil han
ikke give det, da vil vi være hans fjender så vel som
I. Vi tror nemlig ikke, at 1 vil voldføre ham.« Han
svarede dem: »Jeg kan ikke nægte Eder noget, lad det
ske som 1 ønsker det.«

Da nu stævnedagen var kommen, samlede abbeden
sine venner på den ene side, og bispen sine på den
anden. Da de så mødtes på et og samme sted, søgte
abbeden ivrigt at komme til at oplæse sine fribreve og
skrivelser, men bispen tillod ham det ikke. »Det er
Eder alle vitterligt,« sagde han, »at alle vore formænd
i Århus stift hvert år i fastetiden har plejet at gæste
Øm kloster i tre uger, idet munkene af den grund, til
gengæld for dette gæsteri, havde de ejendomme oppe i
Djursland, de hidtil dersteds har været i fri besiddelse
af. Vide skal I da nu, at hvis de ikke giver os tre
ugers gæsteri for hvert år, bispestolen stod ledig, tillige
med en bøde, samt for indeværende år, så vil vi over-
tage de nævnte ejendomme og fra nu af lægge beslag
på dem.« Atter fremstod abbeden for at oplæse fri-
brevet om disse ejendomme. Dette fribrev er afskrevet
langt tilbage i dette bind under overskriften »Svens
testamente« 1 . Men bispen erklærede, at han ikke
vilde have breve i steden for den mad, som hans var.
»Vi ved nok,« sagde han, »at I har dygtige skrivere,

*) Dette bisp Svens testamente af 1183 findes i den del af Øm-
bogen, der ikke er oversat her.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

281

1 kan skrive breve just sådan som I vil have dem.«
Da appellerede abbeden i sin store vånde for anden
gang.

Abbedens appelskrivelse.

Til alle, der monne få nærværende skrivelse at se,
sender brødrene Asgot af Vitskøl, M af Holme-

kloster 1 og Nils af Tvis*, kaldede abbeder af Cister-
cienserordenen i Danmark, deres hilsen, med ønske om
at de må have overflod af kærlighedens rigdom. Vit-
terligt skal det være alle og enhver, at vi personlig har
givet møde i anledning af den tvist, der hersker mellem
hr. Tyge, bisp af Århus, og det hus af Cistercienser-
ordenen, som hedder Øm og ligger i det nævnte stift,
idet den herre abbeden i det nævnte hus, Bo. for den
uafvendelige trængsels skyld, der truede hans hus, har
set sig nødsaget til i nærvær af de høje herrer i
Danmarks rige, hvis navne står skrevne her neden-
under, at appellere fra den nævnte Århusbiskops dom til
det hellige apostoliske sæde. Denne hans appelskrivelse,
som vi har hørt og set, lød som følger:

»I den hellige og udelelige treenigheds, faderens,
sønnens og den hellige ånds, navn. Amen. Kra Eder,
ærværdige fader hr. Tyge, bisp af Århus, appellerer jeg
broder Bo, kaldet, skønt uværdig, til abbed i Øm, til
det apostoliske sæde 3 , fordi jeg føler mig selv, mit klo-
ster og mit brødresamlag tyngede uretfærdigt af Eder.
Ti under henvisning til nogle ejendomme i Djursland,
der i sin tid er overladte vort kloster af Eders ærvær-
dige formand, hr. Sven, men alene til sjælebod for ham

') Det nuværende Brahetrolleborg i Sydfyn. Kun abbedens for-
bogstav findes i håndskriftet

*) Kloster ved Holstebro, stiftet af Buris Henriksen o. 1160.

*) Ordene » ad uedern apostolicam appello « mangler i teksten.

Digitized by Google

282

Øm klosters krønike.

selv, og er givne os slet og ret, uden nogen som helst
vilkår, stræber 1 at påbyrde os det til visitats knyttede
gæsteri, som vi ingenlunde skylder Eder 1 , fordi vi efter
den særlige ret, der er tilstået os af det apostoliske
sæde, aldeles ikke er forpligtede til at lade os visitere af
Eder; og I søger også at pålægge os og uretfærdigt
udpresse af os andre ydelser og tjenester, vi ikke skyl-
der Eder, samt at tynge vore undergivne med uret-
mæssige afgifter og bøder. — Yderligere årsag har vi
deri, at I, efter at vor appel fra Eders dom til det apo-
stoliske sæde var lovligt udfærdiget, og således på en
tid, da sagen endnu henstod uafgjort og der følgelig
intet nyt burde foretages i den, med magt har opbrudt
døren til et af vore huse, liggende indenfor klostrets
hegn. Endvidere har I inden den stævnedag. der var
antaget og aftalt af hr. Nils, bisp i Viborg, kansler
hos Danmarks høje konge, og flere andre store herrer
i riget, til at mægle fred og enighed mellem os, stæv-
net vore undergivne for Eder, sat dem under forbud
(interdikt), og presset penge ud af dem. Fremdeles for
den sags skyld, at uagtet sagen var appelleret og så-
ledes endnu henstod uafgjort, er jeg, abbed af det
nævnte kloster, uden at have vist opsætsighed eller
have tilstået eller være ble ven overbevist om nogen
brøde, bleven lyst i band af Eder, ene og alene fordi
jeg efter vor ordens vedtægt i mine breve kalder mig
abbed, ligesom I har lagt mit brødresamlag under
samme dom, fordi de i henhold til ordenens nævnte
vedtægt kalder mig abbed, og har mindsket for ikke at
sige aldeles udslettet og frataget os vore friheder og
forrettigheder, der er indrømmede os og hele Cister-
cienserordenen ved det apostoliske sædes fribreve, og

') ’sibi debilas « må rettes til • vobis debilas «, skønt håndskriftet
har sibi.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

283

som uafbrudt har været overholdte og således har vun-
det lovlig hævd — alt sammen til ikke ringe skade og
tynge for os. — For hver især af disse tyngende byr-
ders skyld, og for alle andre lignende, som I, ærvær-
dige fader hr. Tyge, bisp af Århus, har truet os med,
har påført os, eller vil påføre os; for de over os fældede
domme, for hver en dom, der er afsagt over mig, mit
brødresamlag, eller mine ovennævnte undergivne, efter
at lovlig appel var foretaget fra min side til det apo-
stoliske sæde, samt for hver en dom, der mulig i frem-
tiden monne blive fældet over os — appellerer jeg for
anden gang med denne min skrivelse til det apostoliske
sæde i mit og mit klosters, hele brødresamlagets, og
alle mine undergivnes navn, samt i alle de kirkers
navn, der er mig underlagte, idet jeg stiller mig og mit
kloster, mit brødresamlag, alle mine undergivne, de
førnævnte kirker, samt alt gods, der hører under os,
være sig rørligt eller urørligt, under det nævnte sædes
værn. Tillige kræver jeg indtrængende »apostle« af
Eder, og nægter I mig dem, appellerer jeg atter for
denne retskrænkelse til det apostoliske sæde 1 . Dog for-
pligter jeg mig ikke til at bevise alt det ovenfor an-
førte, men kun så meget, som skønnes at være til-
strækkeligt til at begrunde min klage.«

Efter at han således indtrængende har forlangt
»apostle« til godtgørelse af sandheden, men aldeles
ikke har kunnet opnå dem, bekræfter vi nærværende
appelskrivelse i følgende tilstedeværende herrers navn
og under deres og vort segl, nemlig: hr. Nils, bisp af
Viborg, kansler hos den høje Danekonge, Magnus

*) »Apostle« kaldes de af de kirkelige dominere udstedte vitter-
lighedsattester om appellens lovformelige udstedelse, der
skulde ledsage enhver appelskrivelse til Romerhoffet. Se
ovenfor s. 176. 197.

Digitized by Google

284

Øm klosters krønike.

Bardesøn, Peder Gunnesøn, Jens Kande, Nils Bæger,
Jens Kød, Knud Kabbe, Kristjern Bentsøn, Løke ærke-
degn i Århus, Movrits viceærkedegn i Ribe, Povl Pæn,
Magnus Deg. Givet i det Herrens år 1263 i Århus
stiftskirke, den 10. Maj.

Efter denne appelskrivelse begyndte den oftnævnte
biskop at fare endnu værre frem mod os, hvad der
overmåde klart vil fremgå af det følgende.

Abbedernes brev til ærkebisp Jakob, som da var ud-
jaget af Danmark og opholdt sig i Sverige, fordi han
ikke i sit ærkestift kunde finde sig i kirkernes forurettelse.

Til den højt ærede og højærværdige hr. Jakob,
ærkebisp af Lund, Sveriges kirkefyrste, sender brødrene

A af Herrisvad *, E * af Esrom, Asgot af

Vitskøl, Jakob af Sorø, Nils af Tvis, M af Holme-
kloster, Jens af Løgum 3 , M af Ryd, kaldede ab-

beder af Cistercienserordenen, deres hilsen i al mulig
ærefrygt og ærbødighed med fromme bønner. Råd
søges hos vismand, hjælp hos magthaver. Da nu Eders
højhed udmærker sig ved begge gaver, visdom så vel
som magt, håber vi højlig, at vore kirkers rettigheder
kan blive værnede. Som I med egne øren af trovær-
dige folks fortælling har hørt og erfaret som aldeles
pålideligt, har magister Tyge, der optræder som bisp
af Århus, tilsidesat det apostoliske sædes fribreve og
friheder, der er tilståede vor orden, plager og tynger
abbeden og brødresamlaget i Øm med forskellige uret-
mæssige pålæg og bøder, og med at kræve gæsteri, der

*) I det nordvestlige Skåne.

*) Sandsynligvis Esbern, der nævnes i et brev af 1271.
’) I Sønderjylland.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

285

ej skyldes ham, — trænger med væbnet følge ind i
selve klosteret til stor spot og skam for huset, op-
bryder døre indenfor det nævnte klosters hegn, band-
lyser abbeden og munkene, og udslynger, efter at de
lovligt har indgivet deres appel, interdiktets og bandets
stråle mod deres undergivne. Ti beder vi ydmygt og
fromt Eders hellighed, at I ved kirkens tugt afholder
den nævnte magister fra hans fjendtligheder mod de
nævnte munke, og skriver for dem til det hellige apo-
stoliske sæde og kardinalerne, på det at de kan være
villige til at værne dem på alle de ovennævnte punkter 1 .«

I den et stykke ovenfor omtalte fastetid havde
bispen under bands straf forbudt alle præster i sit stift
at holde tjeneste i vore kirker, idet han håbede, at vi
desårsag vilde opgive dem, så at han ligefrem for den
sags skyld kunde fratage os dem. Derfor vovede ingen
præst i vore kirker at meddele nogen kirkens sakra-
menter. Drevne af nøden gjorde vi derfor, skønt
ugerne, hvad vi kunde*.

Bispens brev til abbeden.

Tyge af Guds nåde bisp af Århus sender broder
Bo. der optræder som abbed i Øm, og brødresamlaget
dersteds sin hilsen i Herren. Da det er længe siden,

at vi under straf af det band, vi i sin tid forkyndte,

udtrykkeligt har forbudt Eders brødre, munkene, på
nogen måde at holde tjeneste i sognekirkerne på landet

i vort stift; da de, ulydige mod vort bud, ikke des

mindre både har holdt og holder gudstjeneste i de

l ) Brevets datering mangler i afskriften.

*) Disse ord betyder åbenbart, at munkene selv holdt guds-
tjeneste i sognekirkerne, hvad de ingen ret havde til. 1 an-
ledning heraf har så bispen tilskrevet dem det følgende brev.

Digitized by Google

286

Øm klosters krønike.

nævnte kirker, og således slutter sig sammen i foragt
for nøglemagten og formastelse mod Gud, burde der nu
efter loven skrides hårdere ind imod dem. Men da vi i
denne sag ønsker at mildne lovens strenghed ved lang-
modighed, byder vi Eder under straf af det i sin tid
forkyndte band, at I inden femten dage efter nær-
værende brevs udstedelse kalder de nævnte munke-
brødre hjem til deres kloster, eller også inden den
nævnte frist møder hos os for at påvise, at I efter et
særligt fribrev kan handle således, ti efter den kanoni-
ske lov er det ingenlunde tilstedeligt. Vi byder Eder
også under den nævnte straf inden den nævnte femten
dages frist at betale os den bøde, som I har vedtaget
til os for den uhørte hån, spot og spe, der er bleven os
til del i Eders kloster, og som skulde været betalt forleden
Fredag inden Kristi himmelfartsdag. Ellers vil vi fra
det øjeblik af ganske sikkert gå således frem imod
Eder, som rettens gang kræver det 1 .

Ingen må nu tro, at abbeden nogensinde havde
vedtaget eller indrømmet ham en bøde; men mæglerne
havde inden den stævnedag. der faldt på den nævnte
Fredag, sagt, at hvis bispen vilde holde fred og enig-
hed med abbeden, vilde denne gerne tjene ham. Men
hverken vilde bispen selv have fred, ikke heller op-
nåede han abbedens tjeneste*.

') Brevets datering mangler i afskriften ; det er åbenbart skrevet
i forsommeren 1263.

’) Trods forfatterens benægtelse er det vel ikke usandsynligt, al
abbeden på det ny forligsmøde, der fandt sted nogen tid
efter mødet ved Dover kirke, virkelig har måttet >fæste
bøder« til bispen og muligvis til gengæld har opnået andre
fordele; ellers vilde bispen næppe have omtalt dette punkt i
så rene ord. A. D. Jørgensen formoder, at forligsmødet er
blevet holdt d. 23. Marts; det ses nemlig af bispens brev, at
bøden var forfalden Fredagen d. 4. Maj, og 6 ugers frist var

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

287

Abbedernes brev til paven.

Til den højhellige fader og herre Urban, af Guds
nåde den hellige romerske kirkes ypperstepræst, sender

brødrene A af Herrisvad, E af Esrom, Nils

af Tvis, Asgot af Vitskøl, M af Holme, kaldede

abbeder, og deres øvrige medabbeder af Cistereienser-
ordenen i Danmarks rige, deres fromme bønner og kys
på hans helligheds fødder. Vel er det så, at alle med
god grund kan ty til Eders helligheds nåde og uud-
tømmelige medlidenheds ånd, men dog bar de ulykke-
lige og undertrykte en særlig ret til at tage deres til-
flugt til Eder, ret som for at søge trøst ved deres
moders barm. Derfor skylder også hele vor orden
Eder og Eders højhellige formænd bøn og tak til evig
tid, fordi I har værnet den mod uretfærdige mænds
undertrykkelse med alle de fribreve og friheder, I hidtil
har skænket den og skærmet den med. Imidlertid kan
nåden næppe strække sit værn så vidt, at jo ondskaben
altid kan søge og finde en lejlighed til at gøre ondt,
hvorfor vi ser os nødsagede til at meddele og berette
Eders hellighed den nød, som vor i Kristus højtelskede
medabbed Bo af Øm i Århus stift er stedt i. På en
lige så ynk- som mærkværdig måde plages han nemlig
af hr. Tyge, der kaldes bisp ved den nævnte kirke, så
vel ved forskellige trusler, voldshandlinger og udpres-
ninger, hvorved denne stræber at udpine uretmæssigt og
uvant gæsteri af ham, samt mangfoldige bøder, alt imod
Eders hellige sædes fribreve — som også ved afsæt-

den sædvanlige i sådanne tilfælde. — Er der blevet mæglet
forlig på dette møde, så er det i al fald ikke blevet holdt,
og overhovedet var jo ved abbedens appel sagen unddragen
den almindelige rettergang og overgivet til en særlig kirke-
lig proces.

Digitized by Google

288

Øm klosters krønike.

telsesdomme og bandstråler, udslyngede mod abbeden
selv. hans brødresamlag, og deres undergivne, aldeles
uretfærdigt og uforskyldt og på trods af lovligt indgivet
appel. Derfor beder vi med ydmyg andagt indtræn-
gende Eders hellighed, at når I med Eders fromheds
øje ser det så øjensynlige og uudholdelige tryk, der
hviler på den oftnævnte abbed og hans kloster, at I da
velvilligt vil tage Eder af ham på en sådan måde. at
han mærker Eders skærmende hånd og nåde til gavn
for sig selv, og at Eders myndigheds bud, bevilling og
befaling ikke længer skal kunne ringeagtes så hånligt
og frækt af den nævnte bisp eller nogen anden. Givet
i det Herrens år 1263 på lille St. Hansdag 1 .

Derefter tænkte abbeden ved sig selv på en udvej,
da han vel indså sin egen svaghed, ringhed og ufor-
muenhed til at gøre modstand i en så stor sag som
denne, navnlig fordi den oftnævnte bisp havde frit spil
med kongen, eller rettere, for at sige hvad sandt er.
drev gæk med denne unge dreng, som han jo endnu
var, og aldeles holdt ham i sin hånd. Men ærkebispen,
der skulde været hans egentlige dommer, var, som oven-
for omtalt, udjaget af riget for kirkens sags skyld. Der-
for frygtede den nævnte bisp hverken Gud eller menne-
sker, ti han var selv sin egen dommer. Abbeden tog
nu en enkelt munk med sig, drog til Tvis, og bad

■) (5. Maj. — Herefter følger i håndskriftet et aldeles tilsvarende
brev fra de samme abbeder til kardinalerne, der her over-
springes. Endvidere et brev fra de samme abbeder til or-
denens fire overabbeder med bøn om at tale Øm klosters sag
ved pavehoffet. Dette brev gentager væsentlig de samme
klagepunkter, der findes i abbedernes breve til ærkebispen og
paven; enkelte punkter er også tagne af selve abbed Bos
appelskrivelse. Da brevet således intet nyt bringer, er også
det forbigået i nærværende oversættelse.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

289

abbeden dersteds om at rejse med ham til Vitskøl for
at forhandle om en stor og vanskelig sag. Da de var
komne til Vitskøl, begyndte vor abbed at åbenbare og
afsløre sin hensigt: indtrængende at bede om sin afsked.
Da abbeden af Tvis hørte dette, blev han overmåde harm-
fuld, fordi det var for den sags skyld, at han havde ført
ham did; han krævede at få lov til at vende hjem igen,
og lod sig kun med nød holde tilbage ved stærke bøn-
ner. Abbeden af Vitskøl sagde, at det ikke var søm-
meligt, at han der på stedet modtog hans ansøgning
om afsked; »men skal det endelig ske,« sagde han,
»så vend tilbage til det kapitel, hvor du har antaget
abbednavn.« Men han trængte hårdnakket ind på dem,
og svor, at om de ikke vilde modtage hans afskeds-
ansøgning, så lagde han seglet for fødderne af dem 1 .
Abbeden i hint hus kaldte så abbeden og munken fra
vort hus til sig, og spurgte dem i løn, hvem de anså
for skikket til dette byrdefulde hverv. De svarede:
»Der er her hos Eder en velbyrdig og forstandig mand,
vel kendt af alle høje herrer i Danmarks rige, nemlig
hr. Ture, Eders formand, der i . . år har forestået
dette hus og senere har forestået Esrom i . . år*, og
som har styret både dette og hint hus vel og med
hæder.« Han siger så: »Skal vi tage ham med os med
det samme eller ikke?« Dertil svarede vor abbed:
»Det er bedst, at I med det samme tager ham med
Eder, for at I, om han mulig gør modstand mod at
tage denne byrde på sig, kan vinde ham derfor med
opmuntrende ord, hvad der bedst er lejlighed til, når
han er undervejs med Eder.« Således gik det også.

I det Herrens år 1263 på den hellige Barnabas

*) Klostrets signet, hvormed dets skrivelser forsegledes, var i
den fungerende abbeds hænder.

*) Tallene mangler i håndskriftet
Danm. 1241-1274. 19

Digitized by Google

290

Øm klosters krønike.

apostels aften 1 fratrådte med lyst og glæde broder Bo,
den sekstende abbed. På samme apostels dag* valgtes
hr. Ture, fordum abbed i Vitskøl, senere i Esrom,
der nu påtog sig det byrdefulde hverv at styre Øm
kloster. Han var den syttende abbed®.

Denne gode mand gav sig til med omhu at under-
søge og opspore årsagen til den strid og fejde, der
fandt sted mellem den nævnte bisp og det hus, der nu
var hans. Hans munke fortæller ham så sagens sam-
menhæng i ordnet tidsfølge. Da de var færdige med
deres beretning, tænkte abbeden ved sig selv på udvej
til at vinde bispens velvilje. Hvad der nu blev sagt og
gjort fra begge parters side, og hvor mange stævner
der holdtes for den sags skyld, kan ikke fortælles i
enkeltheder eller med lethed udredes. Men da abbeden
forstod, at bispens hjærte var forbærdet, at han fra dag
til dag overvældede os med den ene ondskab værre end
den anden, og at han ikke selv ved egen anstrengelse
kunde sejre, genoptog han den tidligere udstedte appel.
Og fordi bispen daglig fornyede alt ondt mod os, for-
nyede også abbeden den til den herre paven bestemte
skrivelse. Den lød således:

J ) 10. Juni.

*) 11. Juni.

9 ) I det ovenfor nævnte indskudte stykke oplyses det, at han var
abbed i benved fem år; »om hans tiltrædelse og valg, møje og
sorg, findes mangt og meget udførligere fremstillet ved hans
flid i et andet bind«. Med disse ord må der sikkert sigtes
til nærværende skrift, hvoraf således en del må antages for-
fattet af Ture eller i al fald på hans tilskyndelse. — Man
skønner, at det har været tanken ved Tures valg at erstatte
den heftige og ilsindede Bo med en ældre, besindig og højt
anset mand, der snarere kunde tænkes at føre striden til en
heldig ende.

Digitized by Google

Øm kloslers krønike.

291

De danske abbeders andet brev til paven.

Til den højhellige fader og herre Urban, af Guds
nåde den hellige romerske kirkes ypperstepræst, sender

brødrene Esbern af Esrom, Jens af Løgum, M af

Ryd, kaldede abbeder i Danmark af Cistercienserorde-
nen, deres indtrængende fromme bønner med kys på
hans helligheds fødder. Uagtet vor egen modgangs og
stadige plageriers mangfoldighed na*ppe lader os tid til
at trække vejret for ulykker, føler vi os dog tilskyndede
til at bebyrde Eders helligheds øren med de ynkelige
og i vort land indtil vore dage uhørte klagemål fra
den i Kristus elskede Ture, vor medabbed af Øm
i Århus stift, og fra brødrelaget sammesteds, for
hvem det gør os ondt af hjærtet. Sagen er, at bispen
i den nævnte by, skønt han på grund af den mod ham
viste nåde har en særlig pligt til at vise ærbødig ære-
frygt mod det apostoliske sæde 1 , tværtimod synes med
særlig ondskab at mindske Eders myndighed og vise
hån mod godheden. Ti de til Eders medlidenhed og
hjælp foretagne appeller nægter han at forebringe 8 , og
Eders fribreves værn gør han til intet. Og foruden de
plagerier, som den førnævnte abbed har omtalt i sin
øjensynligt med god grund udstedte appelskrivelse, har
den nævnte herre bisp udtænkt nye påfund, og stævner
ved sine breve abbeden selv, hans munke eller deres
lægbrødre til ting eller retsmøde, lægger deres under-
givne under kirkeligt forbud og band. fordi de forholder
ham tiende, men lader ikke des mindre sine provster

’) Tyge var udnævnt umiddelbart af paven; om hans valg se
ovenfor s. 263.

*) Der sigtes uden tvivl til bispens nægtelse af attester for lov-
mæssigt foretagen appel, de såkaldte »apostle*, jfr. ovenfor
s. 283 (Bos appelskrivelse). — » Appellationibus factix* må
rettes til » Appellationes faetas*.

19 *

Digitlzed by Google

292

Øra klosters krønike.

og fogeder ved uafladelige stævninger jage og drive de
således domfældte fra det ene ting til det andet, og
giver dem den besked, at de kun kan opnå afløsning
og fred på den ene måde, at de på en dag og frist,
han opgiver dem, opsiger munkene deres tjeneste; end-
videre stævner han på lignende vis .lægbrødre til sig,
og idømmer dem for en eller anden brøde eller for-
seelse en pengebøde, aldeles som de andre lægmænd,
der står under hans egen dom. Og uagtet Eders from-
hed i sin omhu for troen har fastsat, at hvo der læg-
ger voldsom hånd på en munk eller lægbroder, som
umiddelbar følge af sådan gerning er sat i band, og at
præsterne i kirkerne offentlig ved tændte lys skal er-
klære dem for bandsatte, så udlover den nævnte herre
bisp til folk, der ellers fortjente dom \ at de straks skal
få bod og afløsning af ham, hvis det er mænd hørende
under det nævnte hus, som de har udplyndret eller
slået; ret som om dette ikke var et tillæg til over-
trædelsen, men snarere et tydeligt bevis på from anger
og tilbørlig bod. Således var der — for at nævne et en-
kelt tilfælde — en munk og præst af det ovennævnte hus
ved navn Skjalme, hvem han på den hellige Markus
paves dag* — der faldt på en Søndag — på kirke-
gården ved Rødsmose kirke® — der lige fra først af
vides at have været skænket det nævnte hus som sik-
kert eje — lod tage til fange og føre bort af sine hus-
karles væbnede flok, og han holder ham endnu i fængsel
og varetægt. Ved dette overfald røvede og fratog han
os også to heste, og senere i samme uge to andre, og
den lægbroder der var sat til at vogte dem. lod han give

s ) Der bør læses alias dignis sententia for alias digne senten-
tias, da den sidste læsemåde, der findes i håndskriftet, ingen
mening synes at give.

*) 7. Oktober.

*) Nu Rosmos i det sydøstlige Djursland.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

293

en svær dragt prygl. — Han udelukker også ved dom
fra de troendes fællesskab 1 alle dem, der hører de
nævnte munkes messer, så og dem, der tillader munk-
ene at høre messer i deres kirker. Ved alle disse og
lignende daglig fornyede plagerier synes han at arbejde
på at lægge det oftnævnte hus i bund og grund øde;
og han vil i løbet af kort tid nå sit mål, hvis ikke Eders
nådes fromme værn træder til, den som løser de under-
trykte af bånd, udfrier de uskyldige, giver dem der lider
uret, en retfærdig støtte, og altid i alle måder yder en
gavnlig hjælp. Givet i det Herrens år 1263 på de hellige
11,000 jomfruers dag*.

Ben herre pavens brev til de i vor sag udnævnte
dommere.

Urban bisp, Guds tjeneres tjener, sender sine elskede

sønner abbederne af Ringsted og af

Næstved 3 sin hilsen og apostoliske velsignelse. Stort
skår lider den præstelige anstand hos vor ærværdige
broder Tyge, bisp af Århus, der siges at forfølge gude-
lige mænd 4 uden skyld, dem han snarere burde op-
træde således imod, at de istemte lovsange og ikke
klagemål over ham. Nu er det så, at vore elskede

l ) Der menes den hellige nadver.

r ) 81. Oktober. — Herefter følger i håndskriftet en af abbeden
og brødrelaget i Øm til hr. Lars og broder Bo (den tidligere
abbed) udstedt fuldmagt til at føre klostrets sag ved Romer-
hoffet, dateret 28. Januar 1264. Da dens ordlyd er af mindre
interesse, overspringes den her. — Derpå følger i håndskriftet
de forskellige pavebreve, som klostret opnåede at få udstedt,
og hvoraf de vigtigste er oversatte i det følgende.

*) Navnene mangler i håndskriftet efter det pavelige kancellis
sæd, jfr. ovenfor s. 60. — Brevet er stilet til de to Bene-
diktinerabbeder i Ringsted og Næstved.

4 ) Der menes munke.

Digitized by Google

294

Øm klosters krønike.

sønner abbed Ture og brødreiaget i Øm kloster i
Århus stift har fremført vægtige klager for os over at
denne bisp tynger og plager dem med uretmæssige
bøder; og hænder det, at de sætter sig imod ham i
sådan sag, afsiger han af egen magtfuldkommenhed
mod lov og ret bands dom over dem, der hjælper dem
ved deres arbejde og dyrker deres jorder. Derfor giver
vi denne bisp ved vort brev til kende, at han skal op-
høre med sådant bødekrav og uretmæsigt plageri af de
førnævnte andre 1 . I modsat fald overdrager vi ved
apostolisk skrivelse til Eders afgørelse — ti vi står her
overfor et overgreb, der ikke kan tilstedes nogen
præst — om I, såfremt den nævnte bisp nægter at op-
fylde vort bud, i vort navn og med udelukkelse af al
appel vil tvinge ham til at aflade fra sådant stivsind,
som ret og billigt er. Uanset om det er bevilget samme
bisp af det apostoliske sæde, at han ikke ved breve
fra det nævnte sæde kan sættes under interdikt, afsæt-
tes, bandlyses eller drages til ansvar udenfor sit stift,
medmindre de nævnte breve ord til andet indeholder
en fuld og udtrykkelig omtale af en sådan bevilling.
Givet i Orvieto den 22. Maj i vort pavedømmes tredje
år, i det Herrens år 1264*.

*) Klostrets undergivne, fæstebønder o. 1. Jfr. ovenfor s. 978 f.

*) Efter denne pavelige fuldmagt til de to Benediktinerabbeder
til at optræde som dommere i sagen følger i håndskriftet et
andet pavebrev, der beskikker domprovsten og ærkedegnen i
Slesvig til ved kirkens tugt at værne klostret og dets ejen-
domme mod rov, vold og ødelæggelse, men strengt forbyder
dem at blande sig i selve sagens pakendelse. De udnævnes
altså til en art værger for klostret. — Derpå følger et andet
pavebrev til de to Benediktinerabbeder, hvori afgørelsen af
gæsterispørgsmålet, navnlig m. h. t. klostrets påberåbelse af
de pavebreve, der fritager Cistercienserordenen for gæsteri,
og bispens tilsidesættelse af disse, overlades til dem som

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

295

Om Bjørn munk.

I samme uge som munkene var tyede til Romer-
hoffet 1 , pålagde den herre abbed Ture herre Bjørn
munk og lægbrødrene Herman og Henrik at drage
til Vendland med heste og andre varer for at købe

dommere. Begge disse pavebreve, der ligesom ovenstående er
daterede 22. Maj 1264, overspringes her. — Derpå følger i
håndskriftet pavens brev til bisp Tyge selv, af samme dato ;
dets ordlyd er i alt væsentligt ganske overensstemmende med
det første pavebrev til de to abbeder, hvorfor det ikke over-
sættes her. — Det næste brev i håndskriftet er en den 7. Juli
dateret formaningsskrivelse fra kardinal Johannes til dom-
merne om at stræbe efter at vise fuld retfærdighed; det ses
af dette brev, at til de to Benediktinerabbeder er som tredje
dommer føjet Prædi kebrødrenes (Dominikanernes) provincial-
prior i Danmark. Grunden hertil kan med en vis sandsyn-
lighed antages at have været den, at klostrets sagførere har
henledet opmærksomheden på, at de to tienediktinerabbeder
på grund af det nedarvede nag mellem de »sorte« og de
»grå« brødre (jfr. ovenfor s. 277) næppe kunde anses for
uvildige dommere, og desuden stod under Tyge, der midler-
tidigt varetog bispen af Roskildes embede. Imidlertid
gavnede den tredje dommers udnævnelse ikke klostret det
mindste. — Det følgende brev i håndskriftet er en skrivelse
til de samme tre dommere, dateret den 6. Juni, fra kardinal
Guido — den samme, der året efter sendtes til Danmark som
pavelig legat i den store ærkebispestrid. I dette brev taler
Guido, der selv hørte til Cistercienserordenen, indtrængende
klostrets sag hos dommerne. — Endelig følger i håndskriftet
et brev fra selve overabbeden, abbed Filip af Clairvaux, til
enkedronning Margrete, hvori han under påberåbelse af den
særstilling, Clairvaux altid har indtaget i hendes gunst, an-
moder hende om at tage sig af klostrets sag. — Efter alle
disse breve, der for så vidt har mindre betydning, som hele
denne pavelige indblanding løb ud i sandet, og som derfor
ikke er medtagne i nærværende oversættelse, tager den di-
rekte fortælling fat påny.
o: havde appelleret deres sag til paven.

Digitized by Google

296

Øm klosters krønike.

korn'. Der var nemlig på den tid stor hungersnød
og dyrtid på korn i hele Danmarks rige. Da de
nu var komne til Horsnæs for at skaffe sig fragt og
skibslejlighed for deres varer, kom den nævnte biskops
huskarle eller rettere Djævelens håndlangere over dem
midt i nattens stilhed, mens andre sov, gik løs på dem,
tog de nævnte heste og alle varer, de havde med sig,
bandt munken med reb, snærede med en lænke hans
nøgne fødder sammen under hestens bug, førte ham
fangen bort, og holdt ham i nitten uger i fængsel og vare-
tægt, idet de behandlede ham som en dødsdømt mis-
dæder. Så meget er vist, at han fik aldrig sin fulde
helse igen, selv efter at han var sluppen ud, ej heller
genvandt han sin førlighed på ben og fødder. Og af
de lægbrødre, der var med ham i Horsnæs, blev den
ene ved navn Henrik overmandet af de nævnte hus-
karle, der ved første anfald, så snart de havde sat
deres fødder på det loft, hvor de vidste at kloster-
mændene lå og sov, styrtede løs på ham og masede
ham sådan med knæene, at hans indvolde brast, hvad
der, som han selv erklærede, blev årsag til hans død
få dage efter. Den anden lægbroder ved navn Herman
udplyndrede de og lod ham næsten nøgen tilbage, da
de drog bort. Da nu rygtet herom kom de andre for
øre, der sad hjemme, blev der en sørgen, klagen og
hylen af alle, så stor, at den ikke kan skildres i få ord,
ikke blot for de mistede sagers skyld, men også over
den mishandling, mændene havde lidt, og som alle var
yderst skrækslagne over. — For ikke at trætte læseren
med langtrukken fortælling kan langt fra alt det onde
optegnes, som denne gode biskop har gjort os. — Og

') Disse »varer« ses i det ovennævnte klageskrift at have be-
stået af: tre heste, klæder, kobberpenninge og >sterlinge«
(engelske sølvpenninge).

Digitizeci by Google

Øm klosters krønike.

297

efter at den førnævnte Bjørn munk var sluppen ud af
fangehullet, da var der ingen, være sig verdslig eller
klostermand, af dem der havde kendt ham fra tidligere
tid, der kunde holde sine tårer tilbage over det ynke-
lige udseende, han havde fået ved den sult og al mulig
anden legemlig mishandling, han havde døjet. — Dog
skal det ikke glemmes, at bisp Tyges sagførere ved
falske foregivender opnåede pavebreve på, at han, en
enkelt bisp, skulde forestå to bispedømmer, nemlig
Århus og Roskilde 1 . Og fordi vore dommere, der var
indsatte for os af det apostoliske sæde, stod under hans
myndighed, vilde de hellere rive øjnene ud på sig selv
end øve nogen ret mod os*. Således blev de breve,
vi havde opnået af RomerhofTet, os til ingen nytte.

Efter munkenes hjemkomst fra Rom holdtes der så
på vore venners råd et stævne med bispen, hvor det
forlig blev sluttet, der her følger*.

*) Bisp Peder af Roskilde, der var Jakob Erlandsøns svorne til-
hænger, var nemlig landflygtig fra sit stift, og Tyge har altså
i hans fravær opnået at få den midlertidige styrelse af
stiftet overdraget. Jfr. brevet ovenfor s. 180.

*) Der sigtes til de ovenfor nævnte Benediktinerabbeder af Ring-
sted og Næstved, hvortil senere var føjet Prædikebrødrenes
provincialprior. Jfr. ovenfor s. 293 ff.

s ) Som det af forligsbrevet vil ses, mener klostret nu at måtte
gå ind på at modtage Ribe- og Slesvigbispemes mægling,
skønt disse som udpræget kongeligsindede mænd ikke på for-
hånd kunde antages at være synderlig venlig stemte mod
klostret. Som det var at vente, godkender de to bisper da
også Tyges krav på at have en hævdvunden ret til en gæsten-
ydelse; men i virkeligheden begrænser forliget denne i så høj
grad, at det trods alt nærmest må siges at være til klostrets
fordel ; ti Tyges krav gik jo langt videre end til det forholds-
vis beskedne gæsteri i fastetiden, som de to forligsmæglere
erklærer for at være gammel hævd. Men om abbed Bos
principielle afvisning af alt gæsteri er der ganske vist ikke
tale.

Digitized by Google

298

Øm klosters krønike.

Forliget mellem bispen og abbeden.

Bisperne Esger af Ribe og Nils af Slesvig sender
alle. der i nutid som fremtid får nærværende skrivelse
for øje, deres hilsen i alles frelser. Vide skal alle,
nulevende så vel som efterslægten, at under vor mæg-
ling har den gudelige mand 1 ved navn Ture. abbed af
Øm, lovet vor ærværdige broder hr. Tyge, bisp af År-
hus, det gæsteri, som hans formænd, bisperne af Århus,
vides at have haft i det nævnte kloster efter hævd og
vedtægt. Skulde der. hvad Gud forbyde, heraf rejse
sig tvivlsmål om, hvad det har været vedtægt at yde
bispen i gæsteri i fasten, så kundgør vi for alle og
enhver, at vi i sin tid, da vi beklædte mere under-
ordnede hverv og var hos vor ærværdige broder hr.
Peder Elafsøn, bisp af Århus, har set følgende vedtægt
håndhævet: Når han kom til klostret Askeonsdag,

sendte han hele sit følge bort på nær fire klerke og
højst fem lægmænd, og således dvælede han i klostret
med et formindsket og ringe antal mænd, stundom i
tre uger, stundom i kortere tid. Dette er noget, som
vi både har vidst og véd, og vi har selv personlig tre
gange i fasten været med ham i Øm kloster. Vi véd
også som noget, vi selv har været tilstede ved og set,
at så ofte den ovennævnte bisp skulde holde ting med
riddere eller almue, forlod han klostret og drog til
vands eller til lands hen til andre steder langt derfra,
på det at ikke det nævnte kloster skulde tynges af til-
rejsende gæster. Endvidere véd og kundgør vi, at dette
samme kloster vides frit at have nydt af biskop Peder
Elafsøn den indtægt, som kaldes ^biskopsgiaf« *, og sage-

') d: munk.

*) Bispegave, jfr. ovenfor s. 260.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

299

faldet i sager angående helgbrud 1 , af sine undergivne,
være sig landboer eller bryder, overalt inden Århus
stifts grænser. Alle disse friheder har vor ærværdige
broder hr. Tyge, bisp af Århus, i nærvær af os to og
såre mange andre gode mænd, lovet at lade den nævnte
abbed og hans brødresamlag beholde i frit og ufor-
styrret eje, og han har aflagt en korporlig ed i vor
hånd på, at der ikke for fremtiden skulde høres den
mindste klage herover fra den herre abbeden eller
brødresamlaget sammesteds. Skulde der rejse sig tvivls-
mål udenfor ovennævnte sager, har samme bisp lige-
ledes lovet med ed, at han vil gøre og mage det så-
ledes for klostret, som vi efter vort skøn og vilje måtte
anse det for rigtigt. Så sket i Århus by i den hellige
Clemens’ kirke i mange troværdige mænds nærværelse.
Givet i det Herrens år 1264 dagen efter den hellige
jomfru Katarinas dag*.

Dette blev nu vel lovet i ord, men ingenlunde ud-
ført i gerning. Ti næste faste kom bispen til klostret,
men ikke således som han havde lovet; nej han kom
med hundrede beredne mænd og talrige fodfolk og sendte
ikke en bort fra sig, og var således selv den første til
at bryde pagten. Tilmed plagedes vore undergivne af
hans fogeder på vanlig vis, ti deraf havde disse stor
fordel. Derfor tyktes det den herre abbeden og os
alle ilde at have sluttet et sådant forlig. — Efter kort
tids forløb bredte det rygte sig og nåede også til vore
øren, at en kardinal af vor orden skulde sendes som
legat til Danmark fra det apostoliske sæde; og vi jub-
lede af glæde, fordi vi håbede, at vi af og ved ham

*) Overtrædelse af kirkens bestemmelser om helligdagsfreden;

jfr. ovenfor s. 260.

’) 26, November.

Digitized by Google

300

Øm klosters krønike.

skulde opnå bod for al den uret, der var tilføjet os at
bispen og andre. Da han var kommen, indgav vi føl-
gende klage til ham over den uret, vi havde lidt 1 .

Kardinalens sendebrev til bispen.

Til den ærværdige fader i Kristus Tyge, af Guds
nåde bisp af Århus, sender broder Guido, af Guds
nåde kardinalpræst af den hellige Lavrentius in Lucina,
det apostoliske sædes legat, sin hilsen i Herren. Når
Gud har viet Eder til sin salvede, og udvalgt Eder til
bispeværdigheden. er det hans mening, at I skal hade
ondskaben og elske retfærdigheden. Netop derfor, fordi
I ved at vrage hin og vælge denne kan øge Eders
gode gerningers lod, bør I fæste tiltro til de mænds råd
og modtage deres advarsel, der ikke søger at tjene
egennytten, men Eders hæder — mænd, som navnlig
påvirker Eders sind i sådanne sager, hvor Eders ret-
skaffenhed mest kan vise sig, og som ivrigt stræber at
holde Eder fjærnt fra alt, der let med god grund kunde
formørke Eders bispeværdigheds glans. Nu er det så,
at det ved vore elskede sønners fremstilling — nemlig
abbederne af Øm og flere andre klostre i Danmark af
Cistercienserordenen — er kommet os for øre, at ab-
beden og brødrelaget i dette kloster, Øm, tynges ufor-

') Klagebrevet er udstedt af samtlige Cistercienserabbeder i
Danmark. Da det kun indeholder lidet eller intet nyt ud
over de ovenfor meddelte klagemål, overspringes det her.
Skulde man nævne noget klagepunkt, der ikke kan siges di-
rekte at være berørt ovenfor, er det følgende: »Endvidere
har han ikke skånet det nævnte huses ladegårde for lignende
voldgæstning . . . .« — Guido kom ved nytårstid 1266 til
Lybek, men drog først i April videre til Danmark. Uden
tvivl har han lige i begyndelsen af sit ophold modtaget ab-
bedernes klageskrivelse, og har snart efter tilskrevet Tyge
det følgende brev.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

301

tjent på mangfoldig vis under Eders hænders tryk, uagtet
I burde hæge om dem med from gavmildhed, på det
at I ikke skal få ord for på én gang at krænke ret-
færdigheden og fromheden, dem det burde Eder at
værne med nidkær iver. De siger nemlig, at I lægger
hånd på det førnævnte kloster, dets ladegårde og andre
ejendomme, ja endog — gid det ej var sandt — på
klostermændene selv, og således så at sige støder til
den hældende mur og det faldefærdige hegn 1 , at I for-*
styrrer deres rolige liv i Herren, strækker griske hæn-
der ud efter deres ejendomme, og både selv og ved
Eders mænd tilføjer dem mangfoldig overlast så vel på
deres egne personer som ved hvad I fratager dem eller
rettere udpresser af dem af deres ejendom. For nu
— bortset fra de utallige andre plager, I tilføjer dem —
her på stedet at anføre nogle af dem, skønt overmåde
få i forhold til den mængde, der forbigås i tavshed, —
så læg mærke til hvad her skrives.

Tre ugers gæsteri udpresser I årlig af dem for
Eder selv med en stor følgeskare til hest. Dørene i
deres huse byder og lader I bryde med vold. Riddere
og hærmænd har I flere gange opfordret til, om de så
lejlighed dertil, at tage munkene selv til fange, og
prygle dem, ja endog udplyndre dem, til trods for deres
friheder; ti, som I forsikrede, var der overdraget Eder
magt til at give sådanne overtrædere afløsning. Frem-
deles lægger I dem for had hos kongemagten og riget,
uagtet de nævnte brødre ingensinde i nogen måde har
lagt råd op mod kronen. Også stævner I til Eders
tingmøder abbeden, munkene og lægbrødrene i det før-
nævnte kloster, så ofte I finder for godt; desuden af-
lader I ikke fra uden al ret at bandlyse deres landboer,
undergivne folk og bryder, hvis de ikke på en bestemt

') Jfr. Salme 62,«.

Digitized by Google

302

Øm klosters krønike.

dag giver møde for Eder; og lægbrødrene, der tjener
dem på ladegårdene, undser 1 jer ikke for ligesom de
verdslige øvrigheder at idømme pengebøder for en eller
anden forseelse, eller rettere uden grund, da I ikke har
nogen retslig myndighed over dem. Ja, vor elskede
søn, den nævnte abbed af Øm, siges 1 endog at have
lagt under bands dom, med den mærkelige begrundelse,
at han i sine breve kalder sig abbed; ligeledes har I
•lagt brødrelaget under samme dom af den grund at de
havde givet en manddraber, der angrede inden sit livs
sidste stund, hæderlig begravelse 1 . Og — hvad der
forekommer og føles endnu utåleligere — I ikke blot
ringeagter de fribreve, der er givne dem og deres orden
af det apostoliske sæde, men I stræber endog — hvad
der lyder utroligt — at lægge det nævnte kloster øde
ved disse og andre plagerier, I tilføjer dem. Heller
ikke kan jeg forbigå hin — jeg ved ikke om jeg skal
sige : latterlige, eller snarere : sørgelige — dom af Eder
— hvis det da overhovedet kan kaldes en dom — ,
hvorved I forstøder* enhver, der nogensinde hører
munkene holde messe udenfor klostret, medens I gør
et forsøg på at vise munkene til rette efter Eders tykke
eller rettere Eders vilkårlige lune ved overmodigt og
pralende at sige, at I * skulde nok få lov til at vise
dem til rette for deres opførsel, ja endog føre tilsyn
med deres huse. Ydermere er der en præsteviet munk
blandt dem ved navn Skjalme, som 1 har slæbt ud af kirke-
gården. hvorved I ikke blot har krænket den ærefrygt,
der skyldes de hellige steder, men også tilsidesat Eders
bispelige værdighed. En anden munk ved navn Bjørn har
1 slæbt ud af en af deres gårde, og broder Tyge, læg-

') Denne sag kendes slet ikke fra det foregående.
*) o: bandlyser.

3 ) verbis. læs: vobis- Håndskriftet har: verbis.

Digitized by Google

Øm klosters kronike.

303

broder. har I ladet tage til fange af Eders huskarle,
hvorved disse ej har undladt at lægge voldshånd på
dem samt derpå har ranet penge, en stor mængde varer,
og fire heste fra dem. Disse ting lægger vi lige i øje-
blikket frem for Eder, og desforuden høres der frasagn
om lignende, ja værre ting. Vej derfor alt det fore-
gående på fornuftens vægt, ransag Eder selv i disse
ting, lad Eders omtanke fatte og skelne, om det er
sandt, og lad prøvens og dommens rettesnor afgøre i
Eders hjærte, om det er sådanne ting. man bør høre
om bisperne. Vel bør vor medlidenheds strømme til-
flyde alle. og byde dem venlig hjælp og værn, men dog
ydes der fornemmelig dem tegn på vor kærlighed, som
vi er forbundne og forenede med i fælles gudsfrygts
endrægtighed For ikke at blive delagtige i andres
brøde, er det ret og billigt, at vi ej lader de over-
trædelser helt uoplyste, som med tilbørlig værdighed
forebringes os; ti skønt vi gerne vil hædre Eder, så
vidt vi kan forsvare det for Gud og Eders egen ære,
vil vi dog ikke tilføje andre nogen skade ved at und-
lade at advare eller rettere lægge bånd på deres
avindsmænd. Derfor er det vor indtrængende bøn til
Eders omsorg, vort strenge bud og vort med rent sind
for Eders hæderlige navns skyld givne råd, at I søger
at bøde på svunden uret og skade, som er overgået
. det førnævnte kloster og dets mænd, og for fremtiden
afstår fra at tilføje dem sådant, således at den nævnte
abbed og hans brødresamlag herefterdags ingen grund
har til klage mod eder, og at vi med rette kan få
glæde deraf, idet nemlig Eders varsomheds omsorg
giver efter for forstandige påmindelser, bøder på fejlene.

*) Hermed menes: som hører til samme munkeorden som vi.
»Gudsfrygt' bruges ikke sjælden i Middelalderen som ens-
tydigt med munkeliv; gudelig = munk.

Digitized by Google

304

Øm klosters krønike.

og retter hvad skævt er. Givet i Roskilde den 21. Maj,
i den herre pave Clemens’ andet regeringsår 1 .

Dette brev agtede bispen ikke højere end det bare
møg, som det vil fremgå af det følgende.

Dronningens brev til abbeden og brødrelaget.

Margareta af Guds nåde Danernes og Vendernes
dronning sender de gudelige mænd* abbeden og brødre-
laget i Øm sin hilsen i Herren. Vi har netop nu fået at
vide, at I har vist den os elskelige ærværdige fader hr.
Tyge, bisp af Århus, stort uvenskab ved uhøfligt at
nægte ham hans gæsteri, som han af mange årsager
og efter gammel hævd og vedtægt fra hans forgængeres
tid havde ret til at nyde årligt. Derfor råder og byder
vi Eder at vise ærbødighed for den nævnte herres lang-
modighed, yde ham den lydighed, der skyldes ham,
søge hans nåde jo før jo heller, og give ham fuld og
ret bod, så sandt som I elsker den kongelige højheds
nåde; ti vi hverken vil eller kan lade krænkelse af
ham gå ustraffet hen 3 .

End ikke hermed nøjedes den nævnte bisp. men
undså sig ikke engang ved at lyve for kongen; ti han
anklagede os for kongen for mange forbrydelser. Derfor
henvendte den herre abbeden sig for anden gang til

1

>) 1266 .

*) o: munkene.

*) Dette brev, som i håndskriftet er udateret, har Tyge muligvis
udvirket hos dronningen som svar på legatens formanings-
skrivelse. Snarere må det dog antages at være ældre, fra år
1264 eller så.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

305

kardinalen for at klage over den overlast vi led, lige-
som forrige gang. Det brev, han opnåede af ham,
lyder så . 1

Bispen vilde på ingen måde imødekomme den an-
selige mands bøn, hvorfor den herre abbeden blev
nødt til atter at henvende sig til den nævnte legat, der
på den tid var i Ribe. Da legaten hørte om bispens
hjærtes hårdhed, stævnede han ham til at give møde
for ham i Ribe; anden gang stævnede han ham til at
give møde i Slesvig; tredje gang til at fremstille sig i
Lybek for at stå til rette i disse og mange andre
sager 2 . Men bispen lod hånt om alt dette, og hverken
gav han selv møde, ikke heller sendte han nogen sted-
fortræder for sig med behørig fuldmagt, men bispens
stedfortrædere blev altid ved første forhør svar skyldige,
og vendte næsten alle bandlyste hjem for deres over-
trædelsers skyld. Uagtet nu bispen skulde været dom-
fældt for sin formastelses skyld, så opsatte legaten det
dog i sit hjærtes store enfold; ti han var den velvillig-

*) Da Guidos følgende truselsbrev, ligesom det forrige udstedt
i Roskilde, ikke indeholder noget positivt stof ud over det
tidligere meddelte, oversættes det ikke her. — Guido, der
havde fuldt op at gøre med den store ærkebispestrid, har
åbenbart ikke ønsket også at tage Øm klosters sag op til
retslig påkendelse — han var uden tvivl en mæglende og
fredelig sindet natur — og har derfor nøjedes med at skrive
formanings- og truselsbreve til Tyge. Først da han var nær
ved at forlade landet, har han stævnet Tyge for sig, jfr.
nedenfor.

*) I Avgust 1266 var legaten i Ribe; herfra stævnede han de
stridende parter i ærkebispestriden til at møde i Slesvig den
24. September; da ingen mødte på kongens vegne, fældede
legaten dom i sagen, og da intet blev gjort for at efter-
komme dommen, bandlyste han fra Lybek kongen og hans
moder i Oktober. Se ovenfor s. 194 ff.. Fra Lybek rejste le-
gaten videre for at ordne forskellige forhold i Tyskland, og
vendte først i Avgust 1267 tilbage til Lybek.

Danm. 1241-1274. 20

Digitized by Google

306

Øm klosters krønike.

ste sjæl mod alle, og vilde ikke domfælde nogen uden
af hård nød. Imidlertid bandlyste han dog offentlig på
synoden i Lybek den oftnævnte bisp, og desforuden
Danmarks konge og mange andre mænd i Danmarks
rige, der ikke vilde tillade den herre ærkebisp Jakob at
være i sit eget stift eller i Danmarks rige 1 . Og når
han handlede således, var det med allerstørste grund,
hvad der dog ikke kan fremstilles på dette sted for
den store vidtløftigheds skyld. Men abbeden blev en
del urolig, da der heller ikke her skete ham ret og
fyldest, hvorfor han, for at vor forurettelse skulde blive
åbenbar for al verden, på samme synode i Lybek, i
kardinalens nærvær og alles påhør, Danskes og Tyskes,
Frisers og Venders, der alle var forsamlede dér på ét
sted, lod oplæse et blad med følgende ordlyd*.

Da klageskriftet var oplæst, forbandede alle, der
hørte og forstod det, en sådan bisp. — Straks den
næste dag drog kardinalen bort fra Lybek by; og ab-
beden fulgte i hans fodspor til Bremen, men blev her
angreben af en hæftig sygdom; men den munk, han

') Dette (mindre) band lyste legaten den 19. Oktober 1266; jfr.
ovenfor s. 214.

*) Dette klageskrift, der i sin helhed kun bringer lidet nyt ud
over det fra det foregående kendte, er ikke medtaget her i
oversættelsen. Alene om bispens voldsfærd overfor Tyge
lægbroder får vi her lidt fyldigere besked: »På en anden af
abbediets gårde lod han Tyge lægbroder prygle og tage til
fange, lod husets døre opbryde, og en kiste tømme med klo-
strets penge og alle hans klæder; andre lægbrødre, der op-
holdt sig sammesteds, led af bispens mænd stor overlast
med prygl, også fratog de dem en hest, og tog alle plovjern
og andre redskaber på gården med sig.* — Endvidere ses
det, at bispen »truer abbeden og brødrelaget med, at han
efter legatens bortrejse skal give sin frådende harme frit
løb*.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

307

havde med i sit følge, blev syg i byen Stade, og blev
der til abbedens tilbagekomst. Men abbeden overdrog
for sin legemssvagheds skyld hr. Jakob, ærkebisp af
Lund, sin sag at fremme. Denne fulgte med den herre
legaten til Magdeborg, både for sin egen og den nævnte
abbeds sag, og hjembragte os følgende brev 1 .

Da bispen hørte dette, gav han sig til at fnyse og
rase; og havde han ikke raset før, så kom han nu
frådende og tænderskærende til kongen, og klagede
over, at aldrig havde nogen bisp måttet lide en så
uhyre uret, som den, han havde døjet af abbeden og
munkene i Øm. Endvidere optrådte bispen med en
ganske særlig klage mod abbeden, hvem han be-
skyldte *for at have æreskændet kongen for kardinal-
legaten. Derved forledte bispen kongen til så stor
harme, at han truede os med at lægge alle vore ejen-
domme øde for os, hvis vi ej snart gav bispen bod for
den uret, han efter sin egen forsikring havde lidt af
os. Abbeden truedes tilmed af kongen med fangen-
skab. Derfor bad abbeden alle sine medabbeder i
Danmark, at de vilde sige ham fri for en sådan

l ) I dette brev, dateret Magdeborg den 30. November 1266, over-
drager legaten til bisp Bonde af Slesvig at tage sig af
klostrets sag. Åbenbart har han ønsket at skubbe denne sag
fra sig; nogen virkelig udsigt til, at bisp Bonde skulde kunne
føre sagen til en heldig afslutning, når legaten i denne sag
som i ærkebispestriden følte sin afmagt overfor de danske
kirkeforhold, har der næppe været. — Dette brev er ikke
medtaget her i oversættelsen, så lidt som den følgende skri-
velse i håndskriftet: et brev fra bisp Bonde af 3. Februar
1267, hvori denne byder Prædikebrødrenes prior i Århus at
stævne bisp Tyge til at give møde for ham i Flensborg
den 12. Marts for at forsvare sig mod abbedens beskyld-
ninger.

20 *

Digitized by Google

308

Om klosters krønike.

løgnagtig beskyldning. De skrev så følgende brev til
kongen 1 .

Da kongen havde hørt dette brev, og i den nær-
mest følgende tid havde fået gengivet nedenstående
brev, der blev læst én gang på Hjelmslev herreds ting 2 ,
tjente disse to breve kun til ydermere at ægge kongens
og hans mænds ondskab mod os.

Den herre hertug Eriks brev
(Hertug Erik er søn af Abel, fordum Danernes konge. Kong
Erik er søn af kong Kristoffer).

Erik af Guds nåde hertug af Jylland sender alle,
der får nærværende skrivelse at se, sin hilsen i alles
frelser. Vide skal I, at vi har taget Øm kloster og alle
dette klosters undergivne samt alle deres ejendomme
under vort særlige værn. Vi byder alle og enhver, der
for vor skyld vil gøre eller undlade noget, at de i
ingen måde drister sig til at øve vold mod dette klo-
ster eller nogen af dette klosters undergivne af hensyn
til os, da det er vor sag at støtte enker, umyndige,
forældreløse og klostermænd i deres ret. Til vidnes-
byrd herom har vi ladet vort segl hænge under nær-
værende brev. Givet i det Herrens år 1267 den 22.
Februar 3 .

*) 1 dette brev, som ikke er medtaget her i oversættelsen, er-
klærer abbederne den ovennævnte beskyldning for usand, og
beder kongen formane Arhusbispen til at afstå fra sine plage-
rier; i modsat fald må kongen ikke tage dem det ilde op, at
de forfølger sagen for deres kirkelige dommer (o: legaten)
eller den af ham indsatte dommer (bisp Bonde af Slesvig).
s ) Uden tvivl klostrets værneting.

*) Det kan næppe forbavse, at hertug Erik, der ikke indtog
nogen synderlig venlig stilling til kongen, tager Øm kloster

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

309

Abbeden flygtede imidlertid af frygt for kongen
lønlig bort, natten til korsmesse om vår 1 ; ti åbenlyst
kunde han ikke drage bort; og indtil tiden om Alle
helgens dag dvælede han i en art landflygtighed snart
i Ryd. snart i Løgum, stundom også i Slesvig hos vor
ærværdige fader hr. Jakob, ærkebisp af Lund, der også
selv var landflygtig, som det et godt stykke ovenfor er
fortalt. Medens abbeden opholdt sig der. stræbte han
af al kraft og evne at bevæge den i vor sag indsatte
dommer, hvis hverv havde sit udspring fra den herre
kardinalens person, til at skalTe os ret og fyldest. Og
da denne ved omhyggelig undersøgelse var hleven klar
over de krænkelser, vi havde lidt. optog han i følge
fromheds tilskyndelse den ham af den herre kardinalen
pålagte lydighedspligt på følgende vis.

Den herre bisp Bonde af Slesvigs rettergang mod
bisp Tyge af Århus.

Vi Bonde, af Guds nåde bisp af Slesvig, har mod-
taget et gyldigt og uimodsigeligt hverv af vor fader,
den ærværdige Guido, af Guds nåde kardinalpræst af
den hellige Lavrentius in Lucina, det apostoliske sædes

under sit værn. Muligvis har bisp Bonde af Slesvig op-
muntret ham til dette skridt. Ejendommelig er dog hans
begrundelse, der synes at støtte sig til Jyske lovs fortale
(jfr. A. D. Jørgensen. Valdemar Sejr s. 161): »Dette er kong-
ens embed og høvdings, som er i landet, at overholde domme
og gøre ret og frelse den, der ved vold tvinges, så som er
enke og værgeløst barn og pilegrim og udenlands mænd og
fattige mænd, dem går tiest vold over . . . .* Hertugen op-
træder da her som en af Danmarks »høvdinge*, hvem det
påhviler at holde orden og fred i landet. Denne hans op-
træden har kongen sikkert opfattet som et indgreb i hans egne
rettigheder.

’) 3. Marts.

Digitized by Google

310

Øm klosters krønike.

legat, der har overdraget os det med disse ord: »Vi Guido
o. s. fr.« (Vend bladet, og du vil finde det ord til andet) 1 .
Vi har derfor udført dette, som sig hør og bør, med
lovlige stævninger, idet vi i tre kundgørelser velvillig,
efter ret og skik, har opfordret bisp Tyge af Århus til
at give møde enten selv eller ved en fuldmægtig for
at svare på de mod ham rpttede sigtelser. Efter den
første stævning sendte han en uskikket stedfortræder,
nemlig en bandlyst mand, der ikke var berettiget til at
stande for retten, således som der blev nedlagt på-
stand om imod ham, og som det blev godtgjort os ved
gode vidner. Men efter de andre stævninger, da vi af
nåde, skønt egentlig mod den strenge ret, ventede ham,
kom han hverken selv eller sendte nogen i sit sted. —
Den første stævnings ordlyd var denne: »Bonde af
Guds nåde bisp af Slesvig sender prioren for Prædike-
brødrene i Århus o.s.fr.« (vend bladet) 2 . Og da denne
prior ikke vovede at stævne ham, oplæstes det for
Århusbispen selv af broder Jens af den nævnte orden 3 .

Den sidste stævnedags rettergang var følgende:
Lørdagen inden Kristi himmelfarts dag var fastsat som
stævnedag, da under forsæde af os Bonde, af Guds
nåde bisp af Slesvig, indsat til enedommer af den
ærværdige fader hr. Guido, af Guds nåde kardinal-

*) Der henvises her til det ovenfor s. 307, note 1, omtalte, men
ikke oversatte brev fra legaten til bisp Bonde, dateret 30. No-
vember 1266.

3 ) Her sigtes til det ovenfor s. 307, note 1, omtalte, men ikke
her oversatte brev fra bisp Bonde til den nævnte prior,
dateret 8. Februar 1267.

*) Herefter følger et stykke, hvori det meddeles, at anden stæv-
ning foretoges af abbed Jens af Løgum, tredje ved prioren
i Tvis. Disse gentagne stævninger frembyder ikke særskilt
interesse, og da tilmed overalt kun begyndelserne af stæv-
ningsbrevene er anførte i dommen, jer de ikke medtagne i
nærværende oversættelse.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

311

dinalpræst til den hellige Lavrentius in Lucina, det apo-
stoliske sædes legat, i den sag, der føres mellem vor
ærværdige broder hr. Tyge, bisp af Arhus, på den ene
side, og den gudelige mand* abbed Ture af Øm og
brødrelaget sammesteds på den anden side — da altså
under vort forsæde den nævnte herre abbed og hr.
Bent, den nævnte herre biskops kapellan, der optræder
som hans fuldmægtig, skulde møde for retten i Flens-
borg for at høre nogle vidneudsagn, aflagte mod den
nævnte Bent, gående ud på. at han ikke kunde være
fuldmægtig, såsom ban var bandlyst og som sådan ikke
berettiget til at stande for retten, og for at forfølge
sagen videre således som den lovlig skulde forfølges.
Til omtalte tid og sted gav abbeden på sir> side
selv møde for os i retten, medens den nævnte fuld-
mægtig på sin side trodsig holdt sig borte. Vi* plejede
så råd med udvalgte mænd, og lod vidnernes udsagn
offentliggøre, og efter disses fremsættelse og offentlig-
gørelse i overensstemmelse med rettens krav har vi
fundet, at lovmæssige vidner på ret- og lovmæssig vis
har aflagt vidnesbyrd til gunst for den herre abbedens
sag i overensstemmelse med hans nedlagte påstand.
Da så var sket, erklærede vi i et brev Århusherrens
part for ulydig mod retten, og idømte følgelig denne
part at udrede de udgifter, modparten havde haft af
retstrætten, men fastsatte dog ikke des mindre de to
parter, nemlig Århusherrens og den herre abbedens,
en frist, nemlig dagen efter den hellige Jakobs dag 2 ,
til at forfølge sagen yderligere for retten i Slesvig, så-
ledes som den lovmæssig skulde forfølges. »Og hvis
Århusherrens part også da er ulydig mod retten, vil vi,
skønt nødig, udtale bands dom over ham og mod ham.

') d: munk.
*) 26. Juli.

Digitized by Google

312

Øm klosters krønike.

Så sket i Flensborg i det Herrens år 1267 den 25.

Maj *. <

De vidneudsagn, den herre abbeden dér gav møde
med, og som blev lovmæssig forkyndte og offentlig-
gjorte, var disse: »Brodér Bjørn, munk og præst af Øm
kloster, har under ed vidnet, at Bent præst af Biærke 2
egenhændig har taget to af deres heste, en grå og en
sort, ud af deres stod tæt ved deres ladegård på Dover
mark, som hedder Svegestorp 3 , Tirsdag i påskeugen.
— Broder Jens, munk og præst af Øm, har under ed
vidnet, at Bent o. s. fr.«*. — Disse vidnesbyrd blev af-
lagte i Slesvig i det Herrens år 1267. Lørdagen før tredje
Søndag efter Påske, i de små brødres kirke 5 . Disse
vidner har vi omhyggelig udspurgt i overensstemmelse
med alt, hvad der efter kanoniske anordninger kan og
bør ransages, i nærvær af den ærværdige mand hr.
Esger. bisp af Ribe, for at vi i denne sag kunde søge
råd hos ham, så vidt han kunde give dem.

Og nu, da alt dette er fuldbyrdet lovmæssigt efter
rettens gænge, forfølger samme herre abbed sin ret, og
kræver indtrængende af os, at vi skal lade bands dom
udgå over den ulydige og oprørske mand, der trodsigt
ringeagter alle vore stævninger, nådige som lovmæssige,
og at vi, så vidt det står til os. efter dommens af-
sigelse ved kirkens tugt skal sørge for dens strenge
overholdelse. Hans ansøgnings ordlyd er denne:

»1 nærvær af Eder, ærværdige fader, hr. Bonde.

’) De sidste ord, der er satte mellem anførselstegn, er åbenbart
et ordret udsnit af bisp Bondes brev til Tyge, hvori denne
erklæres ulydig mod retten (» contumax *).

*) Formodentlig Østbirk S. for Mossø (Vor herred, Århus amt).
s ) Svejstrup i Dover sogn ligger en lille mil 0. for Øm. N. for
Mossø.

4 ) De to vidneudsagn er ordret enslydende.

5 ) Franciskanernes kirke.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

313

af Guds nåde bisp af Slesvig, indsat til dommer af den
ærværdige fader hr. Guido, af Guds nåde kardinalpræst
af den hellige Lavrentius in Lueina. det apostoliske
sædes legat, kræver jeg broder Ture, kaldet abbed til
Øm af Cistercienserordenen i Arhus stift, på hele mit
brødrelags vegne, i henhold til gårsdagens rettergang,
at de udgifter, jeg under hele retstrætten har haft.
godtgøres mig af bispen af Århus; og fordi han ikke
har givet mode den dag i dag, men trodsig har siddet
denne og andre stævnedage overhørig, hvor han som
lovmæssig stævnet burde være mødt, er det min yd-
myge bøn. at han som ulydig mod retten må lægges
under bands dom, at I i samme dom vil byde alle
strengt at overholde den afsagte kendelse, og at I ud-
steder et brev derom, hvorved denne rettergang kan
foreviges, med vedhængt segl. til bestandig kundskab
om denne sag.«

Såsom vi nu med rette bør låne øre og sind til
retfærdige bønner, og ingenlunde drister os til at stå
imod et så retfærdigt krav, der tilmed støttes af lovens
strenghed — ti kendes for ret:

Vi Bonde af Guds nåde bisp af Slesvig, indsat til
enedommer af vor ærværdige fader Guido, af Guds
nåde kardinalpræst af den hellige Lavrentius in Lueina.
det apostoliske sædes legat, i den sag. der føres mel-
lem den herre bisp Tyge af Århus på den ene
side. og den herre abbeden af Øm og hans brødrelag
på den anden side, agter ikke persons anseelse, men
elsker i gudsfrygt lov og ret højere, som det åbenlyst
fremgår af hele rettergangen, der er ført mellem dem,
og som ovenfor er fremstillet. Ti bandlyser vi i kraft af
den myndighed, vi ejer, ved nærværende skrivelse denne
herre bisp Tyge af Århus for ulydighed mod retten, og vi
byder i kraft af samme myndighed alle og enhver strengt
at sky ham. Ligeledes idømmer vi ham de omkostninger.

Digitized by Googte

314

Øm klosters krønike.

som modparten, nemlig den herre abbeden og hans
brødresamlag, har haft under hele retstrætten, i over-
ensstemmelse med hvad disse mænd sværger dem at
være, og hvad vi efter udvalgte mænds råd bag efter
ansætter dem til. Til vidnesbyrd herom og om dom-
mens ret- og lovmæssige afsigelse i den hellige Peders
kirke i Slesvig 1 har vi ladet den forevige ved til vort
eget segl at føje vore ærværdige fædres, nemlig: Jakob,
ærkebisp af Lund, og Peder, bisp af Roskilde, samt
adskillige kapellaner, de personlig har udsendt, — disse
har personlig været tilstede ved adskillige af de oven-
nævnte retshandeler — samt ved vore ærværdige brød-
res segl, nemlig herrerne magister Saser, provst af
Lund, Troels ærkedegn, hr. Peder Foka. hr. Esbem
skat mester, hr. Godemand, hr. Nils Djankersøn, Peder
bisp*. Broder og Simon, kanniker, og talrige andre tro-
værdige mænd — alt til evigt vidnesbyrd om denne
sag, som lov og ret kræver. Så sket i den hellige
Peders kirke i Slesvig i det Herrens år 1267 den 3.
Avgust®.

Hvermand kan skønne, hvor stor møje og hvor
svare udgifter vi havde af at forskaffe os de ovenfor
gengivne breve; men den oftnævnte bisp Tyge agtede
dem ikke højere end digt, løgn og opspind. Så stor
tillid havde han til kongen og kongens moder dron-
ningen, som var de alverdens herrer. Ja, hvad mere
er, han satte langt mere sin lid til dem end til

*) Domkirken i Slesvig.

*) »Bisp* må vist her opfattes som et tilnavn.

*) Herefter følger i håndskriftet et af kardinal Guido den 2. Septbr.
1267 i Lybek udstedt stadfæstelsesbrev på denne dom. Det
overspringes her.

Digitized by Google

Om klosters krønike.

315

verdens skaber, hvad der tydeligt skønnes deraf, at
han hverken frygtede bispernes eller kardinalernes eller
selv den herre pavens bandlysning, men sagde, at han
havde appelleret til højere dommere, nemlig kongen og
hans moder dronningen 1 , hvem han i den grad æggede
mod os, at de truede os med plyndring af alle vore
ejendele, og sagde, at de vilde drive alle munke og
lægbrødre ud. De truede også abbeden og adskillige
af vore ældste med fangenskab, hvorfor hverken ab-
beden eller nogen anden vovede at gå åbenlyst uden-
for klostrets hegn uden sikkert lejde. Ti hvo der viste
sig derudenfor, blev gennempryglet, nogle blev også
udplyndrede, andre sårede, kort sagt, de blev i et og
alt hjemsøgte af så mange og store plager, at ingen
vovede at blive i vor tjeneste. Der var også nogle af
lægbrødrene, der på Djævelens tilskyndelse tyvagtig
fravendte klostret dets ejendele eller rettere Jesu Kristi
arvegods, undveg derfra, og vendte tilbage til verden.
Mange var der også. der for penninge solgte deres
kvæg og heste samt kom og alt løsøre på lade-
gårdene, for at de, om de blev drevne derfra og måtte
flygte, dog kunde tage noget med sig. hvorved de
kunde skaffe sig det fornødne til livets ophold. Derfor
havnede vi omsider i så stor fattigdom, at vi hverken
kunde finde føde eller klæder. Mange måtte således
dagevis gå rundt på bare fødder uden sko; ja nogle
gik endog uden hoser; adskillige sad også uden kutter
i spisesalen, når de holdt måltid med brødrelaget.
Disse og såre mange andre brud på ordenen fandt ikke
sted på grund af nogen overtroisk overdrivelse fra vor

*) Her foreligger dog vistnok en forsætlig forvanskning af
bispens udtalelser. Såfremt bispen overhovedet har talt om
at appellere til en højere domstol, ligger det nærmest at for-
mode, at han ved disse ord har tænkt på Guds dom.

Digitized by Google

316

Øm kloslers krønike.

side *, men havde alene sin grund i vor fattigdom. Og
så stor var splittelsen bleven, at næppe halvdelen af
brødrelaget dvælede hjemme. Mange værksteder stod
tomme for mandskab, eller savnede brødrenes ledelse*.
Kun få var der, som ikke tænkte på flugt. Seks gange
— om jeg ikke husker fejl — i dagene mellem Påske
og den hellige Andreas’ dag 3 fæstedes der os fra
kongens side en frist, inden hvilken vi enten skulde yde
bispen tre ugers gæsteri for hvert år. han havde måt-
tet undvære sit gæsteri, foruden en bøde, eller også være
hjemfaldne til kronens hævn. Vel fik vi altid ved møder
og ved venners hjælp trukket timen ud en stund endnu,
fordi vi håbede at der kunde blive os en from hjælp fra
oven til del ved en eller anden Kristi ven; men ak, for
vore synders skyld var der i al den tid ingen, være
sig rig eller fattig 4 , der kunde eller turde stå frem for
os, støtte os. eller lægge et godt ord ind for os. Ak
Gud. hvor ofte kom der ikke bud med den melding:
»Nu er den og den her, nu er den og den her, nu er
Eders fjender her lige på tærskelen! c Ak og ve,
hvor ofte har vi ikke gemt i jorden vore fribreve.
vore kalke, kirkens prydelser, og andet af klostrets
fornemste løsøre, for at det ikke skulde slæbes bort
med vold; og hvor ofte har vi ikke atter gravet dem
op igen, for at de ikke skulde rådne og ruste i
jordens skød; det er ikke let at sige. Til slut blev en
afgørende frist fæstet abbeden fra den herre kongens

') Der menes: overdreven religiøs selvplage. Ordene synes noget
skruede, hvad der vistnok har sin grund i, at den latinske
tekst lægger an på bogstavrim på dette sted.

Her må vel sigtes til de forskellige håndværk, der dreves i
ly af klostret.

*) 30. November.

4 ) Læs: nequc dives ncque pauper. Ordene neque dives mang-
ler i håndskriftet.

Digitized by Google

Øm klosters krønike.

317

side, der bød ham fremstille sig personlig for hans
åsyn, og sendte ham sit brev på, at han trygt kunde
komme og drage bort igen; men undlod han at møde,
vilde kongen gøre, hvad der var hans ret 1 .

■) Her ender altså pludselig klosterkrøniken på det mest spæn-
dende sted. Vi ved således intet om stridens endelige
udgang. Det må dog bestemt formodes, at klostret har
måttet godkende bispens ret til gæsteri, men i hvor stort
omfang, er ikke godt at sige. En afgørelse af, hvad hævd
og vedtægt krævede, forefandtes jo i det af de to bisper
mæglede forlig (se ovenfor s. 298); men om klostret denne
gang er sluppet så billigt, kan være tvivlsomt. Muligt er det
jo også, at klostret har fået gæsteriet afløst ved en pengeydelse
el. lign. I hvert fald må stridens afslutning være hidført temmelig
snart efter det tidspunkt, hvor krøniken slutter; det ses nem-
lig af den ovenfor nævnte senere tilføjede abbedrække, at
Ture var abbed i knap fem år, og således må være fratrådt
før Juni 1288, rimeligvis som et offer fra klostrets side for
at opnå forlig. 1270 optræder kong Erik i hvert fald som
klostrets værneherre i et brev om en gård i Pugerup (Yding
sogn, Vor herred, Århus amt).

Digitized by Google

Retskilder.

Kong Abels forordning.

Under Abels navn er bevaret en forordning, der synes
at måtte henføres [til år 1251, og som er den ældste be-
varede danske rigslov (i modsætning til de for de tre store
lande* Jylland, Sælland og Skåne gældende landslove).
Man sporer i denne lov en tydelig stræben efter at hævde
en stærk kongemagt og skabe en sikker retsorden i landet;
mod alskens voldsforbrydelser og hærværk samt mod om-
budsmændenes myndighedsmisbrug udstedes strenge bestem-
melser; det gamle ledingsvæsen, der åbenbart var i forfald,
søges opretholdt, idet dog bøderne for ledingsbrud ned-
sættes; plovskallen bibeholdes, men som det synes, stærkt
forringet; ordenen i stormandsbroderskabet, eller som det i
forordningen kaldes, »hoffet* eller »hovmandslaget*, søges
opretholdt, o. s. fr.

Fra en enkelt forskers side (Ludvig Holberg, Kong
Valdemars lov) er den antagelse blevet fremsat, at denne
forordning skulde være givet af kong Valdemar 1241; men
dette har ikke vundet tilslutning hos de andre historie-
forskere. — Forordningen er trykt i Aarsberetn. for Geheime-
arkivet V, 9 - 13 , hvor også en gammel dansk oversættelse
findes.

Digitized by Google

Retskilder.

319

§ 1. Den herre kongen og hr. Kristoffer, den
herre ærkebispen og alle bisper og grever løse alle de
mænd fra deres troskabsed, som de vides at have taget
af noget skipæn 1 .

§ 2. Hvo der har tilskødet anden mand sit gods,
være. så længe han bliver siddende på det, pligtig at
udrede fuld inne *.

§ 3. Hvo der taber sin mandhelg 5 , fyldestgøre
den skadelidte, og bøde til ombudsmanden 3 mark pen-
ninge; men vorder han uhørsom, da skal han frem-
deles hver femte dag straffes med 3 marks bøde.

§ 4. Ingen ombudsmand må modtage nogen bøde
af overtræderen, uden at denne i forvejen har fyldest-
gjort den skadelidte.

§ 5. Om nogen ikke på Filips og Jakobs dag 4
eller dagen før eller dagen efter udreder plovpenninge,
nemlig én øre penninge af hver plov, på det at mønten
kan holdes i uforringet stand, da miste han en okse
for hver plov, og løse sig med 2 øre.

§ 6. Om nogen overbevises om ledingsbrud,
da tabe han ej sin jord. men straffes med tre marks
bøde, hvis blot hans jord er under plov; men er den ej
længer under plov, udrede han intet 5 .

') Landet var inddelt i skipan, der hvert skulde stille et skib i
leding. Fra denne almindelige værnepligt var kun de særskilt
privilegerede hærmand eller herremand undtagne, der var i
kongens eller nogen at de ovennævnte herrers tjeneste.
Ovenstående § vanskeliggør åbenbart overgangen fra alminde-
lig ledingsbonde til hærmand eller herremand. Ifølge Jyske
lov havde kongen ret til at tage mænd i alle skipæn, men
denne ret synes bortfalden ved nærværende bestemmelse.

*) Ved inne forstås kørsel og anden hjælp ved offentlige ar-
bejders udførelse.

*) Borgerlig ære og ret.

4 ) 1. Maj.

6 ) Dette svarer til Jyske lovs bestemmelser.

Digitized by Google

320

Retskilder.

§ 7. Lovbog skal gives og overholdes, og hvo der
handler herimod, skal straffes af kongen 1 .

§ 8. Når ombudsmænd overtager len, da skal de
sværge på Guds hellige evangelier, at de vil holde den
herre kongen deres tro både i udøvelsen af hans doms-
magt og udførelsen af hans love, og dømme retfærdigt
efter indsigt og evne, ikke modtage gaver for at øve
ret og skel, ikke indføre nye tynger, og afholde sig
fra myndighedsmisbrug, så at de ikke under påskud af
det embede, de beklæder, udpresser noget af deres
undergivne.

§ 9. Om nogen hovmand dræber anden hov-
mand uden årsag, da være han pligtig til at udrede
tredobbelt mandebod og tre gange 40 mark, således at
de første 40 mark tilfalder den dræbtes arvinger, de
næste kongen, de sidste hovmandslaget. Men hvis han
afhugger fod, hånd eller andet lem, da bøde han efter
skadens størrelse, og være desuden pligtig til at ud-
rede tre gange 40 mark, som ovenfor fremsat*.

§ 10. Om nogen overbevises om majestætsforbry-
delse, da have han sin hovedlod forbrudt, både af rør-
ligt og urørligt gods, og miste sin hals s .

§ 11. Om nogen hovmand anklager en anden for
kongen, men bliver overbevist om sin klages uholdbar-
hed, da holde han den med urette sagsøgte mand ska-
desløs, og bøde desforuden tre gange 40 mark, de første
40 mark til anklagede, de næste til kongen, de sidste

*) Denne § er dunkel. Muligvis har Abel onsket at udvide
Jyske lov (»lovbogen«) til al gælde det hele land, hvad den
vistnok også oprindelig var bestemt til.

*) §5? ^ og 11 ses udelukkende at handle om det stormands-
broderskab, som det af kongens tjenestemænd dannede lag
(med et mindre godt udtryk »Vederlaget«) efterhånden havde
udviklet sig til.

*) Hovedlod betyder her en mands samlede ejendom, både af
jord og lusøre. Sædvanlig betød det kun løsøre.

Digitized by Google

Retskilder.

321

til hovmandslaget. Men nægter han sin skyld overfor
kongen, da værge han sig med tolv frænder ud af hof-
fet 1 . Fremdeles skal hver biskop med fire forstan-
dige mænd af sit stift råde over de hovmandslaget til-
faldende 40 mark. og anvende dem til fælles bedste
eller til almisse. — Men overfor en privat anklager skal
han rense sig med syvende hånd af sine frænder*.

§ 12. Alle fribreve, de i gammel tid udstedte så-
vel som de ny og de der i fremtiden bliver lovforme-
lig udstedte, skal herefterdags uvægerlig overholdes.

§ 13. Om nogen sidder tre af kongen udstedte
advarselsbreve overhørig, da skal kongen fyldestgøre
den skadelidte, og give ham tre mark for hvert brev
til at godtgøre ham hans skade med, samt lade over-
træderens hovediod inddrage, og straffe ham efter sit
eget tykke. — Hvilken af to stridende parter der taber
sin sag, fyldestgøre den vindende med tre mark, og
kongen med lige så meget, dog kun hvis han er hov-
mand; bønderne er ikke pligtige hertil.

§ 14. Den herre kongen skal forestå riget i
fremtiden *.

£ 15. Ingen må der ydes redskud* til uden kongen
og dronningen, når de kommer, samt deres børn. Hvo
der udsendes på den herre kongens vegne, ham skal
ombudsmanden sørge for med befordring. Om nogen

') o : aflægge hao ed på sin uskyldighed sammen med 12 slægt-
ninge, der er medlemmer af »laget*.

*) o: ved sammen med 6 slægtninge, altså sely syvende, at
sværge på sin uskyldighed. Det ses, at når det er kongen
der er klageren, kræves der det dobbelte antal mededsmænd.
*) Denne i noget svævende udtryk holdte § går vel snarest ud
på at styrke kongens magt; mulig står den i forbindelse med
Abels højtidelige ed på at være uskyldig i kong Eriks død.

*) Redskud er den offentlige befordring for kongen og hans
slægt.

Darun. 1241-1274. 21

Digitized by Googte

322

Retskilder.

fører forspand til redskud udenfor herredet, da være
han at regne lig med en tyv.

,§ 16 . Uretmæssige tynger skal ophæves, nemlig: en
okse eller en mark penninge af hver plov, skovhugst fra
kongens side i andres skove, svins oldendrift i kongens
skove. Ingen må i så- eller høsttiden tvinges til at
arbejde på volde eller grave for riddersmænd, ej heller
for kongen, uden at den hårde nød kræver det.

§ 17 . Hvo der tager en kvinde med vold, han
skal miste sin hals og bøde kvinden 40 mark, og hans
hovedlod tilfalde kongen.

§ 18 . Åbenbare røvere skal hænges som tyve, og
deres hovedlod tilfalde kongen.

§ 19 . Hvo som med vold går ind i anden mands
hus og røver hans kvæg eller anden hans ejendom, han
skal, om der tilføjes ham nogen skade, ej have bod
derfor.

§ 20 . Hvo der giver pant eller borgen for anden
mands død, der ej er domfældt paa tinge, straffes med
40 mark penninge, og hver af hans følgesvende med
3 mark 1 .

§ 21 . Om nogen skibbruden mand kærer på
nogen bonde om at han har taget ham hans gods fra,
da værge bonden sig med herredsnævn, som en for-
standig og uvildig mand skal udnævne på tinge. Men
om ombudsmand sigter anden mand for at have taget
skibbruden mands gods, og denne ej selv er tilstede,
da værge han sig med tolv frænders ed.

§ 22 . Om nogen bonde tager anden mands hustru
og har hende hos sig i hor, og overbevises herom, da

’) Meningen hermed synes tvivlsom. Enten er det meningen
at .straffe den der overfor tredjemand forpligter sig til at slå
en anden mand ihjel, eller, hvad der dog er mindre sandsyn-
ligt, at den, der har slået sagesløs mand ihjel og derfor må
stille sikkerhed, straffes på ovennævnte måde.

Digitized by Google

Retskilder.

323

skal han fyldestgøre klageren med sin hovedlod hel
og holden, og hans hals være i den herre kongens vold.
§ 23. Forband må ej finde sted 1 .

§ 24. En skipæn skal bestå af 48 havne*.

Københavns ældste stadsret. 13. Marts 1254.

Denne stadsret, der er udstedt af Jakob Erlandsøn som
Roskildebisp, er mindre en lovbog end en mellem bispen og
borgerne indgået aftale om gensidige forpligtelser og rettig-
heder, om afgifterne til bispen, retsbødernes deling, for-
skellige kommunale anliggender m. v., samt bestemmelser
tilsigtende at sikre borgerne eneretten til handelen i byen.
Den er trykt mange steder, sidst i O. Nielsen, Kjøbenhavns
Diplomatarium I, io-si (efter original). Her findes der også
en oversættelse, der i nogen grad er benyttet.

Hvis hver mand selv fældede dom i sin egen sag
efter eget skøn og tykke, da vilde den tøjlesløse grisk-
hed, der er moder til al trætte og æmnet til al strid,
og som ikke kender til at nøjes med sine egne græn-
ser, styrte retfærdigheden fra dens plads og aldeles op-
sluge andres ret. Ti har vi, Jakob, af Guds nåde
bisp af Roskilde, villet afskære alt temne til strid om

*) Herved forstodes, at kongen stansede de i havnene liggende
skibe for at kræve afgift af dem.

*) Om skipæn se ovenfor s. 120 note 1. Hver havn stillede én
mand af skibets besætning.

21 *

Digitized by Google

324

Retskilder.

ret, vedtægt og lov, der hidtil er overholdt og i frem-
tiden monne blive overholdt mellem os og vore efter-
følgere — hvem det nu til hver tid er — på den ene
side, og Købmannehavns borgerskab på den anden
side; og på det at alt hvad der havde været tvivlsomt
og låget, skal stå tydeligt og klart for alle, har vi med
disse samme borgeres råd og samtykke besluttet at
fastsætte følgende vedtægt, og til evigt minde stadfæste
den ved nærværende værnebrev.

§ 1 . Hvo som inden byens mure og grave forser
sig således, at han skal give 40 mark i bøde, han
skylder først den herre bispen 40 mark, dernæst for
samme sag andre 40 mark til bispen og byen i fælles-
skab, således at halvdelen deraf skal tilfalde bispen og
halvdelen byen. På samme vis har vi fastsat, at det i
alle tre marks sager skal overholdes, at de første tre
mark skyldes bispen, de næste tre bispen og byen.
Men i 9 ørtugs sager skal borgerskabet tillige med
fogeden indkræve bøderne, og give bispen halv-
delen af dem og byen den anden halvdel. Alt hvad
der således indkommer til borgerskabet, skal anvendes
til byens bedste, nemlig til at bygge grave, planke-
værker og broer 1 .

§ 2 . Hvis den herre bispen, når hans embeds-
sysler kræver det, i egen person vil sætte over til
Skåne, da være det borgernes pligt at stille ham et
skib med tolv mand ombord på egen bekostning. Har

*) 40 marks bøder krævedes ifølge landskabslovene for meget
store forseelser, drab o. L; 3 marks bøder for mindre for-
seelser. 9 ørtugs bøder er ikke almindelige i landskabs-
lovene; der er her åbenbart tale om bøder for overtrædelse
af visse kommunale vedtægter, ikke af den almindelige sæl-
landske lov. 1 mark = 8 øre; 1 øre = 3 ørtug; 1 ørtug =
10 eller 12 penninge. — Ved plankeværker må menes palis-
sadeværkel uden om byen (der endnu i 13. årh. ej havde
stenmure); ved broer menes snarest gadernes træbrolægning.

Digitized by Googk

Retskilder.

325

han sit eget skib, da være det de nævnte borgeres
pligt at sætte ham derover og tilbage igen med de for-
nødne søfolk, der hører til et sådant skib, og på egen
bekostning.

§ 3. Hver og en af borgerne er pligtig til én
gang om året at give den skat, som almindeligt kaldes
midsommergæld, undtagen de som den herre bispen af
særlig nåde har fritaget. — Hvo der driver værtshus
med ølsalg, give årlig to øre i skat, som hedder øl-
gæld, nemlig en om vinteren og en om sommeren. —
Hvo som bor på den herre bispens grund, skal i jord-
skyld give 12 penninge. — Hvo der for at fange sild
bruger fiskergarn, skal give bispen en ol for vinterfiske.
— Hver af borgerne er pligtig til årlig at give to pen-
ninge i tyvestud *, for at bispens foged kan være for-
pligtet til indtil den første tingdag at holde hvem der
er grebet i tyveri eller anden brøde, i forvaring hos sig.

§ 4. Ingen gæst* være det forundt at købe ny
huder eller lammeskind eller udskære klæde eller lær-
red, uden så meget som kan holdes under armen, eller
falbyde på torvet varer på sin skammel, på det at ikke
nogen af disse ting skal være borgerne til forkøb. Om
nogen prøver på at gøre noget af dette, bøde han tre
mark, hvoraf bispen skal oppebære det halve, men
den anden halvdel skal borgerskabet modtage til den
ovennævnte brug. Ti, som ovenfor omtalt, modtages
der ikke to gange tre mark for sådanne overtrædelser 3 .

*) Stud = stod, stotte, understøttelse ; ordet brugtes om flere
skatter i datiden.

') Fremmed købmand.

*) Dette er egentlig ikke omtalt i det foregående, men hænger
åbenbart sammen med, at der her er tale om overtrædelse
af en kommunal vedtægt og ikke en forbrydelse mod landets
love. Men rimeligvis er mark både i 1. 4 f. n. og i 1. 1 f. n.
fejlskrift for øre, hvorved bøden bliver ident*sk med den
ovenfor i § 1 omtalte 9 ørtugs bøde.

Digitized by Google

326

Retskilder.

§ 5. Ej heller være det nogen af gæsterne for-
undt til forkøb for borgerne at købe korn på torvet i
skæppevis eller flæsk, men kun borgerne alene. Hand-
ler nogen herimod, da skal borgerne og bispens foged
tage bemeldte korn til sig til deres eget brug, men
anden bøde skal i dette tilfælde ikke kræves.

$ 6. Ingen af Købmannehavns indbyggere skal
være pligtig til at drage i nogen slags leding, til søs,
til hest. eller hærklædt, uden for at forsvare bispens
ejendomme, om der sker noget angreb på dem, dog
kun så nær byen, at de på samme dag kan komme
frem og tilbage. Til at forsvare disse af alle deres
kræfter og evner skal de under tab af deres boslod
alle være lige forpligtede.

§ 7. Om der indenfor byens indemærker veder-
fares nogen af borgerne eller kannikeme eller nogen
udaf deres husstande eller af købmændene eller af
bispens tjenere nogen ulov eller anden overlast, da
skal alle borgere ile til for at hjælpe den der lider
overlast. Hvo der ej gør så, bøde med tabet af sin
boslod. Og om der sker overtrædelser af denne art,
da skal straffen ansættes efter brødens og forurettel-
sens størrelse med borgernes samtykke, og den skal
ansættes af tre borgere og tre af bispens mænd, der
først har svoret på at ville afgive et retfærdigt skøn;
kan disse ej enes efter omhyggelig at have undersøgt
alle sagens omstændigheder, skal bispen tages med på
råd, og da skal det forblive ved flertallets dom.

§ 8. Om nogen ved klokkens lyd 1 unddrager sig
og ej iler til, da skal skønnet over brødens og bødens
størrelse gå for sig på den føi nævnte måde*.

') Nemlig når borgerne kaldes sammen ved klokkeringning i
tilfælde af fjendefare, ildebrand o. 1.

’) Jfr. § 7.

Digitized by Google

Retskilder.

327

§ 9 . Om i fredstid ved nogen mands forsømmelse
eller vanrøgt gravene forringes eller plankerne 1 falder,
da skal han inden tre dage tage fat på at istandsætte
dem og bringe dem i deres forrige stand. Er der fare
for fejde, skal alt sættes i stand på selv samme dag.
Gør han det ej, da skal borgerskabet gøre det, og tage
hvad der kan findes i hans hus, som pant, og siden
skal ydermere en bøde ansættes på den ovennævnte
måde efter brødens og forseelsens størrelse 2 .

§ 10 . Ligeledes fastsættes, at om nogen ikke efter
skyldighed anlægger veje eller andet der forekommer
borgerskabet 3 gavnligt, da skal fogeden og borgerne
pante ham efter den herre bispens fuldmagt, og senere
skal straf og bøde ansættes efter brødens art.

§ 11 . Ingen af borgerne må tvinges til at låne
nogen mand i eller udenfor staden varer eller andre af
sine ejendele. — Om nogen låner nogen noget af sin
ejendom til en vis frist, da skal han i to borgeres på-
hør offentlig erklære, at når den fastsatte frist — af
hvad grund det nu end er — ikke bliver overholdt, da
skal skyldneren eller hans arvinger stande til rette, og
helt og fuldt svare til denne gæld i staden, og når en
sådan erklæring har fundet sted efter borgeres vidnes-
byrd, da skal borgerne, når indløsningsfristen er ud-
løben, have fri rådighed til at sætte skyldneren fast.

§ 12 . Ingen må driste sig til at forsegle noget
brev med byens segl, uden det først er blevet omhygge-
lig undersøgt af to kanniker og nogle andre af bor-
gerne, der har svoret at vogte seglet tro.

§ 13 . Borgerskabet har lovet både på egne og

*) I det byen omgivende plankeværk.

*) Jfr. § 7.

*) Den yngre stadsret af 1294 har på dette sted i steden for
»borgerskabet* (communitas) ordene: »foged og rådmænd«.

Digitized by Google

328

Retskilder.

på arvingers vegne, og har stadfæstet det med ed, at
for fremtiden skai det ikke være nogen forundt at pant-
sætte, give, sælge, bortbytte eller i nogen måde afhænde
sin grund til nogen stormand eller riddersmand eller
herremand *, uden at bispens samtykke er erhvervet, og
vedkommende grund lovmæssigt har været tilbudt denne.
Måtte også nogen afhænde sin grund, tvungen af en
eller anden nød, være sig fangenskab eller fattigdom
eller anden tilfældig årsag, da være det ham ingenlunde
forundt at gøre dette, uden den først lovmæssigt er til-
budt bispen; og drister nogen sig til at handle ander-
ledes, da skal det ej anses for at have nogen gyldighed
eller opnå betryggende stadfæstelse, hvor meget det end
ellers skærmes af loven *. Dog skal han 3 ej sælge for
dyrt til bispen, men efter en almindelig værdsættelse af
grunde og bygninger.

§ 14 . Ingen udenfor byen kan påtage sig værge-
mål for nogen i byen af nogen som helst grund uden
den herre bispens særlige forlov, hvad enten det er for
en enke, en forældreløs, eller en myndling.

§ 15 . Borgerne har også lovet, at ingen af dem
som er grundejere i staden, skal for nogen grundejen-
doms skyld have stemme eller magt til i nogen måde
at hindre byens fælles bedste, at nemlig grave eller
veje lægges som det synes gavnligt, når der blot bydes
ham fuld erstatning. Kort sagt, om borgerskabet til
byens nytte kræver af en af borgerne huse, træ, sten,

>) I teksten står egentlig: »mand af herrer, der almindelig kal-
des herremændc. Således opfatter samtiden ordet herre-
mænd (homines dominorum) som = mænd, der tjener en
eller anden herre (konge, hertug, bisp, greve o. 1.) som hans
krigere.

') Der må vistnok sigtes til den almindelige landskabslov.

*) Efter vendere må tilføjes debet, jfr. den yngre stadsret af
1294 § 22 .

Digitized by Googte

Retskilder.

329

jern, kalk eller lign., da skal ingen vove at sige imod,
under straf af at miste hvad der forlangtes, og endda
dobbelt så meget.

§ 16. Ingen kan — hvad for en sag der end på-
kræver det — stævnes for bispen eller for nogen anden
dommer længere end til Roskilde uden bispens særlige
forlov.

§ 17. Visse slette vedtægter, der, som vi erfarer,
har slået rod og uretmæssig vundet hævd, har vi i vor
tid fundet det rimeligt at give afkald på, idet vi for
fremtiden sætter dem ud af kraft. De er disse: 1 øre
penninge, der har plejet at indkomme som ølgæld i
Skanør, og det dagsværk *, der krævedes som skyldig-
hed, samt også dette, at borgernes skibe ikke frit kunde
sætte over til Skanør*. Også er det vor vilje — for a
ikke de nævnte borgere af vore efterfølgere skal lide
noget skår i hvad der var indrømmet dem — at deres
kvægs græsgang frit kan udstrækkes lige til Rasbæk s .
Ligeledes har vi ment at burde eftergive disse borgere
den skat, der hedder græsgæld *.

For at nu alt det ovennævnte urokket af alle kan
overholdes for eftertiden, har vi udstedt disse borgere
nærværende brev, og til vidnesbyrd bekræftet det med
vort segl og bysens segl. Givet i Købmannehavn i det
Herrens år 1254, den 13. Marts. Nærværende var hr.
Sven af Lund, hr. Peder Unnesøn, hr. Jakob Tygesøn,
Peder præst, kaldet Rød, Roskildekanniker, samt de

1 ) Hovarbejde.

*) Her holdtes som bekendt det store sildemarked hvert efterår.
*) Rasbæk, Rørsøens afløb ud i Sundet, var grænsen for Ser-
ridslev bymark. Beliggenheden af denne landsby, på hvis
bymark København uden tvivl var anlagt, kendes ikke med
bestemthed. Rasbæk løb ud i Sundet i nærheden af Svane-
møllen, mellem Østerbro og Hellerup.

*) Afgift af græsning på Serridslev bymark, hvoraf Roskilde-
kirken ejede største parten.

Digitized by Google

330

Retskilder.

herrer Anders Erlandsøn 1 , Peder Gammel, og Eskil
Krake, lægmænd, og mange andre både klerke og
lægmænd.

Roskilde stadsret. 15. Juni 1268.

Efter indledningsordene er denne stadsret udstedt af
borgerskabet selv og stadfæstet af kong Erik under oven-
nævnte dato. Den er en virkelig lovbog, der ikke blot,
som Københavns, indeholder bestemmelser om kommunale
anliggender, skatter, handelsforhold, og i det hele forholdet
mellem borgerskabet og dets herre (her i Roskilde : kongen),
men også rummer vigtige strafferetsbestemmelser, som
navnlig er mærkelige ved den meget begunstigede særstil-
ling, der ved rettergangen gives de svorne gildebrødre.
Endelig giver den nøjere bestemmelser .om bytingets og
landstingets indbyrdes forhold. — Roskilde byret udvidedes
efterhånden ved kongebreve til at gælde i de fleste sæl-
landske købstæder; den bevarede Holbæk stadsret viser på
mange punkter en ordret overensstemmelse med den. —
Originalen har været på Latin, men desuden er en gammel
dansk oversættelse bevaret, der i nogen grad er benyttet
ved nænærende oversættelse. Begge tekster er trykte i
Rosenvinge, GI. danske Love V, 1 73-83.

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Den højeste konge til hæder, og til varig fred og en-

') Ærkebispens broder.

Digitized by Google

Retskilder.

331

drægtighed såvel for borgerne af Roskilde by som for
de mænd, der til denne by fra tid til anden selv kom-
mer rejsende i deres nødvendige anliggender, er disse
lovbud, her følger, bievne udstedte og offentliggjorte af
os Roskildeborgere ; og den ophøjede konge Erik den
anden 1 , søn af Kristoffer, fordum Danmarks konge,
højlovlig ihukommelse, har efter rådslagning med sine
tro klerke så vel som med kyndige lægmænd samt
efter andre ædlinges råd lovfæstet dem og givet dem
sit fulde og udtrykkelige samtykke.

§ 1. Vi fastsætter da, at hvo som helst udefra
kommende der slår nogen ihjel i byen eller indenfor
dens vedtagne skel*, han skal skyldig være at bøde for
kongens ret 40 mark, og til staden lige så meget, om
han vorder greben på fersk gerning, medmindre han
har handlet så i nødværge. Men om han ikke vorder
greben på fersk gerning, og nægter det, da skal han
rense sig med ni gange tolv mands ed s . Men om det
hænder, at nogen udefra kommende slås ihjel, da skal
drabsmanden bøde ligervis til borgerne, eller rense sig
ligervis, om han ikke er svoren gildebroder. Men er
han i svoret gilde, da skal han, om han nægter, rense
sig med tre gange tolv mands ed. Men om borger
slår borger ihjel, da skal han betale 12 mark penninge i
hvad man almindeligt kalder thegngceld*, for kongens
ret, og staden lige så meget; ellers skal han ligervis

’) Kongerækken må kun være regnet fra Valdemarernes tid, ti
forud for disse er der jo flere konger af dette navn.

*) I Holbæk stadsret: »inden fredskorset«. Dette var nemlig
oprejst ved bymarkens grænse.

*) Han skal altså få 108 mand til at sværge sig fri for skyld.
Det meget høje tal på de mededsmænd der kræves, er ejen-
dommeligt for bylovens strænghed i forhold til landskabs-
loven.

4 ) Omtrent = mandebod. Ordet synes forskrevet i den latinske
tekst.

Digitized by Google

332

Retskilder.

rense sig med tre 1 gange tolv mands ed, om han ikke
er svoren gildebroder; men er han svoren gildebroder,
rense han sig med tolv mands ed*.

§ 2. Fremdeles fastsætter vi, at hvo som helst
der nogen jomfru eller kvinde røver og dem vold gør,
han skal bøde med hovedet, såfremt den kongelige
majestæt så tykkes, om han vorder greben på fersk
gerning. Men om han ikke er greben på fersk ger-
ning, og hverken tilstår eller bliver overbevist, da værge
han sig med tre gange tolv mands ed; men er han
svoren gildebroder, da rense han sig med tolv mands ed.

§ 8. Fremdeles fastsætter vi, at hvo som helst der
gør hærværk inden staden, han skal give ham der
skaden får, 40 mark, kongen 40 mark, og staden lige
så meget. Men er han borger, og nægter, rense han
sig med tre gange tolv mands ed, eller, om han er i
svoret gilde, værge han sig med tolv lovfaste mænd;
men er han ej borger, da værge han sig efter landets
love 3 . Fremdeles, hvo som helst med vold indgår i
anden mands gård med færre mænd end man kan
gøre hærværk med 4 , han skal bøde denne mand 9
mark, og lige så meget til kongen, og lige så meget til
staden. Derudover skal voldsmanden bøde den der
skaden får, efter hvad der kan kendes at han har for-
brudt mod ham, eller også værge sig med to gange
tolv mands ed ; men er han svoren gildebroder, da rense
han sig med tolv mands ed.

§ 4. Fremdeles fastsætter vi, at hvo som helst der

') Ordet ter mangler i den latinske tekst.

*) Som det vil ses, er bestemmelserne om forholdet mellem
bymændene og de fremmede langt strængere end om for-
holdet mellem bymændene indbyrdes. Åbenbart har i det
førstnævnte forhold faren for ufred været langt større.

*) Sællandske lov.

«) Med nyere hånd er tilføjet: »fem mand«.

Digitized by Google

Retskilder.

333

sårer nogen på torvet, så at blod flyder, han bøde den
der skaden får, 40 mark, kongen 40 mark, og staden
lige så mange. Men om nogen på tinge ligervis kræn-
ker en anden, da give han en lignende bøde som
ovenfor nævnt. Men om nogen vorder skyldt for så-
dan sag, og nægter den, da skal han, om ban er borger
og ej svoren gildebroder, rense sig med tre gange tolv
mands ed; men er han borger og svoren gildebroder,
rense han sig med toly mands ed; men er han ej
borger, da værge ban sig efter landets love 1 .

Om nogen på tinge eller på torv kræver borgen
og forvaring af ham på at han skal stande til rette,
og om anklagede ejer jord eller grund af tre marks
værd inden byen, da kan den jord være fuld borgen
for ham, og fogeden skal ikke kræve anden forvaring
af barn.

§ 5. Det siger vi og skal holdes, at fogeden ikke
skal stævne nogen borger for retten fra begyndelsen af
tiden for Herrens komme* til ottendedagen efter Hellig
tre konger — den tid, der almindelig kaldes Julehelg;
fremdeles fra anden Søndag før Faste til første Søndag
efter Påske — den tid, der almindelig kaldes Fastehelg;
fremdeles fra St Olafs dag til St. Mikkels dag 3 — den
tid, der almindelig kaldes Høsthelg — ; endelig ikke
fra den stund af, da kongen udbyder leding fra det
nævnte sted.

§ 6. Fremdeles forordner vi, at hvo som helst af
borgerne, der ikke på behørig vis får færdig gjort bro
eller gang 4 foran sin gård inden en dag, som fogeden

*) Herefter følger i den danske tekst og i Holbæk stadsret nogle
tilsvarende bestemmelser om kindheste, blot at bøderne ikke
er 40, men 3 mark.

*) Adventstiden, de fire uger før Jul.

3 ) 29. Juli— 29. September.

4 ) Ved bro menes uden tvivl den i datiden almindelige træ-
brolægning; ved gang menes gade, passage.

Digitized by Google

334

Retskilder.

og borgerne har ham forelagt, skal betale 9 ørtug pen-
ninge, som skiftes skal mellem fogeden og borgerne.

§ 7. Samme straf underligge hver som helst der
lægger sit møg eller mødding på menigt stræde, og ikke
får bortført den inden den tid, der forelægges ham af
fogeden og borgerne.

§ 8. Fremdeles forordner vi, at hvis det hænder
at der kommer brand i nogen mands hus, og klokken
vorder rørt, da skal han betale 9 ørtug penninge, sotn
deles skal mellem fogeden og borgerne.

§ 9. Fremdeles forordner vi, at fogeden skal have
7 penninge i skud af hver borger hvert år, nemlig 2 i
græsgæld, 1 i midsommergæld, 2 i tyveskad, 1 i jule-
skud og 1 i påskeskud 1 . Hvo som helst der sådan
skyld ikke til fastsat tid udreder, ham kan fogeden
stævne på tre ting, og bliver lovlig dom afsagt over
samme stivnakke, da skal han betale nævnte skud, han
blev sagsøgt for, og bøde fogeden 3 mark; men har
han været borte på den tid, dommen mod ham faldt,
og kommer igen siden til doms, og nægter beskyld-
ningen, da rense han sig med tolv mands ed.

§ 10. Fremdeles forordner vi, at hvo som helst
der andensteds fra kommer til Roskilde stad og vil øve
købmandsskab dér som en købmand, han skal først
betale borgerskabet fire ørtug sølv; men prøver han at
drive sin næring uden dette, bøde han staden 3 mark.

§11. Også forordner vi, at hvo som helst der
dør i staden og ej har nærværende lovlige arvinger,
hans efterladte ejendele, der almindelig kaldes Danefæ*,

’) Skud er = skat. Om de forskellige arter af skatter jfr. oven-
for s. 326 og 329, hvor der dog ikke er tale om Jule- og Påske-
skud. Til gengæld er der her ikke tale om ølgæld og fiskeri-
afgift, som i København.

*) Danefæ = død mands gods.

Digitized by Google

Retskilder.

335

skal i år og dag 1 anbringes i en borgers gemme i tro-
lig forvaring, at intet mindskes eller bortkommer. Og
om der ikke inden førnævnte frist møder nogen, der
kan godtgøre sig rette arvinger at være, da skal kong-
ens foged uden indsigelse tage de ommeldte ejendele.

§ 12. Fremdeles har vi fastsat, at hvo som helst,
være sig Roskildeborger eller udenbys mand andensteds
fra kommende, der har sag mod nogen borger, han
skal stævne ham til bysens ting, på det at der ved
borgernes retmæssige dom kan ske klageren fyldest-
gørende ret efter bysens love og vedtægter. Og ej skal
nogen Roskildeborger stævnes til almindeligt landsting
eller for den herre kongen ud af landet eller andensteds
hen, medmindre borgerne først paa bytinget nægter
at give den der kærer over ham, fyldest for hans
krav 8 .

£ 13. Fremdeles vil vi have det strengelig over-
holdt, at når nogen køber nogen ting der falholdes,
i rette torvetid på menigt torv, til hvilket køb vidne ej
skal æskes 3 , og en anden bagefter kommer og siger,
at den tilhører ham og uretmæssig er fra vendt ham,
være sig ved tyveri eller på anden vis, da kan køberen
efter to lovfaste mænds ed hævde sig retten til denne
ting på lovmæssig vis 4 .

§ 14. Fremdeles forordner vi, at om nogen an-
klages af en anden, og fældes i en sag hvori han skal
straffes med pengebøder, da skal først sagvolderen,
siden staden, og til slut fogeden fyldestgøres, såfremt

*) o: et år og 6 uger.

*) De af udgiveren foreslåede rettelser på dette sted samt i de
følgende §§ er i det hele fulgte. — Med landet menes Sæl-
land.

’) I den latinske tekst tilføjes forklarende ved ordet »vidne*:
»som almindelig kaldes vin*.

Læs: j mte vindicare.

Digitized by Google

836

Retskilder

den skyldiges midler strækker helt og fuldt til; roen
strækker den skyldiges ejendele ej til til fuldt ud at ud-
rede alle bøder, da skal der fradrages så meget af
hver tredjedel, at alle tre parter får lige andel i bøden,
så langt som de nævnte midler strækker til.

§ 16 . Fremdeles forbyder vi udtrykkelig på den
herre kongens vegne alle i Roskilde by boende bagere,
at de djærves med ondskab at hindre nogen mand,
der vil øve bagers embede der i byen, uanset en slags
hævdvunden vane eller, som det rettere bør kaldes,
uvane, hvorefter ingen ny tilkommende, han være sig
nok så kyndig og tro, kan øye nævnte embede der i
byen, uden han giver til deres gilde 3'/» mark i sæl-
landsk mønt. — Lige så fuldt er det vor vilje og for-
ordning, at hver der af ny tiltager sig nævnte embede,
efter gammel vedtægt ikke tør undlade at fyldestgøre
den herre kongens foged med Vs mark penninge. —
Også tilføjer vi, at den nævnte uvane med afgift er af-
lagt ved dom af den herre kongen, og aldrig nogen tid
tør bruges af de nævnte bagere, alle og enhver, nær-
værende som kommende — så sandt som de vil undgå
den herre kongens vrede og ovennævnte bøde.

§ 16 . Fremdeles, på det at staden i alle stykker
kan styres fredeligt, forordner vi, at når noget i staden
skal skikkes af ny, da skal det skikkes endrægtelig
med fogedens og borgernes råd og samtykke. Også
bestemmer vi, at om der handles anderledes med
nogen som helst embeder eller ting, som staden til-
hører, da skal det holdes for ugyldigt og ugjort.

§ 17 . Ti skal alle vide, nærværende som kom-
mende, at hr. Erik den anden, den ovennævnte høje
konge af Danmark, hvis levetid Gud forlænge og holde
sin hånd over, snildelig har agtet på Roskilde bys tarv,
både på dens tro borgeres og på de udenbys mænds,
der besøger denne stad, og ud af sin medfødte godhed

Digitized by Google

Retskilder.

337

nådig har lånt øre til vore bønner, og med sit ved-
hængte segl stadfæstet ovenstående bestemmelser, alle
som en, til evindelig gyldighed, i det Herrens år 1268,
i Juni måned, i den 11. indiktion, den 15. Juni, i vort
11. kongeår *.

Ribe ret. 26. Juni 1269.

Den til Jyllands betydeligste købstad givne stadsret er
efter dens egen opgivelse udstedt på Danehof i Nyborg, og
har altså et meget officielt præg. Originalen er bevaret, og
på denne ses kongens stadfæstelse tilføjet allersidst med en
anden hånd, hvad der viser, at den må være forelagt
ham hel og holden til stadfæstelse. Den er altså lige-

som Roskilde stadsret hovedsagelig affattet af borger-
skabet selv, eller rettere af dets ledende mænd, og disse har i
betydelig udstrækning taget Lybeks stadsret til forbillede.
Den går langt mere i det enkelte end Roskilde stadsret, og
navnlig de strafferetlige bestemmelser i den er vel kendte
for deres strenghed, der endog blev til et ordsprog. — Den
synes efterhånden at være bleven almindelig gældende i et
stort tal jyske og fynske byer; en bevaret stadsret fra Hor-
sens viser ordret overensstemmelse med den på de fleste
punkter. Originalen, der findes på Store kongelige biblio-
tek, er på Latin; desuden findes en gammeldansk oversæt-
telse, der i betydelig udstrækning her er benyttet. Af plads-
hensyn er ikke alle artiklerne medtagne. Begge tekster er
trykte i Rosenvinge, GI. danske Love V, sic- 55 . Facsimile
findes i Danmarks Riges Historie, II.

*) Må være regnet fra hans hylding 1257 under Kristoffers re-
gering. — Om indiktion se ovenfor s. 208, note 1.

Damn. 1241-1274. 22

Digitized by Google

338

Retskilder.

År 1269 efter at Herren blev kød. den 26. Juni,
er af den høje hr. Erik, Danemes konge, søn af
den herre kong Kristoffer, i den nævnte herre og
konges 12. regeringsår, følgende love og forordninger
givne til borgerne af Ribe, og bekræftede med den herre
kongens segl, på et i Nyborg afholdt møde, hvor rigens
stormænd samtykkede deri.

§ 1. Hvo som inden vor bys markeskel uden år-
sag slår en mand ihjæl. og overbevises herom, han skal
have sin hals forbrudt; om han flyer, da være han
fredløs, og hans frænder bøde intet for ham *.

§ 3. Hvo der nogen kvinde voldtager, og bliver
overbevist derom ved vidnesbyrd af de tolv nærmeste
naboer ved det sted, hvor den vold skete, han skal
have sin hals forbrudt®.

§ 5. Gør nogen mand anden mand sår med død-
givende våben, og overbevises derom ved vidnesbyrd
af otte gode mænd, som har deres hjem i byen, da er
det ret, at hans hånd skal afhugges, medmindre han
kan sig venlig forlige med dem han forbrød sig mod,
ved fogedens og rådmændenes mellemkomst.

# 6. Haver nogen borger været udenfor byen i
sin syssel, og bærer våben på sig længere end til sit

’) § 2 indeholder reglerne for det tilfælde, at drabsmanden ikke
er greben på fersk gerning. Der skal i så fald nedsættes et
nævn af tolv naboer til at påkende sagen. Er deres dom ej
enstemmig, da skal flertallets afstemning gælde. Nægter
nogen at deltage i dette nævn, er han ifalden en bøde af
ikke mindre end 40 mark. halvt til fogeden og halvt til byen.

*) § 4 handler om voldgæstning i anden mands hus. Lider
voldsmanden nogen skade, kan han ingen bøder få derfor;
men handler han ilde med husbonden, og der er otte borgeres
eller andre gode mænds vidnesbyrd derfor, da skal volds-
manden bøde 40 mark til husbonden og 40 mark til fogeden
og byen. I de senere bestemmelser er straffen skærpet til
at voldsmanden mister sin hånd.

Digitized by Google

Retskilder.

339

hjem, da skal han, om han pågribes med disse, bøde
Vs mark penninge til fogeden, og lige så mange til
byen. Men er det en gæst, da skal han, så snart han
er kommen til sit herberge, lægge sine våben fra sig
under sin husbondes varetægt; bærer han dem senere
på sig, da bøde han fogeden x /s mark penninge, og
staden lige så meget, eller også skal han rense sig ved
sin egen helligdomsed 1 , og sværge på at han ikke
vidste det var forbudt. Fremdeles bør hver husbond
sige sin gæst, at det er forbudt at bære våben i byen.
Gør han det ej, bøde han byen 1 / 3 mark penninge, og
fogeden lige så meget. Men er gæsten advaret, og
ikke desmindre bærer dem, da skal hans hånd gennem-
stikkes med samme våben, være sig kniv eller sværd
eller spyd.

§ 7. Ingen af vore borgere, hvad heller han er i
sin velmagt eller ligger på sit yderste, skal give i sjæle-
gave eller sælge til kirke eller kloster, til biskop eller
ridder, noget urørligt gods liggende i vor stad ; vil nogen
give sådant gods for sin sjæl, da skal han sælge det
til sine medborgere for penninge, og give disse i sjæle-
gave til kirke eller kloster. Hvo der bryder herimod,
bøde staden 6 mark penninge, og fogeden 6 mark, og
end skal det urørlige gods alligevel sælges til borgere
i staden.

§ 8 . Bryder nogen mod de samme stykker, som
staden haver budet at holdes, da skal rådmændene
dømme derover, og af hvad bøde der kommer ud af
sådan sag, skal byen have halvdelen og fogeden
halvdelen.

§ 9 . Hvo der med vilje og overlæg slår anden
mand med stav eller stang, han skal, om den slagne
undgår døden, miste sin hånd. Men vorder han ej

*) Ed på helgenlevninger.

22 *

Digitized by Google

340

Retskilder.

greben på fersk gerning, og nægter sagen, da skal
han, om han kan, værge sig med ed af tolv naboer til
åstedet l .

§ 10 . Om nogen stævnes til at dømme om sår,
og e j giver møde, da straffes han med 3 marks bøde.
Lige så med hensyn til ran.

§ 11 . Vorder der pludselig kiv eller ufred mellem
to på gade eller stræde eller måske ved drikkelag, og
de griber til knipler eller stænger at gøre hinanden
gensidig skade med, og det ved vidnesbyrd af to gode
mænd, som var nærværende, kan godtgøres, at det ej
skete med vilje og overlæg, men i en art hidsighed,
da skal den der skaden gjorde, bøde til den der
skaden led, 6 mark penninge, til staden 6 mark pen-
ninge, og til fogeden 6 mark penninge. Men kan det
godtgøres ved gode mænds vidnesbyrd, at der fra tid-
ligere tid var gammel avind mellem dem, og den ene
lægger sig paa lur efter den anden og gør ham skade,
da skal han, om den anden slipper derfra med livet,
bøde 40 mark penninge til ham der skaden led, cg
byen og fogeden 40 mark; men dør den anden deraf,
da skal han have sin hals forbrudt.

§ 12 . Om nogen uden årsag slår anden mand
kindhest, eller volder ham hån og overlast på gade og
stræde eller hvor i byen han just var, da skal han,
om det kan godtgøres ved vidnesbyrd af to gode mænd,
der var nærværende derved, bøde 3 mark til den der
skaden led, 1 mark til fogeden, 1 mark til byen.

§ 13 . Kives nogen tilhobe med skældsord, og den
ene kalder den anden tyv eller røver, falskner, men-
eder, morder, skalk*, horesøn, eller løgner, ham til
skam og vanhæder, og ej kan godtgøre at det er så,

*) Åstedet er det sted hvor forbrydelsen blev øvet.
*) peccator må læses for leccator.

Digitized by Google

Retskilder.

341

da skal han bøde 1 mark til ham, hvem han sådan
skændsel tillagde, fogeden 1 mark, og byen 1 mark.

§ 14 . Kives nogen kvinder tilhobe med skælds-
ord, da er det en sat ret, at de skal bære sten om
halsen op og ned ad byens gader.

§ 15 . Drager nogen sit sværd eller sin kniv af
skeden, at gøre en anden skade dermed, eller han
jager dem svarlig med dem, og bliver han anholdt og
overbevist herom ved vidnesbyrd af to gode mænd,
der har deres hjem i staden, da skal han bøde 3 mark
til den der skaden led. 3 mark til fogeden, og 3 mark
til byen. — Har nogen vilje til at gøre anden mand
sår med sin kniv, da skal hans hånd gennemstikkes
med samme kniv.

§ 16 . Hvo der i vor stad bliver overbevist om en
drabelig sag, der gælder hans hals, og flyer bort, han
skal være fredløs, hvor han end kommer hen og bliver
pågreben. — Vorder nogen udstødt af staden, og af-
sværger sit borgerskab, og så atter kommer igen uden
rådmændenes forlov, da skal han have sin hals for-
brudt

§ 17 . Om nogen tager ægtehustru her af staden,
skønt han har en ægtehustru andensteds, som han har
ladet sidde, og vorder overbevist herom, da skal han
skilles fra den sidste hustru, og ingen del have i hendes
gods, men uddrives af staden, og for sådant skalkeri
bøde sin halve formue til fogeden og staden. — Om
nogen lokker nogen mands ægtehustru, og fanger af
hans gods, og rømmer bort med hende af byen, da
skal han, om han gribes med hende, have sin hals
forbrudt.

§ 18 . Bærer nogen ulødigt sølv frem ved salg,
og møntmesteren siger det falsk at være, men den
anden siger, at han fik det så i købmandsskab for
sine varer, da skal han være nærmere til lov end

Digitized by Google

342

Retskilder.

møntmesteren 1 . Men om nogen med vidende og vilje
frembærer falske penge, og vorder dermed befunden,
skal han miste sit hoved. Men gribes nogen bonde
med falske penge, ham uafvidende, da bøde han byen 1
mark og fogeden 1 mark. Hvo der bliver grebet ved
sted og stabel *, have sin hals forbrudt.

§ 19. Om nogen befmdes med forfalsket honning,
da skal han, om han er udenbys købmand, rense sig
med ed af sine skibsfolk. Men er det en borger, da
skal han årsage og rense sig med tolv hans næste na-
boer på begge sider ved ham. Og om renselsen slår
fejl for denne eller hin, da skal han have sin hals for-
brudt, og den honning skal brændes og gå op i luer,
og det samme skal man gøre ved det voks, der for-
falsket er, og hver anden falsk ting, der bør lægges øde.

§ 20. Haver nogen en falsk skæppe, og befmdes
dermed, da skal han bøde til byen 1 mark penninge
og til fogeden 1 mark penninge, og bunden i skæppen
skal slås ud, og skæppen selv hænges op på bysens
torv. I lige måde med falske pund, falsk alen og falsk
vægt. — Ingen skal laste nogen skæppe eller reb eller
alen, uden han kan gribe dem ved udmåling af varer.
— Men om nogen har to sådanne, nemlig en større,
som han tager ind med, og en mindre, som han måler
ud med, da skal han, om han gribes med sådanne,
dømmes som en tyv.

§ 21. Gribes nogen med falsk mål på vin, mjød,
eller øl, da bøde han fogeden 1 mark penninge og
byen 1 mark penninge. Og om han har en ret måde,

*) Der menes, at han skal være nærmere til (ved ed) at godt-
gøre sin uskyldighed end møntmesteren skal være til at
fælde ham ved sine beskyldninger.

*) Ambolt og den dertil hørende blok. Der må naturligvis
underforstås: i færd med at lave falske penge.

Digitized by Google

Retskilder.

343

men ikke tapper den fuld, betale han fogeden 1 øre
penninge og staden 1 øre penninge 1 .

§ 24 . Vorder nogen greben i tyveri al sager til
*/ a mark penninges værd, da skal han dømmes til at
hænges; men må tyvekosternes værd ansættes lavere,
da skal et tyvsmærke sættes på ham, og vorder han
derefter greben i tyveri, hvad enten det stjålnes værd
er mindre eller større, da skal han hænges.

§ 25 . Skylder nogen mand anden mand for tyveri,
men intet kan gribe hos ham*, da skal den anden rense
sig med tolv sine næste naboer på begge sider, og så
være kvit og fri. — Om det tilkommer nogen kvinde at
hænges for tyveri, da skal hun for sin kvindelige æres
skyld sættes levende i jord.

§ 26 . Sker det så, at nogen dræber sig selv, hvad
Gud forbyde, eller nogen halshugges med lov og dom,
da skal deres arvinger have al deres arv ubeskåret.
Men bliver nogen hængt for tyveri, da skal byen have
det halve af tyvens hovedlod, og fogeden den anden
halvdel.

§ 27 . Gribes nogen med anden mands ægtehustru
i hor, da er det bysens ret, at hun skal trække ham
op og ned ad byens gader ved det samme lem, hvor-
med han gjorde synden med hende. — Sker det så, at
nogen ægtemand griber en horkarl i seng med sin
hustru, og dræber enten ham eller dem begge, efter at
have taget vidner med sig, da skal han hverken bøde
eller give erstatning derfor. — Om nogen jomfru mod sine
forældres vilje selv åbenlyst tager sig en mand, da skal
hun miste hele sin formue og ejendom.

§ 28 . Loves og gives der et løfte for rådmændene,

l ) § 22 om falske vidner og § 28 om røveri er her sprungne
over.

*) o: ingen tyvekoster kan påvise hos ham.

Digitized by Google

344

Retskilder.

eller for dem der nys er skikkede til rådet, da skal
det løfte stå fast og holdes; og hvis rådmændene, for
hvem løftet er aflagt, fremganger for de andre råd-
mænd og bærer vidne om, at dette løfte er sandt og
virkelig sålunde er aflagt, da skal det løfte stå fast og
holdes både af dem som det da hører, og af dem
som har det tidligere hørt.

§ 29. Hvert år skal rådmændene omskiftes, så-
ledes at fire af de forrige rådmænd skal blive det år
frem i embedet, men fratræde det næste år 1 .

§ 31. Hvo som taler imod hvad rådmændene og
fogeden skikker, og ej vil lade sig nøje dermed, han
skal have forbrudt 3 mark til staden og 3 mark til
fogeden, og siden skal han alligevel lade sig nøje med
hvad der tilforn er skikket af dem.

§ 32. Hvilke stykker rådmændene og fogeden
vorder overens om, det skal holdes og stå fast uden
nogen borgers eller anden mands indsigelse.

§ 33. Gør nogen ulyd på tinge, eller siger sit
ærende frem dér uden rådmændenes og fogedens for-
lov, da bøde han fogeden og staden 1 øre penninge*.

§ 35. Er der nogen rådmand, der røber rådsens
hemmelighed — man kalder en sådan for rådsrøver —
eller sælger bysens ret for penge, og vorder overbevist
herom, da skal han udstødes af rådet, og aldrig mere
blive rådmand®.

*) Destinandi, læs: destituendi. — § 80, der lier overspringes,
handler om at forseelser mod rådmændene straffes med
dobbelt så store bøder som mod andre borgere.

*) § 34, der her overspringes, handler om straf for dem der
nægter at betale deres bøder.

5 ) De følgende §§ overspringes her. De handler om de til-
fælde, at en mands husdyr el. bygninger kommer til at gøre
anden mand skade eller volde hans død, samt om forskellige
tilfælde af skadeserstatning.

Digitized by Google

Retskilder.

345

§ 43 . Vil nogen vidne og bevise hvad sandt er,
i nogen drabelig sag, da skal han have hus og hjem
inden stadens værn; har han det ej, da kan han ej
vidne 1 .

§ 49 . Vil nogen sælge sit gods, arv og eje, da
skal han det først falbyde til sine egne nærmeste fræn-
der på første, andet og tredje ting, med to gode mænd,
der har deres hjem i staden, til vidner; vil de købe
det, da skal de købe det til samme pris, som fremmede
vilde byde derfor; men vil de det ej, da skal den
anden have lov til at sælge det til hvem han vil, efter
stadens ret*.

§ 64 . Strejfer nogen mand ved nattetid om i byens
gader, og bliver pågrebet af nogen, men byder den
der ham pågriber, penge, og denne desårsag ej fører
den anden for dommeren og rådmændene, da skal
den der ham pågreb, give fogeden 6 mark og staden
6 mark.

§ 67 . Om nogen vil bygge svinesti eller hemme-
lighed 8 , må han ej bygge den nærmere ved gaden end
5 fod, og nærmere ved sin nabo end 3 fod; og fra
kirkegården skal afstanden være 7 fod eller til
nød 6 4 .

Disse foranskrevne love og bestemmelser tilstår vi
Erik, af Guds nåde Danernes og Vendernes konge, de
nævnte borgere af Ribe, og stadfæster dem ved nær-
værende brevs indhold, idet vi til vidnesbyrd herom

l ) De følgende §§, der her overspringes, handler om, at ingen
kan gaa fra hvad han har bekendt paa almindeligt ting,
samt om erstatning for bortkommet eller forringet lån og
pant.

») De følgende §§ giver regler for fæste- og lejeforhold m. m.

*) Retirade.

*) De følgende §§ handler om ejendomsoverdragelser og om
gæld m. m.

Digitized by Google

346

Retskilder.

udsteder dem dette brev under vort segl. — Givet i
førnævnte år på førnævnte dag og sted.

Skrå for hellig Knuds gilde i Malmø.
7. September 1256.

Vi står her overfor den ældste bestemt daterede danske
gildeskrå, der af § 42 ses at være given i Skanør den 7.
September 1256 af 18 »oldinge« (oldermænd, medlemmer
af gildets styrelse). Den viser ordret overensstemmelse med
en skrå for et Knudsgilde i Storehedinge, men røber også
slægtskab med andre skråer fra 13. årh., således navnlig
med en skrå fra et hellig Eriks gilde i Kallehave (1266),
og noget fjernere lighed med en skrå fra hellig Knuds gilde
i Odense (c. 1245). Knudsgildet i Malmø var uden tvivl et
af de anseligste af alle datidens gilder; under forandrede
former har det holdt sig til nutiden, og består den dag i dag.
Skråen er trykt i Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavssk raa er I,
ss-44. En noget beslægtet, men henved 100 år yngre dansk
skrå fra samme gilde (Nyrop s. ssfif.) samt den danske skrå
fra Odense (Nyrop s. isff.) er benyttede ved oversættelsen.

Dette er hellig Knud af Ringsteds 1 gildes skrå, som
skønsomme oldinge fordum har udfundet til gavn for
brødrenes gilde, hvor de har fastsat den til at holdes i
lyst og i nød.

*) Knud hertug, i modsætning til hellig Knud af Odense, Knud
konge.

Digitized by Google

Retskilder.

347

§ 1. Om nogen mand som ikke er i gildet, ihjel-
slår gildebroder, og brødre er nærværende, da hævne
de ham, om de kan; men hvis de ikke kan, da må de
mage det så, at drabsmanden skaffer sikkerhed for 40
mark for sig i bøde til den dræbtes arvinger — hvad
man almindeligvis kalder tak 1 . Af disse 40 mark for-
beholdes 3 mark alle brødrene som oprejsning; og
ingen broder må æde eller drikke med drabsmanden,
eller være i skib med ham, eller have noget samkvem
med ham, førend han har bødet til arvingerne og brød-
rene efter lovens bydende, hvis han ikke for hver
gang han gør det, vil give alle brødrene 3 mark. Men
hvis drabsmanden ikke kan stille sikkerhed (tak) for
sig, da skal tilnævnte mænd af gildet føre ham for
kongens dom.

§ 2. Om gildebroder ihjelslår gildebroder, og
brødre er nærværende, da hjælpe de ham af dødsens
våde, som de bedst kan. Dræber han ham af nød, da
bøde han arvingerne 40 mark og gildebrødrene 3 mark.
Men er det så, at han af stor dårskab og lovløshed
dræber ham for gammel og langvarig avinds skyld, da
skal han udstødes af alle brødres lag med et ondt navn,
som hedder niding.

§ 3. Om gildebroder slår nogen mand ihjel, som
ikke er gildebroder, eller nogen mægtig mand*, og han
kan ej frelse sig selv for sin vanmagts skyld, da skal
de brødre som nærværende er, hjælpe ham af livsens
våde, hvorlunde de kan; og om han er nær havet, da
skal de få ham skib med årer og øsekar, og stål til at
slå ild af flint, og økse, og siden sørge han for sig
selv, som han kan bedst. Har han en hest behov, da

l ) Dette ord betegner kavtion, borgen; der menes selvfølgelig
frændernes kavtion for at bøderne betales.

Der menes snarest: øvrighedsperson.

Digitized by Google

348

Retskilder.

skal de få ham den, og følge ham til skovs, men ej
ind i skoven, og han skal have hesten frit én dag og
nat derefter; har han den længere behov, må han leje
den; om hesten kommer ej igen, da skal han selv be-
tale den, om han har formue dertil ; formår han det ej,
da må gildebrødrene betale hestens værd. — Om så
er, at de ej kunde hjælpe ham i sådan måde, og der
kræves sikkerhed for 40 mark af ham — hvad man
almindeligvis kalder tak — da skal de nærværende
brødre gå i borgen for ham; selv skal han udrede det,
om han har formue dertil ; kan han det ej, og hvis han
af nød har begået drabet, da skal alle gildebrødre ud-
rede det for ham. — Om det så hænder, at mand-
draberen flyer som en skalk eller af dødsens rædsel, og
sætter sine gildebrødre i nød og våde, da skal han
udelukkes af gildet med det navn, man almindeligvis
kalder niding , og alle gildebrødre skal frelse sig, som
var med ham. — Om nogen gildebroder er dette over-
hørig, og som en skalk og for stor rædsels skyld ej vil
frelse sin broder af dødsens våde, og vorder fældet
med vidnesbyrd, da skal han udrede til alle brødre 3
mark, eller rense sig med seks brødres svorne ed, eller
udstødes af broderskabet som niding. — Om nogen
vorder så genstridig, at han til fastsat frist ej bidrager
til sin broders løsning så meget som han er' skyldig,
bøde han brødrene 3 øre.

§ 4. Om gildebroder kærer sin broder for øvrig-
hed, i hvad sted det kan være, og får deraf skade og
skam, med megen møde, da skal han, hvis han er
fældet med vidnesbyrd, bøde hin 6 mark, og alle gilde-
brødrene V, pund honning, eller rense sig med seks
brødres ed 1 .

') Ved pund må efter hele sammenhængen forstås skippund.
Jfr. ovenfor s. 140.

Digitized by Google

Retskilder.

349

§ 5. Om gildebroder skader sin broder ved smiger
for øvrighed, eller går i skib med sørøvere og således
beflitter sig på at rane fra sin gildebroder, da skal
han, om han er fældet ved sikre kendetegn, udstødes
af broderskabet og være alle brødres niding.

§ 6. Om gildebroder ej hjælper sin gildebroder i
lov 1 , eller han bærer vidne imod ham, og gør ham
skade i så måde på hans gods, da skal han, om han
er fældet ved vidnesbyrd, bøde hin 3 mark og brø-
drene 3 øre.

§ 7. Om gildebroder stævner sin gildebroder for
konge eller biskop eller på tinge uden oldermandens
eller gildebrødrenes samtykke, og gør ham skade på
hans gods, da skal han fyldestgøre ham med 3 mark
og brødrene med 3 øre.

§ 8. Om gildebroder finder sin broder i fængsel,
da skal han udløse ham med 3 mark*; selv skal han
udrede dem, om han har dem; hvis ikke, skal alle
gildebrødre udrede dem for ham. — Vil han ej, og
bliver fældet ved vidnesbyrd, da skal han udrede de
samme 3 mark til brødrene, eller værge sig med seks
brødres ed. — Vil nogen ej bidrage til sin broders ud-
løsning, bøde han 3 øre.

§ 9. Om gildebroder finder sin broder i havs-
nød, da skal han give ham livsens hjælp, udkaste af
sit gods indtil 3 marks værd eller 1 pund 3 , og tage
ham ombord i sit skib; den skibbrudne skal selv gen-
gælde ham det, om han kan; hvis ej, skal alle gilde-
brødre udrede erstatningen.

§ 10. Om gildebroder finder sin gildebroder i
fængsel eller ellers nogensteds i nød, og vil ej hjælpe

*) o: retsligt bevis, fornemmelig ved mededsmænds ed.
*) o: bidrage indtil 3 mark til hans løsning.

*) Åbenbart menes der skippund.

Digitized by Google

350

Retskilder.

ham, da skal han, om han fældes med vidnesbyrd,
være udenfor gildet som niding. eller også sværge med
seks brødre, at han havde vilje at hjælpe ham, men ej
kunde.

$ 11. Om oldermand udnævner nogle gildebrødre
til at rede til gilde, og nogen af dem forsømmer at
berede det eller vanskøtter det, da betale han brødrene
3 øre, og rede atter til gilde; og hvis de gildebrødre
der er udnævnte til gilde at gøre, har modtaget hon-
ning, da skal den være i gildebrødrenes værge, efter at
den er modtaget.

§ 12. Om nogen, efter at kedlen er hængt over
ilden, sniger sig bort, inden gildet er begyndt, uden
oldermandens forlov, da betale han så meget som om
han havde drukket med.

§ 13. Om gildebroder trætter med sin broder med
uskellige ord i gildehuset, da skal han. om han fældes
ved de to nærmest siddende mænds vidnesbyrd, udrede
gildebrødrene 3 øre; hvo som i hidsighed svarer igen
på samme måde, betale det halve.

§ 14. Hvo som giver sin gildebroder hånsord,
være sig i gildet eller andensteds, og kalder ham niding
eller tyv eller med andre ord — hvilke det nu er —
skælder ham så ringe, at han ej kan lignes ved andre
mænd i nogen måde, da bøde han hin 3 mark og brø-
drene V* pund (skippund) honning, eller rense sig med
seks brødre. — Om gildebroder river sin gildebroder i hår
eller slår ham med næve, bøde han ham 3 mark og
brødrene 12 øre. — Om så hænder, at nogen slår sin
gildebroder med kæp eller kølle, da bøde han ham 9
mark; vorder han af de slag såret på noget lem, eller
blod flyder, bøde han ham ydermere 12 mark og
brødrene 3 mark.

§ 15. Om gildebroder vorder vanhædret af nogen
der ej er i gildet, i ord eller dåd, og ej vil hævne sig

Digitized by Google

Retskilder.

351

med brødres hjælp, da være han udenfor gildet, og om
han uden gildebrødres samtykke søger lov 1 eller bøde,
skal han, om han fældes med vidnesbyrd, udstødes af
broderskabet, eller udrede */s mark sølv.

§ 16. Om nogen gildebroder for at skade sin
broder bærer økse eller sværd eller andet våben i
gildehuset, og det bliver fundet dér, bøde han gilde-
brødrene 3 øre, fordi alle våben er forbudne i gilde-
huset.

§ 17. Om nogen brødre vorder usåttes om noget,
da skal gildebrødrene holde møde og mægle, om de
måske kunde forlige dem med deres dom. Kan de ej,
da være han udenfor gildet, som vragede alle gilde-
brødres lov og dom.

§ 18. Om nogen ej giver møde i forsamlingen,

— hvad man kalder mot *, — betale han 1 øre.

§ 19. Om nogen bryder vokslys, give han Vs øre ;
og om nogen slukker vokslys, udrede han det samme.

— Om nogen med eller mod sin vilje bryder skål, købe
han en anden, og give 6 penninge ; og om nogen taber
skål af hånd, om den end ej brydes, betale han 6
penninge.

§ 20. Om nogen gildebroder sidder og sover i
gildet, betale han 1 øre. Om nogen sætter sig i gilde-
hus og glemmer at gå hjem, bøde han 2 øre. Om
nogen spyer enten der eller på hjemvejen, inden han
er kommen hjem, da skal han, om han fældes ved vid-
nesbyrd, bøde 3 øre.

§ 21. Om nogen gildebroder vorder syg, da skal
brødrene se til ham, og om han har det behov, våge
over ham. Om nogen af dem som hertil var til-
nævnte, nægter at komme, betale han 1 øre. De som

') d: ret til at bevise sin sags rigtighed (med ed).
*) o: møde.

Digitized by Google

352

Retskilder.

våger, skal bære den døde til graven, og alle brødre
skal følge liget til kirke, og hver især skal ofre 1 pen-
ning, der tilfalder skriveren 1 , i messen for sin broders
sjæl, inden liget jordes, eller også give 1 øre. Om
nogen går sin vej, før han er jordet, udrede han det
samme.

§ 22. Om nogen kaster vrag på at iagttage eller
holde loven, som den skreven er, være han udenfor
gildet, og give 3 øre; men vil han siden for at vinde
broderskab igen forliges med brødrene, love han at
holde loven, og udrede 6 øre.

§ 23. Om nogen falder for drukkenskabs skyld i
selve gildehuset eller inden han når sin egen gård, be-
tale han 1 øre.

§ 24. Om nogen gildebroder har begået mand-
drab, og har gjort arvingerne lovmæssig fyldest, og så
vil igen komme til dette gildes samfund *, give han alle
gildebrødrene 3 mark, og skal så atter optages i dette
gilde med den dræbtes frænders samtykke. — Om nogen
af nød har begået manddrab, da tage han imod atud 3
af alle brødre, nemlig 3 mark af hver broder.

§ 25. Den gildebroder, for hvem den forreste del
af huset brænder, nemlig køkken eller stue, eller også
laden med samt kornet i den gård hvori han boer,
ham skal brødre give stud*, nemlig 3 penninge.

§ 26. Om nogen bonde vil optages i hellig Knuds
gilde, da skal han formå en af borgerne og brødrene

') En beslægtet skrå har her: »til skråherren«. Både med
skriver og med skråherre menes der den til gildet knyttede
præst, der skriver gildets dokumenter og holder dets messer.
*) Mellem ipsius og communionem må indføjes: convivii.

*) stud — stød, understøttelse (i penge). Ordet bruges også
om skatter.

4 ) Jfr. ovenfor note 3.

Digitized by Google

Retskilder.

353

i dette gilde til at svare for sig eller fuldgøre for sig til
alle gildebrodrene for alle punkter i nærværende skrå.

§ 27. Om nogen støder en anden gildebroder fra
hans sæde og med vold tager hans plads, give han
1 ørtug.

§ 28. Om nogen gildebroder vorder ved tavlebord
eller tærningspil 1 såret eller uhæderligt slagen, da skal
han, om han fældes ved vidnesbyrd, give brødrene en
halv mark, eller rense sig med sjette hånd*. — Om
nogen gildebroder går nøgen bort fra tavlebord 3 , da
udrede han, når han er fældet ved vidnesbyrd, 3 øre
for den forargelse og skam, han volder alle gilde-
brødrene, eller rense sig med seks brødres ed.

§ 29. Om nogen af gildebrødrene gør støj eller
ulyd i oldermandens eller skråherrens 4 tale, udrede
han 1 ørtug penninge.

§ 80. Om nogen af gildebrødrene har ærinde på
tinge, da følge alle brødrene ham, og hvo som ej kom-
mer, betale 1 ørtug sølv, om han fældes ved én mands
sikre vidnesbyrd; hvis ej, rense han sig med ed.

§ 31. Om nogen gør ulyd uden visse skel, og
døver så brødrene med sit råb. betale han uden al
modsigelse brødrene 1 mark 5 .

,§ 32. Om nogen broder har anden broders hjælp
behov til at fare til næste sted, og denne ej vil hjælpe
ham hverken gående eller ridende, udrede han 2 øre
til brødrene.

§ 83. Om nogen af brødrene vorder stævnet for
kongen eller bispen, da skal oldermand holde møde

') alias, læs: aleas.

} ) o: sværge selv sjette på sin sagesløshed.

*) Nemlig efter at have spillet alle sine klæder bort.

4 ) Om skråherren jfr. ovenfor s. 352. note 1.

5 ) Mark er uden tvivl fejlskrift for ore.

Danm. 1241-1274. 23

Digitized by Google

354

Retskilder.

med brødrene og udvælge tolv af broderskabet, hvem
ban vil. som farer med ham på fælles bekostning og
skal hjælpe ham, så vidt de kan. Om de som til er
nævnte siger imod, da skal hver af dem betale V*
mark sølv, uden han igenholdes af bryllups højtid eller
sygdom eller anden lovlig sag; og i samme stund skal
en anden nævnes i hans sted, som bort skal fare med
den nævnte broder.

§ 34. Om nogen broder, trængt af nød, hævner
sin uret, og han har hjælp behov i staden for at værne
liv og lemmer, da skal tolv brødre med ham tilnævnes
at være, dag og nat, til hans værn, og følge ham med
våben fra hans herberge til torvet og fra torvet til her-
berget, sålænge som det behøves, at ikke vor broder
skal blive til spot og skam for brødrene.

§ 35. Om nogen broder vorder greben og taber
sin frihed, da skal han tage imod stud 1 , som er 3 pen-
ninge, af alle gildebrødrene i dette bispedømme.

§ 36. Også den vedtægt har gildets oldermænd
gjort, at om nogen broder får sit gods inddraget på
kongens vegne eller en anden høvdings, og vorder
fangen, hvilke brødre i eller udenfor riget han tyer til.
da skal de hjælpe ham hver med 5 penninge.

§ 37. Om nogen broder lider skibbrud, og ej be-
holder så meget som en marks værd af sit gods. da
skal han, når ed er svoret og vidnesbyrd aflagt, få af
hver broder inden dette bispedømmes grænser 3 pen-
ninge.

§ 38. Om nogen svoren broder lider nogen over-
last af en der ej er svoren, så meget at han kan det
ej tåle, og han har ej ævne eller mod til at værge sig,
da melde han det til de brødre han kan, og, om så
påkræves, da skal klokken røres; hvilken broder det

’) Jfr. ovenfor s. 352, note 3.

Digitizeci by Google

Retskilder.

355

hører og glemmer at hjælpe sin broder, han skal, om
der er vidner på sådan ondskab, få et ondt navn, som
hedder niding , og sættes udenfor broderskab.

§ 39. Om nogen broder gør hor med sin svorne
broders hustru, og der er en medbroder, der iøvrigt
med sit vidnesbyrd stadfæster, at han har set ham
komme og gå, da skal han for sådan synds skyld sæt-
tes udenfor brødres samfund som udskud og niding. —
Men om broder kommer i vanry derfor uden dog at
fældes med vidner, da skal han rense sig med tolv
brødres ed, og så skal han betale sit gilde 1 . — Om
broder griber sin broder i seng med sin hustru på
hordoms vegne, og iøvrigt har to brødre som vidner
derpå, da gives ham fuld lov til at dræbe ham, hvis
de to brødre er tilstede at aflægge vidnesbyrd; ti den,
der er grebet i hor med tolv brødres ed 2 , rammes ifølge
straffelovens bydende med dødsstraf. — Men om han
ene griber ham ene med sin hustru, og har ej anden
mands vidnesbyrd derpå, og dræber sin broder, da, på
det at ingen af brødrene skal tænke, at han måske
det gjorde for noget lønligt råds skyld, så at han
dræbte sin broder ménløs, skal han underligge såvel
brødres hån som Guds hævn.

§ 40. Om nogen voldtager sin svorne broders
hustru, datter, søster eller frænke, da skal han sættes
udenfor broderskabet, dog ej uden to vidner*.

§ 41. Også denne vedtægt og lov gav older-
mænd, der kaldes oldinge . i Skanør, at bagere ej må

*) o: sin plads i gildet.

*) o: den, hvem 12 brødre sværger skyldig i hor (i overens-
stemmelse med de to øjenvidners udsagn).

*) Nemlig på gerningen.

23 *

Digitized by Google

356

Retskilder.

optages i hellig Knuds gilde, og om de er optagne,
ingenlunde blive deri 1 .

§ 42. Tidsbestemmelse. Disse lovbud blev ved-
tagne og sammenstillede i Skanør af atten oldermænd,
der kaldes oldinge, af hellig Knuds gilde, i det Herrens
år 1256, den 7. September*.

’) Bagerne var ilde ansete, fordi de i særlig grad havde ry for
uredelighed.

*) Hertil er der føjet nogle bestemmelser, der angives at være
givne af ærkebispen af Lund sammen med brødre såvel
af Knudsgildet som af det ældre gilde »Herlagh« (herre-
lag? andensteds kaldes det Hezlagh, o: edslag) for at stanse
spliden mellem de to gilder, og som skulde gælde for
begge gilder. Af disse handler § 43 og 44 om straf for at
gøre sin gildebroder forkøb eller bryde en aftale med ham
om salg af rørligt eller urørligt gods, medens § 45 byder:
>Om nogen gildebroder ringer eller lader ringe med gildets
fælles klokke til skade for sin broder, hvad Gud forbyde, og
han fanger deraf skade på sin egen person eller på sit folk
eller på sit gods, da skal han fuldelig oprette ham al hans
skade, og bøde til alle gildebrødre 1 pund (skippund) hon-
ning, eller vises ud af gildet som alle gildebrødres niding.
— Ingen skal djærves at røre klokken her uden older-
mandens eller skriverens forlov, uden det var for ilds våde
eller lignende sager. Djærves nogen at prøve derpå, bøde
han til alle gildebrødre Vi pund (skippund) honning. c

Digitized by Google

Oldbreve 1241-74
af mere privatretlig karakter.

Paveligt forbud mod at kræve tiende af Esrom
klosters godser. 28. Marts 1244.

(Trykt efter afskrift i Cod. Esrom., udgivet af O. Nielsen, s. m.)

Innocentius, bisp, Guds tjeneres tjener, sender
sine elskede sønner abbeden og brødrelaget i Esrom,
af Cistercienserordenen, i Roskilde stift, sin hilsen og
apostoliske velsignelse. I har tilkendegivet os, at uagtet
det er Eder indrømmet af det apostoliske sæde, at
ingen tør afkræve eller afpresse Eder tiende af Eders
haver, abildgårde, enge, græsgange, lunde, saltværker,
møller og fiskevande, enten de er erhvervede før eller
efter kirkemødet 1 , og uagtet det samme sæde ikke
mindre har pålagt vore ærværdige brødre ærkebisperne,
bisperne, og de andre høje kirkens herrer i Danmarks
rige, at de skal lade Eder og andre af Eders orden i
samme rige være fritagne for at yde denne slags tiende
— at der trods alt dette dog findes nogle høje kirkens
herrer og klerke i Lunde ærkestift, der påstår, at
denne indrømmelse ikke kan strækkes så vidt, at den
gælder for hvad I har erhvervet efter dens udstedelse,
og derfor plager Eder med mangefold tynge for den
sags skyld. Da det nu er vor mening, at den nævnte

*) Nemlig i Lateranet 1215.

Digitized by Google

358

Oldbreve.

indrømmelse også bør udstrækkes til det senere er-
hvervede gods, forbyder vi i kraft af nærværende skri-
velse, at nogen plager Eder i denne sag under sådant
påskud. Intet menneske tør i nogen måde krænke
dette vort forbudsbrev eller frækt vove at handle der-
imod. Drister nogen sig til at forsøge herpå, må han
vide, at han ifalder Guds og hans hellige apostles.
Peders og Påvis, vrede. Givet i Lateranet den 28.
Marts i vort pavedømmes første år.

Mageskifte mellem Jon Jonsøn Litie og Esrom
kloster. 18. November 1248.

(Trykt efter afskrift i Cod. Esrom. udg. af O. Nielsen s. n«-».)

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Amen. Alle Kristi troende, der får nærværende brev
at se, bringer Jon, søn af Jon Rejmodsøn, sin timelige
og evige hilsen i Herren *. Eftersom man til evigt
minde om udført gerning plejer at forevige de dødeliges
id ved troværdige skrifter, er det vort ønske ved nær-
værende brevs vidnesbyrd at bringe til alle mands
kundskab — være sig nulevende eller efterkommere —
at al jord som vi har haft i Viderløslille 2 , nemlig jord
på 19 øre og 1 ørtug i skyld, og som vitterlig er til-
falden os som ret arv efter vor moder Cecilies død 3 ,

') Jon (Litie) var en højt anset sællandsk stormand og en ivrig
kongetro mand, Erik Klippings og hans søns fornemste råd-
giver. Han døde først langt hen i Erik Menveds kongetid
(1307). Om faderens, Jon Rejmodsøns, død på havet handler
en bekendt vise (Danm. gi. Folkeviser VI, s?sfT.)

*) L. Værløse v. for Furesø.

*) Cecilie var datter af den bekendte stormand Ebbe Sunesøn.

Digitized by Google

Oldbreve.

359

from ihukommelse, al den jord mageskifter vi ved nær-
værende brev efter moden overvejelse på gode mænds
råd for det nedenfor anførte gods med de os elskelige

mænd den ærværdige J *, abbed, samt prioren

og kældermesteren i Esrom kloster i Roskilde stift, med
huse og tofter, agre, enge, skove, moser, damme og
fiskevande, samt 3 indhegnede fiskedrætter, der alt-
sammen hører til den nævnte jord. Vi overgiver dem
som det nævnte klosters fuldmægtige ved lovmæssigt
skøde fuld herreret over og korporlig besiddelse af den
nævnte jord med al dens tilbehør, at indehave med
ubestridelig og fuldgyldig ret. Vi har også givet det
nævnte kloster og dets styrere, abbeder, priorer, under-
priorer og kældermestre, der til hver tid monne findes
der, i mit og mine arvingers navn — både dem vi for
tiden har. og dem som Gud senere monne ville skænke
os — fuld rådighed og fri bestemmelsesret til efter eget
skøn at besidde, beholde, sælge, mageskifte, eller på
anden måde afhænde den *. Vi tilsiger også på tro og
love for os selv og for vore arvinger — nuværende
som fremtidige, alle og enhver — fast overholdelse og
iagttagelse af hver enkelt af de ovenfor nævnte be-
stemmelser. og at vi ingensinde ved nogen kunst eller
list selv eller gennem andre vil handle imod dem.
Fremdeles bekendtgør og godkender vi, at vi i steden
for den førnævnte jord på vor morbroders, hr. Peder
Ebbesøns, og andre gode og forstandige frænders og
venners råd har modtaget af de nævnte mænd — ab-
beden, prioren og de andre brødre i det nævnte klo-
ster — jord i Langerud på 1 mark og 2 ørtug i skyld,

') Navnet er ikke udfyldt i afskriften.

s ) Dette benyttede klostret sig også senere af, se det nedenfor
s. 383 f. oversatte brev.

Digitized by Google

360

Oldbreve.

og i Horetorp jord på 1 mark i skyld *, med alt løsøre
og tilbehør sammesteds, med huse og tofter, agre, enge,
skove, og alt hvad der hører til de nævnte jordstykker,
samt en gård i Købmannehavn 2 med huse og grund i
Vor Frue sogn. Alt dette tilstår vi os at være lov-
mæssig tilskødet efter Danernes vedtægt, så at det af
os og vore efterkommere med fuldgyldig ret kan be-
siddes, beholdes, sælges, mageskiftes, eller på anden
måde afhændes, efter vor og vore efterkommeres vilje.
På det at nu den tøjlesløse havesyge, der er fredens
stadige fjende, moder til alle trætter, og ophav til al
splid, for fremtiden kan holde sig aldeles i ro med
hensyn til den nævnte aftale mellem os og vore ar-
vinger på den ene side, og de mænd der til given tid
er abbeder og priorer i det nævnte kloster, på den
anden side, så giver vi udtrykkeligt afkald på hvert
forbehold af underfundig eller anden art, der nogen-
sinde kunde falde os eller vore arvinger ind, og på al
støtte af kirkelig og borgerlig ret samt af al vedtægt,
der i Danmarks rige plejer at overholdes som lov.
Hertil føjer vi endnu, at om nogen sætter troen til side
og uden årsag vover at tynge det nævnte kloster tvært-
imod denne bestemmelse, være sig for retten eller ikke,
være sig for hvilken som helst kirkelig eller verdslig
dommer, — da tilsiger vi på tro og love det nævnte
kloster vort værn i alle måder. Til kundgørelse heraf
har vi sat vort segl på nærværende brev, og vil også
sørge for at få vor herres, den høje Danernes og Ven-

>) Langerud = Langerød, øst for Fredensborg. Horetorp =
Ordrup ved Charlottenlund. — Ved jord på 1 mark sølv i
skyld forstodes så meget jord, hvori der kunde sås 1 mark
korn, og som derfor udredede 1 mark sølv i ledingsafgift.
Oprindelig gaves sandsynligvis et lignende beløb i landgilde
1 mark korn — 3 øre = 24 ørtug = 288 skæpper.

*) København.

Digitized by Google

Oldbreve.

361

dernes konges, segl sat derpå. Tillige beder vi hr.
Peder Ebbesøn, vor kæreste morbroder, og marsken
hr. Harald, at de i henhold til vort ønske vil sætte
deres segl på nærværende brev. Dette er foretaget og
skødet først i Esrom kloster i disse vidners nærvær:
hr. Peder Ebbesøn, vor kæreste morbroder, Peder Ake-
søn, Thorbern Jonsøn, Absalon prior, og kældermesteren
det nævnte kloster, dernæst i Slangetorp på »Trigge
herreds« ting 1 , for det tredje på landsting ved Ring-
sted, i det Herrens år 1248 den 18. November.

Erik. Plovpennings stadfæstelsesbrev for Esrom
kloster på besiddelsen af Huseby og Skederud.

1249 2 .

(Trykt efter afskrift i Codex Esrom. udg. af O. Nielsen s. i«of.)

Erik af Guds nåde Danernes og Vendernes konge
sender alle og enhver der søger landsting og herreds-
ting, og i det hele alle Kristi troende der får dette
brev at se — det være sig nærværende eller tilkom-
mende — sin nådige hilsen. Da det jo for de på
Kristus Jesus troende er et værk af gudelig fromhed og
taknemlighed, medlidende at hjælpe sådanne der er
nedbøjede og tyngede af uforskyldt overlast og uret,

') Slangetorp er Slangerup, nordøst for Frederikssund. — Trigge
herreds ting = Tre herreders ting, nemlig Strø, Hjørlunde
og Lynge herreder i Nordsælland. »Trigge« er gammeldags
ejeform af tre.

*) Sammenlign A. D. Jørgensen, Valdemar Sejr s. m-*, hvor
selve det nedenfor omtalte testamente og et stadfæstelses-
brev af Valdemar den unge er oversatte.

Digitized by Google

362

Oldbreve.

så véd vi i sandhed og tror fast på, at det er en end
større fortjeneste at stå sådanne rnænd bi i deres
trængsel, der har sagt farvel til verdens ære, har fulgt
i Jesu Kristi, Guds søns, spor, og valgt det gudelige
liv 1 . Da nu vore elskede brødre af Cistercienserordenen,
munkene i Esrom, har klaget til os og indtrængende
påvist. at de på den ejendom de har i Huseby og
Skederud 3 , plages med uforskyldt tynge og nye rænker,
gør vi det vitterligt for alle der får dette brev at se,
hvordan og hvorledes den nævnte ejendom er kommen
i de førnævnte brødres hænder, så sandfærdigt og tyde-
ligt som vi har kunnet forstå det ud af breve, der er
udstedte af vor høje fader, højlovlig ihukommelse, kong
Valdemar den anden, og vor broder, højlovlig ihukom-
melse, kong Valdemar den tredje, og den ærværdige
bisp af Roskilde Peder den ældre, og selve den afdøde
Nils kaldet Grevesøn, og andre ædlinge her fra landet
— breve der på ret virksom og lovfast vis er bekræftede
ved vedhængte segl. Det forholder sig nemlig så, at
Nils med tilnavnet Grevesøn, da han for at vinde det
evige liv stod i begreb med at tiltræde en pilegrims-
færd til Jerusalem, for sin sjæls frelse fromt og kærligt
overlod den nævnte ejendom til brødrene i Esrom, dels
som gave, dels som ret køb. For at nu ikke hvad der
er foretaget af så forstandige og ansete mænd, skal
kunne svækkes ved onde mænds indgreb og rænkespil,
bekræfter vi nærværende brev med vort segl, og byder
derved bestemt udtrykkeligt alle og enhver under tab
af vor nåde, at ingen må vove at volde de oftnævnte
brødre nogen skade på den nævnte ejendom. Givet i
Roskilde i det Herrens år 1249.

') Munkelivet.

*> Husby og Skjerød (Skjerede), nord for Arresø.

Digitized by Google

Oldbreve.

363

Pavelig tilladelse til at forene to præstekald.
1. September 1251.

(Trykt efter afskrift i Ny kirkehist. Saml. III, » f.)

Innoeentius, bisp. Guds tjeneres tjener, sender sin
ærværdige broder Peder bisp af Århus sin hilsen og
apostoliske velsignelse. 1 en ansøgning, indgiven til os
fra vor elskede søn Torkel af »Gerwiltie« \ underdiakon
i dit stift, udtales, at i Danmarks rige er de kirkelige
embeder så ringe og usle, at en enkelt mand efter hint
lands sæd næppe kan få passende underhold af to af
dem. Vi låner derfor øre til denne underdiakons bøn-
ner, og giver dig i kraft af nærværende skrivelse fuld
frihed til at gøre undtagelse med ham, således som du
synes at det næst Gud kan gavne hans sjæls frelse, så
at han foruden de med sjælesorg forbundne embeder,
han har inde, der, som han forsikrer, ikke overstiger 8
40 skilling Sterlings værd årlig, frit kan modtage et
andet kirkeligt embede, der er forbundet med lignende
sjælesorg, såfremt det tilbydes ham på kanonisk vis,
og gerne kan 3 beholde det jævnsides de førnævnte,
uanset det almindelige kirkemødes beslutning 4 . — Givet
i Milano den 1. September i vort pavedømmes 9. år.

’) Navnet er åbenbart forskrevet. Måske menes der Gjerrild i
Djurslands nordøstlige del.

*) excedentium, læs: excedentia.

’) Efter retinere indføjes possit.

4 ) Som nemlig forbød at forene flere kirkelige embeder. En
slutningssætning om, at det forudsættes, at intet af embederne
vanskøttes, er stærkt forkortet i afskriften og udelades her.

Digitized by Google

364

Oldbreve.

Kristoffers bønskrift til paven om grundlæggelse
af et nonnekloster i Roskilde. Udateret (o. 1255),

(Trykt efter original i Thorkelin, Dipi. Arnemagn. 1 , sor f.)

Til den helligste fader og herre Alexander, af Guds
nåde det højhellige romerske sædes ypperstepræst, sen-
der Kristoffer, af samme nåde Danernes og Vendernes
konge, fromme kys på hans helligheds fødder. Såsom
den ædelbårne og fromme fru Ingerd, fordum grevinde
af Regenstein, af prisværdig vandel og rygte, og som
hverken har børn eller forældre, brødre eller søstre 1 ,
til Guds og hans moders, den berømmelige jomfrus,
a re ønsker at anvende de hende af Gud betroede mid-
ler til i Roskilde stift i vort rige at grundlægge et klo-
ster af de fattige søstres orden, der fra første færd er
stiftet af den hellige Franciscus, så retter vi sammen
med hende så indtrængende en bøn som vi formår,
til Eders hellighed, at I vil agte på den sjælegavn, der
sikkert ventes at ville blive følgen heraf, og med det
apostoliske sædes vante godhed nådig vil vise dette
fromme forehavende gunst og velvilje, så at I, under
hvem, som vi har erfaret, denne sag umiddelbart og i
særlig grad hører, giver hende bemyndigelse til at
grundlægge et kloster af ovennævnte orden, navnlig da
klostre af denne regel ikke findes i vort rige så lidt
som i Sveriges og Norges riger, og mange fornemme
kvinder, som det er vor tro, i overensstemmelse med
den højbyrdige frues forbillede ønsker at tjene den
himmelske brudgom i denne orden fremfor i nogen
anden. Dette værk er det vort fromme ønske, om

’> Ingerd var datter af den bekendte stormand Jakob Sunesøn,
broder til bisperne Peder og Anders Sunesøn.

Digitized by Google

Oldbreve.

365

Gud vil, at stå bi med råd og dåd, og vi vil til
sikkerhed udstede dette brev åbent for alle tilfældes
skyld.

Ingerd af Regensteins grundlæggende gavebrev
til nonneklostret i Roskilde. 1. Avgust 1256.

(Trykt efter original i Thorkelin, Dipi. Arnemagn. I, »»f.)

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Amen. Jeg Ingerd, fordum grevinde af Regenstein,
datter af hr. Jakob Sunesøn, i alle måder ved fuld
sjælskraft og ved godt helbred, har, ihukommende de
menneskelige kårs skrøbelighed, der jo vides at være
bundne til uundgåelig død, selv om timen for bemeldte
død slet ikke kendes, villet sørge for min sjæls frelse,
og såsom jeg blandt alle mine hjærtens ønsker særlig
attrår, at jeg dog måtte være værdig til at plante den
af den hellige Franciscus fra første færd oprettede
orden af søstre — det vil sige sådanne der har lov til
at have indtægter — i Roskilde by i Danmarks rige,
så har jeg i nærvær af den ærværdige fader hr. Ja-
kob, ærkebisp af Lund, Sveriges kirkefyrste, i nær-
værende skrivelse ladet optegne alt hvad jeg på Guds
nådes tilskyndelse af de mig af Gud betroede midler
har besluttet at anvende og henlægge til bemeldte
søstre og deres kloster til evig brug i fremtiden, og jeg
overgiver det til efterverdenen, ikke blot som noget der
skal læses, men som noget der for hvert punkt som
findes deri, skal tilegnes af dem hvem det påhviler at
udføre det, under fare for deres sjæls frelse. Jeg over-
drager altså disse søstre og deres kloster nedennævnte
byer med al ret og indtægt af dem, fuldt ud, til besid-

Digitized by Google

366

Oldbreve.

delse fra nu af og for stedse, nemlig: Horlef med to
møller og alt andet tilliggende, der årlig reder 100 mark
penninge, endvidere Lille Linde med (illiggende, som
reder 40 mark penninge, Jatneslev med tilliggende,
som reder 40 mark penninge, Aggetorp med tilliggende,
som reder 20 mark penninge, Ljutstorp med tilliggende,
som reder 15 mark penninge. Ammetorp med tillig-
gende, som reder 20 mark penninge, Tårnbylille med
tilliggende, som reder 40 mark penninge, Volby med
tilliggende, som reder 30 mark penninge 1 , Barnetorp
med tilliggende, som reder 20 mark penninge, Skede
med tilliggende, som reder 60 mark penninge, og et
stod sammesteds, som giver 30 mark penninge, Ans-
torp, Svalmstorp og Aetorp, som reder 19 mark pen-
ninge*. Summen af alle disse indkomster er 120 mark
rent sølv årligt, heri ikke indbefattet de tilfældig fore-
faldende indtægter. Og til fuldbyrder af denne min
gave og min sidste vilje vælger og indsætter jeg den
ærværdige fader hr. Peder, bisp af Roskilde. For nu
at udelukke enhver tvivl, og ikke give nogen lejlighed
til at spinde rænker i denne sag, har jeg ladet nær-
værende skrivelses ord bekræfte med segl af oven-
nævnte ærværdige fader, hr. Jakob, ærkebisp af Lund,
Sveriges kirkefyrste, samt forsegle med mit eget segl.
Givet i Lund i det Herrens år 1256 den 1. Avgust.

*) Næsten alle disse landsbyer ligger i Bjeverskov herred. Præste
amt (syd for Køge). Horlef er Hårlev; Jatneslev hedder nu
Endeslev; Aggetorp Ljutstorp og Ammetorp: Aggerup, Lv
strop og Ammerup; Volby er vistnok Valby, nu Juellinge i
Stævns h. (grænser op til Bjeverskov h.).

*) De fleste af disse landsbyer ligger tæt ved hverandre i Midt-
sælland (Ringsted herred); Skede, Anstorp, Svalmstorp og
Aetorp hedder nu Ske, Avnstrup, Svalmstrup og Atterop(?);
dog ligger Barnetorp (Bjerup) i V- Flakkebjærg herred.

Digitized by Google

Oldbreve.

367

Pavebreve angående grevinde Ingerd af Regen-
steins grundlæggelse af et Franciskanernonne-
kloster i Roskilde. 3. — 17. Januar 1257.

(Trykte efter originaler i Thorkelin, Dipi. Amemagu. I, s. sio-«.)

Alexander bisp, Guds tjeneres tjener, sender sin
ærværdige broder Jakob, ærkebisp af Lund. sin hilsen
og apostoliske velsignelse. Fra vore elskede døtre i
Kristus abbedissen og samlaget i den hellige Francis-
eus' kloster i Roskilde af den hellige Damianus’ orden
er der blevet rettet en ydmyg bøn til os om at vi,
såsom det ofte indtræffer at ejendomme og godser,
der bør tilflyde bemeldte kloster fra søstrene samme-
steds i kraft af arv eller medgift eller testamente eller
almisse eller på anden vis, forholdes det. og det er
svært for dem at tage deres tilflugt til os i hver enkelt
sag og gøre deres ret gældende for forskellige dom-
mere — at vi desårsag nådigt og barmhjærtigt vil tage
os af dem i sådan sag. Derfor byder vi ved apostolisk
skrivelse din broderlighed, at du, så ofte du anmodes
af bemeldte abbedisse og samlag, skaffer dig sand-
heden at vide, og lader deres godser tilbagegive dem,
men tøjler hver der gør indsigelse, ved kirkens tugt,
med udelukkelse af al appel. Givet i Lateranet den 3.
Januar i vort pavedømmes tredje år.

Alexander o. s. fr. sender sin elskede søn provin-
cialministeren 1 i Danmark sin hilsen o. s. fr. 1 kraft af
nærværende skrivelse byder vi dig, at du, så ofte du

’) Jfr. ovenfor s. 230, note 2.

Digitized by Google

368

Oldbreve.

anmodes af vore elskede døtre i Kristus abbedissen og
og samlaget i den hellige Franciscus’ kloster i Roskilde
af den hellige Damianus’ orden, uden nogen vanskelig-
hed overlader dem to dertil beskikkede brødre til at
holde gudstjeneste for dem, høre deres skriftemål, give
dem kirkens sakramenter, og fremsætte Guds ord for
folket, som til den tid og til andre tider samles dér,
samt for andre hæderfulde og rimelige årsagers skyld.
Givet i Lateranet den 4. Januar i vort pavedømmes
tredje år.

Alexander o. s. fr. sender sin ærværdige broder
bispen af Roskilde sin hilsen o. s. fr. Fra vor elskede
datter i Kristus den ædelbårne kvinde Ingerd, enke
efter greven af Regenstein, er der rettet en ydmyg bøn
til os om at vi, såsom hun for den ganske særlige
fromme hengivenheds skyld, hun føler for den hellige
Damianus’ orden, ønsker for sine egne midler at bygge
et kloster af denne orden til ære for den hellige Fran-
ciscus i dit stift og udstyre det med gods, — at vi vil
drage omsorg for at give hende lov hertil. Vi vil da i
denne sag overlade det til dig, og byder ved apostolisk
skrivelse din broderlighed, at du indrømmer samme
ædelbårne kvinde hendes ønske, om det forekommer
dig at være gavnligt og ikke gør indgreb i andres ret.
Givet i Lateranet den 5. Januar i vort pavedømmes
tredje år.

Alexander o. s. fr. sender sine elskede døtre i Kri-
stus abbedissen o. s. fr. sin hilsen o. s. fr. For at ikke
nogen af Eder skal kunne udsætte sig for sjælefare,

Digitized by Google

Oldbreve.

369

selv om de har anlæg til at skeje ud, samtykker vi i Eders
fromheds bønner, og giver i kraft af nærværende skriv-
else lov til, at den præsteviede broder af de små brød-
res orden, der er Eder beskikket til skriftefader, i
overensstemmelse med kirkelig skik kan give dem af
Eder afløsning, der for at have lagt hånd på hverandre
indbyrdes er ifaldne eller ifalder bands dom, — når
blot de der har lidt uret. får fyldestgørende oprejsning.
Givet i Lateranet den 13. Januar i vort pavedømmes
tredje år.

Alexander o. s. fr. sender sine elskede døtre i Kri-
stus abbedissen o. s. fr. sin hilsen o. s. fr. Ved helge-
nernes fortjeneste får Kristi troende uden tvivl del i
herlige glæder, idet de med vel fortjent from hyldest
hædrer ham i dem; ti al deres ære og gode gerningers
løn er Kristus selv. Da vi nu ønsker at give de troende
folk adgang 1 til at erhverve sig evige glæder, så efter-
giver vi nådigt ud af den almægtige Guds barmhjærtig-
hed og i tillid til hans hellige apostles Peders og Påvis
myndighed hvert år hundrede dage af de pålagte bods-
øvelser for hver og en af Kristi troende, som viser sand
anger og skrifter deres synder, når de med fromhed og
ærefrygt besøger Eders kirke på dens indvielsesdag, på
årsdagen for dens indvielse, og på den hellige Claras
fest samt otte efterfølgende dage; og dem der også
besøger samme kirke på de hellige bekenderes. Fran-
ciscus’ og Antonius’ dage — samme kirkes fornemste
og fejrede helgener — dem eftergiver vi for hvert år
100 dage 2 . Givet i Lateranet den 13. Januar i vort pave-
dømmes tredje år.

') tam, læs: vi am.

3 ) Tallet er tilføjet med andet blæk.

l>anm. 1241-1274. 24

Digitized by Google

370

Oldbreve.

Alexander o. s fr. sender sine elskede døtre i Kri-
stus abbedissen o. s. fr. sin hilsen o. s. fr. Vi låner øre
til Eders fromheds bønner, og tilstår Eder i kraft af
nærværende skrivelse, at I frit kan kræve, anmode om
og beholde de ejendomme og andet rørligt og urørligt
gods. der vilde være tilfaldet Eders søstres frie per-
soner 1 — de som har forladt verdens tant, taget deres
tilflugt til Eders kloster, og dér aflægger deres bekend-
else — i kraft af arveret eller anden gyldig hjemmel,
hvis de var forblevne i verden, og som de frit vilde
have kunnet bortgive til andre — alene med undtagelse
af len*. — — Givet i Lateranet den 13. Januar i vort
pavedømmes tredje år.

Alexander o. s. fr. sender sine elskede døtre o. s. fr.
sin hilsen o. s. fr. Da det er vort ønske med faderlig
omhu for fremtiden at tage os af Eders fattigdom, som
I frivillig for Guds skyld har taget Eder på, og af
Eders ro, tilstår vi Eder i kraft af nærværende brev,
at I aldeles ikke er forpligtede til gæsteri af det apo-
stoliske sædes legater eller nuntier, eller til nogen som
helst afgifter eller bidrag eller pengehjælp, og at I al-
deles ikke kan tvinges til at betale disse ved skrivelser
fra det nævnte sædes legater, rektorer®, og nuntier,
hvilket indhold de end er af, og hvilken bemyndigelse
de end indeholder. Ti vi erklærer for døde og magtes-

*) Læs: liberis personis.

*) Herefter følger den sædvanlige forbandelsesformular mod
dem der bryder disse bestemmelser; se ovenfor s. 182. 267.
368.

8 ) Hermed menes pavelige sendemænd, der især havde til op-
gave at indkræve Peterspengene.

Digitized by Google

Oldbreve.

371

løse at være alle de interdikts-, afsættelses- og bands-
domme, der mulig af den grund i fremtiden måtte blive
fældede over Eder eller nogen af Eder eller Eders
kloster 1 . — — Givet i Lateranet den 13. Januar i vort
pavedømmes tredje år.

Alexander o. s. fr. sender sin elskede datter i Kri-
stus den højbårne kvinde Ingerd, enke efter Konrad,
fordum greve af Regenstein, i Roskilde stift, sin hilsen
o. s. fr. Din fromme hengivenhed har gjort dig fortjent
til at vi gerne omfatter dig med særlig nåde og gunst.
Vi låner derfor øre til dine fromme bønner, og tilstår
dig i kraft af nærværende skrivelse, at du. selv om du
mulig indtræder i den hellige Damianus’ orden, kan
nyde de dig tilkommende ydelser og indtægter indenfor
ordenen, aldeles som om du var forbleven ude i verden *.
— — Givet i Lateranet den 17. Januar i vort pave-
dømmes tredje år 2 .

Alexander o. s. fr. sender sin ærværdige broder
ærkebispen af Lund sin hilsen o. s. fr. Vor elskede
datter i Kristus, den højbårne kvinde Ingerd, enke efter
afdøde Konrad af Regenstein, har ladet os tilkendegive,
at hun nærer det faste forsæt på egen bekostning at
grundlægge og udstyre et kloster af den hellige Damia-
nus' orden til Guds ære og sjælenes frelse. Derfor har

’) Her folger den sædvanlige forbandelsesformel, jfr. ovenfor
s. 182. 287. 358.

*) Samme dag afgik et pavebrev til kong Kristoffer, hvori In-
gerds stiftelse anbefales til kongens velvilje.

24*

Digitized by Google

372

Oldbreve.

hun ydmygt anmodet os om, at vi ud af det apostoli-
ske sædes velvilje vil drage omsorg for, at samme
ædelbårne kvinde, hvis hun til fuldbyrdelse af sådant
værk er stedt i det tilfælde at sælge eller at have solgt
bort af sine egne godser, ikke af sine frænder eller af
andre kan hindres eller forulæmpes heri. For at da
udførelsen af et så fromt forsæt ikke skal kunne spær-
res ved nogen slå eller bom, byder vi ved apostolisk
skrivelse din broderlighed, at du. hvis du er vis på. at
nogen — klerke eller lægmænd — med urette for-
ulæmper bemeldte højbårne kvinde på alle ovennævnte
punkter, i så fald efter forudskikket advarsel, med op-
hævelse af al appel, ved kirkens tugt tvinger dem til
aldeles at afstå fra sådan forulæmpelse. Givet i Late-
ranet den 17. Januar i vort pavedømmes tredje år.

Skifte mellem grevinde Ingerd af Regenstein
og hendes arvinger. 8. Juli 1257.

(Trykt efter original i Thorkelin. Dipi. Arnemagn. I, m ff.)

Kristoffer, af Guds nåde Danernes og Vendernes
konge, sender alle der får nærværende brev at se. sin
hilsen i Herren. Vi bekendtgør herved for Eder. at fru
Ingerd, enke efter hr. Konrad, fordum greve af Regen-
stein, på den ene side, og Jens Jensøn. søskendebarn
af bemeldte frue, samt hr. Anders Skænksøn, bemeldte
Jens’ søsters, Cecilies, ægtemand, på den anden side.
har givet møde i vort nærvær og indbyrdes truffet
følgende aftale: at nemlig bemeldte fru Ingerd skulde
tilskøde bemeldte hr. Anders og Jens nedennævnte
ejendomme: Horlef med tomøller sammesteds. Amme-

Digitized by Google

O Idbreve.

373

torp, Tårnbylille, i Tårnbymagle jord på 7 1 / 3 ørtug i
skyld, Ljutstorp, Lille Linde 1 , samt tredjedelen af Tu-
baid 2 på Møn, med alt tilbehør, rørligt og urørligt, der
på disse steder hører hende til, og hermed skulde disse
være stillede tilfreds med hensyn til den arvelod, der
kunde tilfalde dem af bemeldte frues godser. Dette
skøde har straks fundet sted, dog på det tilføjede vil-
kår. at de nævnte godser ikke desmindre skulde for-
blive i bemeldte fru Ingerds besiddelse i fulde tre år,
regnede fra næstfølgende Mikkelsdag, og at hun skulde
oppebære alle indtægter i bemeldte tre år ubeskårne,
i egen person, såfremt hun lever, men hvis der skulde
vederfares hende noget menneskeligt, da skal de oppe-
bæres af dem, hvem hun har givet eller testamenteret
bemeldte indkomster. — Og føromtalte hr. Anders og
Jens har givet deres fulde samtykke til, at oftnævnte
fru Ingerd kan sælge, give, testamentere, eller på hvil-
ken som helst måde afhænde alt sit øvrige gods, rør-
ligt og urørligt, til hvem som helst hun ønsker. løvrigt
har oftnævnte hr. Anders og Jens fuldstamdig frasagt
sig al ret. der mulig måtte tilfalde dem eller synes at
tilfalde dem med hensyn til at kræve tilbage eller over-
hovedet i nogen som helst måde gøre fordring på de
af bemeldte frue i tidligere tid retmæssigt og efter
lands lov og ret afhændede godser eller ejendomme. —
Samtlige sine andre ejendomme, rørlige som urørlige,
med alt deres tilbehør, nemlig: Skede med mølle og dam,
Alundelille, Svalmstorp, Anstorp 3 , Aggartorp, Aggar-

') Alle disse steder ligger Syd for Køge, i Bjeverskov herred,
Præstø amt, se ovenfor s. 366. — Ørtug er */j« mark og bestod
af 10 penninge. Ved eu ørtug jord i skyld forstodes så
megen jord, som der gaves en ørtug i ledingsafgift af; jfr.
ovenfor s. 360 note 1.

Nu Tøvelde.

Ske, Allindelille, Svalmstrup og Avnstrup i Ringsted herred i
Midtsælland.

Digitized by Google

374

Oldbreve.

mark, Tokkemark 1 , Jatneslev, Aggetorp med en fiske-
dam som hedder -Valbut«, Valdby 2 , Barnetorp 3 , Lille-
hedinge 4 . Svenstorp og Grøneholt 5 med et stod, samt
to tredjedele af Tubaid 6 på Møn. har hun givet til at
grundlægge og udstyre et nonnekloster af den hellige
Damianus’ orden — af sådanne søstre der har ret til
at have indtægter — der ønskes anlagt i Roskilde stift
til Guds, den hellige Franciscus’. og den hellige Claras
ære ; og hun har skødet dem i vore hænder eller over-
draget dem ved skøde til os. der optrådte på nævnte
klosters vegne; dog på det vilkår, at efter råd og an-
ordning af den ærværdige fader bispen af Roskilde, til
hvis forsorg vi har overladt bemeldte godser, kan nogle
af disse, om nødvendigt er, afhændes til betaling af
samme frues gæld. — Også blev følgende vilkår aftalt
mellem dem indbyrdes, at hvis bemeldte frue vil sælge
noget af sit urørlige gods med undtagelse af Svenstorp,
Hedingelille og Tubaid. hvorpå bemeldte hr. Anders og
Jens allerede har givet afkald, da skal førnævnte frue
lade dem det meddele, seks måneder inden hun sælger
det til nogen anden. — Så sket i København i den
hellige jomfrus kirke den 8. Juli i det Herrens år
1257. Til vitterlighed om foranstående har vi egen-
hændig underskrevet og ladet vort segl hænge ved 7 .
Vi Margareta, Danemes og Vendernes dronning, har
været tilstede ved foranstående, har egenhændig under-
skrevet. og ladet vort segl hænge ved. Vi Jakob, ærke-

') Disse stednavne Pindes nu ikke mere.

*) Endeslev, Aggerup og Valby (nu Juellinge) i Bjeverskov og
Stevns herreder, Præstø amt.

*) Bjerup i V. Flakkebjærg herred, Sorø amt.

*) I Stevns herred, Præstø amt.

5 ) Svenstrup og Grønholt i Ramsø herred, Kbh.s amt.

*) Tø veide.

7 ) Kongeseglet findes neden under brevet

Digitized by Google

Oldbreve.

375

bisp af Lund, har været tilstede o. s. fr. (som oven-
stående). Vi Nils, bisp af Viborg, hr. Kristoffers,
Danernes høje konges, kansler, har efter anmodning
fra bemeldte fru Ingerds side egenhændig underskrevet
og ladet vort segl hænge ved. Vi Peder bisp af Ros-
kilde har været tilstede o. s. fr. (som ovenfor). Vi
Valdemar hertug af Jylland har været tilstede o. s. fr.
Vi Ernst greve 1 har været o. s. fr. Vi Ingerd enke
efter Konrad, fordum greve af Regenstein, har egen-
hændig underskrevet og ladet vort segl hænge ved. Jeg
Anders Skænksøn har egenhændig o. s. fr. (som fore-
gående). Jeg Jens, søn af hr. Jens, har egenhændig
o. s. fr. Jeg Cecilie, hr. Anders Skænksøns hustru, har
egenhændig underskrevet dette mig forelagte brev, og
ladet mit segl hænge ved*.

Ingerds, grev Konrad af Regensteins enkes,
testamente. 1257.

(Trykt efter original i Erslev, Testamenter fra Danm.s Middel-
alder, s. «-8.)

Da menneskets liv er utrygt og kort, er det for vor
sjæls frelse nødvendigt, at vi går sålunde frem i det
timelige, at vi ikke ved vor nydelse af de jordiske
goder mister de evige, men langt hellere ved prisværdig
handel erhverver de evige sammen med de timelige. —
1 faderens, sønnens og den hellige ånds navn, i det

') Grev Ernst af Gleichen var en frænde af kongehuset.

a ) Den sidste sætning (»Jeg Cecilie o. s. fr.«) er i originalen til-
føjet med en anden håndskrift og med forskelligt blæk. Ved
de foregående navne er ordene har underskrevet, på Latin
subscripsi, i originalen angivet ved et dobbelt S, der åben-
bart er tilføjet af hver især af underskriverne.

Digitized by Google

376

Oldbreve.

Herrens år 1257. Jeg Ingerd, enke efter grev Konrad
af Regenstein, efterlader nærværende brev og skrivelse,
hvori ordningen af mit testamente eller min sidste vilje
står indført, til at læses af alle der får det at se, og
indsætter hr. Peder, bisp af Roskilde, til fuldbyrder af
mit testamente, således at han uden nogen modsigelse
skal lade dets indhold komme til udførelse l . Vide skal
da alle, nulevende så vel som efterkommere, at jeg har
forpligtet mig til på Byrdinge klosters vegne* at betale
prædikebrødrene 24 mark penninge; endvidere til
samme prædikebrødre 14 mark penninge til at indløse
mit kors 3 . Fremdeles har jeg forpligtet mig til at be-
tale broder Filip af de små brødres orden 40 ?nark
penninge; endvidere 2 mark til møntmesteren og
1 mark for gården 4 . Desforuden har jeg givet
min kapellan hr. Povl 16 mark penninge; end-
videre til Nils Værresøn 12 mark penninge; til
Konrad diakon 4 mark rent sølv og 12 mark penninge
til en hest samt 16 mark penninge til klæder; til Stef-
fen 20 mark penninge; til Ludolf 10 mark penninge;
til Bosse 10 mark penninge; til Nils Liden 10 mark
penninge; til Jens kok 6 mark penninge; til Mereke
4 mark penninge og 10 mark penninge til en hest; til
Bonde 4 mark penninge; til Ingerd 20 mark penninge;
til Jens StefTensøn 5 mark penninge 5 . Fremdeles til

’) mancipandam må være fejlskrift for mancipandum. — I et
omtrent samtidigt brev indsætter Ingerd bisp Peder til sin
formynder.

0 Børringe Benediktinerkloster i det sydlige Skåne.

*) Hermed menes: at tage korset i hendes sted ved en valfart
til det hellige land.

4 ) Hvad for en gård der her menes, kan ikke ses. Den lave
pris viser, at der kun menes selve bygningerne.

®) Alle disse personer må uden tvivl have været i Ingerds
tjeneste, de fleste af dem vel som »svende«. Mærkeligt nok
forekommer kun én kviude (Ingerd), der rigtignok også får
en særlig stor gave.

Digitized by Google

Oldbreve.

377

prædikebrødrene i Roskilde 20 mark penninge; til bro-
der Astrad 5 mark rent sølv og 20 mark penninge;
til broder Salomon 5 mark. og til gardianen 1 i Ros-
kilde 5 mark penninge. Desuden giver jeg de små
brødre i Roskilde, som jeg vælger mit lejested hos, mit
sølvskrin både til klostrets bygning og til deres eget
brug; ligeså en sølvæske, hvori Herrens legeme gem-
mes, samt min største salmebog og det bedste af ud-
styret i mit kapel. Hele mit øvrige kapel-udstyr hat-
jeg skænket nonnerne af den hellige Claras orden*,
hvem jeg også har givet et guldkors og et paternoster-
bånd 3 af guld og et billede af den hellige Franciscus.
Endvidere til de samme alt hvad der hører til køkken,
bagers og bryggers, samt tillige alle mine hynder. Til
den hellige Lueius’ kirke 4 giver jeg et sølvæble 5 .
Fremdeles til prædikebrødrene i Roskilde en sølvdrage' 1
og en æske. Fremdeles til den lille skoledreng Tor-
bern 1 mark penninge, og til hver af de andre små-
drenge, der tjener i min gård. l j % mark penninge. —
løvrigt har jeg solgt Svenstorp 7 for 100 mark rent
sølv; af denne sum har jeg betalt til Tyskland 60 mark
rent sølv, samt givet 10 mark rent sølv til at bringe
nonner hid fra den hellige Claras kloster 3 . Resten deraf
skal — så er min vilje — deles mellem dem. hvem jeg
ovenfor i den foregående tekst har tiltænkt rent sølv.
Til at udrede ovennævnte penninge giver jeg anvisning

') Klosterforstanderen hos Franciskanerne.

*) i Roskilde.

*) En såkaldet »rosenkrans« af perler (her altså guldperler) til
at tælle dagens bønner på.

*) Domkirken i Roskilde.

*) Vel snarest en dåse, der kunde anvendes til relikviegemme

o. 1.

®) Dennes brug kan ikke bestemt skønnes.

7 ) Svenstrup i Borup sogu, Ramsø herred, Kbh.s amt

a ) Der menes vel moderklostret i Assisi.

Digitized by Google

378

Oldbreve.

på mit vilde stod i Svenstorp, men bliver der flere
penninge at udrede, da skal de betales ud af mine
ejendele, efter hvad der tykkes den herre bispen hen-
sigtsmæssigt. Foruden det førnævnte har jeg forpligtet
mig til at betale for min gård 6 mark penninge, og for
en anden gård 2 mark penninge 1 . Den stue, som jeg
for mine egne penge har ladet opføre på den nævnte
gård, har jeg skænket til den hellige Claras kloster*.
— Vidner på denne min anordning eller vilje er de-
kanen i Roskilde hr. Peder Ødensøn, Tave foged, hr.
Mikkel, broder Astrad og andre »små brødre«, Steffen,
Konrad, Mereke, hele min husstand, og mange andre.
Til vidnesbyrd herom har jeg ladet nærværende brev
bekræfte med mit segl. Givet i Roskilde.

Paveligt forbud mod besøg i Roskilde nonne-
kloster. 20. Juli 1257.

(Trykt efter original i Thorkelin, Dipi. Arnemagn. I, sjn f.)

Alexander bisp, Guds tjeneres tjener, sender sine
elskede døtre i Kristus priorinden og samlaget af non-
ner i den hellige Marias kloster af Cistercienserordenen
i Roskilde sin hilsen og apostoliske velsignelse. Et af
Eder til os oversendt bønskrift indeholdt, at adskillige
højbårne kvinder af verdslig stand i hine egne hyppig
med deres husstand besøger Eders kloster, og drister
sig til i strid med Eders ordens bestemte regler at

*) Der menes åbenbart blot selve bygningerne, der har været
af træ og derfor ikke vurderes videre højt
’) Ved stue forslås en særskilt bygning med opholdsrum og
skorsten.

Digitized by Google

Oldbreve.

379

trænge ind i det og i længere tid opholde sig der,
hvorved klostret selv ofte lider stort afbræk, og den
hellige beskuelsens fred derinde i ikke ringe grad for-
styrres. Derfor rettedes der fra Eders side den ydmyge
bøn til os, at vi med faderlig omhu vilde tage os af
dette forhold. Vi vil desårsag med rette føje Eders
ønsker, og forbyder udtrykkeligt under trusel af det
store band, at sådanne eller andre verdslige personer
drister sig til at øve sligt uden det apostoliske sædes
tilladelse ved særskilt bestemmelse 1 . — — Givet i Vi-
terbo den 20. Juli i vort pavedømmes tredje år.

Pavebrev om visitation af det nystiftede nonne-
kloster i Roskilde. 5. Februar 1258*.

(Trykt efter original i Thorkelin, Dipi. Arnemagn. I, »m f.)

Alexander o. s. fr. sender sin elskede søn ministeren
for de små brødres orden i Danmark. Norge, Sverige
og Riga sin hilsen og apostoliske velsignelse. Da du i
ord og gerning stræber at vise dig ivrig i de ting der
kan fremme sjælenes salighed, og vi derfor nærer fuld
tillid i Herren til din omsigt, har vi i kraft af nær-
værende brev ment at burde overlade dig fuld højheds-
ret og visitatspligt i nonneklostret i Roskilde af den
hellige Damianus’ orden, således at du enten selv eller
ved andre brødre af din orden, hvem du finder skik-
kede hertil, kan udøve tilsyn, vise dem til rette, og på-

’) Her følger den sædvanlige forbandelsesformel, se ovenfor
s. 182. 267. 358.

s ) En pavebulle af 21. Januar 1258 giver klostret ret til under
interdikt at holde gudstjeneste for lukkede døre.

Digitized by Google

380

Oldbreve.

lægge dein bod, idet du kan lægge bånd på hver som
gør indsigelse, ved kirkens tugt, med tilsidesættelse af
al appel. Givet i Viterbo den 5. Februar i vort pave-
dømmes fjerde år 1 .

Ærkebisp Jakob tilstår aflad til dem der hjæl-
per det nyoprettede nonnekloster i Roskilde.
15. September 1258.

(Trykt efter original i Thorkelin, Dipi. Arnemagn. I, s. ms.)

Jakob af Guds nåde ærkebisp af Lund. Sveriges
kirkefyrste, sender alle inden for Lunds ærkestift sin
hilsen i alles frelser. Såsom vi alle. som apostelen
siger, skal stå for Kristi domstol for at få vor løn i
overensstemmelse med hvordan vi har handlet i kødet,
det være sig nu godt eller ondt 2 — så bør vi komme
denne yderste høstens dag i forkøbet med barmhjærtig-
heds gerninger, og med henblik på det evige så en
sådan sæd her på jorden, som vi med Guds hjælp skal
høste mange fold igen af i himlen, idet det er vort faste
og trygge håb, at den, der sår lidet, vil også høste
lidet, men den, der sår i velsignelse, vil også af vel-
signelserne høste evigt liv 3 . Såsom nu de os i Kristus
elskelige nonner af den hellige Damianus’ orden i Ros-
kilde til deres kirke og deres klosterbygninger samt

') Den 28. Februar udsendtes en anden pavebulle af vidtløf-
tigere indhold, der underlagde klostret general- og provincial-
ministerens jurisdiktion, men gav disse fuldmagt til at ind-
sætte kapellaner, der i deres fravær kunde modtage nonnemes
skriftemål o. s. fr. Abbedissevalget skulde være frit.

*) 2. Kor. 5, to.

3 ) Jfr. Galat. 6, 8 .

Digitized by Google

Oldbreve.

381

også til underhold i deres knappe levevis — de har jo
for Kristi skyld besluttet sig lil at bære en såre streng
tugt — trænger til at hjælpes med almisser af de
troende, hvem de stræber at gengælde disse ved at stå
dem bi med deres bønner, beder og opfordrer vi Eder
alle i Herren, og pålægger Eder til eftergivelse af Eders
synder, at I giver dem fromme almisser og taknemlig
kærligheds hjælp, så at ved Eders understøttelse sådant
værk kan fuldbyrdes, og der ellers kan rådes bod på
deres trang, og 1 ved disse og andre gode gerninger,
som I ved Herrens indgivelse udfører, hjulpne af deres
bønner kan nå den evige saligheds glæder. Ti ud af
den almægtige Guds barmhjærtighed og i tillid til de
hellige apostle Peders og Påvis myndighed eftergiver vi
nådigt alle i sandhed angrende og skriftende, der ræk-
ker dem en hjælpende hånd til fuldbyrdelse af nævnte
værk og til lettelse af deres trang, 40 dage af den dem
pålagte bod. Givet i Lund i det Herrens år 1258 den
1 5. September.

Pavelig tilladelse til prædikebrødrene til at tage
ind hos præster der holder friller. 18 . Marts

1261 .

(Trykt efter afskrift i Ny kirkehist. Saml. III, io« f.)

Alexander bisp, Guds tjeneres tjener, sender sine
elskede sønner brødrene af prædikeordenen i Danmark,
Norge. Sverige og Estland sin hilsen og apostoliske
velsignelse. Da vi har syn for at nød bryder alle love,
låner vi øre til Eders fromheds bønner, og tilstår Eder
i kraft af nærværende skrivelse, at hvis det hænder
Eder at komme ind i huset hos sådanne klerke, der

Digitized by Google

382

Oldbreve.

for frillehold er underlagte bands dom, så kan I frit
bo hos sådanne klerke, uden at bandet af den grund

skal ramme Eder 1 . Givet i Lateranet den 18.

Juli i vort pavedømmes syvende år.

Kongebrev til Stege bys borgere om brug af
de omliggende græsgange. 14. Maj 1268.

(Trykt efter senere afskrifter i Suhm, Historie af Danmark X,**s.)

Erik af Guds nåde Danernes og Vendernes konge
sender alle der får dette brev at se, sin hilsen i Her-
ren. Vide må I, at vi har tilstået ansøgerne om nær-
værende brev, vore borgere i Stege, at de kan nyde
vore skove og omliggende græsgange til brug for deres
heste og kvæg lige så frit, som de vides at have gjort
på vor elskede farfaders, kong Valdemars tid. Vi for-
byder derfor, at nogen af vore fogeder — hvem der nu
end til given tid er der på stedet — hindrer bemeldte
borgere i at nyde sådan nåde, som vi nu har indrøm-
met dem, så sandt som de vil undfly kongens hævn.
Givet i Næstved i det Herrens år 1268 den 14. Maj,
med Mads drost som vidne.

') Herefter følger den i pavebreve sædvanlige forbandelse mod
den der ikke retter sig efter det i brevet indeholdte bud.
Jfr. ovenfor s. 182. 267. 868.

Digitized by Google

Oldbreve.

383

Mageskifte mellem Kong Erik Klipping og Esrom
kloster. 29. Oktober 1271.

(Trykt efter afskrift i Cod. Esrom. udg. af O. Nielsen s. 97 f.)

Erik af Guds nåde Danernes og Vendernes konge
bringer alle Kristi troende der får nærværende brev
at se, sin hilsen i alles frelser. Vi ønsker at bringe
til de nulevendes kundskab og gøre det åbenbart for
efterkommerne, at vi med vore tro mænds råd har
foretaget mageskifte angående nogle ejendomme, så-
ledes som det nedenfor angives, med de os elskelige
gudelige mænd* hr. Esbern, abbed i Esrom, af Cister-
cienserordenen, i Roskilde stift, og hele brødrelaget
sammesteds. Overdraget fra dem ved retmæssigt skøde
har vi fået alle ejendomme, som de i lang tid retmæs-
sigt har besiddet i Viderløslille*, med tofter og agre,
enge, græsgange, skove, damme og rørskær, tillige med
alle andre jorder, dyrkede og udyrkede, der tilhører
dem sammesteds, med alt tilbehør af rørligt og urørligt
gods, at besidde med fuldgyldig ret. I steden for disse
har vi såvel til erstatning for de førnævnte ejendomme
som til bod og frelse for vor sjæl tilskødet dem vor
mølle, der ligger op til deres kloster, og som hedder
Sote, med dens tofte, dam og damsbånd s , samt hele
åen med samt dens bredder, som kaldes flodsmål 4 ,
tillige med hele den mose mellem nævnte mølle og
deres kloster, der tidligere hørte under os, samt med

■) Munke.

*) L. Værløse, Vest for Furesøen. — Om klostrets besiddelser
her jfr. Jon Jonsøns ovenfor s. 858 ff. oversatte brev.

') Damsbånd = dæmning.

*) Flodseng; her brugt om åbredderne, for så vidt de nogen tid
overskylles af åens vand.

Digitized by Google

384

Oldbreve.

alle veje, der fører til den nævnte mølle fra gammel
tid; og desforuden har vi fundet for godt at overlade
dem til fri brug for stedse en særlig vej på 6 alens
bredde, der fører fra deres kloster over vor jord til
den almindelige landevej, ved foden af den bakke der
hedder Sotebjærg. Denne vej har vi ladet dem over-
give ved hr. Jon Litie af vort råd som særlig befuld-
mægtiget i denne sag, dog under den forudsætning, at
de ikke til skade for vor mølle længere nede ad åen
af ond vilje holder vandet tilbage ved hjælp af denne
deres mølle. Også består der ved dette mageskifte så-
dant vilkår mellem os og dem, at ingen af vore fogeder
må tvinge nogen af vore bønder, der er vante til at få
deres korn malet dér, til at søge nogen anden mølle;
ikke heller må de mellem den nævnte mølle og vor
mølle længere nede. der hedder Holerø 1 , opføre nogen
bygning eller dæmning, eller ved selve Holerø mølle for-
høje eller hæve hovedstokken eller dæmningen til nogen
skade eller besvær for den øvre mølle eller klostret.
For at nu ikke det nævnte mageskifte, der er sluttet
mellem os og dem og så gyldigt stadfæstet, herefter-
dags skal kunne tages tilbage af os eller nogen af vore
efterfølgere, har vi givet dem nærværende brev under
vort segl til vidnesbyrd og fuld vitterlighed i denne sag.
Givet og foretaget i Søborg i det Herrens år 1271 den
29. Oktober. Nærværende ved handlingen var den ær-
værdige fader Jens, af Guds nåde bisp i Børglum;
Otto greve af Ravensberg; junker Erik, broder til kongen
af Sverige; Absalon Andersøn; Jon Litie; Uffe Nilssøn,
vor drost; Oluf Haraldsøn; junker Erik, søn af hertug
Knud; Jens. provst over Falster, vor notar; Erik
Lundekannik, vor kapellan, og Povl Hvid, vor da-

•) Hulered ved åens udløb i Kattegat.

Digitized by Google

Oldbreve.

385

værende foged i Søborg, med mange andre troværdige
mænd, klerke som lægfolk.

Magister Nils Torkelsøns, Lundekanniks,
testamente. 16. Avgust 1274.

(Trykt efter afskrift i Erslev, Testamenter fra Danm.s Middelalder,

s. 2 , f.)

I faderens og sønnens og den hellige ånds navn.
Amen. Jeg Nils Torkelsøn, kaldet magister 1 , Lunde-
kannik. i besiddelse af min fulde sjælskraft og karsk
på legemet, gør mit testamente på følgende måde :
For det første skænker jeg til det hellige land 2 20 mark
penninge, til Lundekirkens byggefond 6 mark penninge,
til Lundekannikernes fælles bord 20 mark penninge af
det rørlige gods, jeg ejer i Aby udover det »hold«,
som jeg er pligtig til at udrede Lundekannikerne af
godset dersteds 3 . Til underhold af en præst, der dag
og nat, søgne- som helligdage, skal indfinde sig hyppigt
i koret, giver og skøder jeg ved nærværende brev al
den jord i Sakstorp 4 , som i sin tid er tilfalden mig
som ret arv efter min elskede morbroder hr. Tyge
Kristjernsøn, og halvdelen af den jord sammesteds,
som jeg har fået fra hr. Torkel Bille, således at den
nævnte præst hver uge skal holde tre messer for af-
døde, idet han nemlig den ene dag holder messe for

*) Han har åbenbart taget magistergraden ved et universitet.

’) d: til valfart til det hellige land.

’) Aby i Villands el. N. Åsbo herred i Skåne. — Ved »hold«,
også på gi. Dansk t rivning el. hals fæ, forstås gods, der var
deponeret i et bo og derfor atter skulde tilsvares.

4 ) Sallerup i Frosta el. Harjager herred, Skåne.

Danm. 1241-1274 . 25

Digitized by Google

386

Oldbreve.

min sjæl; den følgende dag for min elskede fader hr.
Torkel, kaldet Bille, hans sjæl, og for mine morbrødres,
Tyges og Ebbes, sjæle; den tredje dag for min elskede
moders, fru Benediktes sjæl og for mine søstre fruerne
Margretes, Gecilies og Johannes sjæle, og det ved den
hellige Maria Magdalenes og den hellige Nils’ alter i
krypten, om det så behager Lundekapitlet. Og før be-
gyndelsen af hver messe — så er det min vilje og be-
stemmelse — skal den nævnte præst kærligt og ydmygt
bede de omkring stående hver især at sige sit fadervor
for de sjæle, han skal holde messe for. Det er også
min vilje, at den nævnte præst på de andre tre uge-
dage skal holde messe for den hellige Maria, den hel-
lige Mikkel, den hellige Maria Magdalene, den hellige
Nils, den hellige Katarina, den hellige Margareta, når
der frembyder sig lejlighed for ham dertil. — — Med
hensyn til landgilden af den øvrige jord, jeg har i Saks-
torp, da er det min vilje, at der for den hvert år i
Lundekirkens kor skal holdes årtid for mig og min
fader og min moder, således, at der ved hver årtid
ofres en halv mark penninge, som jeg ønsker skal
deles mellem kannikerne og vikarerne 1 , der er tilstede
ved vågenætterne 2 og messen, således som den herre
dekanen og kapitlet finder det billigt. Endvidere er det
min vilje, at der heraf til kannikemes gaveuddeling på
min årtids dag på mine vegne gives I / a mark pen-
ninge, nemlig til fattige skolarer 2 øre penninge og til
andre fattige 2 øre penninge. Er der så noget tilovers
af det nævnte landgilde, da ønsker jeg, at der derfor
skal anskaffes messerede til dette alter. — Endvidere

*) Præster ved katedralkirkerne, der holdt messe i kannikemes
sted (deraf navnet).

s ) Vigilien, nattegudstjenesten inden selve højtidsdagen.

Digitized by Google

Oldbreve.

387

giver jeg Alle helgens kirken 1 1 mark penninge, den
hellige Peders kirke hos nonnerne 1 1 mark penninge,
prædikebrødrenes kirke 1 1 mark penninge, de små
brødres kirke 1 1 mark penninge; til udsmykning af
det hellige kors, som er i krypten, 4 mark penninge;
til hver præst, der forretter tjeneste i Lunde bys sogne,
1 øre penninge; til Dalby 4 kirke 2 mark penninge, til
Tumetorp kirke 2 mark penninge, til Brysetorp kirke
1 mark penninge, til Væmundelev kirke 1 mark penninge,
til Sakstorp kirke 1 mark penninge, til Halmstad kirke

i Halland 1 mark penninge og til præsten 1 j i mark *

Givet i Lyon i det Herrens år 1274 på dagen efter
den hellige jomfrus himmelfart.

Tillæg:

Nogle uddrag af Lunde-nekrologiet.

Ved Lunds domkapitel var der som ved andre bispe-
sæder indrettet et kalendarisk ordnet »nekrologium« eller
dødebog, indeholdende en række navne på sådanne personer,
hvis dødsdag Lundekirken ønskede at mindes ved sjæle-

*) I Lund.

*) Sydøst for Lund.

*) Testamentet kendes kun fra en afskrift i Lundebogen; af-
skriveren har ikke kunnet læse resten og har derfor sprunget
den over, men dog anført slutordene. — Tumetorp er Tom-
merup kloster i Skåne; Brysetorp er Brøsarp i Albo herred,
Skåne; Væmundelev er Vemmerløf i Jerrestads herred, Skåne.
Om Sakstorp se ovenfor s. 385, note 4.

25 *

Digitized by Google

388

Tillæg.

messer, ofte tillige med tilføjelse af deres gaver til kirken.
Disse gave- og dodebøger er udgivne af C. Weeke, og efter
denne udgave er de få her som prøve medtagne notitser
oversatte.

23. April 1 . 1 det Herrens år 1259 døde Nils præst,
kannik hersteds, der til kirkens byggefond gav 5 mark
penninge og til kannikernes bord fire boller af rent sølv,
vejende 3 mark.

År 2 efter Herrens byrd 1260 den 21. Maj døde
magister Knud, kannik hersteds, søn af Peder og Anna
af Hunebjærg 3 , en mand af fast og djærvt sind, vel
forfaren ikke blot i tænkekunst og naturvidenskab,
men også i begge retter, den kanoniske så vel som
den borgerlige. Læg mærke til ‘hans gavmildheds for-
skellige gaver, som han har bestemt til uddeling blandt
flere, så vel den herre ærkebispen som den herre de-
kanen af Lund og andre af hans medkanniker, samt
iøvrigt også til hans frænder og nærstående mænd og
til dem, der ved hans død hørte til hans husstand, alt
til from erindring om hans navn. Til Lundekirkens
byggefond gav han 4 mark penninge, til Lundekanni-
kernes samfund 6 mark penninge, til vikarerne */ s
mark, således som det omtales i hans testamente; og
hans gård i Hunebjærg, liggende på Vestsiden af
åen, som løber der forbi, med samt alt dens tilbehør,

>) Weeke s. »j.

*) Weeke s. m.

’) I Frosta herred, Skåne.

Digitized by Google

Tillæg.

389

rørligt som urørligt, testamenterede han til sådan brug,
at der af dens indtægter først skulde gives de fatlige
2 øre penninge, og det øvrige deles lige mellem Lunde-
kannikerne og de små brødre 1 , således at der til gen-
gæld hos begge parter hvert år holdtes årtid 1 for ham.

1. Juni (c. 1250)*. Døde Nils Tysk, præst, kan-
nik hersteds, der gav kirken til belysning 3 fjerdinger 4
i Stangby 5 og en halv mark korn og to okser, værd-
satte for 12 øre sølv, og tre køer, værdsatte for 12 øre
sølv, på det vilkår, at den, som har nævnte gård 6 ,
hvert år skal give 2 øre i offer til hans årtid. Des-
uden hører træhusene til Lundekirken og hælvten i de
af ris flettede huse 7 ; af hø skal den bryde, der til
given tid er på gården, hvis han drager bort. udrede
så meget, at der er nok til dyrenes foder. Bliver der
penninge tilovers fra indkøbet af olje 8 , da skal de
forbeholdes til istandsættelse af den nævnte gårds huse,
om de trænger dertil; ellers skal de ved hans årtid
anvendes til opmuntring for de faste kanniker.

') Franciskanerne.

*) Sjælemesse.

*) Weeke s. us.

*) Nemlig af et bol.

6 ) I Toma herred, Skåne.

*) Nemlig under sin bestyrelse.

’) Den anden halvpart har sandsynligvis tilhørt bryden (gård-
bestyreren).

*) Til kirkens belysning.

Digitized by Google

390

Tillæg.

15. December 1 . År efter Herrens byrd 1252 døde,
from ihukommelse, Uffe, den sjette ærkebisp her på
stedet. Blandt hans gavmildheds mange gaver skal
nævnes et stykke jord i Sandby 2 , værd 2 mark pen-
ninge i årlig indtægt, hvoraf den ene ved hans årtid
anvendes til offer og til fordeling blandt kannikerne,
der holder vågenat og messe, medens den anden til-
flyder kirkens byggefond. Endvidere til en større
hvælving i kirken 100 mark penninge, til vinduer i
kirken® 200 mark penninge, til en prædikestol 13 mark
guld, endvidere et sølvskrin til helgenlevninger af en
vægt af 8 mark rent sølv. 24 præbender 4 indstiftede
han i levende live. To korkåber fra sit kapel skænk-
ede han med samt casiila , dalmatica og subtile 5 .

22. December 6 . I det Herrens år 1268 døde hr.
Mads, præst og kannik hersteds. Han efterlod til minde
om sig for det første til Lundekirkens byggefond to
fjerdinger jord i Hør 7 , der kaldes bondebol , med alt
rørligt og urørligt gods, aldeles slet og ret 8 . Endvidere
efterlod han tre fjerdinger jord sammesteds til Lunde-

, ) Weeke s. «n.

*)•! Torna herred, Skåne.

•) Glasmalerier.

4 ) Med præbender menes de med kannikedømmerne forbundne
indtægter.

6 ) Forskellige til messedragten hørende liturgiske klædnings-
stykker; casula er messehagelen, dalmatica den hvide messe-
skjorte, og subtile betegner den til underdiakonens dragt hø-
rende kjortel.

*) Weeke s. »n f.

*) I Torna h., Skåne.

*) o: uden forbehold.

Digitized by Google

Tillæg.

391

kapitlet, med alt rørligt og urørligt gods, dog på det
vilkår, at indtægterne deraf deles i tre dele, hvoraf
den ene tilfalder kannikernes bord, den anden går til
deling mellem kannikerne og vikarerne, der holder
vågenat og sjælemesse ved hans årtid, dog at ofret ved
messen først skal fradrages denne del; men den tredje
del skal komme de fattige til gode gennem den mand.
der til given tid er byggefondens forvalter. Til denne
mand har han i det hele taget for fremtiden overladt
ordningen af det nævnte gods. Endvidere efterlod han
Lundekapitlet et sølvkar og en masurbolle 1 foret med
sølv. Til kannikernes bord efterlod han alt, hvad han
havde i fællig med sin bryde i Valdkærle*, tillige med
en gård, hvoraf han var forpligtet til at gøre tjeneste
til kannikernes bord.

*) Bolle af masur, stærkt plettet og året træ (rodtræ).
’) I Torna herred i Skåne.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

.Abbedfædrene« 26fL ML 278.
Abbedvalg 261 ff. 278. 282. 290,
Abel, dansk Konge, 4 ff. 22. 25 ff.
a3.f. 86. 39 f. 42 ff. 46 ff. 50.
53 f. 7a 72 IT. 82 f. 85 f. 168,
171. 179. 186. 248. 251 f. 255 f.
308. 818 ff.

Abel Abelsøn, dansk kongeæt-
ting, 166.

Abildgårde 357.

Absalon, prior i Esrom kloster, 361.
Absalon, provincialprior for præ-
dikebrødrene £ Danmark, 55.

96 , 124 ,

Absalon Anderssøn, dansk stor-
mand, 884.

Addo se Odo.

Adolf IV, greve af Holsten, 26.

42. 99. 101.

Adventstiden 333.

Aetorp i_ Østsælland 366,

Aflad 20. 231, 369. 380 f.
Afløsning fra band 119. 122 ff.
144. 175. 221. 278. 280. 292.
301. 369.

Agder J Norge 95.
Agerbrugsredskaber 306.
Aggarmark på Sælland 373 f.
Aggartorp på Sælland 373.
Aggetorp (Aggerup) | Østsælland j
366. 374.

Agmund Krøkedans, norsk stor-
mand, 86. 92. 94. 103. 107,
Agnes, datter af Erik Plovpen-
ning, YL_ ja 180,

Agnes af Brandenborg, Erik Klip-
pings dronning, ja 22 f. 31.
St. Agnes' kloster J Roskilde, 17.
19. 180.

Albert, markgreve af Branden-
borg, 21.

Albert, dansk ridder, 208.

Albert, magister, brandenborgsk
klerk, 208.

Albert af Stade, krønikeskriver,

25. 29. 33.

Albert, se også Albrecht.

Albert se Krantz.

Albrecht, hertug af Brunsvig,

15. fif. 29 f. 76 f . 108. 176.
236 ff.

Albrecht II, hertug af Saksen,

102. 176.

Albrecht, markgreve af Meissen,

16. 30. 245.

Alexander den store af Make-
donien 245.

Alestander IV, pave, 10. 76 ff. 118.
155. 161. 165. 210. 267. 364.
367 ff. 378 f. 381.

Alexander, konge i_ Holmgård.
(Novgorod), 88.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

393

Alexander, magister, lybsk kan-
nik, 226,

Alise i Sydfrankrig 209. 226.
Allinde se Alunde.

Almisser 4a 26a 32L ML ML
386. 389. 391.

Almisseuddelere Mi
Alperne 102,

Als 76, 173.

Alterprydelser IL 316. 377,
Allundelille i Midtsælland 373.
386.

Amilius, provst, 115. 146,
Ammetorp (Ammerup) i Ost-
sælland 366. 372 f.

Anagni | Italien 8a 164 f.
Anders Erlandsøn, skånsk stor-
mand, 125. 167. 185, 330,
Anders Skænk eller Skænksøn,
sællandsk stormand, Hh 21.
372 ff.

Andreas, konge af Sursdale (Rus-
land), 88.

Andreas Piyt, norsk stormand, 108.
Anhalt Nordtyskland 244-
Anna af Hunebjærg, skånsk
adelsfrue, 388.

Anstorp i_ Midtsælland 366, 373.
»Apostle« (attester for indgiven
appel) 176. 191 283. 291.
Apostoliske sæde se Pavehoffet
og Romerhoffet; jfr. Appel.
Appel til kongen 134. 315; til
paven 63 f. 72^ 113, 123. 126.
128. 134 f. 144. 152 f. 156 f.
160. 163, 166. 167, 173 ff. 184.
186. 194 ff. 204. 212. 216 f. 220.
223. 228, 273 f. 281 ff. 288. 290 ff.
294, 315. 372. 38a
Apulien 84.

Aragonien 100.

Arenæs i Halland ,93,

Ambjørn Pose, norsk stormand,
82,

Arne, bisp af Bergen, 88.
Arnfast. abbed af Ryd, 188. 207 f.
274 IT.

Arreskov | Sydfyn 6, 18.
Arvesager 334, 343. 367. 370.

37a Ef. 38a Jfr. Danefæ.
Asgot, abbed i Øm, og senere 2
Vitskøl, 249, MI ff. ML ML
287. 289 f.

Asgot, magister, kannik i Ros-
kilde, "L

Asgård ved Øm kloster 252.
Askatin. Håkon Håkonsøns hof-
kapellan, 8L 103,

Askel, bisp af Stavanger, Mi
Askeonsdag 271.

Aslak Gus, norsk stormand, 89 f.

92 ,

Asnæs (Assens) Bjerge herred,
Vejle amt, 278.

Asser, præst ^ Holbæk, 129.
Assisi i Italien 377.

Astrad, Franciskanermunk i Ros-
kilde. 377 ff.

Atte, kannik 4 Roskilde, 171.
Atte degn (muligvis = foregå-
ende) 222.

Atterup se Aetorp.

Auvergne i_ Frankrige 5§i Mi
Avgustinerklostre 137. 222.
Avnstrup se Anstorp.

Bagere og bagerlav 336. 355 f.
Bagers 377.

Baldringe i Skåne 120.
Bandlysning 18 f. 30. 56, 61. 63,
66 ff. 72, 117 ff. 126,123, 130 f.
134. 139, 141. 144 f. 148. 153.
155 f. 163. 165. 167 ff. 170 ff.
175. 180. 182. 184. 186. 189,
206 f. 212, 214 ff. 220 ff. 226.
230 f. 276. 278 f. 282. 285 f.

Digitized by Google

394

Navne- og sagregister.

288. 291 f. 294. ML f. M5. f.
310 tf. M5, ML 374 379, 382.
Bang se Peder Skjalmsøn.
Bardefjord | Halland 92,
Barmstadt i Bremen stift 77.
Barnetorp (Bjerup) _i_ Vestsælland
366. 374.

Basuner 245.

Belejring 238 f. 242.

Benedikt, pavelig nuntius, 24
Benedikt Birgersøn, svensk kon-
geætling, 109.

Benedikte Kristjernsdatter, skånsk
adelsfrue, 386.

Benediktinermunke jL 137, 252,
277. 293 fT. 297. 376.

Benevent 1 Syditalien 208.

Bent, kapellan hos bisp Tyge
af Arhus, 311 f.

Bent, notar, 119,

Berengaria, Valdemar Sejrs dron-
ning, 34.

Bergen i Norge 82. 84 f. 86. 88ff.

M f. M f. 105ffT~

Bernburg Anhalt (Nordtysk-
land) 29.

Bernhard, greve af Bernburg, 29.
Bigami 344

Bille, se Thorkel og Nils Thor-
kelsøn.

Birger jarl, hertug af Sverige,
8. 11.1418. 26. 85 fT. 95. 99 fT.
104 f. 107 ff. 126 f. 14a 147,
187.

Bispegave 260 ff. 266, 270. 298,
Bispegods 8. 60 ff. 71. 77. 185.
Jfr. Kirkegods.

Bispehuset 1 Øm kloster 257. 264.
273.

Bispetiende 54 lia 12a 139,
294 Jfr. Tiende.

Bispevalg 4^ 14. 2a 11SL 144.
171 f. 188, 254 263, 274 f. 294

Bjarne Mosessøn, norsk stor-
mand, 83 ff.

Bjerup se Barnetorp.

Bjærke (Østbirk S. for Mossø)

312.

Bjørn, munk 1 Øm, 295 ff. 302,
312.

Blekinge 24 104
Bo, abbed i Øm, 250. 263 ff. 269 ff.
293. 297.

Bo, dekan | Lund, 154.

Bo, provst 1 Roskilde, 221.

Bo, dansk prædikebroder, 121.
Bod 12a 128. 134 136. 292, 369,
380 f. Jfr. Afløsning og Skrifte-
mål.

Bogskabe 256 f.

Bokvold se Ditlev.

Bol 389 f.

Boldensel 1 Nordtyskland 178.
Boleslaus, konge af Bøhmen, 46.
Boller af sølv 388. 391.

Bonde, bisp af Slesvig, 18f. 207 f.
Bonde, grevinde Ingerds svend,
376.

Bondebol 390.

Bondeoprør 10 f.

Borgar Agmundsøn, norsk stor-
mand, 103.

Borges bygning og besætning
120, 186, 141 f. 147 f. 160, 186,
Borgerskab 324 334 336 ff 344
Bornholm KL 167. 185.

Bortvelt se Gebhard.

Borvin, fyrste af Rostock, 119.
Bose se Thorlaug Bose.

Boslod 326. Jfr. Hovedlod.
Bosse, grevinde Ingerds svend,
376.

Bost se Tyge Bost.
Brahetrolleborg se Holme kloster.
Brandallarm 326. 334, 356.
Brandenborg 1SL 16 fT. 24 29. 34
208. 239.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

395

Bremen 26 f- 42, 47, 7a 77, 306,
Breslau 208. 226.

Broder, kannik 1 Slesvig, 314.

Bro og brolægning | byerne 324.
333.

Brunsvig 16 ff. 29. 76 f. 108. 176.
236 (T. — Brunsvigske rimkrø-
nike aafi.fr.

Bryder (gårdbestyrere) 266. 260.

263, 271 f. 299, 301, 389T39IT
Bryggers 377.

Bryllup 106~ f) 239. 354,

Brysetorp (Brøsarp) i Skåne 387.
Bulle (paveligt blysegll 221. 268.
Buris Henriksen, dansk konge-
ætling, 281.

Byggefonde, kirkernes, 67, 385.
388. 390 f.

Byggematerialer 328 f. 389. Jfr. !
Huse.

Bymarker 329, 331. 338.

Bymure 201. 238 f. 324.

Byrdinge kloster i Skåne 376.
Byting 130. 330. 335. 344 f.

Bæger se Nils Bæger.

Bøder, retslige, 12a 12& 127.
129. 141 f. 148 f. 161. 260 f. 280.
282. 286 f.~292. 294. 302. 3l67
318 fT. 323 ff. 331 ff. 338 fT. 347 fT. j
Jfr. Sagefald.

Bøger 236 f 377.

Bøhmen 34 , 46. 48.

Bønder (modsat købstadborgere)
362,

Børglum [ Vendsyssel 1^ 19, 66
168. 188. 196. 221. 384.
Børringe se Byrdinge.

Bård Grosøn, norsk stormand,

86,92,

Cambrai i^ Flandern (Nordfrank-
rige) 208. 226.

Casula, del af messedragten, 390.

Cecilie Ebbesdatter, sællandsk
adelsfrue, 358.

Cecilie Jensdatter, sællandsk
adelsfrue, 372. 875,

Cecilie Thorkelsdatter (Bille),
skånsk adelsfrue, 386,
Chålons-sur-Jlarne i Midtfrank-
rige 208.

Chéroy i_ Midtfrankrige 208 .
Cisterciensermunke 19, .48, 129.

207 f . 248, 251, 257 f . 265. 267.
275. 277, 281 f. 284, 287, 291
294 f. 300, 313, 357, 362, 378,
383.

Citeaux, kloster 1 Ostfrankrige,
265. 267.

Clairvaux, kloster 1 Ostfrankrige,

6, 268, 295.

Clarisserindernes nonneorden 14.

364 f. 367 fT. 377 ff.

Clemens IV, pave, 20f. 190.

208 f. 220. 222,226, 229 f. 232.
Colbaz kloster i Pommern 6,
Conversi, se Lægbrødre.

Dagmar se Margrete.

Dagsværk (hovarbejde) 329.
Dalby | Skåne 387.

Daldorp (Dallerup) i Midtjylland

5a,

Dalmatica. del af messedragten,

390.

Dalum kloster ved Odense 222,

! Damianus’ nonneorden se Cla-
i risserinder,
i Damme 359, 373 f. 383,

1 Damsbånd (dæmninger) 383 f.

’ Danefæ 127, 135, 142, 149, 1M.
334.

Danehof 128. 337. Jfr. Rigs-
møde.

. Danevirke 43. 166.
i Danske, se Peder Danske.

Digitized by Google

396

Navne- og sagregister.

Darius, Perserkonge, 245,

David, sognepræst til Rude
Vestsælland, 198 (T. 224 f. 233.
Deg se Magnus Deg.

Dekaner 6a 154 f- 158 ff. 378.
386. 388.

Detmar, lybsk krønikeskriver, 26.
Diakoner og underdiakoner 78 f.
363. 376. 390.

Didrik, markgreve af Meissen,
245.

Ditlev af Bokvotd, dansk stor-
mand, TL

Djankersøn se Nils.

Djursland 248. 252. 268 ff. 278,

280 f. 363.

Dominikanere se Prædikebrødre.
Domkapitler 54 f. 63, 72. 154 ff.
173. 270. 274 f. 385 ff. 388 ff.
Jfr. Kannikesamlag.
Domsmænd, kongens, 120, 149.
201. 320; jfr. Fogeder og Om-
budsmænd; pavens 294 f. 297,
308 ff.

Domsret, kongens og kirkens,
120. 122. 129. 131 134. 136.

138 ff. 144 ff. 148 ff. 152, 163.
168. 288. 292. 294. 302. 320.
380.

Dover ved Mossø i Midtjylland
262, 276 f. 286,312, Jfr. Jens
Dover.

Drabssager se Manddrab.

Drage af sølv 377.

Drageskibe 9(H. 103. Jfr. Skibe.
Drikkekar ML 388. 39L
Drikkelag 139, 340, 350 ff.

Dros se Jens Dros.

Droster 21 f. 102, 121. 127. 241. 384.
Dronning se Jon Dronning.
Duggal, konge af Syderøerne, 88.
Dyst ridt 244.

Dæmninger se Damsbånd.
Dødebog 387.

Døendes skriftemaal se Skrifte-
mål.

Dødsstraf 129, 338, 340 ff.

Dåb 67, 155, 163, 183, 207.

Dåser 377.

Ebbe Kristjernsøn, skånsk stor-
mand, 386.

Ebbe Sunesøn, sællandsk stor-
mand, 11, 358.

Ebbe Ugotsøn, jysk stormand,

273 f.

Edsbevis 8, H2, 279, 321. 331 ff.

339 f. 342 f. 348 ff. 353 ff.
Edslag 356. Jfr. Gilder.

Egidius af Beneveut, kannik af
Breslau, 208.

Ejder, å i_ Halland, 92.

Ejderen 166.

Ejdersted |Nordfrisland (Sønder-
jylland) 9.

Ejnar, ærkebisp af Trondhjem,
90, 95, 97 ff. 102 f. M
Ekerøerne iGølelvens udløb 87 f.

90 f. 93, 92,

Ekspropriation 328 f.

Eldia se Age.

Elven (Gøtelv) 83. 85. 87. 89 f.

93, 99 f. 1Q2 f. 107.

Endelave 76,

Endeslev se Jætneslev.

Engel se Jon.

Engern, landskab i Nordtysk
land, 176.

England HXX _109 1 193.
Epifaniedag 262 f.

Eretorp Halland 126.

Erik Abelsøn, hertug af Sønder-
jylland, 15 f. 22,29 f. 104. 109.
166. 181. 262, 308 f-
Erik Birgersøn, svensk junker,
109. 384.

Erik Eriksøn, hertug af Sønder-
jylland, 30 f.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

397

Erik Knudsen, svensk konge, 80. \
Erik Knudsen, dansk junker, 384. 1
Erik Kristoflersøn (Klipping),
dansk konge, 10, 12 f. 15 IT.
29 ff. 42*. 102. 109. 167. 170,
178 f. 182 f- 186.188.191f. 194.

Esrom kloster 2. 284. 287. 289 ff.
357 ff. 383.

Essenbæk kloster ± Jylland 2.
— Essenbækårbogen 2, 4 f. 10 f.
16 f. 19. 21 ff.

Estland 21. 57 f. 207. 220. 233 f.

198 ff. 209 ff. 211 ff. 226 f. 227 f.
232 IT. 237. 239 f. 262. 288. 306 ff.
316 f. 330 f. 336. 338. 345, 358.
382 f.

Erik 111 (Læspe), konge af Sve-
rige, 5. 6, 8. 85.

Erik Menved, dansk konge, 358.
Erik Valdemarsøn (Plovpenning),
dansk konge, jl ff. H, IT 20.
26 ff. 32ff. 12 ff. M, 37. IT. 69.
79. 82 f. 86. 102. 108. 131 f.
171. 179 f. 196, 200. 203. 248.
250 f. 255 f. 321. 360 f.

Erik Lundekannik, Erik Klip-
pings kapellan, 384.

Eriksgilder 346.

Erland, ærkedegn, senere ærke-
bisp af Lund, 23. 222.

Erling Alfsøn, norsk stormand,
107.

Ernst, greve af Gleiclien, dansk
stormand, 70, 70 103, 126 f.
375.

Esbern, abbed af Esrom, 284.
287. 291. 383.

Esbern Snare, dansk stormand,
3. 16

Esbern Vognsøn, skånsk stor-
mand, 127,

Esbern, skatmester, 314,

Esger, bisp af Ribe, 6, 19, 22.

70. 197. 204. 227. 291 f. 312
Eskil, ærkebisp af Lund, 111.
113.

Eskil, bisp af Slesvig, 4. 8. 56.
60 62.

Eskil, bisp af Århus, 269 f.

Eskil Krake, dansk stormand, 330.

381.

Estrup se Astorp.

Evangeliebøger 257.
»Extravagantes« , navn på en
samling kanoniske retsregler,

130.

Fadervor 386. Jfr. Paternoster-
bånd.

Falskneri 341 f.

Falster 9. 4L 168 240 384.
»Familia« 260.

Fastehelg 271. 274. 280, 297 f.
Feltråb 245 f.

Femern 6 222, 240.

Fenring ved Bergen OL
Filip, abbed af Clairvaux, 295,
Filip, dansk Franciskanermunk,
376.

Finland 79,

Fiskedamme 374.

Fiskedrætter 359.

Fiskeri 325, 334. Jfr. Tørfisk.
Fiskevande 357, 359.

Fjelkinge se Flikinge.
Fjerdingsbol 389 f.

Fjælum i Halland 125 f. 143.
Fleminge ved Horsens 222.
Flensborg jf3, 307. 311 f.

Flikinge i_ Skåne 141.

Flodsmål (flodseng) 383.
Flortorp, se Mads Flortorp.
Flæsk 140. 326.

Fogeder, kongens, 73, 136. 139.
148. 241. 333 ff. 338 ff. 378. 382.
384 f. ; ærkebispens 111; Ros-
kildebispens 324 ff.; Arhus-

Digitized by Google

398

Navne- og sagregister.

bispens 260. 279. 292. 299, Jfr.
Ombudsmænd.

Foka se Peder.

Folden, den ydre del af Kri-
stianiafjord. 86. 94. 97.

Folke jarl, svensk stormand, 88.
Folkungerne, svensk kongeæt,
a 85,

Forband 323.

Forkøb 325 f. 356,

Forlovsbreve (kavtioner) 164.
Forstrand se Strand.
Franciskanere se Små brødre.
Frankrige fl j2L 100.

F rederik ^ tysk kejser, 8a
Frederik II, tysk kejser, 8. 21.
83 f.

Fredløshed 338, 341.

Fredsbrud se Helgbrud.
Fredskors (ved markeskel) 331.
Fredslet ± Sønderjylland 166,
Fribreve 70 ff. 83 124^ 133 153
248. 256, 266 ff. 273 276 f. 280.
282. 284, 286 f. 29L 2&L 302.
316. 321.

Frillehold, præsters, 381 f.
Friserne og Frisland (Nordfris-
land) | Sønderjylland 3^- 28.
39 f. 47 f. 86. 306.

Frisland i Holland 10.

Fut se Jon Fut.

Fyn 240. 337.

Fæstebønder se Landboer.
Fæstemål se Giftermål.
Fødevarer 140, 296. 315. Jfr.
Korn, Kvæg og Handelsvarer.

flader i_ byerne 333 f. 341. 343,
345. Jfr. Vejanlæg.

Galen se Håkon Galen.

Gammel se Peder Gammel.
Gardianer. klosterforstandere hos
Franciskanerne, 73 377.

• Gaugrever< 241.

Gaut af Mel, norsk stormand. 87.

Gebhard af Bortvelt, nordtysk
stormand, 178.

Gedekær i Halland 92,

Generalkapitel, Cistercienseror-
denens, 265.

Gerhard I, greve af Holsten, 23
23 43 166 f. 170. 177 ff.

Gerhard, magister, pavelig nun-
tius, 13 16L 163 188. 210.

Gerhard, ærkebisp af Bremen,
26, 42. 47.

»Gervviltie* (Gjerrild i_ Djurs-
land?) 363.

Giaf (bispegave) 260, 262.

Giftermål 95 f. 102 ff. 343.

Giftermålstiliadeise 79 f.

Gilder (broderskaber) 139. 330 ff.
346 ff. — Gildehuse 350 ff.

Giske | Norge 86. 88,

Gislebjærg gård i. Skåne 12.

Gissur Thorvaldsøn , islandsk
skjald, 98.

Gjerrild se »Gerwiltiec.

Glappedvet (Glatved) ± Djurs-
land 258.

Glasmalerier 390.

Gleichen £ Thiiringen 70, 75. 103.
375,

Glob se Jens Glob.

Glumsten i Halland 92,

Godemand, kannik Slesvig (?),
314.

Gratians dekret, samling af ka-
noniske retsregler, 130.

Grave udenom byer 324. 327 f.

Gregor IX, pave,

Gregor X, pave, ^1 ff. 109. 234.

Grenå 278.

Grevesøn se Nils Grevesøn.

Grækenland 22,

Græsgange 329. 357. 382 f.

Græsgæld 329. 334,

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

399

Græsk-katolske kirke 22 f.
Grøneholt (Grønholt) Midtsæl-
land 874.

Grønsund 82.

Gudelige mænd (= munke) 114.
129,202^ 230 f. 298, 298. 303 f.
311. 382. 383. — Gudelige
steder (= klostre) 136.
Gudenå 252. 274.

Guido, kardinal, pavelig legat,
18 f. 29, 30, 190 ff. 211. 213 ff.
222 ff. 284. 279. 295. 300. 305 ff.
309 f. 313 f.

Guldbergsejd ved Gøtelven 88 ff.
Gunnar kongsfrænde, norsk stor-
mand, 88.

Gunner, bisp af Ribe, 56.
Gunner, bisp af Viborg, S^_ 66.
249. 251.

Gunzelin, greve af Schwerin, 26.
244.

Gus se Aslak Gus.

Gustrow Meklenborg 119.
Gældsforhold 327.

»Gælkær« 13.15. 111. 12L 127.
135. 139 f. 171.

Gæster (— fremmede købmænd)
325 f. 331 ff. 339.

Gæsteri 12. 94. 138 f. 248. 254.
256. 260 ff. 265 ff. 280. 282. 284.
287. 294. 297 f. 301. 304. 316 f.
370. 378 f.

Gøtelv se Elven.

Gøtesøn se Niels Gøtesøn.

Gas se Povl Gås.

Hagen Palnesøn, dansk stor-
mand, 129.

Hagedvet (Hoed) i Djursland 258.
Hagenskov borg i Vestfyn 12 f.
Halland 8. 10. 21.~83. 85. 87T ~89f.

92 ff. 125. 149. 154. 160. 88L
Halmstad 190. 387.

»Halsfæt 385.

Hamar ^ Norge 8É1 102.

Hamborg 25 f. 28ff. 707
Handel og handelsvarer 74 f. 94.
238 f. 295 f. 303. 323. 325 f. 330.
335. 341 f. Jfr. Fødevarer.

| Harald, dansk marsk, 361.
Harald Stangarfylja, norsk stor-
mand, 84.

Ilardanger i_ Norge 97.
Harpestreng se Henrik IL
Harrie se Kar.

Hasten, sællandsk præst 66.
Haver 357.

Havn (København) 6^ IL 156,
Jfr. Købmannehavn.

Havne, underafdelinger af Ski-
pæn, 323.

Havneafgift 323.

Hedinge se Lille- og Storehedinge.
Helene, hertuginde af Saksen,

176.

I Hclgbrud 7& 77f. 112. 149. 151.
169. 260. 299.

! Helge Røde, norsk præst, 94.
Helgenbilleder 60 f. 377.
Helgenlevninger (»helligdomme«)
71. 128. 131. 185. 267 f. 339.
377. 390.

Helligdomsed 339.

Helsingborg 6. 16. 21. 141. 242,
Helsingør 140.

Hemmelighed (retirade) 345.
Henrik III, konge af England,
109.

Henrik, greve af Anhalt, 244.
Henrik, greve af Schwerin, 26.
Henrik, landgreve af Hessen, 245.
Henrik »uden land«, markgreve
af Brandenborg, 31.

Henrik, borger Lybek, 226.
Henrik, lægbroder | Øm kloster,
295 f.

Henrik, prior j_ Antvorskov, 222-

Digitized by Google

400

Navne- og sagregister.

Henrik skolemester, lybsk kannik,

m

Henrik af Barmstadt, nordtysk
ridder, 77.

Henrik Harpestreng, læge og
kannik Roskilde, 4.

Henrik af Meklenborg (Mekkel-
borg). dansk stormand, 13. 171.
Henrik af Richow, nordtysk stor-
mand, 178,

Henrik Æmeltorp, nordtysk rid-
der, 9 f. 142, 168,

Herberger byerne 339. 354.
Herbergsmestre (i klostre) 272.
»Herlag* (i Malmø) 356.

Herman af Kerkwerder, ridder,
28 f. 39. 45.

Herman, lægbroder | Øm, 295 f.
Herman syngemester, lybsk kan-
nik, 226,

Hermdesund ved Båhuslen 36.
Herredsnævn 522.

Herredsting 308. 322. 361.
Herremænd 124. 127. 137. 141.
148 f 319. 328. Jfr. Hærmænd
og Tjenesteed.

Herrevadsbro i Vestmanland
(Sverige) 85.

Herrisvad kloster i Skåne 284. 287.
Hessen Tyskland 245.

Hestbø | Norge 86, 92.

Heste ML 292, 295 f. 803, 306,
312, 315, Ml f. 366, 374. 376.
382. Jfr. Nils Hest
»Hezlag« i^ Malmø 356.
Hiddesacker ^Nordtyskland 178.
Hirdstyrere ^ Norge 107,
Hjelmslev herred Midtjylland
308.

Hiørlunde herred i Nordsælland

361.

Hoed se Hagedvet.

Hoffet se Hovmændslaget.
Hofhold 151.

Holbæk på Sælland 21. 129. 330 f.

333.

»Hold* (deponeret gods) 385,
Holerø i Nordsælland 384.

Holme kloster i^ Sydfyn 4, 281.
284. 287

Holmger Folkesøn, svensk stor-
mand, 88.

Holmgård (Novgorod) 88,
Holsten og Holsterne 9,|2f. 22,
26 fT. 29 f. 42. 47. 50. 70. 100.
115, 146,166 f. 170,112. 177 ff.
236 ff. 262, Jfr. Tyskerne.
Holstenske rimkrønike 53.
Honning 342, 348. 350. 356.

Hor 322 f. 841. 343. 355.
Horelorp (Ordrup) | Nordsælland
360.

Horlef i^ Ostsælland 366. 372.
Horningtorp (Horndrup) ved
Skanderborg 253 f.

Horsnæs (Horsens) 103. 252. 255.
296. 337.

Hospitalsbrødre (Johanniter) 207.

222 .

Hostiegemmcr 61, 377.
Hovarbejde se Dagsværk.
Hovedlod 320 ff. 343. Jfr. Boslod.
Hovedstok 384.

Hovmænd og Hovmændslaget
318, 320 f.

Huder 325.

Hulerød se Holerø.

Hunebjærg i Skåne 387.

Huse 132 f. 273, 296, 306, 328.
352. 359 f. 376, 378, 389, Jfr.
Klosterbygninger.

Huseby | Nordsælland 361 f.
Huskarle, dronningens, 353; Ar-
husbispens 292. 296. 303.
Husmænd se Kådkarle.

Husumbro i Nordfrisland (Søn-
derjylland) 8.

Hven i Øresund 123. 139.

Digitized by Googl

Navne- og sagregister.

401

Hvid se Povl Hvid.

Hvidbjærg Thy 14.

Hvitting se Jens IL
Hvælvinger ± kirker 390.

Hynder 377.

Hærmænd 120, 124. 30L 319.
Jfr. Herremænd.

Hærstævne 135. Jfr. Rigsmøde.
Hærværk 332.

Hø 140. 389.

Høgested | Skåne 120,

Højeloft 270 .

Højhedsret over klostre 278. 379;

over kirker se Kaldsret.

Hør i Skåne 390,

Høsthelg 333.

»Høvdinger« 309,

Håkon Håkonsøn, konge af Norge,
IL. 11. fil ff. 120. 147.

Håkon Håkonsøn (den unge), ud-
valgt konge af Norge, 86. 88,
93 ff. 9L. 1QO

Håkon, bisp af Oslo, 88. 1 03 ff.
Håkon Galen, norsk jarl, 88.
Hålogaland 1 Norge 95.
Håndværk 2TL 316.

Hårlev se Horlef.

Igang 336,

liluge, jysk præst, 56.

Indbo 53 . 256 f. 306. 316. f. 320 .

350 f. 372,

Indiktion 208. 228.

Ingeborg, Erik Plovpennings
datter, norsk dronning, 17.10211.
Ingeborg, Esbern Snares datter,
sællandsk adelsfrue, JL 16. 19.
Ingerd, grevinde af Regenstein,
datter af Jakob Sunesøn, 14.
364 ff. 371 fl.

Ingerd, i tjeneste hos grevinde
Ingerd af Regenstein, 376,
»Inne< 319.

Innocentius III, pave, 130, 132.
260.

Innocentius IV, pave, 4 f. 8. 10.

57 IT. 71. 357. 363.

Interdikt HL iOii f. 6L 63 f. 67 f.
72. 117 f. 120, 122 f. 128. 154 IT.
163. 182 f. 206 f. 212. 214 IT.
220 ff. 232, 279, 282. 285. 291 IT.
371.

Inæs ved Horsens 251 f. 278.
Island _8L
Italien 229.

Italiensk ledingsskik 141. 169.
Iver, bisp af Odense, 56.

Iver, kannik _i Slesvig, 208.

Iver, provst i Århus, 269 f.

Iver Tagesøn, dansk stormand, 16.

Jakob Erlandsøn, ærkebisp af
Lund, 6f. 9ff. 23. 30. 65 IT. 71 f.
15. TL 90 f. 91 f. lOL 110 IT.
164 f- 157. 159 IT. 172 IT. 180,
189 ff. 195 f. 198 IT. 215 ff. 220 f.
223 ff. 233 f. 26L 270 274 f.
284 f. 288. 297. 306 f. 309. 314.
323. Mfi.365 ff. 37L 374 f. 380.
Jakob Skogby, Franciskaner-
munk, j7L

Jakob Sunesøn, sællandsk stor-
mand, fl lii 364 f.

Jakob Tygesøn, kannik [ Ros-
kilde, 329,

Jakob, abbed i_ Sorø, 284.

Jakob, notar, 119.

Jakob, præst i^ Fleminge, af Jo-
hanniterordenen, 222.

Jarimar se Jærmer.

Jarler, ærkebisp af Upsala, 70
Jatneslev i Østsælland 366. 374.
Jens Dover, abbed i Øm, 262.
Jens Dros, Lundekannik, senere
ærkebisp, 110 119. 12L
Jens Erlandsøn. dansk stormand,
22tL Jfr. Jon E.

Danrn. 1241 1274.

26

Digitized by Google

402

Navne- og sagregister.

Jens Glob, jysk ridder, 14.

Jens Hvitting, dansk drost, 22.
Jens Jenssøn, sællandsk stor-
mand, 372 ff.

Jens Judesøn, jysk stormand, i
253. f.

Jens Kalf, dansk marsk, 204. 275. j
279.

Jens Kande, jysk ridder, 275. 284. ;
Jens Kød, jysk stormand, 284.
Jens Lam, kannik | Århus, 269 f. J
Jens af Malend, degn, 55.

Jens Piper, klerk fra Ribe, 273. j
Jens Steffensen, i_ tjeneste hos ]
grevinde Ingerd af Regenstein,
376.

Jens Stikil, magister, 130. 142.
Jens, abbed i^ Løgum, 284, 291.
310.

Jens, abbed Å Om, 251 f. 254 f.
Jens, bisp af Børglum, 19. 56.

195. 221. 384.

Jens, bisp af Slesvig, 4^

Jens, kannik i_ Slesvig, 208.

Jens, kok hos grevinde Ingerd !

af Regenstein, 376,

Jens, munk i Om, 312.

Jens, møntmester ^Roskilde, 132.
Jens, provst på Falster, 384.
Jens, provst på Rygen, 226.

Jens, prædikebroder i Århus, 310. |
Jens, ærkedegn (?), 64
Jernved | Sønderjylland 166.
Jerusalem 8. 24 222. 362. Jfr. :
Pilegrimsfærd.

Johan I, greve af Holsten, 26 f.
29 f. 48 4T\ 78 100 f. 1 15.146. '
166 f. 178 178 177 ff. 239.

Johan, marsk, nordtysk stor-
mand, 178,

Johan, kannik af Breslau. 226.
Johan, præst, kannik af Posen,

226.

Johanne Thorkelsdatter (Bille),
skånsk adelsfrue, 386.
Johannes af Piacenza, pavelig
nuntius, 56.

Johannes, romersk kardinal, 295.
Johanniter 207. 222.

Jon, konge af Syderøerne, 88
Jon Dronning, norsk stormand,
92.

Jon Engel, svensk stormand, 88.
Jon Erlandsøn, dansk stormand,
101. Jfr. Jens E.

Jon Fut, dansk klerk, 222.

Jon Jonsøn Litie, dansk stor-
mand, 15, 358. 383 f.

Jon Lodinsøn, norsk stormand, 92.
Jon, prior £ Dalum, 222.

Jon, provst på Femern, 222,

Jon Rejmodsøn, dansk stormand,
358.

Jordefærd (kirkelig) 128, 155.
169 f. 175. 251. 253. 279, 802.
352.

Jordskyld 325.

Jorsalfærd se Jerusalem og Pi-
legrimsfærd.

Judesøn se Jens Judesøn.
Juellinge se Volby.

Julehelg 333. Juleskud 334.
Juris Stigsøn, dansk stormand, 5.
Jutta, Erik Plovpennings dron-
ning, 58 108 252 f.

Jutta, Erik Plovpennings datter,

Johan, greve af Meklenborg, 73.
Johan, hertug af Brunsvig, 176.

243. j

Johan ^ hertug af Saksen, 176. j
Johan 1^ markgreve af Branden- j
borg, llh 17 f. 208. 239,

19.

Jyde se Nils.

Jylland 18 99. 240. 274. 337, Se
iøvrigt Sønderjylland.

Jyske kroniske f. J[8 18 17 f.
22 f. 58

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

403

Jyske lov 309. 318 ff.

Jæderen paa Norges Vestkyst 101.
Jærmer, fyrste af Rygen, 12 ff.
7a 98 f. 101 f. Hi 164. 1~67.
169 f. 181. 185.

Jærtegn 10. 37 f. 44 f. 49 ff.
Jørgen af Hiddesacker, nordtysk
stormand, 178.

Kabbe se Knud Kabbe.

Kaj, kannik _i Roskilde, 171.
Kakale se Thord Kakale.
Kaldsret til kirker 112. I2L 136.
139 ff. 142. 144, 151. 168. 173, !
285. 363.

Kalf se Jens Kalf.

Kalke (alterkalke) 130. 316.
Kallehave j Sydsælland 346.
Kallundborg lO P9.

Kalvø ved Skanderborg 248. 277.
Kammermestre JUL 25. 226.

Kande se Jens Kande.

Kanniker og kannikesamlag 114.
16L. 198 23a 254 274 f. 326 f- j
385 ff. 388 ff. Jfr. Domkapitler
og Præbender. — Kannikers
valg 54 f. 110 144 161.
Kanonisk ret 111. 122 f. 130.
132 ff. 144. 274 f. 278. 285 f.
312.363. 380. Jfr. Kirkeret
Kansler se Peder Kansler.
Kanslere 19. 58. 84. 124 127,
233.272. 282 f. 375 .

Kantorer 208. 226.

Kapellaner 84 103^ 112 311 f.

376. 380. 384.

Kapeller og kapelndstyr 273. 276.

377. 390. Jfr. Alterprydelser.
Kapitel se Domkapitler og Kan-
nikesamlag.

Kapitelsale i_ klostre 251, 265.

Kar i Skåne 141.

Karl, notar hos hertug Abel, 55.

Karl Kneiva, svensk stormand,

88 .

Karl Ulfsøn, svensk stormand, 88.
Kavtion 333, 347 f.

Kedler 350.

] Kerkwerder se Herman K.

Kiel i Holsten 22. 32. 172. 238 f.
Kiudheste 333. 340.
Kirkebygninger 142. 390. Jfr.
Byggefonde.

Kirkegods UL 120. 131 ff. 139 f.
153. 185. 205 ff7224ffT 275~ Jfr.
Bispegods.

Kirkegårde 128. 135. 139. 141.
222. 322!. 345.

Kirkelov, skånske . 111 ff. 122.
j 125. 132. f. 142.

Kirkemøder, i^ Lateranet år 1215
j 260 ff. 357; i Lybek 1266 og
1267 27a 306; i_ Lyon 1246 5.
61. 68. 72. 163. 165. 206, 363;
i Lyon 1274 23; | Odense 1245
O 5a 134 1 Vejle 1256 IL
1 14 ff. 141. 145 f. 155. 168. 174
Jfr. Landemoder.

Kirkeran 10. 12.15. 50 ff. 36. 71.
257.

Kirkeret 61. 68. 72. 80. 111 ff. 120.
122 f. 125 ff. 130 ff. 144 ff. 153.
208. 234. 269, Jfr. Kanonisk
ret

Kirketiende 57 f. Jfr. Tiende og
Bispetiende.

Kirketugt 6a HLL 18a 195, 217.

28a 294 372, 380. Jfr. Bod.
Kirkevåg på Ørkenøerne 109.
Kisserup Midtsælland IL
Kister 53. 306.

Kjeld, klerk hos bisp Nils af
Viborg, 124.

Klokkeringning 64. 68. 155. 163.

221 . 273 f. 276. 326. 354. 356.
Klosterbygninger 137. 251. 257 f.
273. 282. 285. 301.

26*

Digitized by Google

404

Navne- og sagregister.

Klæde 32o.

Klædedragt 36, 135, 16L 276. ,
226. 306. 315. 376. Jfr. Messe- j
dragt og Munkekutte.

Kneiva se Karl Kneiva.

Knud Håkonsøn jarl, norsk stor-
mand, 86. 88. 106 f.

Knud Kabbe, jysk stormand, 284.
Knud, magister, Lundekannik,

388,

Knud Valdemarsøn, hertug af j
Blekinge, 6. 27. 384.

Knud den hellige og Knud La-
vard, danske helgener, 346,
Knudsgilder 346 ff.

Kogger (handelsskibe) 74, 82.

101 f. 142. — Koggeafgift 142.
Kokke 27L 376.

Kolding _4, 10, — Koldinghus
20, 30,

Kommunale vedtægter 323 ff. I
330 ff. Jfr. Stadsretter.
Koncilium se Kirkemøde.
Kongebreve 113. 133. 135 f. 168, ;
223. 330. 382.

Kongevalg og kongekroning ff-
13, 28 f. 34, 4L 49, 82. 86. 97.
102, 106 f. 139, 167, 170, 172,
186.

Konghelle ved Gøtelven 94 f.
Konrad IV, tysk konge, 84.
Konrad (Konradin), søn af fore- j
gående, jH, 229.

Konrad af Boldensel, nordtysk j
stormand, 178.

Konrad, greve af Regenstein, i
371 f. 375,

Korkåber 390.

Kom 140. 296. 315. 326, 352. 384.

389.

Kors se Krucifikser og Freds- '
kors.

Korsmesse 309,

Korstog 8, 55b OL 376.

Krake se Eskil Krake.

Krantz, Albert, lybsk historie-
skriver, 14.

Kristine, datter af kong Håkon
Håkonsøn af Norge, 95 f.
Kristjern Bentsøn, jysk stormand,

284.

Kristoffer I, dansk konge, j3f.
9 ff. 2L 27 ff. 31 ff- 38, 40 ff.
49 f. 76, 79f. 86,6gff. 93. 96 ff.
110 f. 114 ff. 156, 158 ff. 167 f.
170. 172 f. 185 f. 188. 203. 235.
262, 270, 274 f. 308, 319. 33L
337 f. 364, 371 f. 375.

Kronens rettigheder 8, 74 f. 119 f.
124. 137 ff. 140 ff. 168. 309
318 ff.

Krongods

Krucifikser 5L 258. 377. 387.
Kryptkirker 386 f.

Krøkedans se Agmund K.
Kurfyrster 102.

Kviter se Oluf Kviter.

Kvæg 315, 322, 329, 382, 389.
Kværsæde 127, 137, 148, 150,
Kyndelmisse 264.

Kyskhedsløfte 186 f.

Kældermestre i klostre 257. 259.
359. 361.

Kætteri 169, 187 f.

Købmandskab og købmænd 325 f.

334. 341.

Købmannehavn (København) 11 f.
14, 60, 62, 65, 71, 78, 97, 10L
142. 165. 170, 181. 323 ff. 360,
374. Jfr. Havn.

Købstæders ret og retsstilling
120 f. 189,142, 148 f. 162. 323 ff.
Jfr. Stadsretter.

Kød se Jens Kød.

Køkkener 352. 377.

»Kølleloven* li.

Køln ved Rhinen 7, 28, 39.
193.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

405

Kådkarle (husmænd. indsiddere)

mf.

Kåre se Nils Kåre.

Ladegårde 25 ± 259. 300 (T. 306.

312. 315,

Lader 352.

Lage se Lave.

Laksevåg ved Bergen 106.

Lam se Jens Lam.

Landboer (fæstebønder) 139 f. 1

1.48, m. m m. 277 f. 294. |

299. 301.

Landemoder IL SS, 114 fT. 138. i
145. 169. 174. 187. 198. 202.
263. 270. Jfr. Kirkemøder.
Landgilde 17a 36a 36a 386. j
Landslove (modsat rigslove) 218. 1
324 f. 328, 331 ff. Jfr. Jyske!
Skånske og Sællandske lov.
Landsting 113 123 124 f. 139 f.

330. 335. 361.

Langeland 240.

Langerud (Langerød) i Nord-
sælland 359 f.

Lars, munk | Øm, 293,

Late ranet i Rom 78, 260, 262.
357 f. 367 IT. 382.

Lendermænd £ Norge 91^ 101.
107.

Len. Lensfane, Lenshylding 10.
177 f. 200. 212. 223. 370. -
Len = Ombudsmands embede.
320.

Levende begravet 343.

Liden se Nils L. og Tyge L.
Lifland 69,

Ligfølge 352.

Lilleborg på Bornholm 167.
Lillehedinge Østsælland 374.
Linde, lille, Østsælland, 366,
373

Lindholm ved Gøtelven 8Zf. 90,
Litie se Jon Litie.

Linkøping i_ Sverige 79.
Liturgiske klædningsstykker se
Messedragt.

Ljutstorp | Østsælland 366. 373.
Lodin Gunnesøn, norsk stor-
mand, 94.

Lodin Staur, norsk stormand.

103.

Lofthuse 273. 296.

Lohede j_ Sydslesvig 15. 29. 104.
167. 237.

Lov = retsligt bevis 341 f. 349,

351.

Lave Gudmundsøn. dansk stor-
mand, 7f. 27 f. 33 43 fT. 70,
Lave, lægbroder Øm, 263.
Leding 86 f. 9L 93 10L 119 ff.
124. 127. 137 f. 141 f. 145. 148 ff.
152. 168 ff. 318 f. 328, 333, —

Lovbog 390. Jfr. Skrå.
Lovgivning 120. 146 f. 318 ff. Jfr.
Kirkelove, Landslove, Rigslove,
Stadsretter.

i Ludde (Løddeå) Skåne 141.
Ludolf, grevinde Ingerds svend,

Ledingsafgift 360. 373. — Le-
dingsbøder 127, 319. — Le-
dingsfrihed 120. 127. 141.
Legater, pavelige, 18 f. J13 106.
190 ff. 229. 271. 295, 299 f.
370.

Lejde .193 19L 201. 206, 212.

216 f. 220. 228.

Lejre på Sælland 11.

376.

Ludvig den hellige, fransk konge,

8, 2L

Lumme i Skåne 123. 140.

Lund i Skåne Hf. 9, 13, 15. 17.
i 19 f. 30, 4L Mff. 32, HL 83,
65. 75. 77. 110 f. 113. 119.

| 121 fT. 128 ff. 132, 140 ff. 151.

154f. 159, 161. 167. 172f. 1831T.

Digitized by Google

406

Navne- og sagregister.

190, 196. 198 fT. 223 ff. 233 f.
28L 3U, 356 f- 365 ff. 371. 375.
380 f. 384 fT. — Lunde lands-
ting 113. 12^ _124 f. 14a —
Lundeårbogen 2^ ff.

Lybek og Lybekkerne 6. 25. 27.
29 f. 4L 69, 7iff. 82ffT~16L
178 f. 205, 2U.219f. 222. 225 f.
300. 305 f. 3U. 337.

Lyneborg j. Nordtyskland 30.
244.

Lynge herred / Nordsælland 361,
Lyon i_ Frankrige 5.23.1>8f. 62.
64. 68. 70. 72. 163. 206. 387.
Jfr. Kirkemøder.

Lys 25a 26a 389. Jfr. Tælle-
prås.

Lyseslukning ved bandlysning
64. 68, 163. 221. 292.

Lystrup se Ljutstorp.

Lægbrødre i klostre 129. 258 f.
2fi3.27i.29a 295 f. 30^7306.
315.

Læger 4. 208.

Lærde mænd (= præster) 106.
Lærred 325.

Løddeå se Ludde.

Lødighed af sølv 341.

Løgum kloster | Sønderjylland
20. 284. 29L 309/ .

Løke, ærkedegn j Århus, 28i
Løsøre se Indbo.

Låland 41. 240.

Låsby i_ Midtjylland 278.

Mads, dansk drost, 21. 382.
Mads, præst. Lundekannik, 390.
Mads Florlorp, dronning Mar-
gretes hærmand, 1/.
Magdeborg j_ Tyskland 177. 307.
Mageskifter 24a 358 fT. 383 ff.
Magistre og magistergrad 7. 111
56. 63. 130. 142. 167. 169.

188. 203. 208. 210. 226. 263.

385, 388.

Magnus (Lagabøter), norsk kon-
ge. 17. 8L 83. 87 f. 97. 99.
102 ff.

Magnus (Ladulås), svensk her-
tug, senere konge, 109.
Magnus, abbed _i_ Øm. 249,
Magnus Bardesøn, jysk stor-
mand, 283 f.

Magnus Deg, jysk stormand,
284.

Majestætsforbrydelse 185. 320.
Malerkunst 263.

Malend (Malling?) i_ Østjylland

55.

Malmø i Skåne 101. 346.

Malt 140,

Manddrab 320. 324. 33L 338.

341, 347, 352,

Mandebod 320. 331.

Mandhelg 319,

Margrete (Dagmar), Valdemar
Sejrs dronning. 34.

Margrete, Kristoffer l.s dronning,
13. 15 f. 19. 29 f. 41. 103f. 121.
125. 128. 143, 171, 178f. 182 f.
186. 190. 195 ff. 198 ff. 210 f.
214 ff. 223 f. 227 f. 233. 235,
237 IT. 262. 275 f. 295. 304 f.
374.

Margrete, Håkon Håkonsøns
dronning, 86. 99. 107 f.
Margrete, hertug Erik Abelsøns
hustru, 22,

Margrete, søster til abbed Oluf
af Øm, 255.

Margrete Thorkelsdatter (Bille),
skånsk adelsfrue, 386.

Mark se Mønlregning.

Markedet ved Skanør og Falster-
bo 14 f. 9L 329.

Markvard af Rønnov, dansk
stormand, 7L

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

407

Marskembede 204. 275. 279. 361.

Martin af Troppau, tysk krø-
nikeskriver. 33, 46 f.

Masurboller 391.

Matthæus af Paris, engelsk krø-
nikeskriver, 34. 48.

Matthæus, kannik j Chålons-
sur-Marne. 208,

Mededsmænd 8. 42. 112. 129. 279.
321. 331 ff. 340. 342 f. 348 ff.
353. 355. Jfr. Edsbevis.

Medinge Nordtyskland 178.

Meissen i Saksen 16. 30. 245.

Meklenborg 73. Jvf. Henrik af M.

Mektilde, Abels dronning, senere
gift med Birger jarl af Sve-
rige, 2H. 28. 42. 66. 186 f.

Mektilde, markgrevinde af Bran-
denborg, datter af kong Kri-
stofTer 1. 2L

Mel (rug- og hvede-) 140,

Mel _i Norge, se Gaut.

Mereke, Grevinde Ingerds svend,
376. 378.

Messer 154. 159* 24L* 285. f. 993*
^ 3551 385 f. 390 f. Jfr. Sjæ-
lemesser.

Messedragt 276. 390.

Messerede se Alterprydelser.

Midsommergæld 325, 334.

Mikkel, abbed i Ryd, 22.

Mikkel, abbed | Om, 249 ff.

Mikkel, gardian (?) | Roskilde.
378.

Milano i Italien 363.

Mildenborg i Nordfrisland (Søn-
derjylland) 9.

Milo, tysk magister, 226,

Miniaturebilleder 263.

Ministre (tilsynsmænd hos Fran-
ciskanerne) 60. 71. 230 f. 367,
379 f.

Mjød 342.

Mongolerne 3, Jfr. Tartarerne.

Morten, præst på Rygen, 226.
Morten Portagal 75.

Moser 359.

Mossø 248* 262. 272.

Mostersund i Halland £3. 92*
Mot (= møde) 351.

Movrits, viceærkedegn | Ribe,
284.

Mundskænk se Skænk.
Munkekutter 63. 277. 315.
Munkeløfte 129. 259. Jfr. Kysk-
hedsløfte.

Munkeregler 137. 265. 315. 364,
371. 378.

Muro Syditalien 208.

Mysund j_ Sønderjylland T_ _43.
Møddinger 334.

Møgeltønder slot 1 Sønderjylland
18.

Møller 142. 357. 366. 372. 383 f.
Møn 9f. 168. 240. 373 f.
Møntmestre 132. 341 f. 376.
Møntregning og møntvæsen 74.
131 f. 138 f. 185. 224 f. 24L
254. 256 f. 260. 296. 319. 324 f.
336. 342. 363. 373. 396 ff.

Mål og vægt 1-10, 260. 325 f. 342.

348 IT. 356. 360. 389.

Måltider 272 ff.

Xadver, den hellige, 280. 293.
Nathold 137. Jfr. Gæsteri.
Naturvidenskab 388.

Neapel 267 f.

Nekrologium 387,

Nicæniske symbol 187 f.
Nidingsnavn 347 IT. 355.
Nikolaus, pavelig sendemand, 65.
Nikolaus, norsk munk, 102 f.
Nils Bæger, jysk stormand, 284.
Nils af Daldorp, jysk præst, 65.
Nils Djankersøn, kannik 1 Sles-
vig (?), 314.

Digitized by Google

408

Navne- og sagregister.

Nils Erlandsøn, gælkær j_ Lund,
13, 76, HL 121. 127, 135. 171.
Nils Grevesøn, dansk stormand,

3r, 2.

Nils Gøtesøn, kannik Roskilde,
198 ff. 224 f.

Nils Hest. prædikebroder, 222.
Nils Jyde, magister, 222.

Nils Kåre, prædikebroder, 222.
Nils Liden, grevinde Ingerds
svend, 376.

Nils Pine, abbed i^ Næstved, HL
Nils Stigsøn, bisp af Roskilde,
4. ff. 66, 58fT. 132,

Nils Thorkelsøn (Bille), Lunde-
kannik. 222. 385 IT.

Nils Tulesøn. skånsk stormand,
111 .

Nils Tysk, Lundekannik, 55, 389,
Nils Vind, kannik i_ Roskilde, 226.
Nils Værresøn, i^ tjeneste hos
grevinde Ingerd af Regenstein,
376.

Nils, abbed i Næstved, jk
Nils, abbed i Tvis, 281. 284. 287 ff.
Nils, bisp af Slesvig, LL 15 f. Hk
76 f. 14L 179. 186. 297 f.

Nils, bisp af Viborg og kongens
kansler, Hk UHIfL 164. 169.
183. 197. 233, 279. 282 f . 375.
Nils, fyrste af Gustro w, 119.
Nils, greve af Halland, 8.

Nils, junker af Halland, 2L
Nils, kannik i Slesvig, 50.

Nils, kantor Slesvig, 208.

Nils, præst, kannik _i_ Lund, 388.
Nils, præst, kannik ^ Lybek, 223.
Nils, sællandsk præst, 63
Nisjø se Onsjø.

Norge og Nordmændene 10 f. 17,
73. fil ff. 120, 147, 379. 381.
Notarer 33. 119. 208 f. 226. 384.

■Ifr. Skrivere.

Novgorod i Rusland 88.

Nunlier, pavelige, _4 Hk aL 56.

65, 167, 188 f. 370,

Nyborg IL IT lia 12a 135,
149. 152. 168. 233. 337 f.
Nykøbing på Falster 234.
Næstved 12 f. 2L 169, 382, —
Næstved kloster 8, 15, 18. 293.
297, — Næstvedårbogen SL 4.
8, LL 13. 15. f. 18, 21 fT.
Nævninger 112. 322, 338. Jfr.
Mededsmænd.

Nøglemagt. kirkens, 130 f. 145.
286. Jfr. Domsret.

Oddesund (i Limfjorden) 14.
Odense 6, 56, 134, 137. 171 fT.
186. 195. 205. 208. 346 —
Odense kloster (St. Knuds)
137, — Odensestatuterne 36.
134.

Offer af penge ved gudstjeneste
247, 352, 386, 389.fr.
Oksekroppe 140.

Olaf, søn af Magnus Lagabøter,

108.

Oldendrift af svin 322.
Oldermænd eller »oldinge« 346.

349 f. 353. 355 f.

Oldesloe i Holsten 36.

Olje til kirkebelysning 389.

Oluf. abbed i^ Øm, 255 fT.

Oluf, bisp af Børglum, 1^ 168.
188.

Oluf Haraldsøn, dansk stormand,
384.

Oluf Kviter, lægbroder 1 øm
kloster, 252. 258 f.

Oluf Skænk , dansk stormand,
8, 2L

Ombudsmænd, kongens, 73^ 91.
136, 241. 318 ff.; ærkebispens
111. Jfr. Fogeder.

Onsjø herred i^ Skåne 142,

Digitizød by Google

Navne- og sagregister.

409

Oplandene | Norge 103.

Orbec i Normandiet 208.
Ordination af præster 138. 217.
Ordrup se Horetorp.

Oroust, ø udfor Båhuslen. 86.
Orvieto i Italien 180. 183 f. 190.
234. 294.

Oslo Norge 83. 88. 95. 103.
Ost ML

Ottesang (morgengudstjeneste)

24L

Otto den store, tysk kejser, 46.
Otto »med pilen«, markgreve af
Brandenborg. 31. 239.

Otto af Barmstadt, nordtysk
ridder, 77.

Otto, greve af Ravensberg, 384.
Ottobono af St. Adrian, kardinal,
pavelig legat, 193.

Paderborn i Westfalen 27. 42.
161.

Pantsættelser 76, 166. 345. Jfr.
Udpantning.

>Pape« (pave), øgenavn, 255.
Paris | Frankrige 7^ 26. Jfr.

Matthæus af Paris.
Paternosterbånd 377.

Pavebreves formler og udtryks-
måder 60, 182 f. 261 f. 358,
370 f. 378. 382.

Pavehoffet 120, 123, 128, 134 f.
141. 144 ff. 152 f. 157, 160.
162fF. 173 ff. 188 IT. 195 ff. 209 ff.
229 IT. 234. 266 ff. 273. 275.
281 ff. 287 f. 290 ff. 297. 357.
363 ff. 867 ff. 378 ff. Jfr. Ro-
merhoffet og Appel.

Pavens penninge se Peterspenge.
Peder, bisp af Hamar, 88.

Peder, kannik i^ Slesvig, 50.
Peder, kapellan, 119,

Peder, kardinal, pavelig legat, 69.

Peder, Erik Plovpennings præst,

53.

Peder, provst i Århus, 55,

Peder Abbed, prædikebroder, 221 f.
Peder Akesøn, sællandsk stor-
mand, 361.

Peder Bisp, kannik i Slesvig (?),
314.

Peder Danske, magister, med-
hjælper hos bisp Eskil af Sles-
vig, 56.

Peder Ebbesøn, sællandsk stor-
mand, 11. 359. 361.

Peder Elavsøn, bisp af Århus,
5, 56, 188. 253 f. 298.

Peder Finsøn, dansk drost, 16 ff.
121. 127. 240 ff.

Peder Foka, kannik Slesvig (?),
314.

Peder Gammel, dansk stormand,

330.

Peder fra Giske, norsk stormand,

86 . 88 .

Peder Gunnesøn, jysk stormand,

284.

Peder af Hunebjærg, skånsk stor-
mand, 388.

Peder Jakobsøn, bisp af Ros-
kilde, 362.

Peder Kansler, magister, kannik
i Roskilde, 63.

Peder Olsøn, historieskriver, 3 ff.

53.

Peder af Orbec, magister, dok-
tor i kirkeret, 208.

Peder Rød, Roskildekannik, 329.
Peder Skjalmsøn (Bang), bisp
af Roskilde, lO 13 f. 19. 78.
155, 162. 165. 169 ff. 180 ff. 195.
198 ff. 220 f. 223 ff. 233. 235.
292.314.368, 374 ff.

Peder Slet, dansk klerk, 222,
Peder Strangesøn, dansk stor-
mand, 3.

Digitized by Google

410

Navne- og sagregister.

Peder Topasøn, vistnok fejl for
Peder Elavsøn, 6.

Peder Tygesøn, sællandsk stor-
mand. 138.

Peder Ugotsøn, bisp af Århus, 141.

164. 254. Mt. 260 f. 27a 363,
Peder Unnesøn, Roskildekannik,

329.

Peder Ødensøn, dekan y Ros-
kilde, 378.

Peder Åby, ærkedegn j Århus,
195. 203. 222 f. 233. 264,
Pengevæsen og penninge, se
Møntregning.

Perugia | Italien 192. 194.
Peterspenge 131. 138. 370.
Piacenza i Italien 56,

Pilegrime og pilegrimsfærd 52
309. 362. 376. 385.

Pine se Nils Pine.

Piper se Jens Piper.
Plankeværker udenom byer 238 f
324. 327.

Plovjern 306.

Plovskat 6, 318 f. 322.

Plyt se Andreas Plyt.

Pløn i Holsten 29. 238 ff.
Pommern AL 121. 125,

Portagal se Morten P.

Portugal 34.

Pose se Ambjørn Pose.

Posen (i Polen) 226.

Povl, kapellan hos grevinde
gerd af Regenstein, 376.

Povl Gås, norsk stormand,
103. 108.

| Præbender 64 f. 127. 142. 144,
149. 151. 390. Jfr. Kannike-
samlag.

Prædikebrødre (Dominikanere) 2.
8, 2L 28, 33, 37, 44 f. 49, 55,
60, 2L 95 f. 121. 124. 157. 173.
190. 207. 213 f. 22L 230 f. 242.
295, 297, 307, 31Q, 375 f- 38L
387,

Praedikestole 390.
i Præstekald 363. Jfr. Kaldsret.

; Pugerup Midtjylland 317.
j Pæn se Povl Pæn.

Påskefest 280.

Påskeskud 334.

Quedlinburg _i Saksen 30.

Ran 78, 25Lf. 592, 296, 522,

| 340. 343.

; Randers 4, 16, 278.

Rane, magister, Roskildekannik,

203.

Rasbæk ved København 329.
Ravensberg 384.

] Ravnsholt i Båhuslen 86,

Rede til gilde 350.

| Redskud 321 f.

; Regelbundne præster se Kan-
| nikesamlag.

- Regenstein ved Harzen IL 364 f.
371 f. 375 f.

Reinfeld i Holsten 30,

Rejner, bisp af Odense, 171 f.

Povl Hvid, foged i Søborg, 384.
Povl Pæn, jysk stormand, 284.
Preussen 52, 69,

Privilegier se Fribreve.
Provincialministre se Ministre.
Provincialpriorer for Prædike-
brødrene 55, 60, 96, 124, 221.
230. 295. 297.

186. 195. 205.

Rejnoldsborg (Rensborg) 27. 42.
166.

Rektorer (pavelige sendemænd)
370

Retsvidenskab 208. 388. Jfr.

Kanonisk ret og Kirkeret.
Rettergang 119f. 134f. 138 f. 143.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

411

146. 168. f. 196 ff. 224 ff. 242.
286f. 221 f. 298301 f. 305. 309 IT.
330 ff. 33817 347 ff. Jfr. Doms-
ret, Edsbevis, Stævning.
Retterting. kongens, 142.

Reval i Estland 4. 48
Revshaleborg ved Maribo sø Uk
Ribe 3^6 f. 12. 19. 21 fT. 42. 47.
55 f. 20. 114. 152. 123.fr. 122 ff. I
224 f. 22L 234 266. 274 284.
297 f. 305. 312. 337 ff.

Richissa, Birger jarls datter, |
norsk dronning, 86, 100,
Richissa, svensk dronning, 80.
Richovv i Nordtyskland 178.
Ridderslag 243, 245.

Ridderspil 243 f.

Riga i_ Lifland 379.

Rigslove 318 ff.

Rigsmøder 1_E 114 f. 118 f. 135. i
145 f. 158. 112. 331 f. Jfr. 1
Ilanehof.

Rikard. konge af Tyskland. 109.
Rimkrøniker, holstenske og
brunsvigske, 33. 236 ff.

Ringsted kirke og kloster (St. I
Bent) ^ 21 24 32 f. 34 44.
137, 293. 297. 346.

Ringsted landsting 361.
Risflettede huse 389.

Ro. magister, kannik i Ribe,
198 fl. 224 f. 233.

Robert, greve af Artois, 1
Robert, munk 2 Slesvig, 51.
Romerhoffet (pavestolen) 22 f. 2a
88. 123. 128. 134 f. 153. 167 ff.
263 f. Jfr. Appel, Lateranet,
Pavehoffet.

Rosenkranse se Paternosterbånd.
Roskilde 3f. 6f. 10. 13fT. 17.10. j
54 58 £8 60 ff. 71 f. 78. 111 i
132. 138. 140. 143. 155 ff. 162, |
165. 169 ff. 180 ff. 195. 198 ff. |
221. 223 ff. 233. 245. 295. 297. <

304 f. 314. 323. 32*1, 330 ff. 357-
359. 362. 364 ff. 371. 374ff. 377 f.
380 f. 383.

Rosmos se Redsmose.

Roslock 13. 119.

Rouen i Normandiet 28.

Rude i Vestsælland 198 ff. 224 f.

233.

Rudolf (af Habsburg), tysk kej
ser, 22.

Ruppin i_ Meklenborg ljj
Rusland 88

Ryd kloster |Angel 2. 22. 207 f.
275. 284. 291. 309~-^ydår-
bogen 2 ff. 25.

Rygen 12f. 23. 70. 99, 119, 160.

164. 181. 185. 226.

Rysjafylke i Norge 99.

Rygjarbit |det sydlige Norge 83.
Rød se Peder Rød.

Røde se Helge Røde.

Rødsmose (Rosmos) i Djurs-
land 263. 292.

Røgelsekar 258.

Rønnov se Markvard R.

Rørskær 383.

Rørsøen ved Kbh. 329.

Røveri se Ran og Sørøveri.
Rådmænd { byerne 173. 178. 327,
338 f. 341. 343 IT.

»Rådsrøvere« 344.

Sabina se Vilhelm af S.
Sagefald (indtægt af retslige
bøder) 260 f. 260. 27a 298 f.
Jfr. Bøder.

Sakramenter 154. 163. 183. 27 9
285, 368. Jfr. Dåb, Nadver,
Skriftemål, o, s. fr.

Sakse, historieskriver, j} f. 32 f.
Saksland (Saksen) 102. 176 ff.
236.

Sakstorp Skåne 385. 387.

Digitized by Google

412

Navne- og sagregister.

Salmebøger 377.

Salomon. Franciskanermunk
Roskilde, 377.

Salt 140. — Saltværker 357.
Salvning af småbørn 183.
Salzwedel i Saksen 30.

Samsø 76.

Sandby | Skåne 390.

Sarpsborg i^ Norge 109,

Saser, magister, domprovst i
Lund. 55, iliUiiaL 198 ff.
224 f. 233. 314,

Schabrode på Rygen 160.
Schwaben j Tyskland 84.
Schwerin j_ Meklenborg 2(1 70.

Kil. 165. 178. 244.

Segeberg | Holsten 29. 51.
Selvmord 343.

Serridslev ved København 329.
Signeter 289. 327,

Sigurd Kongssøn, norsk konge-
ætling, 86. 88,

Sigurd prior, norsk prædike-
broder, 98 96.

Sildefiske og sildemarked 325.

329. Jfr. Marked og Skanør.
Silvius, klerk, dommer | Syd-
italien, 208.

Simon, bisp af Paderborn, 27. 42.
Simon, kannik | Slesvig, 208.
314.

Simon, norsk prædikebroder, j)8
Simon af Auvergne, Francis-
kaner, pavelig sendemand,

58 IT. 65.

Simon Staur, norsk stormand. 94.
»Sira«, hæderstitel for præster,
84. 103.

Sjælegaver 36. 253. 256. 259.

270, 281 f. 339,362, 376 ff. 3861T.
Sjælemesser 385 fT. 389 ff.
Sjælesorg 136. 363.

Skan torpborg ( Skanderborg) 252 f.
Skanor 78 ff. 91. 123. 139 f. 329.

! 346. 355 f.

i Skatkammer, kongens, 223 f.
Skatmestre 314.

Skattefrihed 256.

Skatter 8 158 ML HL 18L
260. 266. 282. 319, 323. 325.
329 f. 334.

Skede (Ske) | Midtsælland 366,
373,

Skederud i Nordsælland 361 f.
Skelfiskør (Skelskør) jlf. 76. 142.
Skibbrud 78 78 78 328 349.
354.

; Skibe 324 f. 347. Jfr. Drage,
Kogge, Sude, Tyvesesse.
Skiftebreve 372 fT.

Skind 325.

Skipæn 128 127, J4L 318 323.
Skjalme. præst, munk i^Øm, 292.

I 302.

Skjerede se Skederud.

Skogby se Jakob S.

Skoledrenge 377. 386,
Skolemestre 226.

Skotland _SL

Skove og skovhugst 322. 357.
359 f. 382 f.

Skriftemål 20. 28. Mf. 44. 6L
155. 168 207. 231. 368 f. 380.
Skrin 377, 390.

Skrivekunst 263.

Skrivere 280 f. 352. 356. Jfr.
Notarer.

Skrå (= skånske kirkelov) 111,
125, 12LM2f. 148 148 158
Skrå (= Gildeskrå) 346 ff.
Skråherrer (gildepræster) 352 f.
Skud (skat) 334. Jfr. Stud.
Skyldsætning af jord 368 ff. 373.
Skældsord 340 f. 350.

Skænke (mundskænke) 8. 19. 21,
Skænksøn se Anders S.
Skødebreve 319, 358 ff. 372 ff.
383 ff.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

413

Skåne og Skåningerne 6^f. 16 f. 1
74 f. HL 111 ff. 121 f. 125. 1 HH.
140. 149. 240. 324.

Skånske lov og kirkelov 111 ff.

122. 125. 132 f. 318. Jfr.~Skrå.
Slagelse 140.

Slagsmål 333. 340, 350.
Slangetorp (Slangerup) ^ Nord-
sælland 361.

Slesvig by 4 7/- 10 f. 13. 15.1

18 f. 22. 28. 31. 37. 40. 43 ff.
47. 50 ff- 56. 60. 62. 55. 76f.
116. 168. 171. 179. 186. 196.
200. 207 f. 227, 266. 294. 297 f.
305. 307 ft 319. 314.

Slet se Peder Slet.

Slien 7. 27. 32. 35. 43 ff. 166.
Slogs hede | Jylland 278.

Sminge ved Arhus 248,

Smykker 377,

Smør 140.

Små brødre (Franciskanere) 14.

19 f. 25 f- 49. 53. 58. 60. 62.
7L 76. 157. 173. 207. 230 ff.
312 369. 376 ff. 379 387. 389

Smådrenge 377,

Snorre Sturlasøn, islandsk høv-
ding og sagamand, 31.

Sofia, svensk dronning, datter af
Erik Plovpenning, 20. 79 f. 108.
Sofia, datter af kong Abel, g. m.

greve Bernhard af Bernburg,29.
Sogn ^ Norge 103,

Sogneherrer (sognepræster) 57.

198 ff. 224 f. 231. 233.
Sognekald 363. Jfr. Kaldsret.
Sognekirker 285 f.

Sorø kloster 5. 284. — Sorø-
årbogen 2. IL 13.

Sote mølle i Nordsælland 383 f.
Sotebjærg sstds. 384.

Sovelofter 296. — Sovestuer i
klostrene 258.

Spanien 94 ff. 100.

Spisesale | klostrene 258, 315.
Spitingneus, konge af Bøhmen,

45.

Spjarr (Spjerøen) i Viken (Norge)

M,

Sprænghest, tilnavn til Kristoffer
I s dronning Margrete, 15.
Stabel se Sted og stabel.

Stade, by ved Elben, 25. 307,
i Stadsretter 323 ff.

Stangarfylja se Harald S.
Stangby i^ Skåne 389,

Stapelholm ^ Sønderjylland 166.
Starkad. oldtidskæmpe, 9.
Statius, romersk digter, ^8.

Staur se Lodin S. og Simon S.
Stavanger | Norge 88. 106.

»Sted og stabeli 342,

Steffen, grevinde Ingerds svend,
376. 378.

Stege 382. — Stegeborg 27. 158.
Sterlinger (engelske penninge)
74. 185. 224 f. 296. 363.

Stikil se Jens S.

Stod af heste 312. 366. 374. 378.
»Stolai , et broderet bånd hø-
rende til messedragten, 276.
Stolestader 142.

Storehedinge 346.

Strandfriserne | Sønderjylland
28. Jfr. Friserne.

Strandret 120. 127. 142. 148. 15L
Jfr. Skibbrud og Vraggods.
Strassburg i Elsass 14.

Strø herred i Nordsælland 361.
Strømsund i Halland 93 f.

»Slud* (pengehjælp) 325. 352.
354.

Stuer 264 f. 352. 378.

Sturla Thordsøn, islandsk saga-
mand og skjald, 81. 88 f. 91 ff.
85 ff.

Sturlungasaga jU.

Styresmænd 141. Jfr. Skipæn.

Digitized by Google

414

Navne- og sagregister.

Stævning 15L 163 m 189, 196. |
199 ff. 215. 223. 227. 278 f. 282.
281 f. ML 305. 307. 310 IT. 829.
333 IT. 340. 349. 353 f. Jfr.
Rettergang.

»Subtile*, del af messedragten,

390.

Sude, en art skib, 86 f. 91. 95 ff.
98,

Sursdale (Susdal) Rusland 88.
Svalmstorp (SvalmstrupM Midt-
sælland 366. 373.

Svansø [ Sønderjylland 166.
Svegestorp (Svejstrup) i Midt-
jylland 312.

Sven, abbed | Vitskøl, 261.

Sven, bisp af Århus, 248. 268 IT.
277. 280 f.

Sven, broder til abbed Oluf af

Om, 255.

Sven, søn af samme, 255.

Sven, kannik j_ Lund, 329.

Sven. magister, kannik ^ Ribe,

55.

Sven, munk ± Øm, 251.

Sven Aggesøn , historieskriver,

32.

Svendborg fx jlf.

Svenstorp (Svenstrup) _i. Midt-
sælland 374. 377 f.

Sverige og Sveerne 4. 8. 10 f.
20 f. 2åf. 26. 54. 56. 79 f. 85.
87, 9L 96. 99 f. 1Q4, 108. 126,
147, 187. 379. 381. 384. Jfr.
Svithjod.

Sverre, norsk konge, 81, 88.
Sverre, junker, Håkon Håkon-
søns søn, 100. 102 f.

Svinehold 322. — Svinestier 345.
Svithjod 85^ 88 f. Jfr. Sverige.
Syderøerne 88.

Symbol se Trosbekendelse.
Syndsforladelse se Afløsning.
Syngemester se Kantor.

Synode se Kirkemøde.
Sysselmænd (norske) 91. 94.
Sysselting 274 f.

Sysler og Sysselinddeling 174.

224.

Sæby i Skåne 140.

Sælland og Sællandsfarerne 6.
9, 12. ff. 17. 94. 99. 167. 163
240, 330. 335.

Sællandske lov 318, 32åf. 328.
331 fT.

Sællandske årbog SL 5 f. jlf. IL
14. 17. 19. 21 f. 33. 42.

Søborg Nordsælland 384 f.
Sødring ved Randers fjord 253 f.
Søfolk 324 f. 342,

Sølvsager 377. 388, 390 f.
Sønderjylland H2 f. 22. 29 ff. 70.
72. 74 82. 104, 1097 166. 18L
200. 274. 308. 375.

Sørle, ærkebisp af Trondhjem,

88 ,

Sørøveri 7L 82 f. 101 f. 349.
Såremål 83iL838ff. 350. 353,

Tak (kavtion) 347 f.

Tamperdag 275.

Tartarerne (Mongolerne) 3. 88.
Tavlebord se Tærningspil.
Tempelherrer 207.

Testamenter 248. 268. 271. 277.

280, 362, 375 ff. 885 ff. 388 fT.
Thegngæld 331. Jfr. Mandebod.
Thorbern Jonsøn, sællandsk stor-
mand, 361.

Thorbern, skoledreng, 377.

Thord Kakale, norsk stormand,

92,

Thord, Lundekannik, 222.

Thore Gripsøn, norsk stormand,

87,

Thorkel, underdiakon af Gjer-
rild Østjylland, 363.

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

415

Thorkel Bille, skånsk stormand,

386 f.

Thorlaug Bose, norsk stormand,

aaf. 108.

Tuve, foged X Roskilde, 878.
Tuve, provst af Vardesyssel, 174.
Tvilum kloster i^ Jylland 137.
Tvis kloster Jylland 281. 284.

Thrugot se Trugot.

Thuringen 103.

Tiende 12.~57 Tll3. 123. 131. 140.
357 f. Jfr. Bispe- og Kirke- j
tiende.

Ting se By-, Herreds-, Syssel- \
ting, samt Rigsmøde.
Tinglæsning 308.

Tjenesteed 124T127. 160. 167 f.

170. 172, 185 f. 201 212, 31 9 f.
Tofter (i landsbyerne) 359 f. 383.
Tokkemark på Sælland 374.

Told 74.f. 120, 142, 148, Jfr.
Forband.

Tommerup se Tumetorp.

Torve 1 byerne 854. Torve-
handel 325 f. 335. 342.
Trelleborg Skåne 151.
Trenorchia 65,

Trident i Italien 229,

Trigge herreds ting 361.

Troels, ærkedegn, 314,

Trondhjem 88, 90 f. 99, 108.
Troppau 3jL jfr. Martin af T.
Trosbekendelse 187 f.

Troskabsed se Tjenesteed.
Trugils, kannik i Slesvig, 208.
Trugot Thorstensøn, Lundekan- 1
nik. 119.

Træhuse 389.

Tubaid på Møn 373 f.

Tule Vognsøn, skånsk stormand, ]
129

Tumetorp i_ Skåne 387.

Tune 1 Nordtyskland 178.
Tunsberg i Norge 86. 89. 94 ff. ;

99, 101. ~103. 105.~H)8T
Ture. abbed af Øm, 207 f. 249 f. j
289 ff. 317.

Turnering se Ridderspil.

287 ff. 310.

Tyge, bisp af Ribe, 23.

Tyge, bisp af Århus, 17, 19. 22.

180. 188. 197. 221. 248. 263 ff.
Tyge. lægbroder i Om, 302 f. 306.
Tyge Bost, kammermester, 39, 43.
20, 15,

Tyge Kristjernsøn, skånsk stor-
mand, 385 f.

Tyge Liden, sønderjysk stor-
mand, 77.

Tylvtered se Edsbevis.

Tysk se Nils T.

Tyskland og Tyskerne 109. 193 f.

218, 229, 25a 305 f. 371
Tyve og tyvsstraf 322. 325. 342 f.

— Tyvsmærke 343.

Tyvesesse (en art skib) 103.
Tyveskud og tyvestud 325. 334,
Tællepråse 265.

Tærningspil 7. 27. 35. 45. 47. 49,
353.

Tørfisk 140.

Tøming (Tåning) ved Skander-
borg 252. 259. 278,

Tøvelde se Tubaid.

Tårnborg ved Korsør 160.
Tårnbylille i Østsælland 366. 373.
Tårnbymagle i_ Østsælland 373.

Ubald, pavelig kapellan, 135,
Udlån 321
Udpantning 327.

Udsæd 360.

Uffe, ærkebisp af Lund. jh 4L
54. 56. 61. 63 150. 319. 390.
Uffe N ilssøn, dansk drost. 384.
Ugot, provst af Børglum, 14.
Ulrik, Franciskanermunk, 53.

Digitized by Google

416

Navne- og sagregister.

Ulv jarl, svensk stormand, 88.
Um landsfarerne 74 f.
Underdiakoner se Diakoner.
Ungarn 3.

Universiteter 7, 263. 385, Jfr.
Magistre.

Uune, kapellan, 119.

Upsala | Sverige 79.

Urban IV, pave, 17& 18a 1821T.

210. 287. 291. 293 ff.

Utland (Nordfrisland) 8.

Uviet jord 128 (T. 155.

"Vagn Gunnesøn, dansk stor-
mand, 5.

Valdby se Volby.

Valdemar Abelsøn, hertug af
Sønderjylland, 7^ lOf. 28f. 166.
375.

Valdemar Birgersøn, svensk
konge, a IL 79 f. 85. 95. 105,
108 f.

Valdemar Eriksøn, hertug af
Langeland, 30 f.

Valdemar, Kristoffer I's søn,

1IL

Valdemar Sejr, dansk konge, jh
23 fr. 33f. 48, 73, 82, 25L 256.
318. 362.

Valdemar den store, dansk konge,

80.

Valdemar den unge, dansk konge.
34. 361 f.

Valdkærle i Skåne 391.

Valbut i Ostsælland 374.

Valby se Volby.

Valpod kammermester, kannik i
Lybek, 226.

Varde syssel 174.

Vederlaget se Hovmændslaget.
Veje og vejanlæg 327 f. 384.
Vejle _1L IR 116, 11& 141. 155.
168, 174.

Vejleforordningen 116 ff. 155 ff.
163. 168. 174,

Vemmerløf se Væmundelev.
Venceslaus, bøhmisk helgen, 33.
43 ff.

Venden og Venderne 14. 26, 41.

102. 119. 146. 177. 295, 306.
Vendlandsfarere 83.

Venedig 84.

Veng kirke og kloster ^ Midt-
jylland 24a 277.

Vergil, romersk digter, 118.
Werner af Medinge, nordtysk
stormand, 178.

Werner af Schwerin, nordtysk
stormand, 178.

Verona i Norditalien 229.

Vesete, norsk stormand, 94.
Vestergøtland 95.

Westfalen 176.

Vestmanland | Sverige 85.
Viaticum 154.

Viborg 2 Jylland jl 13^ la 66.
124 f. 164, 169, 183. 197. 249.
251. 279. 282 f. 375,

Viborg ting 4L
Viborg i Finland 79.

Widekind, hertug af Saksen, 236,
Viderløslille i Nordsælland 358.
383,

Vidner 310 fT. 335, 338, 343, 345.
349. 355.

I Vigilier se Vågenætter.

Vikarer (præster) 386. 388. 391,
Viken i Norge 83. 86. 90 ff. 95 f.
99 IT. 103, 107,

Vilhelm af Alise, notar, 208 f.
226.

Vilhelm af Holland, tysk konge,

10 .

Vilhelm af Sabina, kardinal,
pavelig legat, 8a 106,

Vin 342.

Winchester i England 2a

Digitized by Google

Navne- og sagregister.

417

Vind se Nils Vind.

Vinduer i kirkerne 390.
Vinterfiske 325,

Vinternatstid 84=

Virklang (Virklund) _i_ Midtjylland
278.

»Virning« 385.

Visitats 1147130, 142. 256 f. 265 ff.

m

Wismar j Meklenborg 72 f.
Vissing nonnekloster | Midtjyl-
land Ji52.

Viterbo i Italien 19= 180. 218 f.
229. 379 f.

Vitskol kloster ved Limfjorden
257. 261. 265. 284, 287, 289 f.
Vognskat 6.

Voks 342. — Vokslys 351.

Volby (Juellinge) j_ Østsælland
386. 374.

Voldshandlinger 332. 338 ff.
Voldtægt 322^ 332 33a 355.

Vor kloster | Midtjylland 272.
Vordingborg Hl T\^ 116. 119.

135. 143.

Vornede 260.

Vraggods og vragret 70. 73. 75.
120. 127. 135. 142. 148 f. 151.
168.

Vægt se Mål og vægt.
Væmundelev i Skåne 387.
Værgemål 328.

Værksteder 277. 316.

Værløse se Viderløse.
Værnebreve 308. 324.

Værnepligt se Leding.

Værresøn se Nils V.

Va^rtshuse 325.

Våben 238= 326= 338 f. 347= ML
Våbenspil 244.

Våge ved sygeleje 351 f.
Vagenætter 386. 390 f.

Vstad 4.

Danm. 1241-1274.

Zambiria, tilnavn til Kristoffer
l’s dronning Margrete, 41.
Zambor, hertug af Pommern, 41.

12L 125= 128= 143.

Zvantepolk, fyrste af Pommern,
4L

Æble af sølv 377.

Æddike 140.

Ægteskabssager 113. 322 f. 341,
343. Jfr. Giftermål og Hor.
Ægypten 8.

Æmeltorp se Henrik Æ.
Ærkebispevalg og -vielse tb 23.

88. llL 119= 142 f.

Ærkedegne Sth 162. 174. 222. 233,
258. 264. 284. 294.
Ærkestiftskirkemøde 114; jfr.
Kirkemøde i^ Odense, Vejle og
Lybek.

Æsker se Hostiegemmer.

Åtran se Ej der.

Olgæld 325, 329, 334.

Ølsalg 325, 342 f.

Øm kloster Midtjylland 129,
207 f. 24a fT.

Øm klosters årbog 255 f.

Øre se Møntregning.

Øreflåden 91

Øresund 85= 97= 104= 187= 329.
Ørkenøerne 109.

Ørtug se Møntregning.

Østbirk i Midtjylland 312.

Åbenrå 159.

Abo syssel j_ Jylland 274.

Åby 1 Skåne 385.

Åby se Peder Aby.

Age Eldia, prædikebroder, 222.

22

Digitized by Google

418

Navne- og sagregister.

Åge, provincialprior for prædike-
brødrene | Danmark. 221.
Åhus borg _i_ Skåne 16. 141.
Åmnnd llaraldsøn, norsk stor-
mand, 84. 92.

Åndelige mænd (= munke) 114.
Jfr. Gudelige mænd. — Ånde-
lige (kirkelige) sager 134. 138.
146. 152. 168. 171. 184.

»År og dag« 335,

Årbøger _1 ff. 255 f.

Århus 17. 19 54 f. 65. 164. 169.
180. 188. 197, 202,201 f. 221 ff.
233. 248. 258, 266, 269 f. 2741T.
280 ff. 284. 291, 293 f. 297 IT.
307. 309 ff. 363. — Århus dom-
kapitel 54. 56.

> Årtid « 366. 389 ff. Jfr. Sjæle-
messe.

As kloster Halland 141 f.
Åstedet 340.

Digitized by Google

INDHOLD.

Side

Danske årbøgers efterretninger 1 — 24

Uddrag af nordtyske årbøger 25 — 31

Beretninger om Erik Plovpennings død 32 — 52

Oldbreve til oplysning af Valdemarsonnernes styre,

ærkebispestriden fraregnet 53 — 80

Uddrag af Håkon Håkonsøns saga 81—109

Procesakter i ærkebispestriden 110 — 153

Breve vedrørende ærkebispestriden 154 — -235

Udsnit af den brunsvigske rimkrønike 236—247

Om klosters krønike 248—317

Retskilder 318—353

Oldbreve af mere privatretlig karakter 357 — 391

Navne- og sagregister 392—418

Digitized by Google

Digiti2|j3d by Google

Digilized by Google

UNIVERSITY OF MINNESOTA

II

demar Se

11111

rs s nner

11

og de

111

n store aerke

111 III

111

3 1951 0

01

270 753 0